DA KØDMUSLINGEN SKULLE VOKSES

picmonkey-image-2

Min annoncering på Instastory, om min forekommende omgang voksning af den lyserøde pita, skulle vise sig at være en af de ting, som jeg ville få mest respons på. Og det overrasker mig egentlig lidt, men spyt ordet behåret kødmusling ud – og din indbakke gløder.
Det var i går aftes – og i dag sidder jeg så her, helt done og klar til at fortælle lidt om oplevelsen 😉

Klinikken sig altså også af negle, hvilket er årsagen til at jeg overhovedet er kommet på, at det kunne være en god idé, at få smurt lun sukker på frikadellen og blive helt og aldeles bar… og ja, endda her under den sibiriske (shit)storm. Som sagt, måske ugennemtænkt, da jeg muligvis så skal ud og finde uldundertøj, men omvendt tror jeg ikke at det har den store varmende effekt, med den muffedissetrekanten?

Og hey, det her er ikke reklame – bare for at slå dén fast. Jeg har betalt 😉

Jeg sagde i min story, at jeg så det lidt som en udfordring at blive vokset, men ikke pga. smerten (SOM JEG NOK SKAL VENDE TILBAGE TIL!), men fordi jeg ikke har lyst til at vise tisseleif frem. Også selvom det er til en pige – eller hun er vel kvinde – som jeg efterhånden har hilst på mere end en gang, men som altså ikke har set mere af mit bare korpus, end fra halsen og op. Men hun ser jo va-jay-jays dag ud og dag ind og er skide ligeglad. Jeg har ellers forsøgt at hiiiive ud af hende, om hun havde set nogle spøjse kærlighedsgrotter, men hun lægger simpelthen ikke mærke til dem. Se dét er at være professionel!

Nå. Smerten. Selve ‘akten’ har jeg jo dokumenteret på min instastory (@Nutidensmor, hvis du ikke er med der). Det gjorde niller naller at få ordet pelsburgeren, når man som jeg altså lige ville have alt væk.
Jeg vred mig en del der på briksen, men her, efterfølgende, må jeg sige at jeg gerne gør det igen. DA hun ordnede de krøllede kødgardiner var jeg ved at trække i land og smutte derfra med en frisure, som nok ville kendetegnes som Fantom of the Opera, men NU er jeg glad for, at jeg blev liggende. Både på ryggen – og afslutningsmæssigt på maven skal det lige siges.

Hvis jeg skal beskrive det, så er det mest nærliggende at tage fat i en analogi omkring Bamses hus. Bamses hus, som vi kender så godt og holder af. Hvis du forestiller dig hans ydmyge hybel, så er det for mig ikke så voldsomt smertefuldt i baghave området. Faktisk var det nok det mindst smertefulde – plus det var det, som var overstået hurtigst. Dér hvor jeg lige skulle huske på at trække vejret er nærmere på tagryggen (der ved den drilagtige skorsten, som dog ikke passer ind i sammenligningen, så glem lige dén) og så helt inde i hytten, ved billedbogen og monsteraplanten. Du ved, helt inde, i varmen.
Resten; ydervæggene – medgørligt, udholdeligt.

Jeg er blevet garanteret, at det er meget meget lettere, altså mindre smertefuldt, næste gang og jeg lover at advisere jer om det så er helt sandt. Jeg hører det også fra mange, i indbakken på Insta, at det er bedre anden gang, så jeg har en følelse af at det er rigtigt nok.

Behandlingen jeg fik var der, hvor jeg også får lavet negle, af min veninde, hos Nonamenails (Instagram her), på Nørrealle i Aarhus.

Og inden du helt forfærdet forlader dette indlæg, med en tanke om at jeg ikke kan kalde kvindedelene ved deres rigtige navne, så bare rolig; FISSE, SKEDE, KUSSE, TISSEKONE, VAGINA!
BOM!
(Det andet ER bare sjovere, hallo)

Bliver du vokset? Del gerne erfaringer!
PLUS! Lad os få nogle flere kælenavne til underlivet 😀

Årsagen til at jeg bliver vokset er ikke fordi jeg har et objektivt syn på hvordan misser bør se ud – for hvis du rocker en orn’li’ busk synes jeg sgu du er meget sej. Jeg har ikke lyst – måske jeg UBEVIDST er presset af nogle skønhedsidealer, who knows, jeg tror det ikke, men det er immervæk bare det jeg har lyst til og i bund og grund er det ikke bare dét det handler om, at vi kan træffe nogle beslutninger om vores udseende, uden at blive dømt for det? Jeg plejer at skrabe, men min hud er så følsom, der er knopper og smerter – alt det lort, så jeg håber voks er vejen frem.

