TING KVINDER GØR, SOM MÆND NOK IKKE GØR

img_0208

Ideen kom sådan set, da jeg her i eftermiddags lå i min seng og tog selfies med min telefon, for så at erkende, at jeg nu har 24 billeder af mig selv, hvor jeg laver frisurer med min hestehale. Det startede egentlig bare ved at jeg ville tjekke om jeg nu kunne bære pandehår, hvilket man praktisk nok kan teste lidt… men her slog det mig: sådan noget gør mænd sgu nok ikke.

Og det blev sgu til en længere liste, som I måske i kommentarfeltet kan gøre endnu længere (læs: BIDRAG ENDELIG)

TING (MANGE) KVINDER GØR, SOM MÆND (NOK IKKE) GØR

– Afpelser hårbørsten

– Overvejer mulighederne for permanent hårfjerning af mørke fimrehår på overlæbe

– Fejrer generelt ikke ny hårvækst

– Putter jævnligt vatdelen af tamponen og snoren ind i hysteret igen, fordi pakken blev åbnet for hurtigt (ps. det er svært at manøvrere snor!)

– Prøver ny frisurer af med hestehalen… “kuuuunne jeg rocke pandehår?” 

– Laver højere bryn – featuring stramt håndklæde om håret, efter bad: “hvordan ville jeg se ud med et ansigtsløft?” 

– Samler en større hårbolle op i bruserens rist

– Samler hår op allevegne faktisk

– Bruger telefonens kamera, når man er kommet udenfor, til lige at tjekke makeuppen i råt dagslys

– Skubber brystvorter ind, når iført sportsbh og sørger for nogenlunde symmetri i tilfælde af brise

– Mestrer kunsten i at trække egne bukser ned, uden brug af hænder, men udelukkende med spark og vrid
…eller gør mænd også det?

– Bruger tid på at overveje om andres indre skamlæber er lige lange – og lige fleksible
…og om man kan/må spørge andre?

– Bruger brysterne til at aftørre iPhoneskærm

– Bliver syet fra i skrævet, fordi du er flækket fra skæv til nakke, efter at presse en 4 kg. menneskeunge ud gennem kanalen

– Putter toiletpapir i kummen, så det ikke lyder som om det er en hest der tisser

– Laver blomsterdansen efter bummelum
(Dvs. man springer stilfærdigt rundt på badeværelset og sprinkler en kombination af vand og håndsæbe med fingrene rundt i rummet)

– Skriver beskeder til vennerne, som de ikke kan bruge til en skid, som: “Jeg tror jeg vil træne i dag” og “Jeg købte en strik i går”

– Håndterer større mængder af blødninger fra eget korpus

– Skal forholde os til hvordan vores hår er OG hvad det trænger til, når vi køber shampoo/balsam/hårkur.
Og nej, det er ikke nok med; det trænger til fucking fugt. Vi skal vurdere om vi har fint skandinavisk hår ELLER om det trænger til glans ELLER om vi har garn der trænger til fugt ELLER om det er kruset ELLER om det er krøllet ELLER om det er farvet ELLER om det er livløst ELLER om det trænger til volume. Det kan ikke være flere ting på een gang – næ nej, vi skal VÆLGE.

– Kan hade og beundre andre kvinder – på en og samme tid. Sådan jalousi og kærlighed i én lille hyggelig følelse

– Siger ting som; “jeg er sulten” og forventer at en eller anden rejser sig og henter noget mad eller bare en eller anden tager en beslutning om hvorledes der kan anskaffes mad – som så vedkommende henter

– Tjekker andres indkøbsvogne ud, fordi det altså ER spændende hvad andre handler

Giver oralsex
(…arrrhhhhh, nok ikke gældende for alle, men altså, hvem tror I modtager mest kontra giver?)

– Smider 15 varer i den virtuelle indkøbskurv på Zara, Ellos, Asos, Nelly, H&M, UDEN nogen som helst intention om at overhovedet købe det
Jo jo, man kan skam ose på nettet

– Tisser i badet
(Nåååååå – det gør vi vidst allesammen. Nogle taler højt om det og andre lyver)

– Tænker; “dét ville faktisk være et flot billede”, når vi får serveret en flot anretning
(…så er det så forskelligt om du er typen der rent faktisk tager et billede og lægger 40 filtre på, eller bare bogstaveligtalt æder æstetikken)

OG her vil jeg så spørge: eller gør I, mænd?

