PARIS (del 2) let’s get lost in Paris

 photo DSC_1727_zpsoddiqx5k.jpgspons2

….er der ikke en, der engang har udtalt dét? Det mener jeg. Det  er som om vi har valgt at tage det helt bogstaveligt, for vi vi er blevet lidt væk i dag. Et par gange – men det er de skide metroer, det er vi århusianere altså ikke vant til! 🙂 Kæresten har dog gjort sit, og da jeg kastede håndklædet helt i ringen, og agerede klapvognsfører, og han: vejviser, så gik det da (oftest) den rigtige vej – på dejlige eventyr.


 Dette er del 1, om vores skønne weeekendrejse til Paris,
Hvis du ikke har læst del 1, så kan du se HER 🙂


CROISSANT et TOUR DE EIFFEL Morgenmaden indtog vi i hotellets lille stue på nederste etage. Heldigvis bød den på vaskeægte fransk stemning med croissant (nam), pan og chocolate (sådan set det samme, så dobbelt nam), cappochino og forskellig friskpresset juice, samt brød og smør. Et hit for alle, særligt Augusta, der elsker det sidste. (Jeps, smørtyv). Efter en kort koordinering med den søde receptionist, som så også er ejer, blev vi anvist korrekt metrorute, og da vi har fundet stationen vælger vi at tage en helt forkert, for i stedet for at tage spor 2 og så 6, så tog vi 2, 6, 8 og 4 🙂 …men så landede vi også ved Eiffel Tårnet! Her har jeg ikke været siden jeg var 6 år gammel, og jeg vil æde min gamle sko på at ingen kan fortælle mig, at det sted ikke er brand romantisk og vækker alverdens følelser! Køen til elevatoren var nok 20xså lang som køen til trapperne, men vi havde nu ikke planer om at kaste os ud i Tour de Eiffeltårn, men rettere at hoppe på karrusellen, der ligger med udsigt til det storslåede fallossymbol. Augusta tog 2 omgange, en med mig, og en uden, til 3 Euro pr. gang, og efter et gigantisk flip med både tårer, slag (på os), og skrig, fik vi hende ned i klapvognen, med lovning om at vi nok skulle finde en anden karrusel, men en stor zebra på, og BUM, så sov det bette pus. – lige tids nok til at vi kunne skaffe frokost og få set næste stop.

 photo DSC_1719_zpsgaw9aatu.jpgEiffeltårnet er da meget pænt, mor, men de her duer er godt nok også seje!

 photo DSC_1772_zpspn9okm1y.jpg

 photo DSC_1770_zpslxpsefo2.jpg

 photo karusel_zpszgk8iwbd.jpg

 photo DSC_1758_zpscsze2lbv.jpg

VERDENS PÆNESTE RUNDKØRSEL …satte vi kursen mod. Altså TRIUMFBUEN

 photo DSC_1828_zps8kbghm3l.jpg

Men jeg er nødt til at knytte en kommentar til den metro der… Altså én kommentar mere. Jeg er ikke færdig med at snakke om det vivar af underjordiske rør. Det er godt nok smart, da den kan køre en fra A-B… og K-N… men klapvogns venligt er det desværre ikke, de fleste steder. Det er ikke forventeligt, da den jo er bygget for mange mange år siden, men vi har i disse dage løftet Baby Joggeren op af mange trapper, og balanceret på en del rulletrapper. Selvom vi gerne var mega lange gåture foruden, så har der altså været en del pakæsel i os, når vi nu har haft et tumlingen med ‘på slæb’.

