STUDERENDE OG (ALENE)MOR – FUNGERER DET?

image115

Det er ikke første gang jeg har skrevet om det, men jeg tænkte jeg lige så godt kunne vende den fisk, nu da I faktisk er flittige til at efterspørge mit syn på hvordan det er at studere, når man har barn. Selvom jeg ikke er ekspert, eller ved hvordan det er at være studerende på andre uddannelser, så vil jeg meget gerne fortælle om min situation – som indeholder noget af en anbefaling, hvis du overvejer det.
Det er ikke så meget økonomien i det jeg vil tage op her, for det kræver da vidst nok et helt indlæg, som jeg dog også sagtens kan skrible, hvis det er noget I går og har i tankerne? Jeg ved mange overvejer at hoppe ind på et studie, lige fra barsel, eller studerer, som gravid og grubler over hvordan fremtiden kommer til at være.

Jeg kunne ikke forestille mig at der er noget, der er mere priviligeret, end at være studerende, når man er mor

Så er den ged barberet – det gik stærkt 🙂
Men for at uddybe, handler det vitterligt om tiden. Selvfølgelig er der forskel på studier, læsebyrden og hvor megen undervisning der er, men for mig, på pædagogseminariet, kunne jeg ikke forestille mig en bedre start på mor-livet, end at have så megen tid til Augusta.
Jeg startede på seminariet i februar 2014 og Augusta kom i vuggestue i marts 2014, var det vidst, hvor Mikkel så havde lidt mere velfortjent barsel dér.

Det kommer selvfølgelig også an på hvordan man ser på det, for jeg synes bestemt ikke på nogen måde det er synd for børn at blive hentet kl. 16. Eller kl. 16.55. Dit liv ser ud som det gør, du laver forhåbentlig det du brænder for, med en mand du elsker, som har valgt at arbejde med det han holder af, så derfor må sådan noget som tid i institution jo tilpasses derefter, uden dårlig samvittighed, når det nu engang er de valg I har truffet. JEG foretrækker at hente kl. 15-15.30 og det har aldrig været senere end 16, men det er fordi jeg kan. Det er for MIG – og Augusta – det der er normalt. Fleksibiliteten er stor, når man studerer og på min uddannelse er det sjældent at der er undervisning efter kl. 14.
Når jeg engang får et arbejde, så bliver hun da også hentet senere nogle dage – det er sådan det er. Jeg sætter bare pris på det var anderledes her, mens hun var lille.
Mikkels arbejdstimer var, og er, nogle han nogenlunde selv kan tilrettelægge, så de dage, dengang vi var sammen, han skulle køre afsted tidligt, der afleverede jeg, og omvendt, hvis jeg skulle være på skolen kl. 8.55 var det han der afleverede Augusta, så morgenen lige kunne forlænges med en halv time.

Nu, da jeg er alene, er det også en gave. Igen, vi har ikke sen undervisning og faktisk heller ikke mange decideret undervisningstimer. Jeg tror vi er på 11 om ugen – hvilket faktisk er ret meget hen i vejret. Vi har heller ikke krav på tabte timer, hvis underviser er syg, så på dette modul jeg er på nu, er vi virkelig i underskud ift. forelæsninger, men omvendt så kræver det bare lidt mere af os, ift. selvstudie.

Det kræver dog noget selvdisciplin, for når de andre kan slappe af, så er jeg

For når de andre studerende har fri, får købt ind og kastet sig foran Netflix med kæresten, så er jeg mor. Klart, den (op)gave er på pause kl. 19 hver aften, for der snorksover Augusta, men det er jeg jo også tæt på, for jeg har været i gang siden kl. 06 og her handler det jo ikke om hvornår man står op eller hvor mange timer man har sovet, men om at det faktisk kræver sin energi at være mor. Hvis nogen vil anfægte det, så er jeg spændt på at høre hvordan. JEG synes det kræver noget af mig og mit krudt at lege, forholde mig til de konstante og håndtere konflikter – det er ikke noget jeg ville være foruden, men det fratager da uden tvivl noget energi… som jo så skal bruges om aftenen, når “alle andre” har fri.