Plus; ‘nok ikke’ er to vigtige ord i overskriften, så inden nogen får helt ondt i røven over at jeg 1. Taler for alle kvinder eller 2. Siger at INGEN mænd gør ovenstående, så knib øjne og baller sammen og forsøg at se det som humor, med afsæt i generelle betragtninger. Hvis du er mand og bruger meget tid på at samle din tampon, så skal må du ikke føle dig alt for overset og heller ej set ned på, såfremt du også afskyr dit overskæg og hvis du som kvinde får lige så meget oralsex, som du giver; tillykke til dig!

Læs også

12 Kommentarer

  • Reply
    Katrine
    20. oktober 2017 at 18:59

    Du er så sjov! Har intet at tilføje med kan genkende (næsten) det hele 😂

  • Reply
    Kristine
    20. oktober 2017 at 19:19

    Læste “Håndterer større mængder af blødninger fra eget korpus” som HÅNDTØRRER, og forstod absolut intet, men tænkte det kunne da godt være at du engang imellem har stået i den situation 😂😂

    • Reply
      Marie L
      20. oktober 2017 at 21:07

      Haha det samme gjorde jeg. Læste det flere gange uden at forstå det, indtil jeg så din kommentar 😀

  • Reply
    Mie
    20. oktober 2017 at 19:21

    Hahaha! Åhhh, Johanne, jeg er din største fan. Elsker din sidste bemærkning 😂😂😂
    Jeg har kommenteret på din IG-story, men vi tager den da også lige her:
    – Stikker hånden ind under trøjen/skjorten/toppen, når man lægger ned/sidder i sengen eller sofaen og holder om/under sin pat/bryst (bevares!) Det er sååå rart og de er jo bløde og rare… hvorfor? Well, fordi vi kan 😉

  • Reply
    Mia
    20. oktober 2017 at 20:01

    Tænker på, hvad vi skal nå dagen efter, om der er nok rugbrød tilbage, hvilket noget tøj man skal have på, hvordan vejret blir IMENS vi har sex 🙈

  • Reply
    Tine
    20. oktober 2017 at 20:58

    Går på toilettet med vores venner 😀

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    20. oktober 2017 at 21:19

    Haha, ad altså, bare tanken om en mand der fælder så meget at risten skal tømmes.. Brrh! Det er ikke så tit jeg husker at læse med herinde Johanne, men når jeg gør, bliver jeg aldrig snydt for underholdning.. eller i det her tilfælde: klammo billeder på nethinden B-)

    – A

  • Reply
    Nikita
    21. oktober 2017 at 16:47

    -hænger tøjet SNORLIGE på tørrestativet. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet en mand der har kunne hænge tøjet ‘rigtig’ op 😂🙈

  • Reply
    Pia
    21. oktober 2017 at 17:12

    Nr 500: tager 10 selfies, med stivere og stivere nakke, samt tunge i gane, for at skjule sin dobbelthage

  • Reply
    Helena
    22. oktober 2017 at 21:28

    Du er sjaw Johanne
    Jeg vil gerne komme med en kommentar omkring de ting du nævner
    Min kæreste fjerne faktisk ofte hår alle steder
    Mine dog 🙈
    Mit hår er knaldrødt og de ses overalt så det er fast arbejde 😝
    Jeg tror faktisk at mange mænd irriterer sig over ny hårvækst diverse steder – det er jo ikke kun kvinder der er glat/trimmet forneden 😉
    Der er faktisk rigtig mange mænd der virkelig nyder at give oralsex feks min kæreste. Jeg får bestemt lige så meget som jeg giver hvis ikke mere 👌🏾
    Troede faktisk netop det var mænd der regnede med der kom mad dumpende ned i skødet på dem hvis de ytrede at de var sultne

  • Reply
    Stine
    23. oktober 2017 at 15:07

    Tisser i bade? :-O 😛 Jeg kan love dig for, at jeg hverken tisser i badet eller lyver om det!!! Resten af listen kan jeg dog kun nikke genkendende til 🙂

  • Reply
    Maria johansen
    1. november 2017 at 20:43

    Elsker blomsterdansen. Man kan også med fordel lige puste lidt på den våde sæbehånd, så der er frisk sæbeluft på hele badeværelset.

Skriv et svar