Augusta lå stadig og boblede, mens vi indtog smask lækre bagels på en bænk, foran den overtrafikerede rundkørsel, med det overpæne monoment i midten. Det gjorde ikke det store, for så kunne vi få en slapper, og selvom den store bue er smuk og overvældende – med voksenøjne, så er den ikke så meget for børn. Men den skulle altså lige ses, og heldigvis ligger der hele tre metroindgange lige foran, så vi mere eller mindre let kunne komme videre igen 🙂
Vi er ikke typerne, der har brug for timer helt tæt på de smukke seværdigheder – det er ok at betragte dem fra afstand, og uden at komme op i dem (som f.eks. Eiffeltårnet. Godt vi ikke skulle stå i kø dér 🙂 ), vi ville bare gerne være sammen, og se sammen. Se Augustas reaktioner, og bare skabe hyggelige stunder.

 photo DSC_1825_zpszpeuv5nu.jpg

Suuuuper lækre bagels (og donuts)! Købt lige ved Triumf Buen (25 Rue Vivienne, Paris), lige ved Triumf Buen. Det er godt nok en belgisk shop, men det er et kæmpe tommelfinger op fra mig!

 photo DSC_1824_zpsmiskuggz.jpg

 photo image72_zpsgxinanu5.jpgBarbapapa saftevand, anyone? Augusta syntes de var super søde!

 photo DSC_1820_zpszglar45p.jpg

NOTRE DAME får vi også luret på, men desværre ingen klokker – altså ham den pukkelryggede, men en masse turister var der dog.
Mens vi står og beundrer den ældgamle kirke kan vi høre knaldhøj technomusik, og vi tænker… hvad i silvan da også?
Jo, der er så technoparade, og sidegaden til Notre Dame er proppet med friskklædte unge franskmænd, der er malet i hovedet, og tramper rundt. De bliver fulgt tæt af politiet, der har parkeret ca. 30 kassevogne på gaden, og vi føler os nu engang ret trygge – selvom musikken var overdøvende.
Lad mig lige rette det. “””Musikken””” var overdøvende. Det var mere bas og larm, end musik 🙂 (gamle, gamle mig)

 photo DSC_1838_zps0cbreicy.jpg

 

 photo DSC_1859_zpsaqywy9eu.jpg

Vi søger ly på en lillebitte café, med udeservering, og inden Augusta når at vågne får vi os begge en café au lait og jeg får skrevet et par postkort. Der er på de fleste små steder i  Paris et skønt udbud af lækre kager og macarons, og sidstnævnte nyder vi i solen, på de små caféstole, op af den grøntmalede front.
Augusta vågner op til dåd – i godt humør heldigvis – og går straks i gang med at fotografere mig, mens jeg fotograferer hende.

 photo cafe_zpsoc178p6l.jpg

 photo cafe3_zpsfbq17yni.jpgI de mange souvenir butikker køber vi, udover de obligatoriske postkort, et “videokamera”, et af dem, som vi vidst alle kender fra vores barndom, hvor man klikker, eller trykker på en knap, på siden, og der skiftes billede, mellem seværdigheder.
Augusta kan sagtens kende Eiffeltårnet fra tidligere på dagen 🙂

 photo cafe2_zpswkvdcsxw.jpg

Vi springer i metroen igen, for dagens sidste stop, men måske det bedste (set i børneøjne):
JARDIN DU LUXENBOURG har vi fået anbefalet flere steder, hjemmefra, som et sted man bare skulle se.
Jardin Du Luxenbourg er faktisk en fisefornem (koloenorm)have, til det smukke palads, som tilhørte Henry IV af Frankrings enke.

 photo DSC_1868_zpszg0t8e7z.jpg
HURRA! FLERE DUER!

 photo DSC_1866_zpsb4vxmfp8.jpg

 photo DSC_1882_zpsk4jrow7y.jpg

Det er helt tydeligt at Augusta trængte til noget plads at løbe på, lidt grønt og noget legeplads, og denne have er perfekt.
Her er der alt: smukke grønne plæner, smukke blomster i velholdte bede, store statuer (over 100 stk.), ENORM legeplads for alle aldre, et kæmpemæssigt bassin/sø, hvor man kan sejle med små sejlbåde og bænke overalt, som man kan nyde sin frokost.
Haven er fyldt med lokale franskmænd, og også turister, men på ingen måde for mange folk – sådan helt tilpas og afslappet 🙂 Og er vejret bare fantastisk!

 photo park_zpsonqzc0ik.jpg

 photo image53_zpsq78c6pud.jpg
OG de kender Dora i Frankrig!

 photo DSC_1867_zpsojhn9llw.jpg

 photo hest_zpsvbqaezxe.jpg

De, der følger bloggen ved at noget af det største Augusta har prøvet er at ride på en pony, og her, midt i Paris, blev det muligt igen, og jeg har ikke set hende stråle så meget, på en hest, som hun gjorde igen her.

