FREMTIDEN: BABY, BOLLEDEJ OG BONDEGÅRD?

Det her indlæg er faktisk affødt af dig der har været inde og kommentere i min story i dag, hvor jeg spurgte du gerne vil se (evt. mere af) her på bloggen. Jovist, det er naturligvis en tematisk blandet landhandel, hvilket er super fedt, men jeg behøvede slet ikke sætte streger eller åbne mobilens lommeregner; ét emne var klart mest efterspurgt – og jeg ved ikke hvorfor, men det overraskede mig en smule. Det I mine internetveninder gerne vil høre lidt tanker om er:
Fremtiden! Med Jesper, eventuelle babyer, flytning, drømmehjem og al den slags!

(Og forresten, inden vi går igang: jeg har længe gerne villet sige til jer at jeg konsekvent kalder jer ‘mine internetveninder’ overfor Jesper, men det gør jeg ikke så meget til jeres “ansigt”.. hvilket er mærkeligt så her har I det! I er jo altså en slags veninder for mig, så heraf jeres kælenavn. Og så skal jeg her ved tastaturet liiiige sige at jeg det gjorde mig super glad i min mave at der kom så mange svar! TAK! I er så søde altså!)

Når det kommer til den her fælles fremtid så er der nogle ting vi er helt sikre på og enige om! Ting vi sådan set har været ret så sikre på fra starten af vores, egentlig ret så nye, forhold. Karrieremæssigt aner jeg ikke hvad der skal ske – men lad os da lige snakke om reproduktion først, så vender vi boligdrømmene, så karriere og så slutter vi sgu lige af med hvad jeg VED Jesper vil nævne jeg ikke fik med, hvis jeg havde udeladt det.

En dag skal vi da have et barn sammen. Eller vi vil gerne, i hvertfald.
Vi er skrukke, men vi har hovedet med.
Det er faktisk en ting Jesper fortalte mig enormt tidligt i vores forhold, at han virkelig kunne se mig som mor til hans børn – og ja, sådan en kommentar slår sgu benene væk under en pige, som mig 😉
(Og jeg havde det på samme måde, enormt tidligt også #flødeflødefløde)

Det er forresten også noget Augusta spørger en del ind til. Men det tror jeg er meget normalt for 5-årige. Hun har spurgt en del ind til hvordan man får sig sådan en sød lillesøster, som så mange af hendes veninder i børnehaven har, og det er jo lidt som at lægge 1 og 1 sammen; når to voksne bliver kærester, så kommer der en baby. Det er logik for en 5-årig i hvertfald, det er sådan babyer bliver til. Det er naturligvis ikke så enkelt, men jeg har da heldigvis kunnet sige til hende at jeg da også gerne vil have en bette en en dag, når tid er. Men så også at jeg selvfølgelig ikke herre over kønnet på det eventuelle fremtidige barn 🙂
Hun er så fantastisk, hende Augusta. Hun nævner jo babyer indimellem, senest over en casual, men meget hyggelig lille frokost på Aarhus Central Foodmarket, som nærmest fik mig til at spytte ramen suppe ud over bordet:
“Jeg vil blive rigtig glad, hvis I får en baby og det er OKAY, hvis det er en dreng, men helst en pige, bare jeg bliver storesøster” og hvis det satte en nååååååårhhhhhhhh!!!!-hold-kæft-hvor-er-det-sødt-følelse igang i dit hjerte, så forestil dig hvad det gør i mit!
Da vi i sommers var på weekendtur Jesper, Augusta og jeg, sammen med et vennepar og deres lille, på det tidspunkt 1,5-årige, pige er Augusta enormt omsorgsfuld og på en gåtur, da de er hånd i hånd, spørger hun mig hvorfor jeg tror hun er så sød ved hende. Jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg svarer, men sikkert noget ala: “Vel fordi du er en dejlig stor pige og fordi I kan lide hinanden?”, hvortil hun svarer: “Ja, men også fordi jeg gerne vil gøre mig fortjent til en lillesøster en dag”
*mic drop*
Jeg tror virkelig jeg kunne mærke mine æggestokke knirke der!

Så JA: baby(er) – en dag.
Jeg har jo lige fået spiral…
(Og du godeste, det – samt p-pille stop – har jeg da egentlig lovet at give en update på – det skal jeg nok! Jeg skrev nemlig dette indlæg, som jeg særlig vil anbefale dig at kigge igennem, hvis du tager p-piller. Det er ikke en skræmmekampagne, men vil da tippe dig om at se det lange kommentarfelt der er fyldt med decideret dårlige og mindre gode oplevelser)
…tilbage til spiral: jeg har fået dén, fordi jeg slet ikke skal være gravid lige nu.