Det nye er jo så at jeg kan være alene i fire dage i rap, så hér er min tid til at læse. Jeg har ikke fundet balancen og den totale selvdisciplin til at sætte mig ned og sige: SÅ er det studietid, for jeg flakker fra Facebook til oprydning, til sammenfoldning af tøj, til madlavning osv. Det er i hvert fald let at blive distraheret – særligt når man har lidt for meget tid.
…og synes man fortjener en pause, når omstændighederne, når Augusta er hos sin far, ikke humørmæssigt er de mest opløftende.

På en almindelig undervisningsfri læsedag, som i dag faktisk er, hvor min eksamensgruppe og jeg har aftalt at vi skal læse (jeg har fået noget Klafki – der synes dannelse er spææææændende), så forsøger jeg at sætte mig ned og have total fokus på læsningen. Jeg kender dog mig selv godt nok til at vide at mine forestillinger om skal-opgaver lige skal af vejen først, så derfor fik jeg handlet, efter jeg afleverede Augusta efter 9, sat en vask over, hængt den op, som jeg vaskede i går (sådan er det, når man vasker i kælderen), smidt boller ind i ovnen, fra den dej jeg slog op i går OG vasket op. Så er det væk og alt jeg mangler er at læse – og så hente hende, når de lige har spist madpakker. Det vil hun nemlig enormt gerne have med.
SELVFØLGELIG kræver det (igen) selvdisciplin at undgå at falde hen, til Vikings og jeg kæmper med mig selv om at lade være med at tage den lur, som min hjerne forsøger at overtale mig til at nuppe: kom nu, bare lige en halv time! Tænk på hvor frisk du er efter – særligt, når jeg i dag faktisk er småsløj. Heldigvis lader det til jeg kan bekæmper med Panodil, næsespray og en STOR latté 🙂
– men jeg må indrømme at nogle gange giver jeg da også efter 😉

Hvis du overvejer at starte studie efter barsel – eller påtænker at forsøge at planlægge det lidt således, at du får barn under studiet, så vil jeg sige:

GO for it! Særligt når de er små, for det er en tid man aldrig får tilbage.

Hvad tænker du? Har du været studerende, mens du havde børn? Del gerne dine tanker og erfaringer – måske andre kan bruge dem 🙂

Læs også

20 Kommentarer

  • Reply
    Maria Zimmer
    5. marts 2017 at 12:19

    Jeg studerer på universitetet til gymnasielærer og har læst halvandet år med barn og har endnu halvandet år igen. Selvom økonomien er møg – og jeg virkelig misunder de veninder der ofte kan købe alt mulig lækkert til deres unger og dem selv. Så må jeg spare og vende pengene lidt mere. Til gengæld bliver min datter sjældent hentet senere end 15.30 og afleveret (de fleste dage) 8-8.30. Det er fandme luksus og jeg for intet i verden bytte det med et fuldtidsarbejde lige nu. Faktisk skræmmer arbejdslivet mig lidt, da jeg jo så ikke vil have den luksus tid andre har. 🙂

    • Reply
      Maria Zimmer
      5. marts 2017 at 12:20

      Det skal dog siges jeg ikke er alene mor, men har en mand der så tilgengæld arbejder +37 timer om ugen.

      • Reply
        Nutidensmor
        5. marts 2017 at 20:53

        At balancere studieliv og dét at være mor er i sig selv også noget at berette om, så tak for at du deler. Om det er sværere eller lettere af at være mor der har et barn, der også skal være hos sin far, ved jeg ikke.
        Jeg glæder mig skide meget til at komme ud på arbejdsmarkedet, men det er også fordi det er det jeg har forberedt mig på – i skolen – i 3,5 år og så er jeg bare SKIDE glad for jeg gjorde det (skole altså), fra da hun var helt lille.. men jo, den her frihed her den kommer nok til at blive savnet indimellem.

