LEGO for en slik!

 photo image117_zpsc6bbo7ym.jpg

Op og ned af Ingerslevs Boulevard. Næsten hver lørdag og søndag.
Det er en herlig nabo at have, særligt når man har barn, for i sommerhalvårets weekender forvandles den lange plads til et kæmpemæssigt marked, hvor man kan købe ost, skind, fisk, kød og alverdens blomster og planter. Hver 3. søndag er der ikke parkeringsplads mere på boulevarden – her er der sat af til et hav af boder med ting, skrammel, dimser, dutter, legetøj, stole, børnegrej og lamper, for så er der nemlig loppemarked.
Der er en fin blanding af de ret hærdede kræmmere, som ved hvad man skal tage for gammelt Mussel-stel, men så er der også forældre, der skal af med alle deres babysager – og indimellem kan man gøre et kup for en slik!

I dag havde vi taget Oskar og Diana med på markedet. Diana er fra min mødregruppe, og Oskar er 7 dage yngre, end Augusta. De er pot og pande, men når de er ude i offentligheden går der Gøg og Gokke i den, for så gejler de hinanden op til ballade og stikken-af. Men søde er de skam!

Jeg var, som altid, på jagt efter Lego Duplo – og Dora bøger. Sidstnævnte har jeg desværre kun haft succes med at opspore een gang, men Lego kan man nemt være heldig med, på sådanne markeder.

Jeg kan fornemme at der er noget afstandstagen fra en del forældre, i forhold til at købe brugt. Og sådan har jeg faktisk også haft det engang – særligt når det galt tøj.
Men det er da lidt noget pjat. Brugt, secondhand, aflagt kan være så fint, og man bør slå til, når der er penge at spare!
Det er en kunst at finde et godt kup, og der er i min optik kun credit i at kunne genbruge andres guld!

Lego Duplo er noget der holder, og vi har aldrig købt noget selv!
Jovist, vi har skam fået nogle fine Lego pakker i gave (som f.eks. Safaribussen, og senest en flyvemaskine), men ellers er det mit gamle 80’er Lego, fra da mor var en lille dreng, og fund på loppemarkeder.
Det er bare ind i vaskemaskinen, i et pudebetræk, eller i opvaskemaskinen, og så er det næsten så godt som nyt. Børnene kan alligevel ikke kende forskel, og man giver dem en god lektie i bæredygtighed.
 photo image26_zpsds3pkt0v.jpg
 photo image44_zpszwp5kmey.jpg
 photo image6_zpsloihc9da.jpg photo image33_zpsllh9b1dx.jpg
 photo image51_zpstitiliub.jpg

Vi har meget Lego! Se bare kassen er stadig fyldt godt op, selvom gulvet også er det.
Vi skal have fundet noget mere opbevaring.
Men selvom vi har meget, og måske også nok, så dvæler Augusta konstant, og dagligt, i Legokataloget, der har fået “Sofia Den Første” (her) og “Dr. McStuffins” (her), som hun er stor fan af. Hun er endnu ikke klar over, at man som sådan kan ønske sig noget, da hun først bliver 2,5 til november, og ikke har en forståelse af højtider, og ønskelister, men jeg tænker da det klart skal på julelisten!

Augusta elsker at bygge, og det er en af de første ting, som hun kunne fordybe sig i. Vi øver det med at hun skal lege (selv), og de mange muligheder i Lego klodserne, og de mange figurer, hjælper hende med at blive i legen, og træner hendes koncentrationsevne.
Der er så småt kommet rolleleg ind i hendes lege. Giraffen kalder på sin mor, krokodillen er efter Lego-babyen, og den bliver bange og græder, og zoo-damen henter meget mad til den sultne struds. Hendes fantasi bliver bedre og bedre, og det er sjovt at se hvordan hun udvikler sin leg til at være meget mere kreativ.

Er I glade for Lego hjemme hos jer? Og hvad tænker I om genbrug?


Affiliate links

Læs også

15 Kommentarer

  • Reply
    Christina
    6. september 2015 at 12:41

    Her elsker vi genbrugslegetøj. Et meget fint eksempel, i sidste måned på Ingerslev købte jeg en stor flot og næsten ikke brugt kranbil til 20 kr (drengen ville kun have 10 kr, men jeg gav lidt ekstra, den var jo i rigtig fin stand.) Et par dage efter er jeg i fætter Br og ser samme kranbil til 280 kr. 🙂
    Ingerslev er for fedt, både lørdag og søndag 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 19:33

      Dét er sørme da også et kup!
      Det er det der gør at man vender tilbage, og prøver igen, med at lede.. Jeg er faktisk normalt ikke et loppemarked-menneske, men når man finder guld – som du gjorde – så skal jeg klart derned igen 😛

  • Reply
    Line
    6. september 2015 at 12:44

    Lego er fantastisk. Vi går også efter at købe det brugt, vi gjorde kuppet da vi købte 2 sække med Lego for 200 kr. Og ellers havde vi aldrig fået en så stor samling. Der bliver leget med det næsten hver dag. Er lidt misundelig på jeres store samling af zoo dyr.

