Hvad laver du, når barnet endelig sover?

P7071931

Ja hej, jeg sidder faktisk på gulvet og selvom I jo så skal tilføje en computer på billedet, så er det min egentlige position i skrivende stund. Augusta er netop puttet (læs: gået kold på sofaen, fordi hun er i en skør limbo-periode mellem hun-skal-død-og-pine-sove-middagslur og måske-den-skal-droppes). Klokke er næsten 13 og det er en onsdag med dansk vejr.

Jeg har altid ment at det der lille pusterum man får, når ungen er puttet skal NYDES og ikke bruges på unødvendigheder (som tøjvask). Nu er det jo lang tid siden jeg var på barsel selv, men jeg kan da godt huske der var ting som helst skulle ordnes, men samtidig var der altså også sager man godt kunne lade ligge. Det er jo ikke fordi man bare tuller rundt hele dagen i 10 måneder, man ser jo også efter sit lille barn, så tanken om at barslen = mor + rengøringskone + personlig assistent + kok er altså lidt forkert. For ikke at sige meget forkert. Men det er måske fordi jeg bare ikke selv nåede en skid, da jeg var på barsel, så mine og kærestens forventninger var muligvis ret lave? 🙂
Men jeg fik sovet lur kan I tro! Og set alt hvad der er at se med Dr. Phil!
Go Dr. Phil!

Putningerne i barslen husker jeg dog som særligt svære, men det var måske fordi overskuddet var lidt lavt, ved tanken om at jeg var alene fra ca. 8-16 og når man har udsigter til en lang dag kan man blive lidt demotiveret og træt – på forhånd. Kender I det? Der må være en af jer – måske to – der læser med her, der er er på barsel. Omvendt kunne jeg blive lidt overrasket, når jeg selv kom hjem fra skole og fandt kæresten og Augusta i selvsamme rod (og måske lidt til), som jeg efterlod dem i, da jeg gik hjemmefra om morgenen. For ja, Mikkel havde også lidt barsel i den anden ende, men det har jeg vidst aldrig fået nævnt? Tildels var det fordi vi ikke kunne få en vuggestueplads og jeg skulle starte på pædagogseminariet, men også fordi han havde lidt tid og gerne ville tilbringe de her særlige måneder med Augusta, inden hun skulle institutionaliseres. Hvis man har den mulighed skal man sgu overveje at tage den, for jeg ved han elskede den tid hjemme, selvom de fleste kan skrive under på at det altså kræver sin mand og kvinde at gå hjemme alle timer, med et lille barn. Men altså, i forhold til min lille overraskelse over hvordan tilstanden var noget lig lignende selvsamme jeg efterlod, som jeg kom hjem til, var jo forståelig – særligt for mig der jo havde prøvet at være på barsel også. Men når det så er sagt er jeg nok nødt til at erkende at kæresten var noget mere produktiv, end jeg og det er lidt morsomt set i forhold til at Augusta sov mere i min del af barslen.
…men jeg havde også lidt amning at lære og et lille kejsersnit at komme mig over.
…den første måned.

Men her sidder jeg altså stadig og nyder. Nyder det særligt meget fordi jeg ved hun snart ikke skal sove middagslur mere. Virkelig ambivalent fordi tanken om at hun kommer ind og får en pause, lidt ro i det travle lille hoved er rigtig rar (og fordi jeg helt egoistisk også får et break), så siger det også noget om at hun bare er blevet så stor og dygtig, at hun er vokset fra det – det er sgu lidt sejt. Bleen er røget, sutten skal hænges på et træ om lidt, snart ingen middagslur mere og favoritsangen er Sorry med Justin Bieber. Du godeste det går hurtigt!
Jeg vil drikke min kaffe, som nu nok næsten er blevet en smule kold, få spist alle vingummierne inden Mikkel får fingrene i dem i aften (død over lakrids og labre larver!) og så se mere Homeland. Af en eller anden grund er jeg mest til Netflix på telefonen, men det er måske fordi det er lettere at ligge ned og på siden og se det, end at skulle skråne sin MacBook op af puder. Jeg er ikke sikker. Det fede ved amerikanske serier og muligheden for at se det på telefonen er forresten også at man kan se lidt – uden lyd selvfølgelig – i smug, når man har puttet til aften, og hvis man som jeg skal sidde nær sengen, mens ungen falder hen, så kan man smuglure OINB eller hvad man end ser af serier. Bare et tip fra en mor til en anden 😉

