Lidt om flyvende cykler, lortepapir og pissemand

 photo image34_zpsk30sz83t.jpg

Tak til parret på gaden der reddede Augustas firhjulet ræser fra at blive torpederet af midtbys trafikken – og tilfældige gående fra at blive kørt over af det selvsamme pinke lyn.

Endnu mere tak for at I tog det med et smil, og vidst nok smed en kommentar, med et medfølende smil på læben, ala. “Årh, det er da også typisk”, da Augusta ligger og protest-flader ud midt på fortorvet, mens jeg febrilsk forsøger at overtale hende til at komme med. Måske med en smule desperation i stemmen. Og vrede.

Kommentaren kom inden Augusta lavede sit forsvindingsshow, hvor jeg tror jeg har hende ved min side, men hvor hun i virkeligheden spæner modsat retning – hen mod vejen – og bilerne. På trods af at være i sit 2. leveår har barnet altså ikke forstået “stop ved kantstenen”, så hun ville uden tvivl bare været faret ud på kørebanen, leende og munter over at hun havde snydt sin mor.

Det var måske endda jer, som sagde at hun løb. Jeg så det nemlig ikke. Jeg havde travlt med at være træt, med at gøre mig tanker om hvor dårligt turen hjem nok skulle gå, uden at vide at dårlighederne faktisk allerede var i gang.

Jeg kastede som sagt cyklen fra mig, og spænede efter trods-monsteret, for at fange hende, og komme med en kontant irettesættelse in public. Parret stillede vidst cyklen pænt ind til siden, for så at passere os i stilhed, uden at kigge bebrejdende over flyvende køretøj, eller uartigt menneskebarn.
Det er faktisk nyt for mig, det her med at hun flipper så meget ud, i sådan en grad, at det laver en scene og stopper fodgængertrafik, men det er ikke fordi jeg er pinlig berørt over det. Jeg synes bare det er skide træls. På godt jysk.

Jeg havde også kastet mig ud på dybt vand, hvilket man egentlig gør lidt, når man tager på indkøb med en 2-årig alene, men jeg havde også valgt at smide mig ud i noget hav, med lidt for meget opbakning på, og det er som bekendt dumt, når det er vand vi taler om.
“Showet” startede nemlig allerede derhjemme, hvor jeg endelig havde fået gennet Augusta ud af døren, efter megen overtalelsestid, og hun bare VILLE have sit ny Thomas Tog-tog med. Ikke bare et regulært tog. Nu tænker du måske: “årh pjat, et bette tog”. Men vi taler altså kuffertstørrelse tog-beholderdims, til mindre toge. Altså the mothership of toge!
Ned fra tredje sal med os, efter jeg indså at vi ikke kunne komme på indkøb uden det skide tog.
For enden af trappen står Augustas lyserøde cykel. Den føromtalte cykel, der senere i denne historie bliver en flyver-cykel – og potentielt våben, hvis nogen havde stået i vejen.
Her var jeg ved at sætte min fod ned og sige stop missy, men igen.. jeg måtte indse at det ville føre til 0 indkøb og i og med jeg havde tørret mig med køkkenrulle i tre dage, så skulle vi altså have nogle varer med hjem. Bl. a. “lortepapir”, som Augusta råbte, da hun senere stolt bar det op til kassedamen i Føtex.
Cyklen kom med og klapvognen blev skrottet. Allerede inden vi havde været i Føtex havde jeg god oppakning med, for der gik seeeeelvføøøølgelig ikke andet, end 10 min., før Augusta ikke sad på den sørens cykel mere, og jeg bar den.
Vi havde lavet en fast aftale om at hvis den skulle med, så skulle hun cykle den, men jeg må nok erfare og erkende at sådanne aftaler skal på skrift.

En hurtig omgang indkøb – jeg kunne fornemme humøret ikke var på toppen. Hverken barnets eller den voksnes og ud af Føtex. Klip til scenen der udspillede sig, med Augusta der leger Bjørnen Sover, men på en mere protestagtig, vred måde. Og uden at vågne.

Jeg bar alt hjem: kæmpe indkøbspose, kæmpemøgtog, firhjulet cykel og toiletpapir.
Inkl. Augusta en del meter.

