Hvem fanden spurgte egentlig lige dig?

AMNIG
For tiden florerer endnu en debat om forældreskab. Hvad er rigtigt, hvad er forkert og ikke mindst: hvilket hold er du på? Dette lille skriv handler om amning og nærmere bestemt langtidsamning, som nogle vælger og med danske standarder siges det at være defineret som over 1 år – selvom det er et år mindre end WHOs anbefaling – og ikke mindst hvordan den danske befolkning håndtere forskellighed og gerne skilter alt for voldsomt med det.

Jeg er på sin vis er ret græsk katolsk på dette punkt, hvilket måske er lidt en spoiler for jer der læser, for hvem elsker ikke en skribent med stærke holdninger, der prikker lidt til det sovende dyr, så vil jeg alligevel gerne lige vende debatten en enkelt gang, da jeg nu har spalterne til det.

Langtidsamning – et særsyn? Det er sjovt, for hvis man kigger sig omkring – blandt sine veninder og på caféerne, hvor (modige) mødre giver mad til deres yngel, så er det vel oftest de helt små børn der er med i amme-spillet. Sådan var det også for mig, for jeg ammede ikke særligt længe. Ikke mit eget valg, men jeg kastede muligvis også håndklædet i ringen, inden kampen var afgjort helt, hvis man skal fortsætte en bokseanalogi. Dog har jeg selv ingen interesse i at amme et barn der er over 1 år, for for mig ville det ikke være naturligt. Og naturlighed er et ord som jeg vælger lige at tage fat i her, for det er om noget et adjektiv som bliver bollet godt i røven i denne debat, for selvom flere keyboardkrigere på Nazionen mener at det er decideret unaturligt at amme et barn til f. eks. to års alderen, eller som den aktuelle debat tager udgangspunkt i: så længe barnet ønsker det, så er det da netop dét amning er. Naturligt altså.
Men der er mange der ammer ‘længe’ (definer selv dét). Jeg ammede i tre uger – nogle gør det i 3 år, men det er som om de ikke er så synlige i offentligheden – til nu.

Jeg har ikke selv lyst og jeg skal være den første til at indrømme at mit billede af amning foregår med et lille pjok, som let kan ligge hen over moderens bryst og sutte – fordi barnet ikke spiser andet, grundet den lave alder og at jeg nok ville kigge en ekstra gang, hvis en dame åbnede op for Arla-mejeriet til en dreng, der selv kunne gå hen til sin mor og bede om en tår, men blot fordi mine grænser – måske begrænsninger – livsstilsmæssigt gør at jeg bestemt ikke skal have min +1 årige hængende i mine ammelapper så betyder det ikke jeg har ret til at dømme andres valg.

Hvorfor skal vi i det hele taget blande os, det er dét jeg ikke fatter? Hvorfor skal Hans fra Dragør skrive at det er et overgreb på børn, hvorfor skal Karen fra Hirtshals råbe op om at det er moderens sygelige behov og ikke barnets og Gert der synes det er klamt? Her er vi nok ude i noget internetetik og nogle triste online tendenser, men overordnet set handler det vel også om at der er en kultur for at vi føler vi skal råbe op, når vi er uenige i noget. Ikke nødvendigvis når nogen er i fare eller når vi bliver spurgt – to normale tidspunkter at reagere på. Nej, vi råber sgu også op selvom det overhovedet ikke er relevant for vores lille liv. Bare fordi jeg ikke selv har lyst til at amme en 2-årig er da andres sag fuldstændig uvedkommende. Næsen ud af andres sager, Hans, det der er klamt er sgu et Tourettes-agtig tvangsbehov for at lufte sin snævertsynede indstilling til livsvalg.
Der er ingen evidens for at børn tager skade af langtidsamning. Det ville sgu være mærkeligt, hvis de kunne grave sådanne påstande frem. Vi må antage at alle er i det frivilligt og hvis forældre trives med at amme sit barn, sålænge det ikke hindre nogen i at leve en ‘normal’ tilværelse, så er det fucking a-okay med mig, hvis Lilli-May får pat til hun er 3 år.
Og det burde det vel også være for alle andre, ikke? Jeg ved da godt at online aviser lægger op til debat i deres facebooktråde, men man ku’ prøve at se dig for fin til at dømme andre. Dét er god stil.