Og hey, er et sådan indlæg et sats, når man ikke har vist livstegn i knap en måned på domænet? Jeg håber ikke jeg støder nogen og hvis jeg gør, så skriv endelig. Så skal jeg nok fortælle hvorfor det ikke bør støde <3

KH!

Læs også

32 Kommentarer

  • Reply
    Esther
    2. marts 2018 at 12:39

    Jeg er imponeret over dit store ordforråd når det kommer til kønsdele!! Fantastisk! Og underligt nok ret inspirerende!

    • Reply
      Nutidensmor
      2. marts 2018 at 14:43

      Jeg tror altså det er et af de fedeste komplimenter jeg længe har fået 😀 😀 og; TAK

  • Reply
    Maria
    2. marts 2018 at 13:18

    Ej, hvor er det dejligt at du er tilbage på bloggen. Har savnet dig (håber ikke jeg lyder creepy)
    Nå, men jeg skraber. Jeg tør sgu ikke at blive vokset. Og det er ikke pga smerten, men ligesom dig, fordi jeg ikke har lyst til at nogen skal kigge mig ind i skrævet 😬
    Det er egentlig mærkeligt, for jeg er slet ikke blufærdig og har intet problem med at være nøgen foran andre. Men jeg skal ikke nyde noget af at nogen skal rode dernede – andre end min mand, bevares 😄
    Tanken om det er faktisk blevet værre efter jeg har født. Har født to dejlige børn, hvor jeg blev syet en del efterfølgende og det har sgu sat sig lidt i mig. Så ingen skal derned medmindre det er højst nødvendigt, eller for sjov.

    • Reply
      Nutidensmor
      2. marts 2018 at 14:46

      Det er ikke creepy – det er jeg super glad for! Jeg har virkelig også savnet det 🙂
      Jeg forstår udmærket dine tanker jo. Det ER da også mærkeligt – det er også grunden til at jeg indtil nu har ladet være.. men det var overraskende ok, da man først fik bukserne af og havde ligget der lidt. Så havde hun jo ligesom set det hele 😀
      Jeg har jo ikke selv født, så jeg kan ikke sige at jeg kan sætte mig ind i det, men jeg tror jeg forstår det – underlivet har ligesom været udsat for en hel del, hvis ikke for meget, allerede der 😉 – ik?

  • Reply
    Maria
    2. marts 2018 at 13:25

    Fatter ikke, du kunne filme dig selv samtidig! Jeg bliver også vokset – for MIN skyld. Jeg kan ikke tåle skraber, min hud svider og det gør ondt helt fra skraberen tager første skrab til der er urskov igen (toppen af poppen er, at jeg er plaget af irritationer osv hvis jeg lader håret være)! Never mind – prøvede voksbehandling og har holdt ved lige siden. Det virker for mig, elsker at der kommer færre og færre hår, at det gør mindre og mindre ondt og at de nye hår er bløde og ikke den rene stålbørste! Kunne dog ikke være mere enig i, at man skal gøre det af lyst. Hår eller ej, så pynter vi alle vores filejs forskelligt :’)

    • Reply
      Nutidensmor
      2. marts 2018 at 14:47

      PRÆCIS! Det gør sååååå ondt! Og det er jo lige før, at man kan barbere sig inden en bytur og så er alt vokset ud, når man er hjemme igen 😀 😀 DAMN
      Jeg glæder mig til der kommer færre hår – det er ret betryggende for mig, da jeg lige har booket tid til aftale nr. 2

  • Reply
    Signe
    2. marts 2018 at 13:28

    Du bliver mega glad for at blive vokset! Og det er sandt, at det bliver mindre smertefuld for hver gang. Mist ikke modet, hvis næste gang også svider lidt, det bliver bedre – promise!
    Er blevet vokset i 10+ år (startede da jeg var 18/19) og sidegevinst er, at der bliver færre og færre hår. Så smart! Det lyder som om du har prøver sugaring? Jeg kan anbefalede Lycon voks, det er (næsten) smertefrit og uden strips, som jeg synes gør ondt, da de hiver i huden.
    Enjoy det glatte look 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      2. marts 2018 at 14:49

      Ejjjj dét er jeg glad for at høre! Det er skisme da gode nyheder 😀
      Jeg kender ikke Lycon, men det jeg fik var også uden strips.. kender ikke forskellene 😀