Helt op at køre, over en lille tur på en kødscooter! 6 Euro for den lange ture (halvdelen for den korte) og så havde jeg et styks ellevild barn.
Jeg gik ved siden af, mens den søde franskmand kørte karavane med de små ponyer. Turen går gennem haven, og det er også bare en rigtig smuk tur, for den overbeskyttende voksen, der gerne ville gå ved siden af sin datter 🙂 Drengen på dyret ved siden af blev ved med at råbe “mama!” (til sin mor, som ikke kunne høre ham), og Augusta blev ret tvær, for hun var overbevist om at han råbte på hendes mormor, så hver gang han råbte “MAMA” råbte Augusta “DET ER MIN MORMOR” til den lille søde franske gut. Egentlig ikke et særlig konstruktivt skænderi på tværs af miniheste 🙂

 photo image35_zpsm2ugjclg.jpg

AUTENTISK FRANSK MADOPLEVELSE
Vi vender næserne hjemad mod vores kvarter, og da vi efterhånden er mere hærdede i metroer, tager det kun to styks at komme hjem. Folk er heldigvis flinke nok til at give plads til klapvognen, og hvis toget er fyldt, kører de heldigvis hvert 3. minut.

Ejeren af vores hotel anbefaler os at tage på cafeen lige om hjørnet: Le Pain Quotiden (31 Rue Lepic, Paris), et lille økologisk sted, men små retter – og her indtager vi vores første hvidvin på turen.
Det er super lækkert, og kan klart anbefales, hvis man er i Montmartre området.
Augusta får suppe, som hun indtog med velbehag. Augusta giver servitricen lige så meget opmærksomhed, som hun får retur, og vores bettepige bader sig i opmærksomheden, og får både farver og malebog at hygge sig med.

På vej tilbage til hotellet er Augustas fascination af karruseller åbenbart ikke forbi, for da hendes blik falder på en lidt mere billig udgave af den hun hyggede sig på tidligere, ved Eiffeltårnet, er hun solgt til stanglakrids. Og så er der endda Dora på. Og diskolys. Og diskomusik. To slags endda. Indover hinanden.
Vi spiser en is, hun får et par omgange på hesten, og alle går glade tilbage på hotellet 🙂

 photo DSC_1711_zpsuyieaey2.jpg

 photo DSC_1899_zpsba39s2la.jpg

 photo cafe4_zps7fm2uaho.jpg

 photo DSC_1921_zpsdfwuzz0e.jpg

Vi får puttet Augusta, efter et lille stop ved vinhandlen, og mens Mikkel putter, ligger jeg i blød i badekarret, og vi mødes i “det hemmelige værelse”, deler en flaske rød, vender dagen og skriver de sidste postkost.
Ren.hygge.

 photo image36_zps7eettjsk.jpg
Som jeg sagde: parisiansk tema. Statue i entreen 🙂

 photo image46_zpsr7ac5oxq.jpg
Vi er lidt trætte, og vi kan godt mærke at vi har gået en del, men det er en dejlig træthed. I morgen skal vi hjem, men vi har lige tid til at nyde den fantastiske morgenmad. Den vaskeægte parisianer morgenmad, med croissant, den der med chokoladen i, to slags frisk juice, brød, marmelade og kaffe of our choise. Vi gad egentlig godt komme der om sommeren, for der er der en hyggelig baggård man kan sidde i!

 photo image71_zpsvbcvmaor.jpg

[O RØV HVA’]
Da vi har fundet rundt i den enorme lufthavn, som Charles De Gaulle er, vi får checket ind mv. – i god tid – får vi hygget lidt i venteværelset, inden de kalder os til gaten. Klokken er ca. 12, og Augusta er lidt over sin lurtid, så hun er lidt træt, og lægger sig lidt på gulvet. Der er en ung fyr længere henne af gangen, som tydeligvis er tømmermandspræget, og sammen med sine kammerater, bare hænger og ser lidt hærgede ud. Augusta synes det er super morsomt at han også ligger på gulvet, og hun prøver på afstand at charme gutten lidt.