  • Reply
    Helene
    5. marts 2017 at 12:44

    Jeg kan uden problemer genkende det liv du opstiller der. Jeg har samme prioritet i forhold til hentning/bringning! Jeg læser en kandidat på uni, og forinden har jeg en uddannelse som skolelærer. Med fare for at rode mig ud i en shitstorm, så oplever jeg dog en kæmpe forskel på at læse til en provisions-BA og livet på det “rigtige” universitet. Arbejdsbyrden er her så høj, så de praktiske ting du skildrer ikke kan blive prioriteret i den rækkefølge. Løsningen hos mig er, at jeg holder en “arbejdsdag” dvs. afleverer kl. 9 og henter 15-15.30, og studerer i mellemtiden et neutralt sted, så man ikke falder i praktik/netflixfælden – ellers kan det simpelthen ikke hænge sammen. Det betyder, at når vi kommer hjem, må sønnike (2 1/2 år) hjælpe med det praktiske (han ville i øvrigt elske, hvis hans mor var sådan en der bagte boller). De ting han ikke lige kan hjælpe med, gør jeg selv, mens han leger – men vi er stadig sammen!

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2017 at 20:54

      Med fare for samme shitstorm, så tror jeg du har ret 😉
      Tak for du deler 🙂

  • Reply
    Sonja
    5. marts 2017 at 13:19

    Jeg er bachelorstuderende på en universitets uddannelse. Jeg kan helt sikkert anbefale at være mor og være studerende. Men det kræver benhårdt arbejde at nå det hele. Mit studie er meget læsetungt, men jeg prioriterer at aflevere lidt senere og hente omkring kl.15-15.30. Jeg må derfor altid læse og arbejde på opgaver om aftenen og gennem dagen hvis der ikke er undervising. Det er en kamp at nå det hele med vasketøj, lave mad, handle ind, rengøring og være mor, være kæreste og samtidigt studere på fuldtid. Så skal det hele rundes af med at hele vores familie ikke bor i Danmark, men besøger os rimeligt tit:) Alt i alt er det alligevel meget priviligeret at være studerende og mor. Det skyldes især tid med sit barn og fleksibilitet i ens hverdag.

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2017 at 20:55

      Nej, det lyder ikke til det er tid du svømmer i 😀 😀 Men herligt du nyder det, for ja, for mig er det også den fleksibilitet. Et skema som ikke altid er det samme – på den gode måde, ik?

  • Reply
    Frk. C
    5. marts 2017 at 13:34

    Jeg har prøvet begge dele:
    (Alene)mor og studerende samt arbejdende mor med “rigtig barsel” (læs: løn), jeg føler derfor, jeg har et ret godt udgangspunkt, når jeg udtaler mig om dette… GØR DET!!! Få børn når du studerer, det er en gave. Og ja, barslen på SU er ikke så fed, men hellere færre penge under barslen og mere tid efter den. 100%
    Jeg havde 13 skønne måneder med min første på barsel med min første og kun 8 med min yngste (derefter tog min kæreste så godt nok lidt!) De fire år som mor og studerende med den frihed, jeg havde som mor var uvurderlig!

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2017 at 20:56

      Du stemmer i kor! FEDT! 😀
      Det tror jeg bestemt andre, der læser dette indlæg, kan få gavn af at høre.. måske de overvejer at læse 🙂

  • Reply
    Mette
    5. marts 2017 at 14:28

    Jeg kørte fuldtids job, kandidat studie og barn, det kan sgu ikke rigtig anbefales. Men blev reddet af få dage med undervisning og kærestens fleksible arbejdstider.
    Hvis det kniber med læse disciplinen, kan jeg varmt anbefale at tage på læsesal, med kaffe og madpakke. Det er så tilpas kedelig at man faktisk får læst…. Hvis man da ikke er på Facebook eller net shopper 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2017 at 20:56

      Dét lyder også voldsomt. Fuldtidsjob OG kandidatstudie OG barn? Hooooooooow?

      • Reply
        Mette
        5. marts 2017 at 22:45

        Aften og weekend arbejde, gav mange fridage i hverdagene, som blev brugt på studiet, og så gemte jeg noget barsel og ferie til at bruge da jeg skrev speciale. Hvor jeg så virkelig nød kun at skulle fokusere på en ting og kunne hente og bringe som det passede mig, det var nærmest afslappende at skrive speciale i forhold til job og undervisning.

