MIN ÆRLIGE MENING OM: FAABORG PHARMA (FRA APOTEKET)

Kan vi lige starte med at tale om, om det da overhovedet er muligt for NOGEN, at se nogenlunde ud på et sådan billede? Et billede, mens man står og tager makeup af.. sådan ægte! Men altså, det her er faktisk de bedste 😉 Modeljobs coming up – det er jeg sikker på.

Reklame for Faaborg Pharma

Nogle gange giver det her med at have en hyggeblog altså nogle goder – som for eksempel at teste nye ting og produkter! Jeg siger nej til langt det meste, fordi det ikke er mit game, men jeg tænker den her nyhed alligevel kan være relevant for jer!
Jeg kan huske sidst jeg skrev om Faaborg Pharma engang i ’17, dengang var det om blandt andet deres Helo- og Marseliscreme, der er skide gode til sart og tør voksen- og børnehud – og flere af jer var også begejstrede brugere, lig’som jeg!
Nu er der så sket det, at der er kommet nye sager i deres hudplejeserie, Ultimate, der kan købes på apotekerne, som jeg sgu har været så heldig at have haft fingrene i et stykke tid. Jeg er faktisk der, hvor jeg skal have købt ny ansigtsrens og dagcreme, fordi jeg er løbet ret meget tør. Den førstnævnte har forresten sådan en sej dut på, hvor produktet kommer ud, men som også kan massere det ind i huden. Svært at forklare, men se billedet, hvis det giver nada mening.

Men det er altså også sådan man tester bedst, ved ikke kun at have haft pølsefingrene i produktet en enkelt gang eller læst op fra en pæn emballage til et blogevent – jeg kan først sige noget om et produkt, når jeg har brugt det på min hud i længere tid. Ja ja, der er noget der hedder ‘first impressions’, men lad ikke nogen spise jer af med at en krukke er pæn og tage det som at nogen synes godt om indholdet. Det er for krukket.

Jeg er ikke pigen I skal gå til, for at høre hvorfor serum og øjencreme er en god idé. Alle ved vel at det gør godt for noget. Det jeg derimod KAN fortælle jer, er at de her cremer og rens er meget milde og indeholder ikke en masse af det, som rigtig mange vil undgå. Her taler jeg om at der f.eks. ikke er parfume, farvestoffer og parabener i sagerne – de er også allergi certified. Og nu kan det godt være jeg gentager mig selv en smule, for jer der læste indlægget sidst, men det jeg synes de gør ret så fedt er at have en tydelig ingrediensliste, som så også er gennemskuelig, fordi de forklarer hvad ingredienserne skal til for. Jeg ved der er mange der går op i hvad der er i det de propper på huden, hvilket bestemt er skide fornuftigt, men jeg må indrømme at det er lidt latin for mig. Kan vi ikke blive enige om at det kan være en jungle?

Nu vil jeg lige fortælle – så kort som jeg kan – hvilke produkter jeg har fra fjæsserien fra Faaborg Pharma:
Cleansing mousse, som er skide god i badet – det er den jeg nævner herover, som har den her massagedut med, som de kalder silikonebørste. Ikke at jeg skal bestemme du ska’ ha’ den med i bad – det har jeg bare 😉 Den renser makeup fint af, huden bliver helt ren – og den svier ikke, hvis man tager mascaraen af med den. Den er også mild, så det ville være underligt. SUPER drøj.
Miccelar Water er også mild, den bruger jeg til at fjerne mascara med på en vatrondel. Det er den god til, men det jeg gerne vil fremhæve med lige dén, som er herre smart, er at den ligesom bare skal stå på vasken og så skal man skubbe vatrondellen ned i den, så der kommer produkt på, ved at man bare maser vattet ned. Giver det mening 😛 ? Den er dog reeeet hurtigt brugt, ift. hvad jeg ellers plejer at bruge.
Den Miccelar Water er en af de ting jeg har fået med pakkeposten her for en måneds tid siden dog, så man kan ikke sige jeg har brugt den længe, hvilket også gælder for serum og øjenserum, som jeg dog kan sige er fine at tage på. Begge har i hvertfald fint erstattet det jeg ellers plejer at smøre i krydderen! ..så min hud er tilfreds!
Ansigtscreme og natcreme super gode. Masser fugt, drøje i brug og egentlig også pæne at se på, hvis det har en betydning. Og prisen er egentlig også fair, så jeg på apoteket; 170-180 kr. – og dagcremen findes by the way med SPF20.

Jeg er, som jeg har sagt før og altså ikke er bleg for at sige, IKKE skræmt væk af al parfume. Nogle gange synes jeg de er irrelevante i produkter, men det er ikke nødvendigvis dét der skræmmer mig væk, når det kommer til cremer til ansigtet (til mig selv altså). Der er bare så mange, der undgår det, og det forstår jeg, ligesom de også helst går udenom parabener og farvestoffer, derfor tænkte jeg sgu at det her indlæg kunne være gavnligt for jer, som oveni hatten vil have gode produkter for pengene. Der er ikke nogen der gider skyde hårdtjente monetos efter flasker der bare skal samle støv bagerst i dulleskabet. Forhåbentlig ikke.
Faaborgs produkter er sgu gode og effektive – og står til en udmærket pris – det tip giver jeg hermed videre!

KH! Johanne

 

 

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv et svar