Venner; min 5/5 ordning har sgu ændret sig på allersjoveste vis.
I 1,5 år har den stået på deleordning: 5 dage som fuldtidsmor med madpakker og aftensmadsfabrikation af andet, end pomfritter. En hverdag med et menneskeligt vækkeur, der prikker til mig klokken 06.30. En hverdag med konflikter og kærlighed, med børnehaveafhentning og godnatlæsning. Dette er efterfulgt af 5 mærkelige dage som “bare Johanne”, med mine løse arbejdstider som selvstændig, venindeaftaler, sent i seng, sent op, Netflix i stakkevis og egentlig blot mig selv at tage hensyn til.
Nu er det lige ved, at jeg har lyst til at sige, at jeg kører en ordning med 5 dage med Augusta og så 5 dage med Jesper. Altså som så er ham jeg var på date i Marrakech med, som i Marrakech også blev min kæreste, fordi han spurgte på et sødt postkort, som han havde med hjemmefra.
(At jeg så spurgte ham aftenen forinden, da vi sad på en romantisk tagterrasse, mens vi sugede myntethe, indtryk og forelskelse i os, er en side af historien vi ikke nødvendigvis behøver at nævne. Men det er da meget skægt)
Der var jo alt det her med at jeg holdt lidt igen med at fortælle højt om hvem jeg var skredet på impulsrejse til Marokko med, fordi vi netop “kun” datede, men det var ikke en let sag, da det blev afsløret i mit kommentarfelt, mens jeg befandt mig på den lille spændende kærlighedstur. Det skrev jeg jo om i sidste indlæg, så det behøver vi nok ikke gennemgå igen, men det jeg ikke fik nævnt er jeg.. eller skal jeg så sige vi? Vi’er jeg allerede? .. blev til en ting på Jodel. Sikkert kort, nu skal jeg ikke virke for opblæst, men det var så spændende for nogle, at der blev skrevet et par opslag på Jodel, hvilket nærmest fik mig til at tisse i bukserne af grin, i den hårde seng i vores lille riad. Det ville forresten ikke have været verdenens undergang, at gøre den slags foran sin nye kæreste, det med at tisse i bukserne, for vi havde netop affundet os med at der ikke var nogen toiletdør i det lille riad, som her betyder hotelværelse, men nærmere et fint – ikke så lydisolerende – silketørklæde. Så lidt grineflips-sjattisseri over en fantastik sjov udvikling af vores lille eventyr sammen havde ikke gjort den store forskel, tænker jeg.
Det ene Jodelopslag var med teksten: Nutidensmor og Jesper fra bagedysten.
Første svar: hvad.
(Hvilket er klart, det er jo ikke alle der har set Den Store Bagedyst…)
Svar til svar: De sidder i et træ <3
Og ja, det gør vi fandeme. Et super nyforelsket, hvem-havde-set-den-komme-tænk-sig-at-jeg-skulle-finde-ham-som-jeg-ikke-er-i-tvivl-om-skal-være træ.
Der var mere i det her Jodelopslag, men det kan jeg lige dele i story en dag 🙂
Mine fødder er forresten pt. plantet i den mere sydlige del af Jylland, end hvor jeg plejer at befinde mig. Nemlig Kolding.
Og ja, jeg føler mig meget Mascha Vang-agtig, sådan at finde en Kolding-fyr.
Jeg har en marengs i hånden (fordi han kan den slags) og hans computer i skødet, hvilket er en ting indtil på onsdag, hvor jeg vender snuden mod Aarhus og Augusta, men jeg vil altså lige slutte talestrømmen her af med at fortælle jer, at jeg er pisseglad for at skrive det her. Ikke den del med at Jesper findes og jeg har fundet ham, den overraskelse er egentlig dampet af, men mere at I nu ved det. Det var lidt den her ufortalte ting, som jeg gjort at bloggen har været stille. Den store ting, der lige skulle ud. Og nu er den ude! Jeg sidder i et træ – med den helt rigtige mand.
Hvor hyggeligt!
