SKIFTEDAG: FRA MORS HJEM TIL FARS HJEM

image18

Fredag morgen tog Augusta og jeg, i samarbejde med klapvognen, den sædvanlige rute fra vores hjem, til børnehaven. Egentlig har vi jo en cykel og brandny cykelvogn og hvis vi lige glemmer den del med at der er en ret grum bakke, der går opad, når vi skal hen til børnehaven, så foretrækker jeg ofte klapvognen om morgenen, fordi vi kan snakke sammen. Måske fordi det også tager længere tid. De ekstra minutter værdsætter jeg og det er selvom vi selvfølgelig ikke har dybe samtaler om mors og fars brud eller hendes nye liv som ‘delebarn’, men til de små ting, som forhåbentlig gør morgenen til en hyggeligere oplevelse.

Vi talte dén morgen om hvad der rimer og det er Augustas ræsonnement at rim er to ord der har noget med hinanden at gøre, som numse og tis. Træ og græs. Hue og vanter. Og hun mener selvfølgelig også at mor og far rimer. På ruten, som tager ca. 20 minutter i sløvt morgentempo, kan man nå at konversere om rim og rim-ish, at gengive forbipasserende bilers nummerplader (hvilket er svært, fordi jeg er djævelsk nærsynet), debattere lidt om hvorfor det nu hedder elefanthue, når nu det intet har med elefanter at gøre og på at snakke lidt om vores dage sammen og dem der er forud, for hende, fordi det ikke er mor der henter, men far.

Og det at snakke med en 3-årig på den måde skal jeg hilse at sige er hyggeligt. Hvis du har en baby lige nu, så skal du glæde dig!

Faktisk er morgenerne i klapvognen skide hyggelige og jeg husker særligt at nyde dem, når vi står på kanten af at sige farvel med den udsigt at vi først ses tirsdag.

Skiftedagene går indtil nu fint. Vi beholder selvfølgelig aftalerne, som de er lagt, også fordi det går ok, men vi laver dem ikke ‘bare’ om. Selvfølgelig savner hun sin far, når hun er hos mig – og ditto. Det taler vi meget om, Mikkel og jeg, så jeg ikke føler mig som det sløjeste selskab, når Augusta nogle aftener, i sin træthed, taler lidt om sit savn til far og hans lejlighed, for det er lidt rart at vide at det også er den anden vej rundt, at hun da også tænker på mig, når hun er hos ham. Egoistisk måske, men det føler jeg.
For savn er jo normalt og taler vi naturligvis om <3

Dagene ligger, som de gør, og dem ændrer vi ikke på, fordi vi lige skal have rutinen ind på livet. Det lader til hun også har fået en forståelse af rytmen, selvom hun selvfølgelig ikke har overblikket med antal dage, men omvendt er der lidt en fordel i at hun er en stor 3-årig, for hun har alligevel lidt en forståelse for at når det er tirsdag og hun ved far henter hende torsdag, at det ikke er lysår væk – det er snart og det hjælper at snakke om ugedagene og antal gange, før man skal sove, før hun skal noget nyt.

“Ordningen” ser pt. således ud, med udgangspunkt i nu: fredag afleverer jeg hende i børnehaven og Mikkel henter. Så er der tre hele dage jeg ikke ser hende, som er lørdag, søndag, mandag – og på tirsdag henter jeg hende i børnehaven. Om det så er en 3/3 ved jeg ikke, for vi har jo lige morgenen med på skiftedag frem og eftermiddag/aften på den anden skiftedag tilbage.

Jeg synes det fungerer og selvom der så lige er nogle uger, hvor Mikkel har weekenderne og nogle uger, hvor jeg så har dem, så føler jeg at de antal dage passer med at hun kan “lande”, kan nå at mærke at nu er hun dér, uden at man er så længe væk fra den anden forældre, til at savnet bliver uudholdeligt.

Og det ER mærkeligt at sige farvel til Augusta, henne i børnehaven, når hun sætter sig klar i det store vindue til at vinke med en shanghajet pædagog eller medhjælper, for jeg ved jo at når jeg kommer ud på den anden sidde, for at sende flyvekys og vinke, så kan jeg ikke kramme eller mysse på hende i hele tre dage.
Selvom hun er hos sin far, som er et fantastisk sted at være – et sted hun selvfølgelig skal være – så er det pisse ambivalent at sige farvel. Jeg er cool og udstråler glæde foran hende, med et kram, en og så er det far der henter dig i dag, et stort kys på munden og et jeg elsker dig, ha’ en dejlig dag, men når jeg så trasker i skole er det allerede dér en smule ensomt.

Mine alene-dage forløber jo lidt som de plejer, hvis I kan huske hvordan jeg tilbringer dem 😉 Lige nu har jeg slugt knap halvdelen af GIRLS og selvom den er anmelder rost, så er jeg ikke blæst bagover af begejstring, må jeg indrømme. Måske det kommer! Jeg giver den i hvert fald et skud!
Men jeg har nået at få organiseret Augustas skuffe, fordi hun er i en alder, hvor hun SELV vil finde tøj. Det er lige meget hvad jeg finder, det handler om at hun selv vil finde det frem… så jeg har endelig fået gemt det hun ikke kan være i mere og som ikke er vejrpassende, for så er det jo ligegyldigt hvad hun hiver frem. Hul i om det er verdens mest spraglede outfit – hun skal sgu have ros for initiativ og selvstændighed, som vi i andre aspekter arbejder lidt på at fremme.
Og så forsøger jeg lige nu at sparke mig selv i gang med støvsugningen, fordi det er lidt som et minefelt ude i køkkenet, med de mange rosiner Augusta spildte torsdag morgen og når dét er ordnet står den på GIRLS i sengen igen – der NU er med nyt sengetøj… det er nemlig min lille tradition (den eneste, udover et ekstra glas vin), når skiftedagen lige har været der.
Selvom jeg var huleboer i går, der var nemlig ikke undervisning, så har jeg sgu været ude i dag, til brunch med mit vennepar og deres lillebittebebsi, på Spiselauget på Godsbanen. Desværre heller ikke noget jeg var blæst bagover over, men mine forventninger var høje. Desværre måske for høje.
Men det var hyggeligt! Og dejligt at have en anledning, der krævede bukser!

