FLYTTEROD ELLER MENTALT ROD ?

image15Reklame

Måske det er lettere at fokusere på det praktiske, fordi man så ubevidst flytter fokus hen på dét, som er mere simpelt at forholde sig til? Måske fordi man bliver afledt fra det svære?

Da beslutningen var taget om at jeg skulle flytte – og jeg lidt tid efter havde fundet en bolig, så var jeg i hvert fald hurtig til at tænke over hvordan jeg nu skulle indrette mig og hvilket slags hjem jeg vil have vi har. Rent faktisk kom jeg til at tænke på at jeg aldrig har haft mit helt eget hjem! Da jeg var 19 boede jeg vidst en kort overgang alene, da min roommate flyttede ud, men det var fordi jeg ikke kunne finde andet og den svinedyre husleje kunne min gymnasieSU slet slet ikke holde til – så det blev aldrig rigtigt et hjem. Da jeg blev gravid med Augusta boede Mikkel og jeg som bekendt ikke sammen (nej, faktisk var vi jo ikke engang kærester) flyttede jeg i en lejlighed kort fra hvor vi boede sammen, indtil denne weekend, men dét før det vil jeg ikke betegne som at ‘bo alene’, for jeg havde jo altså Augusta i mavsen 🙂 Da hun så var 1 år gammel flyttede vi hen i Mikkels lejlighed, efter at have boet i min i ca. 1 år. Hér i denlejlighed havde vi jo så levet indtil nu, sammen, os tre. Og det er jo slut nu. Mikkel bliver boende, for nu er jeg flyttet… så nu har August to hjem.

Jeg tror ikke jeg kan beskrive hvor meget krudt jeg har brugt på at kigge på alle tænkelige interiør og møbelsider, så… ja, alt. Jeg har ikke endnu selv haft et “fuldendt hjem” endnu, i den forstand at det er færdigindrettet, som jeg vil have det, som det jeg føler er min stil, men det regner jeg med kommer til at ske her. Jeg forsøger at klappe hesten, for jeg kan ikke købe alt på en gang – slet ikke når jeg her til flytningen har investeret i halvdelen af de møbler der skal fylde lejligheden ud, men jeg har sgu bare haft brug for at når Augusta og jeg skulle sove der første gang, så skulle det virke beboet, som vores og som hyggeligt… som et sted man gerne vil være. Augusta er naturligvis ligeglad med om der nu hænger lamper op overalt og om der er nips her og der, men for mig har hjemmets stemning altså en betydning og derfor får jeg travlt den kommende tid, med at gøre klar, få alt op og hængt op ikke mindst, så det ligner et hjem og ikke bare en tom lejlighed.
Lamper er i virkeligheden det sværeste for mig. Ej okay, sammen med spisebordsstole, men ellers. Dem kunne jeg heldigvis låne af min mor! Og så at skabe et sammenhæng i lejligheden, for det er det jeg tænker gør at der er en ro, æstetisk, at der er en slags rød tråd. Giver det mening, eller er det kun i mit eget lille hoved?
Pt. er der jo skrækkeligt minimalistisk – og HVIDT 🙂

Det er nok lettere at finde ting og sager der passer ind, når man først er der og har fornemmelse for hvad der mangler og hvad der vil pynte, så visse sager må jeg jo tage hen af vejen, men jeg har én stor idé eller projekt, som skal dominere stuen ret meget, som jeg altid har haft et godt øje til.. og jeg ser frem til at høre hvad I mener, når jeg får smidt nogle billeder af planen ind. Lige nu har jeg fået købt lidt, f. eks. lamper, som jeg nævner – bl. a. denne glas loftslampe, som jeg synes den er SÅ fin og tænker passer over spisebordet! Den gik desværre i stykker, under transporten fra Ellos til mig, men de sender fluks en ny – god stil! Og se lige denne enkle lyskæde jeg skaffede til Augustas værelse (nederst) hvad synes I? Den skal ikke hænge dér – det er sikkert, stigen skal ud på badeværelset, som håndklædeholder, men jeg skulle blot lige tage et foto til Bruun’s Galleris Instagram, for at vise de søde ting Søstrene Grene har pt.