I må jo selvfølgelig stille alle de spørgsmål I lyster, hvis I skulle have nogle.. og hvis der skulle være flere, der har lyst til at snage lidt, så er han (også) på Instagram.. og han er lige her: @Jesper_Sovndal 😉
Og billedet? Ja, jeg har helt klart mange (bedre) billeder, fordi vi begge er nogle FANTASTISKE outfitbloggere, der pludselig befandt os i bloggermekka, aka. Marrakech. Ej okay, måske billederne ikke sådan er æstetisk fantastiske, men de er fucking sjove). Men det her billede er altså taget i toget, på vej fra Fredericia til Kastrup Lufthavn og vi er sådan ægte glade, på trods. Klokken er måske 01 og vi er helt høje på tanken om hinanden og den forestående tur til Marrakech, sammen. Her har vi sgu nok glemt de umiddelbare bekymringer om vi nu KAN holde hinanden ud, i et fremmed land i 5 dage i streg og hvad vi nu gør, hvis vi får feriediarre. Vi ser Modern Family på telefonen, med en banan som holder, inden han dejsede om og jeg holdt vagt i 2 stive timer, i det sovende tog.
Det var en god tur, kan I nok gætte, men måske jeg skal vise billeder derfra en anden dag?
35 Kommentarer
Katrine
11. juni 2018 at 17:43Årh tillykke kære Johanne. Både med Jesper, kagerne (mums) og det kæmpe smil han har udstyret dig med i tiden. Det er så skønt for jer. Tillykke tillykke tillykke ❤️
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:32Tuuuusinde tak søde Katrine! 😀
Elena
11. juni 2018 at 17:44I er squ søde 👏🏻
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:32Så enig! Og lidt over-the-top-nyforelskede. Det skal man jo nyde!
Laura
11. juni 2018 at 17:52Stort tillykke! NÅ – men hvordan mødte I så hinanden?
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:33På arbejd’ sgu! Tak til Bruuns Galleris kagebagningskonkurrence. Dommer + social media person, der skulle dokumentere dagen.
Pernille
11. juni 2018 at 18:07Tillykke med kærligheden! Hvordan mødte I hinanden? Var det igennem Nip?
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:33På sin vis! Nip havde hentet Jesper ind som dommer i en kagebagningskonkurrence i Bruuns, hvor jeg tager billeder til deres sociale medier 😀
Cecilie
11. juni 2018 at 18:37Yayy, tillykke til jer! I er begge to pisse grinern og SELVFØLGELIG skulle i da finde sammen! Jeg håber, at Jesper allerede har hygget sig med dit hashtag #tingmændkangooglesigtilnårjegbegynderatdate eller at han ser det her opslag nu for derefter at gå ind og tjekke det ud – han kan da kun blive endnu mere forelsket efter det 😉😍 Jeg er i hvert fald tosset med din ærlighed på de opslag og du fortjener, om nogen, at finde kærligheden.
Hilsen en lidt for begejstret insta- og blogfølger, Cecilie 😜
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:36Jeg havde FULDSTÆNDIG glemt det hashtag, Cecilie! Fantastisk du fandt det frem og fantastisk at Jesper lige kiggede med og nu ved at det findes 😀 …tror du virkelig han er klar til det?! Jeg tvivler på om han nogensinde bliver, selvom han selvfølgelig har set mine perfekt uperfekte sider 😀 KH!
Emilie
11. juni 2018 at 18:42Stort tillykke med kærligheden ❣️🎈🎈
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:36TAK, Emilie! <3 <3 <3
Pernille
11. juni 2018 at 18:49Stort tillykke med kærligheden! Du fortjener det sku og hvor ser i lykkelige ud ❤️ Og velkommen til Kolding ☺️
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:37Hvor er du sød, tak! Jeg er også glad for jeg faldt over en, som kunne gøre min tilværelse endnu mere morsom!
Kolding er skøn, men kan vi bede om noget sol igen?
Emma
11. juni 2018 at 18:55Tillykke Johanne! Hvor er det dejligt for dig – og jer selvfølgelig 😄🙌🏼
Ps. Er det kun mig der undrer mig lidt over, hvem der har taget billedet? 🙈
Pps. Jeg vil mega gerne se billeder fra den ferie, hvis du vil dele 😄
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:38HALLØJ EMMA! Haha, det er sgu et godt spørgsmål med det billede! Vi så serier på telefonen, som støtter sig op af bananen – og så placerede jeg endnu en telefon bag bananen, så vi kunne lave en skamløs selvudløser selfie i toget.