  • Reply
    Mette
    5. marts 2017 at 18:07

    Min datter er voksen, men jeg blev alene med hende, da hun var 7 måneder (men det ercmere reelt at sige jeg var det, fra hun var 3 mdr!), mens jeg læste jura. Dengang var det normale, at faderen havde barnet hver anden weekend, så jeg havde hende alle hverdage o hver anden weekend, mens jeg læste. Det krævede planlægning, masser af planlægning og erkendelse af, at jeg ikke som mange af mine medstuderende kunne læse 12-14 timer i døgnet. For jeg skulle passe barn lg alt det praktiske var jeg alene om. Og mange af mine studiekammerater boede endda hjemme og fik alt det praktiske klaret. Men man gør det, fordi man “skal” og indretter sig efter det… barnet med ned i vaskekælder – de første år på den ene hofte, senere kravlede hun op og ned af trapperne. Det samme med indkøb. Hun lå på et tæppe og pludrede og legede, mens jeg læste, indtil jeg fik vuggestueplads. Vi klarede det! Men det var da hårdt indimellem 😂🙈

  • Reply
    Emilie
    5. marts 2017 at 21:21

    Jeg kan kun stemme i – studie og børn er, i mit og vores liv, den perfekte kombi!
    Min første fik jeg 1,5 år inde i bacheloren og venter nu nr 2, med termin lige efter jeg har afleveret bacheloropgave.
    Jeg kan SAGTENS genkende følelsen af lidt mere pres, særligt i eksamensperioder, hvor man føler at alle ens medstuderende har 3000 timer mere i døgnet til at læse, og man selv kun har de der 6-7 stykker. Men jeg vil også sige, at jeg aldrig i mit liv har været så struktureret som jeg er nu. Jeg har jo verdens bedste incitament i form af afhentning af ét styks dejlig unge, og dermed få læst færdigt til tiden. At jeg så heller aldrig har klaret mig så godt, som efter jeg fik ham rent fagligt, er jo så bare bonus.
    Jeg kan huske hvor dødnervøs jeg var for om jeg nu også kunne klare studielivet med en mor-hat på, men jeg vil sige, det KAN altså lade sig gøre, og så lærer man at sætte ens krav til sig selv en smule ned.
    Hvordan det så bliver med 2 små rendende om benene, ved jeg af gode grunde inde, men én vildbasse har bestemt ikke afskrækket mig – hvis det havde gjort det, ville jeg nok ikke kaste mig ud i en 2’er og med udsigt til et kandidatstudie efter barsel 😉
    Så kæmpe anbefaling herfra!

  • Reply
    Pernille
    5. marts 2017 at 22:54

    Tak for et super skønt indlæg. Særligt er det skønt for mig at læse, da jeg ligenu står i den situation at jeg er blevet gravid – med cirka et år tilbage af min bachelor på universitet. Min kæreste og jeg var begge enige om at vi meget gerne vil have barnet, på trods af at det ikke lige var planen det skulle være nu. Siden har vi dog haft mange snakke, bekymringer mht. det at være studerende og forældre(særligt efter en masse kommentare fra familie og bekendte, hvor de nærmest har ondt af os – “for hold da op hvor bliver det hårdt, -at få det hele til at hænge sammen”). Særligt har det økonomiske plaget mig meget! Men omkring 3 år mere på SU(kandidaten er et must på mit studie), er det ikke lige forelæbigt at min status som studerende mor ændre sig, derfor syntes jeg det kunne være vildt fedt, hvis du også ville skrive et indlæg om det med at have et barn på SU 🙂
    …hold da op en lang smøre det blev til – men dey jeg mest af alt vil med det hele, er at sige tusinde tak for den bedste og sjoveste blog af alle – og tal for dette indlæg,der tager fat i positive ting! Hold da op hvor jeg glæder mig <3
    Knus en lettere fortvivlet og nok også temmelig hormonel-kommende mor

    • Reply
      Nutidensmor
      8. marts 2017 at 18:25

      Hvor er du sød, Pernille! Tusinde tak for din kommentar! Og tillykke med graviditeten! Jeg synes sgu du skal nyde det og den situation du står i, om du så var i job eller under uddannelse – hvad end – så er det jo dér du er. Nyd det og nyd din barsel! Alle kan blive i tvivl om alting, men det er sgu ikke alt man kan planlægge og det lyder da til I har en god plan <3

