Det bliver aldrig det samme

image1(1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tænk sig, FB (før barn) troede jeg faktisk ikke, at jeg holdt af at sidde på en porcelænsstol med hul i.
Det var ligesom noget man bare skulle. Og skal. Ellers ender man jo på hospitalet, eller skal vaske overordentlig mange bukser.
Det var et sted man kun brugte lang tid, hvis man stod på et diskotek, og blev venner med tilfældige piger, over lidt concealer og et sip af en drink.

Nu.. EB.. så er det en slags morhule. Et sted man lidt kan gemme sig, måske?
Selvfølgelig, hvis man er alene hjemme med yngel, eller der går brand i noget, så skal man da rejse sig op, men ellers er det hellig grund, på den ikke-religiøse måde!

Det er bare stedet, hvor man kan tillade sig at låse døren, tage sin mobil med, og holde 5-10…15-20? minutters stilhed, fred, ro. Bare lidt tid, hvor man ikke skal svare på:

Hvor er min Postmand Per helikoptor?
Hvor du lagde den sidst

Må jeg ikke nok se Frost?
Nej, vi har et max. på 3 Frostfilm om dagen

Hvornår skal vi spise?
Aner det ikke. Når jeg har bikset noget sammen

Hvad skal vi have at spise?
Alt godt fra fryseren

Må jeg ikke få noget andet at spise?
Jo, der er skam også havregryn

Må jeg ikke få en is?
Nej

Hvorfor må jeg ikke få en is?
Fordi jeg spiste allesammen i går aftes, da du sov

Det er ikke fordi jeg ikke holder af min hverdag, og mit liv, men hvis jeg kunne vælge…. hvis jeg nu havde en have, så ville jeg hygge et legehus, højt oppe i et træ, hvorpå der skulle stå et skilt:
ONLY MOMS ALLOWED
Minibaren ville al.tid være fyldt. Dét er min plan!
Den vil nok blive placeret i en baggård, her i Aarhus C. Jeg tænker den må være åben for forældre, der trænger til et lille break?

Det med at sidde på toilettet bliver dog aldrig det samme.. For det er som om der er nogen, der forfølger en.
(Der var heldigvis ingen fingre under døren denne gang)

Kender I det?

[vidcore vid=”g8AX7osd”]

Læs også

9 Kommentarer

  • Reply
    Sandie
    4. oktober 2015 at 14:33

    *allowed. Men ja, hvor jeg kender det!!

    • Reply
      Nutidensmor
      6. oktober 2015 at 14:21

      Haha, ja! Tak 🙂 Hermed rettet 🙂

  • Reply
    Rikke J
    4. oktober 2015 at 15:46

    Ja!! Og 1000 gange JA!! Hjemme hos os er der dog aldrig fingre under døren, men en konstant klik-klik-klik-klik-klik-klik…. Fra dørhåndtaget, der bliver hevet op og ned.

    • Reply
      Nutidensmor
      6. oktober 2015 at 14:21

      ååååårh – stressende 😛 “skynd dig nu, mor!”

  • Reply
    Mia
    4. oktober 2015 at 18:19

    Mit eget yngel har endnu kun den alder, hvor jeg lægger hende fra mig i sengen og løber ud på toilettet, hvor jeg med åben dør skråler Jeg er en papegøje fra Amerika, inden jeg løber ind til hende igen inden hun tror, jeg har forladt hende for good.
    Men jeg har en lillebror som er 19 år yngre end mig, og han syntes længe det var sjovt at tænde og slukke for lyset på badeværelset, når man sad derude.

    • Reply
      Nutidensmor
      6. oktober 2015 at 14:21

      Hahahah! KENDER DET 😛 hos os var det bare Giraffen Gumle 😛

  • Reply
    Christina -Karmamilli
    5. oktober 2015 at 8:54

    AHAHAHAHAHA JAJAJAJAJA!!!! “Moar? Mor mor mor mor mor mor mor. Hvor er mor? Hvad laver du mor? Mor mor mor mor mor?” ” Må jeg komme ud?” Af selvsamme årsag er vi nu begyndt at låse døren… Så køber man sig da lidt tid.

    • Reply
      Nutidensmor
      6. oktober 2015 at 14:22

      En lås er obligatorisk 😛

  • Reply
    http://www.accessgamecoins.win/
    28. februar 2017 at 17:45

    Thank you for your website post. Jones and I happen to be saving for a new publication on this topic and your writing has made us all to save money. Your thoughts really answered all our queries. In fact, above what we had recognized prior to when we ran into your wonderful blog. I no longer nurture doubts along with a troubled mind because you have totally attended to all of our needs right here. Thanks

Skriv et svar