Hvad lavede – eller laver – du i din barsel?
(“Sov når barnet sover” er det bedste tip nogensinde)

Kan I have en rigtig dejlig torsdag allesammen!
Kærligst, Johanne

Læs også

23 Kommentarer

  • Reply
    Mia
    7. juli 2016 at 13:41

    Jeg har en datter, som aldrig har været fan af søvn. Hun er lidt over 1 år nu, og det meste hendes liv har hun kun sover 1/2 time ad gangen, og helst på mig. Da hun var helt lille var det i en bæresele, og så kunne jeg vaske op og ordne vasketøj imens. Senere sov hun kun ved brystet. Det er først indenfor de sidste par måneder, at hun er begyndt at kunne sove selv.. og hun falder altså stadig i søvn ved brystet. Så når hun sover, glor jeg dumt ind i min telefon eller læser lidt. 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:22

      Årh nej, det må sgu tære på energien! Jeg håber du får det til at hænge sammen, for jeg tænker sgu du bør få lidt søvn-medvind, nu hun er +1 år! En dag kan det være det vender helt 🙂

  • Reply
    S
    7. juli 2016 at 13:50

    Åhhh barsel. Jeg hadede simpelthen at være på barsel!

    Jeg havde et såkaldt 30min-barn (sover kun lur ca. 30 min ad gang) så det meste af min dag gik med at bruge enormt meget tid på at få barnet til at sove – de ca. 30 ad gangen. Det var enormt stressende dagen lang. Når ungen endelig sov havde jeg ikke overskud til andet end at glo tv og vente på at han vågnede igen 🙁

    Jeg nød det på ingen måde og har lyst til at slå alle dem der blev ved med at sige “Nyyyyd det nu! Det et en tid du aldrig for tilbage” eller “..,du kommer til at fortryde bagefter at du ikke nød det”
    Ved du hvad Frk. Du-burde-blande-dig-udenom – jeg har aldrig haft det bedre end da min barsel var slut. Og jeg ønsker aldrig at opleve det igen! Basta!

    Jeg synes faktisk at alle folk påduttede forventninger til hvor hyggeligt barsel er gjorde det endnu værre for mig!

    Men ja, sov når barnet sover er faktisk et fantastisk råd som jeg selv benyttede mig meget af – efter at jeg havde fået smidt den dårlige samvittighed over vasketøj eller opvask 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:23

      Sådan er der nogen der har det – og i dit tilfælde kan jeg sgu godt sætte mig ind i følelsen 🙂 Det er okay at man ikke var ellevild med barsel – det er helt sikkert ikke for alle!

  • Reply
    Henriette
    7. juli 2016 at 13:59

    Jeg havde faktisk ingen barsel, eller detailhandel sige jeg havde lige omkring halvanden måned hvor jeg “bare” var hjemme. Da J blev født i august ’13, havde jeg lige afsluttet første år af læreruddannelsen og var lige ved at begynde på andet år, hun blev født om lørdagen som vi havde opstart mandag. I og med der kun var 12 undervisningstimer og resten var selvstudie/studiegruppe arbejde på mit andet år, besluttede jeg i samarbejde med mine forældre at det var ligemeget med barsel så jeg var hjemme til og med efterårsferien hvor jeg bare læste med hjemmefra. Herefter kom min far op to dage ugen og passede J mens jeg var på skolen, den tredje dag havde jeg hende med ligesom hun også var med i studiegruppen. Den første lange tid så jeg det som ingen sag at have både studie og spædbarn, men set i bagspejlet er det det dummeste jeg nogensinde har gjort. Jeg burde have nydt at have min baby og have prioriteret hende og mig selv i den periode af vores liv, men jeg rig et andet valg, hvilket i efteråret ’15 gav bagslag fordi livet som enlig studerende mor der gerne vil fremstå perfekt både på hjemmefronten og på studiet ikke kunne gå op i en højere enhed længere og jeg knækkede og fik en sygemelding med stress. Jeg bander over mig selv og min fejlprioritereing, men det er nemt at være bagklog og vi har jo haft det godt. Men nu er min uddannelse alligevel udskudt et år og så kunne jeg jo ligeså godt have nydt J mens hun var bette – i stedet har hun hele efteråret og langt hen i foråret haft en mor uden overskud til andet end lige at få enderne til at hænge sammen med alt der nu skal ske i hverdagen ….