Men NU synes jeg også min taletid må være opbrugt og hvis du er kommet gennem hele dette indlæg synes jeg du fortjener en krammer for din udholdenhed.

Tak for du ville læse mine ord – og god weekend. Byder den på noget spændende 😀 ? Del endelig gerne, for alt andet end dette vil lyde som en fest 😉

Læs også

9 Kommentarer

  • Reply
    Janni
    18. februar 2017 at 17:43

    Skal det forstås sådan, at du aldrig har weekender med hende så?

    • Reply
      Nutidensmor
      18. februar 2017 at 18:15

      Nej, slet ikke. Jeg opdager også nu at jeg har skrevet forkert – sådan går det når man er indenfor så længe 🙂
      Det var fredag jeg afleverede hende i børnehaven.

      Det er lidt svært at forklare ordningen, men også fordi den aldrig er HELT sådan 100% er 3/3, men få gange må vi have en “ekstra dag”, så det bliver rykket således at weekenden kommer med.
      Denne weekend har jeg hende ikke. Jeg havde hende heller ikke sidste.. Men næste (uge 8) skal hun først hjem til sin far om lørdagen, weekenden efter det, om søndagen og weekenden efter det har jeg hende en hel. Og en hel weekenden efter dét også.
      Det er kompliceret, en smule og med mine manglende organisatoriske evner er det ikke let, men så er jeg heldig at have Mikkel, der er god til den slags 😀

  • Reply
    Simone
    18. februar 2017 at 17:46

    Jeg elsker at følge med på din blog. Du er en formidabel fortæller!

    Jeg kan virkelig ikke slå dig. Sidder stadig i en krøllet, vist også lidt gennemsigtig, men skide behagelig, kjole og en oversize-sweater med morgenhår, pandaøjne og minus på overskudskontoen. Jeg overvejer i skrivende stund, om jeg skal hente nudler i Kvickly eller tage det bad, som jeg nok mest trænger til. Men det er OK, for det er lørdag og om få timer snuer jeg TV med snuden stukket helt ned i slik-resterne fra torsdagens biograftur 🍬

    • Reply
      Nutidensmor
      18. februar 2017 at 18:17

      Jeg synes det lyder som en HERLIG lørdag, Simone, og tak for de søde ord 😀 Overskud kommer bestemt af dage man laver NADA, med pandaøjne og nul bad (overvurderet BTW)
      …nu er jeg bare lidt bitter over jeg hverken har nudler eller slik.
      Men hvilken type har RESTER? Så må det være fordi du har købt 2 kg i biffen?

  • Reply
    Patricia
    18. februar 2017 at 21:42

    Hvor er det dejligt at høre, at i har så godt et samarbejde og begge forældre anses for lige vigtige og der er tænkt på hendes savn ❤ Husker tydeligt de mange skift vi havde, da V var mindre – For at ingen kom til at savne eller gå glip af for meget. Dengang byttede vi mandag, onsdag og fredag, og hver anden uge var så bare omvendt ift. om man hentede eller afleverede på skifte dagen. Vi ændrede det først til 7/7, da han selv blev super opmærksom på, hvis dag det var til at hente. Så var 7/7 noget nemmere for ham at forholde sig til. Og nu har vi en 9/5 ordning, der også fungere fint, selvom man godt kan mærke de sidste dage, at savnet begynder at fylde mere. Men hurra for en masse facetime opkald! Hvad gjorde man mon inden 🙈
    Patricia / @trishmangaard

  • Reply
    Justine
    18. februar 2017 at 21:53

    Jeg elsker dine indlæg, du har talent for at skrive! Din ærlighed er inspirerende og du og Mikkel klarer dette “brud” utrolig godt. (Set udefra). Min weekend byder efter en uge i London på en lang række afleveringer, arbejde x2 og fødselsdag. 🙂 Kh pigen der engang hilste på dig i FW på Dalgas haha

  • Reply
    Mette
    19. februar 2017 at 10:49

    “Do not hang bags from the handlebar”…. rebel 😎😜🎒

    • Reply
      Nutidensmor
      21. februar 2017 at 20:30

      Hehehehe 😀 HVOR SKULLE MAN ELLERS HÆNGE DEM 😀 😀

  • Reply
    Sisse
    21. februar 2017 at 14:17

    Vi snakker altid om at når man savner nogen, så er det jo fordi man rigtig godt kan lidt dem. Og det er jo en god ting.
    På den måde får vi savnet vendt til noget godt og noget helt ok . Det gør det på en måde også nemmere for mig at sige til hende at jeg vil/har savnet hende, fordi det ikke er noget man behøver være trist over. Jeg kunne (okay: kan) nenmlig godt få dårlig samvittighed over at hun skal savne, men på den her måde bliver det mere acceptabelt.

Skriv et svar