Barn nummer to: hvorfor er det en selvfølge?

img_3371.jpeg
Jeg skriver som bekendt indimellem på Bahnes Blog, og i dag har jeg smidt et indlæg på, som måske kunne anses som kontroversielt, men ikke desto mindre er det min holdning – ret ufiltreret.
Det handler om spørgsmålet jeg får om og om og om igen: hvornår skal I have nummer to?

I kan læse indlægget HER

Læs også

9 Kommentarer

  • Reply
    Mie
    28. januar 2016 at 11:15

    Fedt skrevet! Jeg er så 35 år og Frederikke på alder med Augusta, og vi bliver konstant spurgt om vi skal have flere! Og nej, det har vi valgt at vi ikke skal! 1.min mand har en stor pige fra tidligere som er hos os hver anden weekend og jeg nyder sku mine weekender hvor jeg har begge piger, men nej hvor er det fedt når bonus skrubben taget hjembog jeg “kun” har min egen! 2. Min mand er 40 år og syntes han er færdig med små børn! Så vi har gjort det endeligt ved at min mand blev steriliseret, så nu bliver vi sjovt nok ikke spurgt længere

  • Reply
    Johanne B
    28. januar 2016 at 12:16

    Skønt ærligt indlæg!
    Jeg er “ung mor” til en pige på 8 måneder, og jeg er allerede flere gange blevet spurgt om en lillebror/lillesøster.. Det er lidt overvældende, når jeg gerne vil nyde min datter og have min uddannelse i hus. Det er ufatteligt, hvis jeg skal spørges i et væk i de næste par år… Hvad svarer du alle de nysgerrige?

  • Reply
    Susanne
    28. januar 2016 at 12:26

    Jeg er enig. Jeg tror måske jeg vil have en mere, men har det samtidig lidt svært med at se hvordan det skal hænge sammen. Orker ikke før min datter er ude af bleerne i hvert fald! Kan ikke se hvorfor de absolutt skal være tætte i alder. Især hvis forældrene ikke magter det. Folk er forskellige, så’rn er det bare 🙂 Jeg er dog ikke lige så ung som dig, så skal nok have bestemt os enten for eller i mod nr to indenfor de næste par år 🙂 Måske bliver det kun med den fantastisk dejlige datter vi allerede har, og det er da helt ok!

  • Reply
    Louise
    28. januar 2016 at 14:24

    Åhh gud, det stopper jo aldrig så?! Jeg har endnu ikke fået børn, men med en kæreste gennem det sidste årti, og det faktum at jeg for længst er kommet ind i den fødedygtige alder, så bliver vi/jeg konstant bombarderet med hentydninger (indirekte men også direkte) om hvornår vi skal igang. Det er som om at der er nogen der har glemt hvordan det er at være ung, hvordan det er at have børn samtidig med at man skal andet (job, uddannelse etc.), og hvordan man respektere andre.. Derudover er der jo ingen der rent faktisk ved om man overhovedet kan få (flere) børn, og hvis det er tilfældet kan det gøre umådeligt ondt at få uvidende kommentarer…

  • Reply
    Ida
    28. januar 2016 at 15:22

    Husker godt hvordan det var. Var ved at blive sindsyg over at få spørgsmålet. Da min søn blev 6 år begyndte spørgsmålene at ebbe ud. Og da han var 7, stoppede folk helt med at spørge. De havde nok “opgivet”os! Og så fik vi pludselig lillesøster! Der er 7 år mellem mine børn og de leger sammen hver dag. Er vilde med hinanden, leger gemmeleg og spiller bold. Så den der med “der må ikke gå for mange år imellem børnene, ellers får de ikke noget ud af hinanden” – den gælder bestemt ikke for os

  • Reply
    Stine
    29. januar 2016 at 0:16

    I det hele taget skal man lade være med at spørge folk om hvornår de skal have børn. Jeg så min veninde fik en kommentar om det på Facebook for nyligt (hun sad med en andens barn). Jeg ved at den pågældende veninde har prøvet længe og lige er startet i behandling. Andre har måske lige aborteret og selv hvis alt er fryd og gammen så er det da egentlig et irriterende spørgsmål. Man får sine børn (eller fravælger måske at prøve ) når man har lyst og så også er heldig det lykkes.
    Jeg svarede nogle gange folk hvornår de regner med ar have sex næste gang.

    Med der sagt så er der nu også folk jet diskuterer den slags med; min mødregruppe eksempelvis. Men det er i situationer hvor vi er på lige fod og mere sådan udveksler drømme på samme måde som snakkede ved om ferieønsker. I gruppen er det i øvrigt både plads til hende som krydser digter hver måneder i håbet om endnu en positiv test og hende der siger at hun ikke skal have flere (og det derimellem ).

  • Reply
    Stine
    29. januar 2016 at 19:49

    Jeg må sige tak, tak for det indlæg. Jeg har også en datter på 3 år og det er som om vi er mærkelige fordi vi ikke har fået nr 2 endnu. Det er meget givende at være mor, men benhårdt. Jeg har brug for ego tid og man skal passe på sig selv så man kan være den glade, gode mor og ikke den udbrændte, sure mor. Jo ældre min datter bliver jo mere ego tid kan jeg få og jo sjovere bliver det hele. Nu kan jeg meget bedre overskue nej og dumme mor gå væk konflikterne. Der skal nok blive tid til en baby mere men den første skal også lige blive færdig med at være baby og så skal lysten nok komme. Jeg har fuld tillid til at jeg kan opdrage mine børn til at have et fællesskab i familien ligegyldigt aldersforskellen.
    Tak for at du siger det højt så kan det være vi andre også kan.

  • Reply
    Signe
    31. januar 2016 at 15:16

    Fantastisk indlæg…! Elsker din ærlighed. Føler nogen gange der er noget galt med mig, siden vi ikke har en 2’er på vej, nu da den første fødte er 2 1/2år… Det nærmest en naturlov at jeg burde være ved at poppe nu. Men jeg orker det ikke. Har nærmest kun lige fundet mig selv igen og er efterhånden også ved at have fundet mig til rette i moderskabet.. Det vil jeg faktisk gerne nyde lidt og nyde at man nu kan tillade sig (og har mulighed for), at have egotid og tænke bare lidt på sig selv og egne behov igen. Så TAK for du lige fik sat ord på de følelser jeg også går med og understreger at det er ok, at jeg ik er gravid nu!

  • Reply
    Cille
    2. februar 2016 at 15:33

    Tusind tak for inspirationen til at tænke efter – omkring hele det med søskende. Altid godt at få vendt nogle tanker… Jeg har også skrevet lidt om det – og krediteret dig. Håber det er ok?

Skriv et svar