(Og hvis du lige nu tænker: årh nej, jeg orker ikke at denne blog bliver en sådan bolig på bolig på bolig indlæg, så kan jeg berolige dig med at mit maniske indretningsbehov altså ikke kommer til at stige mig til hovedet og få mig til at tro at jeg bliver en boligekspert, nej nej. Jeg vil enormt gerne vise lidt billeder frem hen af vejen fra vores hjem og måske lidt af processen, så lidt mere, end hvad der i forvejen er (hvilket er nul, så det er ret lavt) og ellers forbliver alt ved det gamle. Omvendt må DU jo meget gerne tippe, hvis I ser noget fedt, som du nu tænker passer meget godt ind eller er pisse fedt! Jeg ELSKER inspiration!)

Jeg mangler decideret tips til at finde:

– En sød tipi, som man ser dem allevegne. Jeg har dog  ikke 900/1000 kr. til at smide efter en, så jeg håber på de er til at opstøve billigere <3 Tænker det kunne være en sød hule til Augusta – perfekt julegave.
– Plakater med tryk, som ikke alle har. De skal være enkle og smukke, men det er sgu svært at efterspørge det unikke, når man taler plakater, det ved jeg. Jeg er måske bare ikke faldet over ‘det rette’, men giv et praj hvis du har set noget..
– Et tæppe til Augustas værelse, da der er et stort bart gulv. Jeg tænker også det er at gøre underboerne en gevaldig tjeneste, når man tænker på hvor glad Augusta er for at lege med LEGO og træklodser. Det skal være enkelt, men heller ikke for kedeligt, eller plastik-langhåret.

Idéer? Det er ikke let – jeg ved det 😀 Gid man kunne få en person ud, som havde tusinde vis af ting med til ens lejlighed, og så kunne man se dem LIVE og prøve dem af i rummene, før man trak dankortet (… men ja, det ville fandeme også være en dyr affære 🙂 )
Jeg har lige smidt et lille glimt fra stuen ind på Instagram, til jer der vil se mere :-*

Status er forresten lige nu at vi tager dagene som de kommer. Hun er ho smig nu, men vi skifter snart igen. Det er en svær balancegang det her med at hun på den ene side skal ‘lande’ og ‘falde til’, men på den anden side savner hun jo den forælder der ikke er der. Årh for fa’en, sig det bliver let en dag?

Kærlig hilsen Johanne

image2

(Lyskæden finder du lige her. Den er 4,5 meter, så jeg tænker den kan fylde en hel væg 🙂 )

Læs også

21 Kommentarer

  • Reply
    Signe
    4. december 2016 at 22:13

    H&M home har nogle rigtig pæne gulvtæpper til børneværelser – synes jeg. Vi har et og det ligger godt fast på gulvet og prisen er fornuftigt. Og det er til at holde ud at se på 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      4. december 2016 at 23:07

      Den er sgu hermed bestilt 😀
      Jeg skal faktisk i Ikea snart, så jeg må lige se på Hampen 😉 😉 Tak 😀

  • Reply
    Stinne
    4. december 2016 at 22:21

    Ang. din efterspørgsel på indretningstips melder jeg lige pas, for jeg har stadig efter 15 år med egen bolig stadig ikke fundet én stil, som jeg har kunnet holde mig til 😋 Men mine følehorn reagerer ved din afsluttende bemærkning om (manglende) “deleordning” – jeg skal overhovedet ikke gøre mig klog på, hvilken form der er bedst – det er vist meget individuelt, og skal give mening for jer alle 3. Men tag at læs lidt i Lola Jensens bog om, når familien splittes op – kan ikk lige huske titelen. Hun er jo ikke lovgivende myndighed på området, men hun ved rigtig meget om konsekvenserne af de valg man kan træffe, og derfor tilbyde et mere oplyst grundlag at tage stilling på. Bogen er tilgængelig på e-reolen og derfor lynhurtig at komme til og slå op i. Jeg håber og ønsker det bedste for jer alle 3 – I er stadig en familie – ikke i samme hus, men I hænger sammen på godt og ondt alligevel 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      4. december 2016 at 22:51