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 12:46

      Faktisk er den lige blevet forøget netop i dag. En lille zoo i pose: 50 kr. Da det er dyr synes jeg det er helt ok! Det er bare at blive ved med at holde øje 🙂

  • Reply
    Line Jepsen
    6. september 2015 at 12:47

    Lego er fantastisk. Vi gjordet kuppet da vi købte 2 store sække for 200 kr på et marked. Fik næsten lyst til at kramme sælger da hun oplyste prisen. Der bliver leget med det næsten hver dag. Jeg er lidt misundelig på jeres store samling af zoo dyr.

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 19:34

      Dét er dælme da også et kup!!
      Jeg har engang været til et loppemarked – sådan et lidt finere et. Der tog de 50 kr for sådan en lille frysepose med bygge-lego (altså ikke dyr).. Så er to sække for 200 kr. sgu godt hustlet 🙂 !!

  • Reply
    Lene
    6. september 2015 at 15:37

    Jeg eeeelsker Ingerslevs Boulevard!!! Det er der jeg køber Schleich dyr, og finder legetøj til åndsvagt billige penge. Og nogen gange falder der endda også en lille ting af til mig selv :smiley:

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 19:35

      Årh ja, det er også noget som bare holder 🙂 !
      Jeg lurer også på voksentingene, men synes desværre sjældent jeg falder over noget..

  • Reply
    Heidi p
    6. september 2015 at 16:38

    Herhjemme elsker vi LEGO duplo og vi har meget – som i virkelig MEGET – af det. Det vi har er faktisk fra min mands store børn, så de synes det er sjovt at komme hjem og lege med deres gamle LEGO duplo med de små 🙂 Det eneste vi har købt var det helt store LEGO duplo tog, men det var også fordi det var på tilbud 😀 Det generer ikke mig at købe brugt; hverken tøj, legetøj eller bøger og synes selv jeg gør ret mange gode handler. Bøgerne finder jeg tit i den lokale genbrug og så gør det heller ikke så ondt når de river en side eller to ud 😉 Nuvel; selvfølgelig får de også nyt, men børn er jo ligeglade. Så for mig handler det ikke om at børnene får nyt, men om at de er glade 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 19:36

      Sådan har jeg det præcis også!
      Når man har et budget – det har alle vel – så er det kun fornuftigt at man køber billigt og brugt nogle gange, så økonomien kan gå op. På den måde kan man forkæle lidt ekstra 🙂

      • Reply
        Heidi P
        6. september 2015 at 20:16

        Det er nemlig det og du kan altså finde mange gode sager til ingen penge – man skal bare søge lidt rundt på dba og i genbrug/loppemarkeder. Det jo nemlig det, for vi har da også et budget og når man har to små børn og en lille een mere på vej, så skal man have det til at gå op 🙂 Heldigvis er min mands børn så voksne at de ikke leger med legetøj (og ja, de er henholdsvis 25 og snart 22), men så er det andre ting de hellere vil have som heller ikke er sæt billige 😀

  • Reply
    Sarah
    6. september 2015 at 19:49

    Jeg elsker LEGO og DUPLO 🙂 Jeg tror faktisk, jeg elsker det lidt mere end min søn;-) Vi har sindssygt meget DUPLO. Men det er ikke mest på min opfordring, vi leger med det (selvom der da har været perioder, hvor min søn har leget rigtig meget med traktoren eller motorcyklen – men aldrig klodserne! Til gengæld er det godt legetøj, nu hvor lillesøster også vil lege med 😉
    Vi har ikke købt DUPLO brugt, men en del little People biler og biler i øvrigt og tøj, dukkevogn og andre småting. Jeg kigger næsten altid, om tingene kan fåes brugt:-)

  • Reply
    Henriette
    6. september 2015 at 20:12

    On a nother note… Det der fine Thomas tog tog, jeg spotter i baggrunden på et af billederne… Er det også genbrugsguld eller? For min erfaring er, atThomas og vennerne er VIRKELIG noget, der ikke findes mange lopper af. Desværre :/ Så hvis det ikke er loppe, vil jeg meget gerne høre, hvor det kan købes 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 20:16

      HAHA! Jeg har lige skrevet et (nyt) indlæg om selvsamme.. det er desværre genbrugsguld!

      • Reply
        Henriette
        6. september 2015 at 20:58

        Aaarhmen altså! Det er jo perfekt. Altså med indlæg. Ikke med genbrugsguld. For mig altså 😉

Skriv et svar