Flyet er desværre 20 min. forsinket, og det hjælper ikke meget, at da vi kommer ud i flyet, og sætter os, at kaptajnen annoncerer over højtalerne, at hjulet desværre er punkteret, og vi må forlade flyet, til det  er ordnet.
Heldigvis kræver det kun 20 min. iPad spil ved gaten, og så må vi komme ind igen. Augusta falder heldigvis hurtigt i søvn, for det var ikke særligt betryggende, at hun blev ved med at sige “FLYVEMASKINE I STYKKER”, hvis der nu skulle sige danskere med flyskræk i nærheden 🙂

Hun sover inden vi letter, og jeg vækker hende 1 time og tre kvarter efter, da vi er i Billund lufthavn. En lille køretur, og vi er hjemme igen, efter en helt fantastisk rejse, med så mange oplevelser.
Nu vil jeg organisere billederne, og få fremkaldt nogle, så vi kan kigge på dem og tale om alt det vi har set.

Før denne tur til Paris kom på tale, havde jeg ikke tænkt mange tanker om at rejse til storbyen, nu da jeg har et barn, og jeg havde måske ikke forestillet mig at rejse med Spies, da min allerførste tanke om Spies Rejser er “charter” – fordi vi har rejst meget med dem, da jeg var barn, og ung. Men at rejse med et bureau, der er kendt for dens sikkerhed og service, giver i mit hoved rigtig god mening, da jeg har brug for at der er tjek på sagerne – og det er der her! Der er jo så meget andet man som mor kan bekymre sig om, ik’?
Hvis der var noget med vores hotel, eller problemer af anden art, så kan jeg godt lide tanken om at der er en “mellemmand”, som man altid kan ringe til.
Og det at rejse til en storby, som Paris er en fed ting – det kan jeg klart anbefale, og hvis I læser med på min Instagram vil I læse om andre mødre, der kommenterer at de har super erfaringer med at rejse med et, to og tre børn i Paris!
For os tror jeg den skal stå på Berlin næste gang. Det har jeg også hørt skulle være helt vildt fedt med unger!

#SpiesCityHack sætter fokus på det at rejse i storbyerne, og hvis I kigger på hashtagget på Instagram kan I se en masse skønne billeder fra bl. a. Berlin, London, Barcalona – og Paris, da jeg har haft deres konto i et par dage, mens jeg var afsted.

Jeg har som sagt en masse klip jeg gerne vil samle, og det laver jeg til en lille film, som kommer på bloggen snart – dén glæder jeg mig til at I skal se, for der er noget ved videooptagelser, som billeder ikke kan fange 🙂

 photo DSC_1932_zpszzdninag.jpgVores første snekugle. Det må blive til en tradition, når vi er på rejse.

Tak for du læste med 🙂

// Johanne

Sponsoreret af Spies Rejser

 

Læs også

3 Kommentarer

  • Reply
    Louise
    24. september 2015 at 9:41

    Vi var faktisk på sommerferie i Berlin med Spies, og der er masser tilbud til børn!
    (De har dog heller ikke indrettet deres U- og S-Bahn stationer lige klap-/barnevognsvenligt alle steder…)

  • Reply
    Ivy
    24. september 2015 at 10:05

    “det er MIN mormor” franske dreng! Jeg dør lige lidt af grin, det samme kunne komme fra min pige :joy: :joy: :joy:

  • Reply
    kim/superheltemor
    25. september 2015 at 18:07

    Det lyder bare som den dejligste tur! Bliver helt misundelig 😉

Skriv et svar