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:25

      Årh kære Henriette! Ja, det er sgu let at være bagklog, men man træffer jo valg ud fra hvad man i det øjeblik synes er bedst og det er sgu svært at forudse om beslutningerne er forkerte..
      Det er fedt du deler din historie, selvom den er trist, for måske er der andre der gør sig tanker om at gøre det samme, som dig. Ikke fordi jeg skriver det kører skævt for alle, ved den hverdag du satte op, men det lyder til at det kan være besværligt at få til at hænge sammen.
      Jeg håber det går bedre nu?? Det vil jeg egentlig rigtig gerne vide. Med overskud osv.

  • Reply
    Piximouse
    7. juli 2016 at 14:10

    Altså jeg elsker barsel både første og anden gang! Min baby sover ikke meget og har aldrig gjort det, men det tager jeg ikke så tungt, nyder han og os. Det er bestemt tillært fra 1. barsel.
    Nu er den snart slut, snøft, alt for tidligt (8,5 mdr.) men min kæreste tager over, hvilket jeg er sikker på bliver en fest for begge. Bare ikke mig! Jeg har bestemt ikke lyst til at starte på arbejdet igen. Men første var det efter 13. mdr. og som studerende – ville ønske et lignende scenarie 😉
    Vi bruger langt det meste tid på gulvet og med amning/spisning, gåture og tv-kiggeri samt kaffe for mit vedkommende. Det er sgu da livet <3

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:26

      Det lyder meget som med os 🙂 Jeg nød skam også barslen størstedelen af tiden og hvis der en dag skulle være et nr. 2 barn, så ville jeg sørge for at slappe helt helt helt at. Jeg håber du får en god jobstart, selvom det da kan være svært at vinke farvel til den helt særlige tid 🙂

  • Reply
    Katrine
    7. juli 2016 at 14:23

    Jeg er lige startet min barsel, 3. uge og det er fantastisk. Fik dog slappet så meget af i starten, at jeg simpelthen fik ondt i ryggen af at lave ingenting, ift at man plejer og styrte rundt 37 timer på job. Så nu skal jeg lige finde en middelvej, hvor jeg bare laver lidt andet, end at invadere sofaen og stene Netflix 😂

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:27

      Hahaha, ja, find da lige en middelvej, for det går sgu ikke at få for ondt af al den slappen af 😀 Håber du nyder din barsel 😀 .. og får netflixet. Måske stående så?

  • Reply
    Malene
    7. juli 2016 at 14:37

    Jeg var ikke vild med barsel første gang. Synes dagene var lange og kunne mærke den der konstante bitterhed lure, når kæresten fortalte om et eller snden, han havde oplevet. Af en eller snden grund, var jeg dog slet ikke klar til at starte job, da jeg skulle – og jeg SAVNEDE min baby! Nok fordi det hele også var begyndt at blive lidt nemmere hen mod slutningen. Nu er jeg så på barsel igen. 1 år efter at den første sluttede… Og baby er 2 mdr. Vi gar en FEST! Det “hårde” starter først, når jeg henter storebror i vuggestue – så er der trodsalder for alle pengene lige til han er puttet! Jeg får gjort alt det, jeg ikke fik gjort første gang. Jeg går ture, slapper af, drikker kaffe, sorterer, netshopper (det har måske taget lidt overhånd) og spiser herre mange snacks! Mune børn er stort set ens af temperament – så det er mig der har ændret mig fra den ene barsel til den anden – vildt synes jeg! Og hvor jeg brugte de første uger på at ærge mig over, at jeg ikke nød det første gang, har jeg nu affundet mig med det – og vil nyde det dobbelt anden gang! Og glæde mig tim tredje gang! (Endnu en sætning, du aldrig ville høre mig ytre under første barsel! Tredje gang!? Hvor sælger man den man har?!)!

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:30

      Hov hov hov, netshopping fejler ingenting 😛 Kan det tage overhånd?
      Ej, det lyder da til du nyder barslen, men det må da være svært med to børn så tæt aldersmæssigt? Det tænker jeg ofte, når kvinder render rundt med pseudotvillinger eller deropad – der må da være nogle konflikter med den ældste. Augusta var i hvert fald slem i trodsalderen og jeg kunne ikke forestille mig at have en lille en ved siden af! …eller en tredje ja. Fortæl mig hvordan dét går, når h*n kommer 😀
      Herligt du dobbeltnyder nu! Man må jo lære af sine fejlprioriteringer. Jeg for også rundt til dit og dat og skulle måske bare have chillet lidt mere derhjemme.

