Pas på mor! Her er ungernes 10 (mad) dødssynder

mad

Nej, det er ikke sådan at forudse børns reaktioner, det er klart. Hvis der er noget unger gør i, så er det at have en holdning for så at skifte den ud.
Din Yrsa-Vera elsker agurk? Tro om igen, det kan sgu ændre sig på ingen tid! Når du først har ytret at prinsessen bare er bimmelim med noget bestemt så skal barnet sørme da nok lige statuere sit flair for uforudsigelighed!

Plejer
ER virkelig død, men der er dog nogle ret forudsigelige grundholdninger, som man godt kan mene er gængs blandt børn – hvis man altså bare kender dem.. og ja, jeg vil naturligvis gerne dele.

Børn meldte sig nemlig alle ind i den samme klub ved fødslen (ja, det vidste du nok ikke?) og blev i fællesskab enige om at vedtage følgende:

Al makrel, smør og lign. skal HELT ud til kanten af brødet! Ingen helligdage, det er sgu nærigt.

Skralden på vandmelon er ikke bare det grønne – det er skam også noget af det røde, for gud forbyde at man skulle komme til at tage et nip af skralden.. så hellere være på den sikre side og efterlade ret meget af det herlige røde frugtkød (…som forældrene kan fortære, som de menneskelige skraldespande de jo til tider er).

Appelsinskiver spiser man ikke – men sutter saften ud og lader al frugtkød blive. Basta.

Prøv at gennemskue hvilken fødevare I ikke har i hjemmet og bed om den.

Spise rugbrødet på en leverpostejmad? Hvad? Nej? Man tager da bare sine fortænder og skaber hen over leverpostejen. Eller slikker den af!
På den måde kan man undgå at få unødvendig rugbrød indenbords.

En lille stykke firkantet rullepølse på en stor rund bolle? Ej, vel?

Sig gerne: JEG ER SULTEN et par gange om dagen, lad dine forældre smøre dig en mad og ombestem dig straks. Smid gerne føden på gulvet, demonstrativt, for at understrege din uforudsigelighed.

Er det morgen?
Bed om aftensmad!
Eller is.
Er det aften?
Bed om morgenmad!
Eller is!

Bestil din børnepizza med cocktailpølse, salami og oksekød og pil så al kødet af og placer det på forældrenes tallerkner når den skal fortæres.

Det hvide! “TAG DET VÆK TAG DET VÆK!” Hvad tænker du på mor, at give dit barn en appelsin med de den her hinde af det dødens giftige hvide tråd-noget-uden-navn?!
Brug gerne fem minutter på at pille det af, med kirurgisk præcision.

Overtrædelse af disse 10 (ret enkle) regler straffes ved:
Skrig, skrål og tuschtegneri på den dyreste sofapude
(Og ikke samme dag, eller dagen efter…. en gang, når man mindst venter det)


Er der andre dødssynder?
Tilføj gerne
🙂

Læs også

26 Kommentarer

  • Reply
    Sarah
    28. maj 2016 at 19:44

    Herhjemme er det kæmpe dødssynd, hvis forældrene kommer til at dække bord, uden hjælp fra ældstebarnet! Ud af bordet hjælper han dog ikke med!!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:42

      Dét er måske da meget dejligt 😀

  • Reply
    Pernille
    28. maj 2016 at 19:48

    Du glemte dødssynden AT SKÆRE MADEN FORKERT UD! Enten fejlagtigt tro at barnet vil have hapsere – hallo, han vil sgu da ha en stor mad. Eller fejlagtigt levere en stor mad – det skal sgu da være hapsere! Eller. Worst of all. Glemme at han i dag – for første gang – ikke kan lide smør. Og så glemme dagen efter at han kan lide smør igen. Omg.

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:43

      Hahaha! PRÆCIS!
      …og man kan ikke altid bare spørge, for de ændrer ofte mening efter man har skåret.
      Står tit og siger: “er du sikker? HELT SIKKER?”

  • Reply
    Ida
    28. maj 2016 at 19:51

    At dele en figenstang eller banan i to dele, selvom man ELSKER figenstænger, kan den bare ikke spises i to dele!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:43

      Hahaha, nej!
      …og ja, jeg tror alle har prøvet at reparere en banan i to dele 😀

  • Reply
    Mette
    28. maj 2016 at 19:51

    Skal sovsen ovenpå eller ved siden af? Det rigtige svar er 100% altid det modsatte af, hvad der befinder sig på tallerkenen og sjældent det samme to gange i træk.