Læs også

19 Kommentarer

  • Reply
    Cæcilie
    5. juli 2016 at 17:39

    Hvis det er indlægget/artiklen om hende fra Svendborg, der langtidsammer, så skulle folk bare vide, at hun er veganer, så ville den hårde medfart pludselig bliver tidoblet! Folk skal slappe af. Hvis det ikke skader nogen, hvorfor er det så et problem? Og hvis der er et problem, hvis er det så reelt? Jeg er ret sikker på, at det ikke er den ammende mors eller det ammede barns. Desuden læste jeg en opfølgende artikel, hvor en psykolog mente, at det først kunne blive skadeligt i forbindelse med børnehavestart, men mon ikke de fleste børn selv siger fra inden da?

    • Reply
      Nutidensmor
      5. juli 2016 at 22:32

      Hej Cæcilie,
      Det er sjovt du nævner det, for det var med let overlæg at jeg undlod at skrive dét, for det er som om at når folk passer i andres “kasser” – altså fordomskasser – så er det endnu mere bekræftende, at deres forforståelser er sande. For ja, hun er veganer og hvis dét nævnes med at hun langtidsammer så er modvinden sikkert værre og det er jo noget værre pis, ik?
      Tak for dine ord!

  • Reply
    Stine
    5. juli 2016 at 17:44

    Hvor er det et dejligt indlæg -særligt fordi det ikke kommer fra en det ammer. Og fordi det er overførbart på så mange andre situationer i det der forældre skab-ja egentlig livet.

    Hilsen hendes der sgu ikke skulle langtidsamme, men som I skrivende stund lige har ammet en på 22 måneder.

    • Reply
      Nutidensmor
      5. juli 2016 at 22:32

      Årh jeg håber I hygger og du ikke bliver stødt af andres holdninger! Man skal sgu gøre som det passer en – særligt når det kommer til at være forælder!
      KH!

  • Reply
    Katinka Frederikke
    5. juli 2016 at 18:12

    Så enig… Det groteske er ikke, at nogen ammer og andre ikke gør, det er derimod tonen og amme-shamingen! Jeg mener, bland jer udenom og glo væk… Længere er den vel ikke?

    Hilsen hende der egentlig ville stoppe efter 6 måneder, 8 måneder og nu et år…

    • Reply
      Nutidensmor
      5. juli 2016 at 22:34

      Jeg håber sgu ikke du er blevet amme-shamet, Katinka Frederikke 🙁
      Synes jeg hører mange der ikke planlægger at amme “lang tid”, at det ofte bare ender der og skal man så stoppe, bare fordi nogle mener det er for meget, selvom man holder af det og finder det meget naturligt?
      (Nej)
      KH!

  • Reply
    NanO
    5. juli 2016 at 19:32

    Jamen, det er så godt skrevet. Tilbage i egen bus fordømmelses-Frederik(ke). Det må være folks egen sag, for det kan da for h… ikke genere andre. Så er de for langt inde under fremmed bluse. I øvrigt gik den pædagogiske eksperts overvejelse udelukkende på, at man i DK forventer en høj grad af selvstændighed ret tidligt for børn, og i det omfang at amningen kunne komme til at stå i vejen for det – og dermed at kunne indgå i sociale relationer i institutionerne – kunne langtidsamning være et problem. Det kan man vist ikke kalde fordømmende.

    • Reply
      Iben
      5. juli 2016 at 20:49

      Haha! Men hvornår skulle amning stå i vejen for andre sociale relationer 😉

      • Reply
        Nutidensmor
        5. juli 2016 at 22:35

        Det er muligvis skrøner og sikkert ikke danske tilfælde, men jeg har da hørt (wow, valid info) om børn der var nødt til at gå hjem i pausen i skolen, for at blive ammet.. så når man er derude kunne det have konsekvenser.. men sgu ikke for en på 1,5 😀

  • Reply
    Helle
    5. juli 2016 at 19:57

    jeg tør vædde min første fødte på at man i gamle dage flere år hundret siden ammet hjemme og ude og til man ikke gad mere og der var ikke en kæft der rynket et øjenbryn over dette … det er NATURLIGT 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      5. juli 2016 at 22:35

      PRÆCIS Helle! Præcis 🙂

  • Reply
    Lisbeth
    5. juli 2016 at 19:57

    Dejligt indspark!! Jeg sidder og ammer ligenu og min søn er 17 måneder. Han hygger sig vildt med det, men det er ikke noget han savner når jeg ikke er der. Men alligevel, på trods af en amning der kun er fyldt med glæde og kærlighed, går jeg konstant og tænker på om jeg skal stoppe. Og det skyldes udelukkende det samfundspres som jeg ville ønske jeg var mere kold overfor 😕 håber virkelig at der snart kommer et lidt bredere syn på det “normale” med plads til forskelligheder ❤️