  • Reply
    Jeanett
    7. juli 2016 at 19:54

    Jeg lavede simpelthen theen/kaffen klar, så den stod færdig når jeg var færdig med at gå med barnevognen – og så havde jeg smurt rundstykker, så jeg kunne stæse ind og slappe af – når barnet altså gad at sove, den store sov måske 45 min ad gangen, den lille ca 20 min ad gangen (han havde reflux det lille pus)

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:31

      Avs, det var ikke lange lure. Reflux er da også noget fanden har skabt 🙁 håber han er ovre det?

      .. men fedt idé med at preppe! Jeg greb altid en dåsecola med, når jeg skulle ud og ryste den skide barnevogn 😛

  • Reply
    Sarah
    7. juli 2016 at 20:00

    Er på Nr 2 barsel. Fødte y i Nov 14. Og A i Nov 15. Altså har en på 19 måneder og en på 7 måneder OG en på 8 år nu. Har 1 måned tilbage af barsel. Fandme hårdt vil jeg sige. Her er min dag således :
    kl 6 skal den sore stå op og gøres klar til skolen kl 7.30 går han til skolen..
    Kl 8.00 vækkes y og får mad og gøres klar til vuggestue. Kl 9.00 afleveres han i vugger.
    Kl 9.00 skal A have havregrød og indtil kl 11 står den på bleskift bad og pleje.
    Kl 11.10 sover A.
    Fra kl 11.10 til Ca. 14 står den på rengøring af 2 badværelser og madlavning. Og kl 15 hentes y fra vuggen. Kl 16 serveres varm mad til alle. Opvask og køkkenrengøring tager tid til kl Ca 17.30. Alle i bad hver 3. Dag.
    Kl 18 får de frugt
    Kl 19 spiser de aftensmad igen ! Og derefter oprydning opvask og putning. Kl. 20.30 alle sover.
    Kl 20.30 og til jeg falder om af træthed står den på rengøring af garderober, køleskab, nogle gange komfur, og hvad der ellers skal gøres. Og sådan har det altid været. Har fået min første som 17 årige og har altid haft “travlt mor livet” men trods alt elsker jeg dem alle mere end alt på jorden. De fortjener det bedste og jeg vil for altid gøre nit bedste.

    Hilsen den rengørings syge mor 😉

  • Reply
    Karen
    8. juli 2016 at 0:07

    Jeg er typen der ikke kan slappe HELT af, hvis jeg ikke får klaret nogle praktiske opgaver. Men nu har jeg lavet en ordning; den første time af min søns lur bruger jeg på praktiske ting. Derefter må jeg fede den alt hvad jeg vil indtil han vågner. Det fungerer meget fint (min søn er 1,5 år og på én lur om dagen på 2-3 timer).

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:32

      Dét lyder sgu som systematisk genialitet. Min frygt er så at barnet “kun” sover 1 time – så når man jo kun det trælse 😛
      ..men jeg kender det, noget kan man ikke bare lade ligge 😛

  • Reply
    Julie
    8. juli 2016 at 9:59

    Jeg starter med at slappe af under luren, for man ved jo aldrig om babyen vågner før tid, så det er den eneste måde at være sikker på at nå det, og på den måde gider jeg også frivilligt at lave noget når jeg lige har ladet lidt op på sofaen. Ellers kan jeg ikke være nærværende nok også så bliver det hele sur pligt. Så nr. 1. Kaffe i sofaen og bog/tv/lur og så tager jeg mig af resten hvis der bliver tid:-) efter at have anlagt den tilgang er jeg blevet lidt gladere og jeg når faktisk mere i det store hele