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:43

      PRÆCIS 😀

  • Reply
    Christina
    28. maj 2016 at 20:15

    Den anden morgen havde vi en mindre udfordring med den 4 årige, da lillesøster fik vendt sig om i hende, så riskiksen knækkede. Åh jesus, et helvede der brød løs! Og i dag insisterede damen på at ville have makrel på sit rugbrød til frokost. Hun har ALDRIG spist makrel. Og hverken tun, laks eller torskerogn kunne udgøre erstatning..
    Den lille er kun nået til at smide ting væk, for derefter at skrige/græde/råbe/slå-hovedet-ned-i-gulvet over at hun nu ikke kan nå det hun har smidt væk..
    Nogen der kan komme med et bud på, hvornår de begynder at opføre sig som civiliserede mennesker? (…hvis det nogensinde lykkes?)

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:44

      …årh du godeste!

      …når de blive 20 år måske 😀

  • Reply
    Pernille
    28. maj 2016 at 20:19

    Mit barn er ikke så stort endnu .. Men nevøer og niecer er alle ens når det kommer til aftensmaden .. Alle forskellige dele af maden MÅ IKKE røre hinanden 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:44

      Nej, det er sandt, den er rigtig svær 🙂 Selvom alt kommer ned i maven så må det ikke have kontakt inden 😀

  • Reply
    Kristine
    28. maj 2016 at 20:36

    Herhjemme er maden uspiselig hvis de voksne røre hans mad efter den er blevet serveret for ham. Han er kun 9 måneder, bliver spændende at se hvor meget der kan blive uspiseligt i fremtiden.

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:44

      Spændende, haha 😀

      ..men de er også bare gennem svære perioder, ikke? Det behøver ikke eskalere derudaf herfra 😉

  • Reply
    Janne
    28. maj 2016 at 20:39

    At servere en pålægschokolade mad som er KNÆKKET!!!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:45

      Og dét er sjovt, ikke, for JEG skal da have knækket!

  • Reply
    Rikke
    28. maj 2016 at 20:43

    At smøre smør på den forkerte side af knækbrødet🙃

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:45

      😉 På den ikke-hullede eller hullede så?

  • Reply
    Trine B
    28. maj 2016 at 20:56

    Her er hvad vi arbejder med:
    – maden må ikke røre hinanden på aftensmadstallerkenen
    – kiks kan IKKE spises hvis de er knækkede før de rammer munden
    – der er aldrig nok (havregryn i skålen, tomater med i madpakken, kartofler på tallerknen) mere, mere, mere….indtil midt i måltidet hvor maven er fuld

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2016 at 21:45

      …børn 😀

  • Reply
    Tamara Norvillo
    28. maj 2016 at 23:23

    De der forfærdelige strimler på bananer – DE SKAL væk ellers kan banen da slet ik spises…. Og så skal det sugerør i ALT der kan drikkes når der er aftensmad – ellers er vi fortabt ALLE 3…. Og vi har bestemte farver disse dage! Jesus altså…. Og udover det, så kan det grønne på em agurk godt være meget farligt!
    Tak for dine 10 regler, vil huske dem til fremtiden.

  • Reply
    Malene
    29. maj 2016 at 0:00

    Glasset, tallerknen, morgenmadsskåle…you name it SKAL stå HELT ude ved bordkanten. For NEJ, jeg vælter det ikke, mor! ….ups jo!

    • Reply
      Nutidensmor
      29. maj 2016 at 0:14

      AAAALTID 😀

  • Reply
    Stella
    29. maj 2016 at 7:14

    Kiks, knækbrød, rugbrød eller andet som er knækket kan ikke spises. Det jo helt ødelagt.
    Det er en stor katastrofe hvis man kommer til at skære maden ud på den forkerte led

  • Reply
    Pernille
    29. maj 2016 at 10:08

    Mad som rører ved hinanden på tallerknen 😳

  • Reply
    Thea
    30. maj 2016 at 10:13

    Jeg prøver at være på forkant og spørger: “Skal maden skæres ud i hapser eller ej”, “skal sovsen ud over eller ved siden af” osv, hvilket afstedkommer: “Ih, mor! Du spørger om så mange ting hele tiden” og så et jeg-er-træt-sulten-fyldtopafindtryk-flip af den anden verden… Server umuligt at vinde😄

Skriv et svar