  • Reply
    Marie
    7. marts 2017 at 13:06

    Hvordan opstod modsætningen mellem at være studerende og så (først) hente mellem 16 og 17? Det synes jeg ikke rigtig giver nogen mening.
    Der er jo så voldsom stor forskel på studier, at jeg synes det må være uendelig svært at sige noget generelt og konkret om, hvordan hverdagen og verden kan hænge sammen med (små) børn og studie.
    Jeg har selv to (relativ) små børn. Dem har jeg begge fået mens jeg har været i fuldtidsjob. Og med en mand der ligeledes arbejder fuld tid. Ville jeg gerne have fået mine børn tidligere? Ja. Det ville jeg, men jeg skulle lige møde deres far først og tror nu heller ikke, jeg ville have valgt at få børn under studiet alligevel.
    Argumentet om mere tid og fleksibilitet sætter automatisk en forestilling op, om at studier har relativt få undervisningstimer – mit havde 20-25 om ugen – og at man derudover selv kan planlægge tidspunktet for sin arbejdsindsats – mit studie var baseret på læsegrupper.Og derudover at arbejde er noget, hvor man møder ind på et givent tidspunkt og har fri på et andet givent tidspunkt – jeg kan meget ofte planlægge min egen arbejdstid og -sted.

    Der er jo så mange varianter og så mange omstændigheder, der kan lægges vægt på, at man dybest set altid kan argumentere for, hvorfor et givent tidspunkt er helt perfekt eller helt forfærdeligt ift at få børn, at rejse, at flytte, at skifte job/karrierevej, at anskaffe kæledyr, anything, you name it!
    Beklager det lidt lange og små-negative indlæg, men synes det er et lidt for unuanceret billede – i hvert fald i forhold til, hvordan jeg opfatter virkeligheden.

    • Reply
      Nutidensmor
      8. marts 2017 at 18:23

      Hej Marie 🙂
      Først og fremmest: tak for din kommentar 🙂
      Jeg synes dog på ingen måde jeg giver udtryk for at jeg 1. Ved noget om hvordan det er i andre familier 2. Hvordan det er at studere på andre studier, end mit eget. Ja, faktisk så mener jeg egentlig jeg kun taler ud fra egen næsetip og min situation. Jeg kan se overskriften måske kan læses på to måder, men som altid er det enormt subjektivt og skriver netop at “byrden” på andre uddannelser kan se helt anderledes ud.. og understreger endda at vi har enorm få undervisningstimer på seminariet. Men nu er jeg færdig med at “forsvare mig selv”, jeg syntes bare jeg skulle udpensle hvad jeg mener du har læst forkert eller bare misforstået i farten 🙂 Mit indlæg afspejler ikke nødvendigvis din virkelighed, eller andres, men min egen – og måske nogle få er i samme sko, som jeg. KH. Johanne 🙂

  • Reply
    Ditte Marie
    10. marts 2017 at 12:51

    Jeg stødte lige på dig i en pause i dag på skolen, hvorjeg også studerer. Hah – blev helt “starstruck”.

    Mht. at emnet, så er jeg alenemor til en dreng på 2, – og studerende. Jeg påbegyndte uddannelsen, da jeg blev alene, fordi jeg godt kunne se at en fremtid som alenemor og ejendomsmægler ikke ville fungere. Jeg har været vanvittig glad for den fleksibilitet som uddannelsen har. I mine praktikperioder med fuldtidsarbejde, har jeg godt kunne mærke forskellen. Hverdagen er sååå presset i forvejen og det kræver mange tricks at kunne jonglere alle de hatte man skal have på, som alenemor.

    Et område hvor jeg priser mig lykkelig over at jeg er studerende, så er det når min søn er syg. Det at mit fravær, faktisk kun går ud over mig selv og ikke kollegaer letter meget.

  • Reply
    Kristina
    29. august 2017 at 19:07

    Hej 😊
    Jeg overvejer kraftigt at begynde at studere til sygeplejerske . Jeg er alene mor til 2 skolebørn på 8 og 10 år 💙
    Jeg synes det med økonomien er svær at finde rundt i 😏 Hvad kan man få af SU – ekstra SU til enlig forsøger osv det er sørme en jungle.
    Kan du evt hjælpe 🙏🏻
    Hej fra Kristina

Skriv et svar