    • Reply
      Nutidensmor
      5. juli 2016 at 22:36

      Årh Lisbeth det gør sgu lidt ondt at høre du overvejer at stoppe PGA samfundspres, men på den anden side kan jeg godt forstå det rammer. Det ville det for mig må jeg nok indrømme.
      Jeg synes sgu du skal lade være med at læse i sådanne tråde og så bare gøre hvad du synes gør dig glad og som passer ind i din familie!
      …men at andre også stopper med at være så fordømmende for det er sgu ikke særligt klædeligt!
      KH!

  • Reply
    Iben
    5. juli 2016 at 20:55

    Så fint et indlæg!

    Det handler nemlig om at man lader folk træffe deres egne beslutninger.

    I øvrigt så er der børn der ammer til langt over børnehave-start og fint indgår i sociale relationer. Amning er på ingen måde en hinder for at indgå i andre sociale relationer 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      5. juli 2016 at 22:37

      Nu ved jeg ikke om du er samme Iben, som ovenover, men hvis det er min kommentar du hentyder til, ift. konsekvenser for amningen så er det kun set i en kontekst af at hvis man ammer op i skolealderen og barnet f. eks. skal bruge sine pauser hjemme. Om det er reelle tilfælde ved jeg sgu ikke, men så er vi nok også ude i ekstremerne 🙂

  • Reply
    Susanne
    6. juli 2016 at 14:58

    Jeg er blevet ammeshamet op til flere gange. Sidst i min søns vuggestue. 😳
    Han er 16 måneder, og de (hun) sagde, at jeg ikke måtte amme, fordi nogle (hun apparently) ville blive stødt over det. Et par uger efter, proklamerede hun, at “det der amning, nok hellere burde være overstået efter sommerferien”. Behøver jeg at sige, at han ryger i dagpleje, så snart der er plads?
    Jeg ammer stadig min søn, fordi han nyder godt af det. Intet får et barn til at rulle med øjenene af nydelse og velbehag som amning. Intet er sundere og mere tilpasset barnets næringsbehov end amningen. Han er på fuld kost, men ammes efter hans behov. Nogle gange meget. Andre gange lidt. Men altid inden lur og nat. At jeg gerne snart ville være fri er en anden sag. Jeg håber, han selv snart siger fra. Men hvis ikke. Så ammer vi (i skjul uden for hjemmet) indtil han er klar til at stoppe. Når han bliver to skal det være helt slut. Der går min grænse for, hvornår jeg synes, han skal have mere mælk. Lige nu er han stadig så lille, at jeg ikke kan forstå, at nogen løfter øjenbryn over det. I dk anbefales det indtil et år. Og det er nok fordi, det typisk er der, hvor mor begynder at arbejde. Men WHO anbefaler det indtil to år, hvilket passer bedre til os. Jeg misunder ind i mellem de familier, hvor moren er mere fri, end jeg er pt. For han er naturligvis meget mere afhængig af mig end han ville være, hvis jeg havde stoppet amningen før.

  • Reply
    Fru skov
    7. juli 2016 at 7:03

    Ammen! (Ha ha – eller ikke). Godt at du bringer emnet op. Jeg ammer stadig min søn på 19 mdr, men møder heldigvis sjældent kritik.

    • Reply
      Fru skov
      7. juli 2016 at 7:07

      Vi er også veganere, og det er faktisk den primære årsag til at jeg er langtidsammer, fordi sundhedsstyrelsen anbefaler veganere at amme i 2 år, fordi barnet ikke får fedt osv gennem mælkeprodukter. Det plejer jeg at fortælle folk, og det godtager de som en meget legal grund, og de glemmer helt at se måske synes veganere er sindssyge 😂 så bare nævn WHO eller sundhedsstyrelsen, så kan man slippe for mange (følelsesladede) diskussioner

  • Reply
    Sarah
    7. juli 2016 at 13:40

    Ganske kort FOR MIG er amning efter 1 år unødvendigt og ja ligesom dig ville jeg kigge en ekstra gang, hvis en løb hen til mor for at ammes. Hvad andre gør, er deres sag men mine børn skal ikke ammes efter 1 år ( alle holdt op ved 7 måneder)

Skriv et svar