Vi leder…

 photo PicMonkey CollageHAringR_zpspvaixszd.jpg

For knap 2,5 år siden kom denne lille pige til verdenen, ved kejsersnit, efter 39 ugers rugeri i min mave.
Hårpragten var på dette tidspunkt brunt. Og fyldt med fosterfedt til at starte med. Der gik faktisk længe, inden jeg fik syn for sagen, med håret, da hun var iklædt en lille lilla jordbærhjelms-agtig strikhat, leveret af hospitalet lige efter kejsersnittet, men da jeg fik beundret den lille, krøllede hårtop mindede det mig i høj grad om de mange babyfotos jeg havde set af mig selv, i familiealbummet. Vi lignede nemlig meget hinanden som nyfødte.
Den største forskel fra baby/børne-mig er at jeg fik meget krøllet sort hår, som så blev helt blond, mens Augusta fik rødligt hår, som blev blond med lidt krøl i spidserne.

Nogle af de kommentarer jeg får oftest handler om Augustas hår.. Og det undrer mig skam ikke, men for os er det jo helt normalt at hun er langhåret som hun er, i dag, og selvom jeg kan se at der er mange 2-3-årige, der har samme mængde hår, som du hun var 5 måneder, så er det jo bare sådan vores datter ser ud. Og udviklingen fra brunt – rødt – (rød)blond er heller ikke noget vi som sådan lægger mærke til i hverdagen 😉 Udover at det selvsagt er lettere at sætte i dag, da man kan lave en “voksen”knold og sende hende i vuggestue således, uden pandehår der driller 🙂

– Og nej, vi gør skam intet for at det gror stærkt, eller for at det bliver tykt 😉

Men nu er vi altså nået dertil (trækker vejret dybt), hvor hun skal klippes.
For første gang.
Bare en smule.

Derfor vil jeg gerne høre om det er nogle Aarhus-lokale, der kan anbefale en genial frisør? Vi leder efter den slags med lidt pædagogiske evner, en smart stol – og gerne iPad.
Det skal være i Aarhus centrum, i en hyggelig salon og som ikke ripper mig for knap 300 kr. for en studsning 🙂

Kommenter gerne 🙂

Læs også

7 Kommentarer

  • Reply
    Sidse
    11. september 2015 at 20:16

    Træholt i store center nord er ret pædagogisk og har film underholdning undervejs… Jeg bliver selv klippet der (ogklipper mit barn derhjemme fordi jeg er nærig) og har to veninder der begge kun får deres børn klippet der… Så det er en mulighed!

  • Reply
    Stine
    11. september 2015 at 20:24

    Min datter er kun blevet klippet herhjemme af mig, men hører tot godt om knold og tot. De tager Minut – pris for børn så jo mere stille dit barn kan sidde jo billigere.

    Kender du fb-gruppen aarhus mor? Derinde er det spørgsmål stillet en del gange og du kan søge dig frem til mange anbefalinger.

  • Reply
    Stine
    11. september 2015 at 21:01

    Kan stærkt anbefale Katrine O. nede hos Ottoline på Sønder Alle. Hun klipper super hurtigt (til utålmodige 2 årige), de har en sej bil man kan sidde på og så er de de billigste jeg har kunnet finde. 🙂

  • Reply
    Pernille / stay-positive.dk
    11. september 2015 at 21:29

    Jeg bliver nødt til at anbefale Gitte Bech hos frisør Birthe Gleerup i Jægergårdsgade. Jeg har idag fået to stks møglækre og møgtilfredse unger. Hun forstår lige præcis at kombinere deres egne ønsker med mors 🙂 Samtidig har hun været min trofaste støtte gennem mit alopecia forløb, hvor jeg har tabt mit hår. De varmeste anbefalinger herfra til byens bedste frisør.

  • Reply
    Dorte
    11. september 2015 at 21:44

    Salon Erik i Højbjerg. Ungerne sidder i en bil mens de klippes, det er skide søde frisører og koster omkring 150 kroner

  • Reply
    Helena
    11. september 2015 at 23:01

    Jeg vil helt klart anbefale Id4you i Bruuns Gallery, de er super søde, ok til pris, super dygtige og pædagogiske og det kommer fra selv samme pædagog og så har de enda kaffe og kakao til den tørstige datter og moderen der sidder og venter, imens prinsessen bliver klippet.
    God weekend

  • Reply
    Malene
    11. september 2015 at 23:02

    Godt nok ikke Århus, men så kan i få en togtur ud af det 😉 Lone hos Saks & Bjørnkilde i Hornslet – vi giver 140 kr. for en klipning af Elliot. Første gang han blev klippet var hos Træholt i Storcenter Nord. Det kostede 270 kr. – alt for dyrt…

Skriv et svar