DU GODESTE: ER JEG BLEVET GAMMEL?

_Z5B8131-shKlap hesten – jeg er 27 år, jeg ved da godt jeg ikke er gammel.
Jeg kan bare godt føle mig sindssygt gammel.
Indeni, udenpå og i forhold til min gøren.

Det handler måske om at jeg faktisk er stoppet med at tænke over min alder, siden jeg blev gravid. Det lyder måske virkelig underligt, men jeg kan slet ikke sætte mig ind i at jeg er 27! Jeg er da 24! Som dengang jeg blev gravid! Som dengang jeg blev tilbudt en “ung-mor mødregruppe” (jep!). Tænk sig der er gået 3 år på afslappende barsel, der blev skiftet ud med et reality check af dimensioner: virkeligheden udenfor baby, gylp og putning: arbejdsmarkedet, hvilket jeg lige så stille bliver udsluset i, ved at læse på pædagogseminariet, der består af en del praktikker.

Men hvad er der så også sket, siden jeg var 24 år ung, ret smækker, egoistisk og mere spændstig?

  • Jeg har lært at drikke kaffe.
    Hvad sker der for det? Er det noget man lærer, som sådan et urinstinkt, der hvisker til dig: “lær at elske det…. det vil redde din dag”
  • Jeg har lært at drikke vin!
    Indsæt alt fra ovenstående.
  • Jeg har fået rynkede KNÆ!
    HVAD FANDEN SKER DER FOR DÉT?
    Hvilken kirurg skal man lige kontakte for at løbe det problem?
  • Randerne under mine øjne forsvinder ikke i løbet af dagen, som de tidligere gjorde. Før var de bare resultatet af for lidt søvn, fordi jeg så Sex and the city til kl. 01.. Nu er det fordi opgaver skal laves, barnet vågner og skal gen-gen-genputtes, vasketøj skal lægges sammen OGSÅVIDEREOGSÅVIDERE.
  • Permanent ondt i ryggen
    Jeg er faktisk blevet voksen (og derved træt), at jeg siger den der: åårrrhhhhh-lyd, når jeg sætter mig i sofaen.
    Smerten i ryggen og skulderen kommer uomtvisteligt af at bo på 3. sal og have barn på 14 kg.
  • Jeg har fået smilerynker.
    Det er 100% Augustas fortjeneste.
    Fucking dejligt barn giver fandeme mange smil på læben. Permanente fuger efter glæde har jeg ikke noget imod i skrivende stund.
  • Jeg vil 1000 gange hellere se Netflix, ligge i min sofa og æde Nutellamadder, en lørdag aften, end at drikke cocktails og se smart ud, på et diskotek.
  • Jeg har fået en voksen-dame-krop
    Jah – alles! Lav forbrænding, lettere ved at tage på, et strækmærke hist og pist, lidt appelsinhud, som jeg slet ikke lægger mærke til mere, tørre hæle og en hårpragt der lige så stille trækker hårgrænsen længere og længere… og længere.. bagud.

Er det noget I kan genkende?

…eller er jeg alene?
(PIS)

Og apropos voksenkrop!
Jeg har sgu indmeldt mig i fitness! Jeg er ikke startet endnu, men jeg er da tilmeldt! Skridt nummer 1! I sådan et FedeVerden, hvad er så godt af hold, når man har nul (NUUUUL) koordination? Mission sundere familie er også startet, men det kommer I til at høre mere om, ved anden lejlighed.

Nu vil jeg tilbage til min opgave, for dette er faktisk en overspringshandling…jeg sidder nemlig på café og (forsøger) at færdiggøre en opgave, der skal afleveres i morgen. Min koncentrationsevne og rygrad er også svunget ind med alderen nemlig.

Tak til alle de, der deltager i de to konkurrencer jeg har sat i gang her på bloggen, forresten 🙂 Så skønt med jeres mange kommentarer!

Der er  udloddet to af de smukke bøger fra MinBedsteBog HER
og
et photoshoot med fotografen Louise Bering, HER

/Johanne

Læs også

10 Kommentarer

  • Reply
    Nanna
    17. november 2015 at 18:51

    Spinning!! En time træning, hvor man bagefter sveder mere end man nogensinde har gjort før Også er det altså hurtigt at mærke konditionen bliver bedre..

    • Reply
      Nutidensmor
      18. november 2015 at 13:30

      Årh nej – jeg er ikke god til cykleri.. Men det skal da prøves. Jeg har før hørt det skulle være godt… men det er jo skide hårdt 😛

  • Reply
    Mette
    17. november 2015 at 19:33

    Tænk jeg troede kun det var min rygrad der var (for)svunden efter jeg fik et barn. Før barn: Hold fokus et par timer om dagen og skriv bachelor på 4 uger – så er der jo mere tid til en lille ferie. Efter barn: kom nu opgave, skriv dig! Nu… Nu..nu skal den være færdig – koncentration!!! Hmm trænger vist til lidt mere kaffe?, er jeg ikke lidt sulten? Arh det vasketøj lægger jo ikke sig selv sammen…. Burde jeg ikke lave madplan til næste uge? Jeg kunne jo også hente hende den lille tidligt, man skal jo nyde man har muligheden for det. Og når klokken så bliver 20, ligner opgaven sig selv fra om morgenen.

    • Reply
      Nutidensmor
      18. november 2015 at 13:30

      Hahaha! JA!!!
      Hvorfor skriver den ikke sig selv??! Den burde da vide man er en travl mor 😛

  • Reply
    Margrethe
    17. november 2015 at 22:33

    Kjenner meg godt igjen med randene under øjnene – og rynker! Sukk….

    • Reply
      Nutidensmor
      18. november 2015 at 13:30

      Dobbelt suk!

  • Reply
    Henriette
    17. november 2015 at 23:18

    Ang. træning så er Anna Bogdanovas vej frem den eneste rigtige for mig. Utrolig effektiv træning, sjovt og hurtigt overstået. Google hende. Hendes bog “skyhøj forbrænding” er mega god.

    • Reply
      Nutidensmor
      18. november 2015 at 13:31

      Nårh, spændende, det må jeg da lige tjekke! TAK 🙂

  • Reply
    Nanna
    18. november 2015 at 13:08

    Og når man samtidig nærmer sig de 30 (som jeg) så løber alt sydpå! Og dette på trods af noget af det altså indeholder dyrt indkøbt silikone.
    Og her er knæene ikke bare rynkede. Nej, huden ligesom falder ned over knæene. Hvorfor nu det?
    De mindre flatterende fødder – som også her er pyntet med tørre hæle – har såmænd også erhvervet sig knyster. Amen altså – godt jeg er færdig med at stå på Daisy og spejde efter potentiel gifteklar mand.
    Hurra for mor-livet og hurra for kaffe!

    • Reply
      Nutidensmor
      18. november 2015 at 13:31

      Haha, du har helt ret – godt man ikke skal tiltrække en ny 😛 Et eller andet sted tror jeg ikke de mænder ser det samme, men vi er jo selv alt for obs på det…
      Jeg har jo også selv erhvervet mig silikone, men det er som om modernatur alligevel er mod mig 😛

Skriv et svar