      Haha, okay, så tager jeg bare tips fra andre 😉 jeg tror dog aldrig man kommer til at føle sig 100% færdig.. der vil altid være et eller andet man ville bytte ud, hvis man kunne, ikke?
      Og tak for dit fif. Jeg elsker Lola, så det er et godt et. Jeg vil se på det <3 Vi har en ordning, her i december, som er fast og så vil vi se på det.. det er bare skide svært, for hvem ved om det er den rette. Men tak for din kommentar og særligt sidste sætning <3

  • Reply
    Kittie
    4. december 2016 at 22:24

    Jeg har selv længe været på jagt efter en tipi til min datters værelse, men har været lidt for nærig til at give de 1000-1200kr de fleste koster. Til sidst fandt jeg en på Bilka’s hjemmeside til 499kr (og den var derudover sat ned til 349 i forbindelse med Black friday), så den får hun af morfar i julegave. Jeg glæder jeg mig allerede til at skulle “indrette” den med puder og en fin lyskæde 🙂
    Al held og lykke med den nye tilværelse!

    • Reply
      Nutidensmor
      4. december 2016 at 22:52

      Hallo miss Kittie! Jeg har sgu lige bestilt selvsamme tipi lige nu! TAK! 😀 Håber I bliver glad for jeres!

  • Reply
    Majken
    4. december 2016 at 22:27

    De har en råhvid tipi med træpinde til 350 kr. På Bilkas hjemmeside. På min datters værelse har vi et tæppe fra IKEA som hedder hampen, den fåes i flere farver, vi har den i lys baige, og der er spildt meget på det, men den er let at gøre ren, så ingen pletter. Den er halvlang hvilket gør den dejlig lun at sidde og lege på. Min datter har også et spejl på værelset, det er et kæmpe hit til udklædning og når hun danser rundt. Blot lidt forslag:)

    • Reply
      Nutidensmor
      4. december 2016 at 22:50

      TAK for tippet! Jeg har lige kigget og der er bestemt fine ting! Hvis Augusta brugte biler skulle hun sikkert have et af de der køre-tæpper 😀

    • Reply
      Nutidensmor
      4. december 2016 at 22:52

      Den er sgu hermed bestilt 😀
      Jeg skal faktisk i Ikea snart, så jeg må lige se på Hampen 😉 😉 Tak 😀

  • Reply
    Louise
    4. december 2016 at 23:07

    Ihh, det ser ud til at du kan have fire lys i din lysestage fra SG? Jeg kunne have to i som stod lige, de andre to var bare skæve og væltede nærmest ind over hinanden. Virkelig dårlig kvalitet 🙁

  • Reply
    Helena
    4. december 2016 at 23:36

    Kære Johanne.
    Du siger da bare til hvis du mangler billeder, jeg tegner jo lidt forskelligt både til børneværelset og til boligen. Du siger bare til, hvis du kunne tænke eller Augusta kunne bruge nogle til hendes værelse.

    Kærligst Århusianeren
    Helena

  • Reply
    Mette
    5. december 2016 at 1:08

    Håber at I får skabt et dejligt hjem, kan godt lide din tanke om at opbygge det lidt hen ad vejen.

    Mht Tipi så lavede jeg for flere år siden (inden alle de der design korrekte kom til) en til mine børn. Jeg købte 4 stave/bjælker i et bygge marked, tror de er min 2m. Og satte et lagen uden på, som jeg bandt lidt fast i toppen. Vores var et King size marimekko men mindre farvestrålende kan sikkert også gøre det.