Storsvedende og i total underskud af overskud forsøgte jeg at lokke Augusta tættere og tættere på hjemmet, med snak om aaaaal den lækre mad vi skulle have (læs: som jeg skulle kaste sammen af rester fra fryseren, mens hun sidder med tablet-barnepigen), men Augustas respons er:

“NEJ MOR! STOP! MIG IK’ HA’ FRIKADELLER. FRIKADELLER DET ULÆKKER! ULÆKKER MOR! MIG IK’ LI’ MAD!!!!!” 

Og mens jeg går og tænker:
“Nej nej nej, hvad er det for en vred dværg, der har spist min søde lille datter???”,
kapitulerer jeg og smider alle egendele ind til pizzamanden. Eller [pissemanden], som Augusta siger, og der delte vi en freds-nr. 11.
Vi så hinanden dybt i øjnene og snakkede lidt om turen, om lortepapir, om at man ikke må løbe væk fra mor, og efter Augusta fik sunget sin sang (meget højt, for alle pizzeriamedarbejderne):

“PISSEMAND, KOM INDENFOR PISSEMAND, KOM INDENFOR – HAR DU NOGLE PISSAER MED TIL MIG I DAG? TAK SKAL DU HA'”

…så gik vi hjem og så røg det bette tigerspringshoved i seng med et stort kys på munden og undertegnede smed sig på sofaen, med et glas rødvin og computeren på skødet.

 photo Pizza_zpshc9vmvvf.jpgHeldigt for mig er Augusta småtspisende, og næsten vegetar.

Her er jeg nu, altså i sofaen, berettende om i dag, og selvom jeg allerede har smidt to indlæg op, så skulle dagens begivenheder lige ud af kroppen, inden jeg giver mig i kast med småkager og første afsnit (ever) af Suits på Netflix.

God søndag aften allesammen!

 photo Augusta_zpsqg1plibh.jpg
Mit helt normale, med lidt over gennemsnitlig i dejlighed, af et barn, der har udviklet sig noget af et temperament og grænsesøgende adfærd. Jeg er heldigvis ikke alene om at have sådan et eksemplar – det her heldigvis heeeeelt almindeligt (selvom det må nu gerne slutte snart).

Læs også

11 Kommentarer

  • Reply
    Diana
    6. september 2015 at 20:37

    Husk nu, en Føtexpose med varer er kun et opkald væk, når nu faren er i Norge og man er alene hjemme med en viljestærk (læs: kropumulig) 2årig….

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 20:47

      :-* Hahahaha. I know, men hun skulle jo transporteres hjem på en eller anden måde, og nu da indkøbene var ordnet, så tog jeg det med.. men overvejede at kaste Thomas Tog af helvedes til på Skt Pauls Kirke Plads 😛

  • Reply
    Stinne
    6. september 2015 at 20:39

    Ovenpå sådan en beretning tænker jeg to ting, som muligvis kan tjene til undgåelse af lignende episoder i fremtiden (eller til et “årh så luk da røven!” )
    1) Lola (der for nogle tjener som opdragelsesguru) sagde en gang: “supermarkeder er ikke sat i verden for at underholde børn på børns præmisser. Hvis det er for svært at handle, kan man altid sætte kurven, gå hjem og spise havregrød til aftensmad”. Det har på en eller anden måde altid fungeret som en slags leveregel herhjemme. Inden jeg sætter arvingen i en supermarkedssituation, eller en ‘transport til supermarkedet-situation’, så overvejer jeg lige om vi har havregryn i køkkenskabet. Hvis ikke det er tilfældet så foretager jeg en grundig og objektiv vurdering af hende, som enten kan føre til at vi tager afsted alligevel eller til det som er det andet jeg tænker på:
    2) osuma.dk (online supermarked) = Guds gave til forældre med børn der ikke gider at handle
    Den 3. ting jeg tænker er, at du godt nok er rocker sej, at håndtere situationen så cool og uden den der (forfængelige egentlig) usikkerhed over hvad andre mon måtte tænke om dit barn eller dine evner til at være forælder for hende

    • Reply
      Nutidensmor
      6. september 2015 at 20:46

      Hej Stinne!
      Tak for kommentar, brugbare råd og afsluttende ros!
      Ja, du har ret, men må jo ty til at det man har, og selvom jeg da syntes at barnet var godt gnavent da vi kom over dørtærsklen, så synes jeg alligevel ikke jeg kunne forudse hvad der ville ske 🙂 Oftest går det jo super godt.. bare ikke i dag 🙂
      Osuma skal måske prøves – generelt er det bare bedst, når det er let. Surt barn eller ej.

