SPØRG OG SNAG

P10108362016-04-28 14.04.27

Kombinationen af et personligt indlæg – eller det kommer faktisk til at være jer der afgør det – og et lidt mere overfladisk delen af småting tænker jeg måske kunne være meget god? Jeg tænker det kunne være morsomt at lave en spørg mig om alt, selvom jeg faktisk har kørt legen med spørgsmål mellem himmel og jord: Mine svar – jeres spørgsmål, men hvis der nu skulle være mer’ så skyd endelig. Men ikke noget “Q & A” (questions and answers), for selvom konceptet ER brugt i blogland, så tilhører Q&A popland.
Grunden til jeg tager dette op er at jeg efterhånden har haft bloggen lidt tid – siden august 2014, og det kunne da være der var nogle af jer, der har læst med et stykke tid, der går med nogle undringer, har spørgsmål eller har noget der skal uddybes. Eller! Nye læsere der er nysgerrige. Om ikke andet må man spørge om alt og jeg vil svare på langt det meste 🙂 Det er ikke fordi jeg selv tænker jeg er skide interessant eller kan opfinde den dybe tallerken, men hvis du nu ligger inde med noget – now it’s the time!
Gør det i kommentarfeltet, hvilket også kan gøres anonymt eller på mail, hvis du foretrækker det. Jeg tænkte det kunne jeg gøre til et lille hyggeligt svarindlæg i morgen, som kunne give et bredere billede af mig, mit liv eller eventuelt mine holdninger. Gi’ den gas, ellers falder det til jorden. Det kan vi nødigt ha’.

En anden side af dette indlæg er at i den gode anledning af at jeg fik sendt kæresten på posthuset vil jeg gerne fremvise mine nyest ankomne pakke! Jeg er om nogen netshopper og elsker at købe ting – særligt tøj, online. Elsker det! Dog ikke H&M, det køber jeg faktisk altid i butikken, da det tit ser lidt anderledes ud, end på billederne. Kender I det?
Jeg har bl.a. fået min pakke fra ZARA! Og hurra for det! Hvad synes I om nederdelen her over? Men OM jeg fatter hvordan de kan levere allerede to dage efter bestilling og nå at sende helt fra Spanien, men det gør de altså. Det er sådan vi gør det i Jylland forresten – vi havde engang en ZARA, men den lukkede for flere år siden. Jeg har erhvervet mig en ny nederdel, i en sådan plisseret udgave, som jeg selv synes er helt fantastisk (men som jeg kan se desværre vidst er udsolgt), et par t-shirts til Augusta og et par bukser, som jeg (igen) desværre tror er for små.. ellers må det blive stumpebukser, haha. ZARA er bare småt i børnestørrelsen, så Augusta der ikke engang er 3 år skal op i en str. 5 år. Du kan se hele børneudvalget hér. Der var også en sød Minnie-bluse, men den er sgu i vasketøjskurven allerede.

Dagen i dag har vi brugt på at lave NADA! Jeg går lidt med en spirende partyplanner i maven, grundet Augustas forestående 3-års fødselsdag, så jeg var en tur i Søstrene Grene mens kæresten puttede barnet og jeg fyldte kurven med alt muligt festhalløj. For satan hvor kan man købe mange muffinpindedimser, vimpler, donutpyntede gavepapir, folietalballoner og jeg ved ikke hvad… og det hele kom sgu hjem til os. Det er allerede på lørdag og planen er pt. at vi holder noget uformel hygge i vores store baggård, for venner og familie. Så er den skid ligesom også slået og man slipper for at holde fødselsdag for den ene side af familien og to fester for min fraskilte familie. Det kan blive lidt meget, hvis vi skal det hver gang Augusta fylder år 🙂
Vi kører stadig i ingen-planer mode, her efter vores feriemarathon og nyder bare at tulle rundt på lyst og impuls, tæt på hjemmet. Efter en go’ omgang hottere i hjemmet fik vi lyst til is og smuttede ned efter is. Endnu en herlig ting ved at bo i midtbyen – man kan bare gå få hundrede meter og så er man ved det lækreste isudvalg, hvor én kugle aldrig er nok.

2016-04-28 14.05.23

Det var hvad jeg havde i dette lille skriv 🙂 En blandet landhandel, men det kan jo også være fint engang imellem, ikke? Håber I har en masse spørgsmål til mig!
Har I en god lørdag?
KH. Johanne

Læs også

12 Kommentarer

  • Reply
    Lika
    30. april 2016 at 19:39

    Hvordan var Augustas vuggestuestart, hvis du husker det og havde det en indflydelse på nætterne? Kh fra mor til en dreng på snart 11 mdr, der er vågen en del om natten efter start i VS og svær at putte, hvilket han aldrig ellers har været :/ Nogen råd udover tid?

  • Reply
    Katrine
    30. april 2016 at 19:52

    Bliver du aldrig upopulær på nogle af de indlæg du laver om feks. instagrammere??

  • Reply
    Line
    30. april 2016 at 20:23

    Hvad laver din mand? Jeg tænker SU og shopping hænger ikke sindssygt godt sammen. Eller er der noget jeg ikke husker☺️

  • Reply
    Julie
    30. april 2016 at 20:32

    Hvad er dit drømmejob? 🙂
    Dit drømmehjem?

  • Reply
    Pernille
    30. april 2016 at 20:41

    Har en eller flere ting i livet, som du gerne vil opnå, inden du dør (engang om lang tid forhåbentlig 😂)

  • Reply
    Pernille
    30. april 2016 at 20:42

    Har du tænkt på barn nr 2, og hvilke tanker gør du dig om at få et barn mere? Jeg har selv en på 3,5 og en på 1, så jeg synes jo klart søskende er bomben 😉 (ps. nr 2 er nemmere!)

  • Reply
    Malene
    30. april 2016 at 21:54

    Hvad siger dine veninder og omgangskreds til at du er så aktiv på de sociale medier? Er der opbakning? Ps nr 2 er altså ikke altid lettere. Jvf første kommentar😜

  • Reply
    Trine
    1. maj 2016 at 0:02

    Hvordan mødte du din kæreste? Mener at jeg kan huske at have læst, at du blev gravid med Augusta kort efter i havde mødt hinanden (??) var i kærester inden du blev gravid eller hvordan (sorry er en sucker for ‘hvordan mødte i hinanden og jvad skete der så’-historier)

  • Reply
    Maria Pedersen aka fru Piesen
    1. maj 2016 at 7:56

    Hvorfor startede du med at blogge ?
    Vidste du at du ville være “Mommy-blogger”?
    Hvis du kunne vælge et sted i verden hvor du ville bo, hvor skal det så være ?
    Skal Augusta være storesøster på et tidspunkt ?
    Hvis du skulle leve af en slags mad resten af livet, hvad skulle det så være ?

  • Reply
    Line
    1. maj 2016 at 12:01

    Læser din kæreste med på din blog ift. hvad du fortæller om Jeres liv, dagligdag, oplevelser og Augusta?

  • Reply
    Lise
    1. maj 2016 at 14:52

    Vi ved, at du hader hvaler, men hvad er dit yndlingsdyr? (Need to know 😏)

  • Reply
    Ida
    1. maj 2016 at 15:37

    Jeg har ikke særlig mange spørgsmål. Jeg vil bare sige, at jeg synes du er fucking skøn. Flere af dig, tak. 🙂

Skriv et svar