    • Reply
      Nutidensmor
      8. juli 2016 at 12:32

      Det lyder herligt 🙂

  • Reply
    Heidi P
    8. juli 2016 at 12:47

    Med 3 unger på 3 år, 2 år og 17 uger – så TAGER jeg sgu mig den frihed at sove og slappe af når barnet sover. Ellers har jeg også 3 – ja faktisk 4 aftaler som jeg skal holde styr på og så er det her min såkaldte amme hjerne rammer mig. Jeg er nød til at have en kalender OG kalenderen i min telefon igang, for ellers glemmer jeg det. Udover det; så har jeg 220 kvadratmeter hus jeg skal holde styr på og det er lidt svært med 2 Ninja’er som kaster deres ting rundt 😀 vasketøj som bugner i massevis og jeg bruger ikke tørretumbler til tøj, men kun til alt andet end påklædning, så det giver pladsmangel. Mad skal laves, madpakker smøres, handlen og så skal jeg altså lige se “the kardashians” på TV3 klokken 13.00. Heldigvis – og her mener jeg det virkelig positivt, at jeg er godt gift med en forstående mand, som har lært at slappe lidt af i rodet og nullermændende hvis jeg ikke lige har fået gjort rent i en uge. Især hvis børnene er syge :-/ Jeg må dog gå til bekendelse og sige, at jeg også er meget ude. Ved første barsel kom jeg næsten ikke ud, ved anden barsel kom jeg ret meget ud og ved denne her er jeg en del ude 🙂
    Hvad man bruger sin barsel til er op til den enkelte – jeg ved bare at jeg har brug for hvile, så den prioriterer jeg sørme også.

  • Reply
    Henriette
    8. juli 2016 at 15:31

    Hej Johanne
    Jeg kan ikke lige hitte ud af at svare direkte under dit svar på min kommentar, så jeg svarer lige i en ny 😊
    Personligt vil jeg aldrig råde nogen til det, det er alt for hårdt, for mig var det i alt fald. Der er selvfølgelig flere parametre der spillede ind i hvorfor og hvordan jeg gik ned med stress, og udsender netværk jeg heldigvis har (læs fantastisk forældre, gode venner og skønne brødre) havde det slet ikke kunnet hænge sammen, hverken da J var spæd eller i perioden hvor jeg var længst nede. Jeg gik som sagt ned i efteråret sidste år, og hånden på hjertet burde jeg nok først være startet op igen med studier her efter ferien, men jeg gik igang efter jul af to grunde:
    1: Jeg fik spat af bare at sidde hjemme, følte jeg bare sad og sad mens alle andre levede livet, alt jeg havde var stress og en trodsig toårig. Jeg savnede studiet og mit netværk der sammen med andre voksne, for det betyder noget når man er enlig mor og har barnet selv hele tiden (ikke at jeg klager)
    2. Grundet stjdiemæssige ændringer går jeg på det man kalde den gamle læreruddannelse nu, og et af de fag jeg skulle afslutte her i sommer, er ikke en del af den nyelæreruddannelse, og derfor ville jeg gerne have det fag afsluttet, så det ikke skulle fucke hele min uddannelse op.

    Det går bedre, jeg er ikke helt der hvor jeg burde, men det er min egen skyld, jeg dur simpelthen ikke til at sige nej, og når folk beder om min hjælp, kunne det ikke falde mig ind at sige nej! Det er en dårlig egenskab når man glemmer sig selv i det.
    MEN jeg får hverdagen til at hænge fint sammen igen nu, og håber at sommerferien der bliver brugt på afslapning og indkøring i børnehave, for barnets vedkommende, giver mig det sidste til at være 100% ovenpå igen, og så har jeg en underviser der har sendt mig afsted mod en psykolog for at prøve at få pirket lidt i mit behov for at fremstå som perfekt overfor andre, det må vi se hvad der kommer ud af 😊

    Det blev langt (igen) og ved faktisk ikke om jeg fik svaret på hvad du spurgte om 😳

  • Reply
    Søs / Frk NV
    9. juli 2016 at 7:03

    Jeg har også fået råddet: “Sov, når han sover!!” Men har så en lille dreng på 6 uger nu, som sover allerbedst i en vikle på mig, hvilket desværre gør det en anelse svært at sove. Det kan allerhøjst blive til at blunde lidt hen mens jeg sidder i sofaen, lidt ligesom at sove i et fly eller i toget. Ikke just behagelig 😉 Derfor bliver det til både praktiske ting og hygge m. Netflix og andet, når han sover om dagen. Jeg må i stedet glæde mig over, at han sover ret godt om natten imellem måltider+bleskift, så jeg også kan få lidt søvn.

  • Reply
    Randi
    9. juli 2016 at 14:23

    Har baby-pige på snart 1 år. Har aldrig været god til at sove når hun gjorde, men er blevet bedre til at slappe af… Op med benene, frem med kaffe, tænd for tv, læser blogs, shopper/kigger på nettet, stener Facebook og dårlige genudsendelser på DR.

Skriv et svar