      Forfængelighed har jeg sådan set ikke, ifb. et sådan “stunt”. Jeg har altid tænkt : “GODT FOR DIG MOR”!, når jeg har overværet et barn lave Føtex-modellen (der hvor de flipper ud), hvor moren så har håndteret det. Hvordan man end vælger at gøre det, om man snakker pænt og stille og taler ungen til ro, eller laver brandmandsgrebet og siger: FUCK DET INDKØB. Det er jo op til den enkelte at afgøre hvordan det skal takles, men jeg synes bare det er cool at det bliver håndteret, og så er der sgu ikke nogen der skal tænke det er pinligt eller i vejen for andre 🙂

      • Reply
        Stinne
        6. september 2015 at 20:58

        Vi kommer alle i de situationer, hvadenten vi har harmoniske og velfriserede englebørn eller små nysgerrige, grænsesøgende krudtugler. Jeg er voksen nok til at håndtere dem, men aldrig uden at tankerne efterfølgende drejer sig i alt for høj grad om, hvad andre mon så i den situation Jeg bliver en smule misundelig og beundrer dem der har overskuddet til at blive i nuet lige ved siden af barnet, der jo har brug for at ens mentale fokus er på dem. Og så prøver jeg at øve mig i at blive bedre til det selv
        4 gange årligt (minimum) er jeg græsenke i en uge, og med en 3 årig og en 40 timers arbejdsuge er det bare lige med til at levne lidt overskud til at vi osse kan have det lidt sjovt. Jeg kan virkelig varmt anbefale det

  • Reply
    Katrine
    6. september 2015 at 20:42

    Stakkels dig… Men fandme sjov fortælling, jeg grinede og grinede højt ud i min stuen

  • Reply
    Dia
    6. september 2015 at 20:56

    Kender de der situationer ALT for godt. Bare forleden måtte jeg opgive at få de havregryn med hjem fra Kvickly, som vi var gået derind efter, da 3-årig pludselig syntes, at det da kunne være skæppeskønt at lægge sig fladt ned på maven midt i butikken og hyle det bedste, han har lært (sig selv). Så står man lidt og kigger og tænker, hvorfor det lige var, man syntes, det var så død og pine vigtigt at få havregryn til morgenmad næste dag. Ærligt talt. Jeg er bare bange for, at de anfald der ikke stopper lige foreløbig…

  • Reply
    Stine
    6. september 2015 at 21:02

    Sjov historie – enhver mors mareridt… Trodsalderen skal bare overstås. Det kommer i bølger og bliver vildere og værre. Det har jeg i hvert fald erfaret med min 5-årige datter, som lige nu opfører sig teenage-agtigt :-s
    By the way, er vild med din blog – du formår at skrive om de ting vi andre også tænker og oplever. Godt at vide at man ikke er den eneste i verden som lever et ganske normalt liv og tør tale om det 😀

  • Reply
    Solrun
    6. september 2015 at 21:04

    Jeg har selv en 31 måneders i huset. En knapt 3-årig. Ahmn, der er en grund til betegnelsen ‘terrible twos’. Alt det der med en dragestemme der råber ‘neeeej mor’, lægge sig på maven i s-toget og den slags, som folk uden børn tænker skyldes forældrenes slappe linje over for ynglet. Jeg synes dog, at det er blevet nemmere efter de 2,5 år. Vi har fundet hinanden. Nu er det lidt pinlige ekko: ‘man må ikke sige nej til min mor. Så bliver mor ked af det’.

  • Reply
    Patricia
    7. september 2015 at 7:32

    Årh, jeg savner middagsluren ! Hilsen moren hvis barn droppede middagsluren MIDT i hendes sommerferie!

  • Reply
    madden mobile coins free
    24. april 2017 at 20:14

    Borkonyha: Galamb rilette bazsalikomos zöldalmávalMandula:Házi füstölésű kacsamáj terrine dió kéregben, mustban konfitált zellerrel házi vajas kaláccsalVilla Bagatelle: Holsteiner szendvics pohárban (fekete kenyér sajtkrémmel, fűszeres paradicsommártással rétegezve)Chianti: Tintahal zöldborsos cukorborsópürével, citrusos kecskesajtmártássalBock: Hideg töltött paprikaChateau Visz: Csokoládés mentás túróbonbon,vaníliás eperrel, bodza-espumával

Skriv et svar