  • Reply
    Signe
    2. marts 2018 at 13:32

    For pokker Johanne!! Jeg er færdig af grin, tror aldrig jeg har hørt så mange mærkelige og småklamme beskrivelser af området “down under” – jeg elsker det! 😂
    Og jeg har aldrig prøvet at blive vokset, vil så gerne, men er den største bangebuks når det kommer til den slags! 😅

    • Reply
      Nutidensmor
      2. marts 2018 at 14:50

      SPRING UD I DET, HVIS DU VIL 😀
      Og tak! Jeg er glad for jeg kan skabe nogle fredagssmil 😀

  • Reply
    Ragnhild
    2. marts 2018 at 14:03

    Jeg vokser mig selv, og det har jeg gjort i et par år. Hele kødkonkylien og helt om i nummi, selvfølgelig. Og armhulerne.
    Jeg køber voks gennem en klinik (den type voks, som man smører på, lader størkne lidt og så trækker af uden strips). Jeg har ingen intentioner om nogensinde at skrabe igen, for det er simpelthen bare meget mere behageligt efter voksning!

    • Reply
      Nutidensmor
      2. marts 2018 at 14:50

      Mmmmmm… kødkonkylie. LOVE IT! 😀 Og shit hvor er det hardcore at gøre det selv! Herre sejt, Ragnhild!

  • Reply
    Joan
    2. marts 2018 at 14:09

    Når man har en 10 årige knægt der i forvejen er lige på det stadie hvor diverse betagelse for kønsorganer er “the shit”, og han overhører dine story selvom jeg troede jeg hørte dem uden for hans rækkevidde, og jeg nu skal forklare hvad du snakkede om😂😂
    Tænker jeg får et forklaring problem overfor lærerne hvis han bruger de betegnelser i skolen 🙈🙊

    • Reply
      Nutidensmor
      2. marts 2018 at 14:51

      Hhahaha! OOOOOHH NOOOOO!!! 😀 😀 Bare send dem min mailadresse, hvis der skulle være problemer med klasselæren 😀

  • Reply
    Maria
    2. marts 2018 at 15:44

    Det er klart værst 1.gang, så tag du bare af sted igen. Jeg er i flere år blevet vokset hos Naturligvis, også i Århus, og søde Christina gør også bare det hele så nemt. Har sgu fornemmelsen af, at hun er ligeglad med om hun vokser en tissmis eller en albue. Hvis man har sådan en, der skal vokses. Ikke at jeg har det, altså.. 🙂 😉 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2018 at 18:11

      Haha, I get what you mener 😉 Det var også det jeg kom frem til, at de altså er piiiisse ligeglade 😀 Dejligt at høre, at det kun bliver lettere 😛

  • Reply
    Mia
    2. marts 2018 at 17:39

    Mit absolutte yndlingsudtryk er (godt nok engelsk, men stadig…..) Tinkle Taco. Det er jo fantastisk. 🌮
    Wax by macha er mit go-to sted, når det handler om voks. Jeg har prøvet mange forskellige steder, men har ikke oplevet andre steder som er lige så professionelle, hurtige og dygtige. Thumbs up herfra og fedt at du deler 👍🏼

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2018 at 18:11

      HAHA! Enig! Det er da genialt! Første gang jeg hører det! Gemmer det til når jeg skal på rejse i fremtiden 😀

  • Reply
    Christina
    2. marts 2018 at 19:25

    En anden mulighed er laserbehandling – så det er væk næsten for good – kræver dog en del behandlinger, men kan virkelig anbefales – selvom det også gør mega naller 😬😬

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2018 at 18:11

      Har du fået det? Det kan jeg næsten gætte mig frem til! Jeg har VIRKELIG overvejet det, men kender ingen der har prøvet det – og jeg kan forstå det er meget meget dyrt?

  • Reply
    Stine
    2. marts 2018 at 19:57

    Jeg er blevet vokset i mange år, men desværre ikke regelmæssigt nok, så det før nas hver gang!!! Jeg synes til gengæld at sugaring niver ad H til.. den bløde voks som lægges på og hives af fungerer bedst for mig. Så hvis du synes, det nev, så prøv voks fremfor sukker. Bare et tip 😊

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2018 at 18:11

      Dejligt med tip 😀 Kender ikke de mange metoder 🙂

  • Reply
    Mette
    2. marts 2018 at 20:49

    Hold. Nu. Kæft!!! Det er hylende morsom læsning. Er helt færdig af grin.
    Tak fordi du deler. Tror også lige jeg vil overveje voks fremfor skraber.