Jeg vil SÅ gerne dele billeder fra ferien 😀 Fuck vi har mange 😀
Ann
11. juni 2018 at 19:00Hurra for kærligheden! ❤️
Jeg er mega spændt på, hvordan I mødtes 😅 Jeg gætter på crossfit eller Nip 😉
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:39Det er godt gættet! Jeg havde dog allerede været til crossfit, da jeg mødte Jesper (selvom alle lige nu tror at jeg startede pga. ham 😀 ), men Nip er mere korrekt. Hun havde hentet ham ind som meddommer i en konkurrence, hvor de skulle bedømme folks kager. En konkurrence jeg skulle dokumentere til @BruunsGalleri 🙂
Julie
11. juni 2018 at 19:48Hvor er det godt. Hurra for kærligheden og for jer. Jeg er skide nysgerrig på hvordan I mødtes
Nutidensmor
13. juni 2018 at 10:35Det var gennem Bruuns Galleri, hvor han var dommer i en konkurrence og jeg skulle tage billeder af arrangementet (…men der er få af ham, fordi jeg blev ret befippet, når han kiggede ind i linsen 😉 )
Rikke
11. juni 2018 at 19:59JA! Hvor skønt 😍
Mette
11. juni 2018 at 20:11YES YES TES tillykke. Du fortjener kærlighed 💕💕💕💕
Nutidensmor
13. juni 2018 at 10:35T A K 😀
Bodil
11. juni 2018 at 20:17Åh hvor skønt…❤️
Stort tillykke til jer begge! Augusta må da være helt pjattet med sin egen “kage-mand” nu😊
Flytter I så begge to til Kolding og ned til Jesper?
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:42Dét tror – og håber – jeg hun bliver 🙂 Hun er om nogen glad for at bage selv. Jeg er mest glad for at smage jo 😉
En flytning til Kolding bliver nok ikke aktuel, da vi kører en 50/50% deleordning og så er der jo noget med skole, som skal være belejligt for os begge at aflevere i.
Bodil
12. juni 2018 at 23:22Er hun glad for at bage? – skønt.
Griner stadig – velment – over dit helhjertet forsøg med at lave boller😂
Lyder super med jeres ordning – og du også har fokus på dét, i en tid hvor meget nemt ellers kun kan ha fokus på at være nyforelsket 😊
Tine
11. juni 2018 at 20:31Tillykke med kærligheden <3 men jeg troede han hed Mickey – ham fra Bagedysten? 🤔😉
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:40Det er der vidst også en der hedder – men jeg er ikke sikker,.. jeg har kun set tre afsnit af det program 😀
(Og hvis andre læser med her og undrer sig over at det bliver til flere og flere afsnit, så er det fordi vi gik igang med at se Jespers sæson her den anden dag, så jeg ligesom også kan få set hvad det er han har lavet inde i tosseskærmen)
Nikoline
11. juni 2018 at 21:32Det er satme en god kæreste du har fundet dig der, Johanne! Jesper har det hele joooo; pæn, sød, charmerende og SKIDEGOD til at bage!! Og nååå ja, så er jeres navne ved siden af hinanden en fryd for øjet… – Jesper og Johanne<3 tillykkeee<3<3<3<3
Nutidensmor
12. juni 2018 at 10:39Hahaha! Hvor er du fantastisk, Nikoline!!!
Janne
12. juni 2018 at 20:19Tillykke hvor ser I glade ud. Nu har jeg så cyper staklet din kæreste, og vil bare vide hvordan kan man leve af kage og så have så flot en mave? Er der en hemmelighed der ikke, jeg sagde ikke indebærer at man ikke spiser det man bager.
Kan I ikk lige lave et indlæg om det?
Nutidensmor
13. juni 2018 at 10:36<3
Nutidensmor
13. juni 2018 at 10:37Dét er simpelthen et rigtig godt spørgsmål, Janne! Han crossfitter rigtig meget – men han er altså også en gut, som er naturligt slank 😉
(Ja, hvad fa’en skal vi andre gøre?! Man skal selvfølgelig smage det man bager!)
Anette
15. juni 2018 at 21:24Tillykke med kærligheden ❤
Nutidensmor
19. juni 2018 at 12:33Tusinde mange tak, Anette 😀