  • Reply
    Sine
    5. december 2016 at 7:22

    Kære Johanne
    Jeg har faktisk ikke fulgt din blog ret meget – følger sig meget med på instagram, hvor jeg elsker dine opslag 🙂 Men har lige måtte læse med på dine seneste opslag omkring dit og mikkels brud. Jeg syns du er sej!! I skal nok få noget godt ud af det hele i sidste ende 🙂
    Nå, men til din forespørgsel.. Bilka.dk har nogle tipi’er på tilbud til 349 lige pt. Den hedder indy tipi – prøv og søg efter den 🙂 Og så hr jeg haft samme “problem” med plakater som dig.. Vil gerne have noget lidt “unikt” – selvom det er en plakat. Vi syns vi havde held på desenio.dk. De har nogle lidt andre plakater, til meget fornuftige priser 🙂
    Håber det kan bruges. Og rigtig glædelig jul til dig og Augusta 🙂

  • Reply
    Maria
    5. december 2016 at 7:45

    Fotofactory.dk 😍😍😍

  • Reply
    Jo
    5. december 2016 at 9:20

    Prøv at Google “Michael B”, hans kunst laves også i plakater og tryk på lærred, og er ikke forfærdelig dyrt (i hvert fald ikke i forhold til hvad originalerne koster)….synes han er cool, men det er selvfølgelig subjektivt 😊

  • Reply
    Annemette
    5. december 2016 at 10:38

    Synes den ser så fin ud, jeres nye lejlighed – og jeg er sikker på, I nok skal få skabt et rigtigt hjem der;-) I forhold til Tipi, så har Rema 1000 nogen, der er virkelig fine. Vi købte en for et års tid siden, men så lige den anden dag, at de igen havde nogen i vores lokale biks. Held og lykke med det hele;-)

  • Reply
    Ivan
    5. december 2016 at 11:19

    Hej Johanne,

    Vi har lavet to plakatserier. De kommer først til salg i butikkerne medio 2017, men vi har en del prøvetryk liggende. Du kan se plaketerne på vores hjemmeside. Finder du noget, som du kan lide, kommer vi gerne forbi med et par stykker. Bare send en mail med størrelse og motiv 🙂
    Bedste hilsner Anne og Line

  • Reply
    Sara G
    8. december 2016 at 7:32

    Ift. plakater, så tag et kig på desenio… De er vildt billige og har TIT udsalg. For nyligt havde de 50% på størstedelen af deres plakater.. fortryder meget at jeg ikke fik købt nogle!

  • Reply
    Nikoline
    8. december 2016 at 18:50

    Hej Johanne. jeg ved slet ikke om du vil have det her råd, men jeg kommer med det alligevel💗 Jeg er ikke selv “delebarn”, så jeg kan ikke sige hvad der kan være en god “deleordning” ( jeg kan ikke lide det ord, men kunne ikke finde et bedre alternativ). Min bedste vens forældre blev skilt da min veninde var på alder med Augusta. Min veninde siger at HUN savnede sin far når hun var hos sin mor og omvendt. Deres løsning var at min veninde skiftevis var hos sin mor og far halvdelen af ugen. Alts

    • Reply
      Nikoline
      8. december 2016 at 18:55

      Nå, det var min telefon der var lidt irriterende der😬 Men altså. Min veninde var hos sin mor mandag, tirsdag og lidt pnsdag og så hos sin far lidt af onsdag, torsdag og fredag. Og så var hun hver anden weekend hos far og hver anden weekend hos mor. Det var en god løsning fordi når hun savnede sin far fx kunne hun tænke på at hun snart skulle se ham igen. Det er selvfølgelig meget individuelt hvad man synes fungerer godt.

      Jeg håber det bedste for jer! Det er dejligt at se/læse at du og Mikkel ikke er uvenner eller noget i den retning💗 Glædelig jul når I når dertil💗💗

  • Reply
    Bolette
    8. december 2016 at 19:39

    Hej Johanne.
    Jeg ved desværre ikke hvor man kan finde billige tipier. Min egen datter får en i julegave fra Lirumlarumleg.
    MEN jeg faldt engang over en DIY fra IKEA. Den ser meget, meget nem ud og jeg tror også at den kan laves billigt. 🙂
    http://www.ikea.com/us/en/ideas/201544_idor06a/

Skriv et svar