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2018 at 18:12

      Do it 😀

  • Reply
    Elviria
    2. marts 2018 at 22:35

    Hold kæft hvor morsomt – tak for herlige grin og smil på en kold fredag😂
    Håber ikke du led for meget!
    Elsker din ligefremme tilgang til tingene, og din åbenhed. Tror ikke der er mange der vil lade sig filme i den situation – respekt.
    Gør du dig egentlig tanker omkring – når du for eksempel møder forældre i dit barns institution, eller folk når du er ude og shoppe “privat” – hvad de tænker og at de måske har set din video og synes det er lidt grænseoverskridende ? Bare et nysgerrig spørgsmål…

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2018 at 18:15

      Halløj Elviria (fantastisk navn)
      Hmmmm.. godt spørgsmål 😀 Lige ift. forældrene i børnehaven tænker jeg faktisk slet ikke over det. Generelt tænker jeg ikke over det. Altså det her med at jeg har skrevet eller vist noget privat, som folk så kunne have læst dagen inden. Jeg håber og tror på at jeg måske bidrager til noget positivt – at vi ikke skal være for snerpede og at vi gerne må være åbne om den slags. Jeg har ikke forhåbninger eller forventninger om at andre burde gøre det, men måske min lille voks-episode og åbenheden omkring det, selvom det er en lille ting, kunne måske gøre at der var en pige eller to, der fik mere mod på at tale højt om sine fineste dele mellem benene, med veninderne – og turde få den voksning, som hun har lyst til. Jeg er selv ret blufærdig og der er flere ting jeg er ukomfortabel med, men når andre er mere cool omkring det jeg har det svært ved – som f.eks. at bade i fitnesscenter gør det at jeg gradvist også bliver mere og mere afslappet. Forstår du 🙂 ? Der er mange dansetøser på instagram, som ryster deres lille mavedelle og selv dét gør at jeg stille bliver mere rolig omkring min egen lille mave.. og dén bevægelse gider jeg godt være en de af 😀

  • Reply
    Janne
    3. marts 2018 at 0:06

    Ser filmen Den 40′ årige jomfru for mit blik og forestillinger hvad du gik igennem. Jeg ville personligt aldrig vokse hverken sædcontaineren eller mudderdåsen.

    • Reply
      Nutidensmor
      5. marts 2018 at 18:15

      Bahahahaha 😀

  • Reply
    Emma Nikoline Holsten
    8. marts 2018 at 2:40

    Hej <3
    Elsker din blog! Simpelthen så humoristisk og skøn læsning:)
    Mine veninder er begyndt alle sammen at købe følgere fra noget der hedder XXXX – dynes du det er go/no go? Er totalt i tvivl… hilsen en fortvivlet <3

    • Reply
      Nutidensmor
      10. marts 2018 at 20:41

      Halløj 🙂 MANGE tak for de fine ord 🙂 Det synes jeg dine veninder skal stoppe med – det er noget pjat. I øvrigt slettede jeg lige linket, så andre ikke begår samme bommerter 🙂 KH Johanne

  • Reply
    T
    19. marts 2018 at 1:26

    Tak for et fantastisk indlæg… hmm.. i min veninde kreds kalder vi den punanien 🙈 Og lige som jeg skriver det, kan jeg simpelthen ikke huske hvorfor!
    Jeg er blevet vokset én gang. Det gjorde så mega ondt. Det var det der sukker halløj uden strips.. ej ej ej og av av av! Det er 5 år siden.. jeg er bare tilbage på skraberen 🙄
    Ift barbering eller ej, så synes jeg generelt lidt ældre kvinder har travlt med at man skal være naturlig osv, jeg er selv 30, så ehm… stadig uden for kategorien ældre kvinder, tror jeg. Jeg tænker virkelig ikke over det, tror bare der er forskel på om maner vokset op i 70’erne eller 00’erne. Da jeg gik i 8-9. Klasse og igymnasiet var alle pigerne glatte.. så tænkte ikke over det. Det var bare sådan det var agtigt 😊 Og sådan er det stadig.. altså om sommeren, eller når jeg tager mig sammen, eller når punanien får besøg.

  • Reply
    Karoline
    16. oktober 2018 at 17:00

    Ohøj!
    Hvor længe holder sådan en omgang? Jeg skal have det gjort når jeg kommer hjem fra søen. Jeg er til søs i cirka 3 måneder, så derfor vil jeg bare høre om det er bedre at starte, når jeg skal på skole igen?
    Jeg kommer selv fra en by nær Århus, så tænker da jeg skal besøge den salon du anbefaler 😁

Skriv et svar