OM AMBASSADØRTITEL og ÆSTETIK

OLYMPUS4

13122

Jeg ved naturligvis godt, at ambassadør-titler i traditionel forstand er beskyttet, for de er jo reserveret til stuerene og fine damer og herrer, som ham den der flotte og noget charmerende amerikaner, Rufus, der bor i Kjøvenhavn med sin mand. Den slags ambassadør kan jeg ikke prale af at være blevet – men jeg kan derimod prale af noget andet, hvis jeg må?
Janteloven til side, for jeg synes det her er stort og det er lidt en ‘særlighed’, som jeg kommer til at dele med skønne kvinder, som Tina Maria, som, siden hun startede har været mål for mine lette stalking tendenser, for med ben så lange som hele mit korpus og flair for blogging, har jeg fulgt hende længe. Jeg kommer også til at dele dette ambassadør-ness med kreative kvinder som Frederikke, som “alle” kender fra Instagram, under @frederikkewarens og Cecilia, der er en syndig lækre blog Copenhagen Cakes. Selvom jeg jo har en lidt anden måde at være på indernættet på (færre fondantkager, mere nutella, færre designværelser, mere rod og ikke mindst færre outfit-photoshoots, flere sofa-grimme-selfies).

Jeg repræsenterer nemlig Olympus!
– og jeg kan ikke få armene ned over det.
Jeg skal nok sige til, når armene kommer ned igen, for det er lidt mærkeligt at rende rundt sådan.

Jeg nævnte det forresten allerede lidt i går, i min følg-min-dag-video.

Det betyder i alt sin enkelthed at jeg er blevet udstyret med et smækkert kamera, og efter at have tilbragt en uge med mit nye eje har jeg kastet mit gigantiske og ellers noget så nye spejlrefleks til side, så det kan vige pladsen. Jeg vil fremover tage størstedelen af billederne med dette – fordi det duer, og kan det jeg efterspørger, og kan fikse det, som jeg har brug for, så jeg er en glad dame lige nu!
Det vigtige for mig har været at det skulle være dumme-sikret, for selvom jeg gerne ville sætte mig ind i de mange fine funktioner der er, så kommer jeg, med barn om benet, klapvogn ved siden – og hvad jeg ellers kan have hænderne fulde af – ikke til at indstille en masse hver gang jeg skal tage et lille billede. Bare “auto”, og så skal resultatet ligesom være der.

Jeg har dog allerede leget lidt med en funktion, der hedder ART, der har indbyggede filtre, og der er sådan et vintage-agtigt retro-filter, som jeg er ellevild med. Det er det jeg har brugt på billederne herunder – og de er endda taget om aftenen, med megetmeget lav belysning. Så slipper jeg for at smide noget filter på efter, når billederne skal lægges på Instagram, eller lignende. Det er jo ikke en funktion, der giver de der klare, hvide og oplyste billede, men der er noget over det rå, og de mørkere farver, som jeg pt. ikke kan slippe 🙂

OLYMPUS2

OLYMPUS

Kameraet, der er et PEN E-PL7 har en drejelig skærm, så man kan tage billeder af sig selv, og se hvad der foregår. Meget smart, når man har en kæreste, som jeg, der ikke er den mest ferme til at tage billeder (eller trykke på den rigtige knap bare) 🙂
Jeg er jo ikke fotograf – og kommer skisme aldrig til at prale af at være blevet det. Også selvom jeg godt nok har æren at lege det, til min gode venindes bryllup til sommer.
Jeg kommer, som jeg plejer, til at lave “snapshots” af min hverdag, og min virkelighed, uden der kommer for meget krymmel og pynt på toppen.. Jeg vil bare gerne have at det virker, og det alligevel har en hvis form for æstetik, uden forstyrrelser som grynethed osv., som jeg har måtte trække med, med min iPhone, og som jeg bestemt ikke kan forvente på nogen måde, med Olympus.

Jeg glæder mig til at lære kameraet bedre at kende, og se hvor dette samarbejde fører mig – og bloggen hen!

Hvor vigtigt er det for dig, med gode billeder, og hvor meget fylder det som læser, på en blog, at billederne har en nogenlunde standard? En slags blog-stætik 🙂 Har det betydning for dig?

Jeg ville enormt meget skrive meget mere (da jeg jo har det der begrænsningsproblem), men jeg er lige kommet hjem fra vores første juleaften (hos min far), og jeg trænger i høj grad til at tage en skraber.. Jeg vil hoppe ind i sengen til Augusta, der først sov kl. 15.. og vil glemmer lige at bekymre os om hvordan jeg får hende til at sove i aften 😉


En lille teknikalitet vil være at jeg måske angiver visse indlæg som “reklame”, så er det simpelthen bare for at have min ryg 100% fri. Jeg har ikke forpligtet mig til noget, og selvom jeg ikke normalt giver indsigt i de samarbejde jeg indgår (fordi: hvem gider alligevel læse om det?), så kan jeg godt afsløre at jeg altså ikke bliver betalt for at spamme jer – hvilket jeg nu heller ikke kommer til..
Det er derimod et tilbud jeg har fået, som jeg kan bruge som jeg lyster, og når det så betyder gode billeder, og jeg gerne vil skrive lidt om kameraet – fordi jeg jo gerne vil give jer en feedback, og indblik i mine tanker og overvejelser, så kan det være disse indlæg bliver angivet som “reklame” 🙂

Læs også

1 kommentar

  • Reply
    Mette
    20. januar 2016 at 23:22

    Hej Johanne.
    Jeg har forelsket mig fuldstændigt i Olympus PEN E-PL7, men har dog ikke købt det endnu. Jeg vil gerne høre dig, om du stadig er glad for dit? Lever det stadig op til at være et godt valg til en mor med barnet i den ene hånd og en kæreste, der ikke er fotografpotentiale?
    Jeg har også et Nikon spejlreflekskamera, men jeg orker hverken at slæbe det med eller at sætte mig ind i alle de smarte funktioner.
    Håber, du kan hjælpe mig 🙂
    Kærlig hilsen
    Mette

Skriv et svar