Det er der en virkelig god årsag til at vi venter. Mit næste barn, vores, skal være så planlagt som man overhovedet kan gøre det (det vil du måske kunne forstå, hvis du har læst Gravid efter første date) og nok i forlængelse af det: der er faktorer som bolig og sådanne praktiske ting jeg gerne vil have styr på. Det handler om tryghed i en situation hvor der jo, ligemeget hvem man er og i hvilket forhold man er i, kan være forudsigeligt. Man kan ikke have styr på ALT eller planlægge hele forløbet, når man skal udvide en familie, men man kan have styr på nogle basisting.
Giver det mening? Jeg vil så nødigt have det til at lyde som om jeg fortryder noget eller havde en skrækkelig oplevelse, men selvom det naturligvis var fantastisk at bære et barn og at det gav os verdens bedste bette lyshårede 5-årige i dag, var det sgu ikke optimale omstændigheder, fordi der var megen usikkerhed og bekymring.

Og ja, hvad med al det pendleri? Nyforelskelse og alt det der kan give andre på sidelinjen lidt kvalme gør sgu at man har lyst til at være sammen 24-7 (“365 – sammen med Nick og Rasmus B! YIR!”*), men vi har efterhånden fundet en god balance i at ses, både i Kolding og i Aarhus, men også at være lidt selv, arbejde igennem med hver vores ting og ses med de andre bekendtskaber i vores liv. Vennerne! Som, jeg er ked at indrømme, blev lidt forsømt i den helt nyforelskede periode. Undskyld, vennerne!

*Det er en Den Gale Pose** reference
**Det er noget Jokeren*** engang var med i
***“Joker J og den gale, der får din røv til at vrikke”?****
****“MØGLUDER”*****
*****Hvor gammel er du? 

“Leder I aktivt efter et sted at bo sammen?” Svaret er sgu tja.. ja! JA til jer der har spurgt direkte – og til jer, der ikke har spurgt, men er nysgerrige. Jeg vil faktisk gerne have skrevet under på noget, inden sommerferien 2019 er slut, da Augusta skal starte i skole dér.
Vi følger med hvad der kommer på internettet, men der er så mange skridt inden noget overhovedet kan blive en realitet. Augusta og Jespers relation er super god. De er skide glade for hinanden, men jeg husker selvfølgelig på at det – ham / os – er nyt for hende.
Nogle af de skridt der skal tages, inden vi får en nøgle har jeg ikke taget før, men de er jo freaking essentielle for at man kan skrive under på et papir og flytte ind et sted: ….snakken med banken for eksempel. For hvor meget kan man låne? Nok ikke meget! Dét er spændende – på en usjove måde – blandt andet fordi vi begge er selvstændige. Og selvfølgelig så skal vi jo finde drømmehyblen, hvilket er svært, for vi er på nogle områder ret specifikke har har visse krav.

Vil du gerne høre hvad det er vi snuser rundt over? Jeg gætter på det nok ikke hvad du forventer, men overskriften kan nok hjælpe på vej, selvom det er altså ikke er et landbrug med ko og gris vi skal eje!

Karrieren.
Venner. Jeg ved det ikke.
Jeg er uddannet pædagog, men lige nu lever jeg af at være freelance, men fast, SoMe-manager hos Bruuns Galleri og Bryggen (lad os kalde det det – det lyder smart!) og af de indtægter som de samarbejder jeg indgår på Instagram og her på bloggen. Det er noget der virkelig svinger i antal, det sidstnævnte. Det er ikke fordi der ikke er nogen der gerne vil samarbejde med mig, det er slet ikke det, men jeg forsøger virkelig at finde balancen i antallet af dem og så handler det jo også om at det ikke er alle jeg vil lege med. Jeg siger virkelig meget nej, men det er også fordi jeg virkelig gerne vil have det passer ind her, jeg vil have I synes om det og så skal jeg jo føle at virksomheden, produktet eller budskabet skal være lige mig. Det siger alle, I know I know, men hvis I bare vidste hvor få jeg siger ja til at samarbejde med, kontra hvor mange jeg afslår, så ville I synes jeg er ok sej. Tror jeg. Jeg tænker ikke du får et føl, når du ser ordet reklame hos mig, da jeg indgår samarbejder indimellem, når jeg, som sagt, mener det passer ind. Og jeg håber det bliver ved således!
Hvad fremtiden bringer på det punkt, aner jeg altså virkelig ikke. Jeg synes det er en DEJLIG hverdag jeg har, arbejdsmæssigt og sålænge det kan løbe rundt og giver mening for mig, så tror jeg det er sådan det fortsætter 🙂

Villa, vovse og Volvo blev skiftet ud med baby, bolledej og bondegård, men jeg ved Jesper bliver en tand ængstelig, når han læser det her, hvis jeg ikke får tilføjet at vovse altså også er en sikker del af vores fremtid.
‘Bolledej’ er selvfølgelig med fordi den repræsenterer Jesper, der har lovet at jeg aldrig behøver lave mad eller bage boller i mit liv igen. Ever. NOGENSINDE. Aldrig. Forbi!
Og det er et tab jeg kommer til at sørge over i præcis nul sekunder.

Og uh! Her er et lille billede fra vores date, inden vi blev kærester. Altså den (noget forlængede) date til Marrakech.

Jeg tror det svarede på 80% af de spørgsmål der klikkede ind på min lånetelefon! Smid endelig nogle flere ind her i kommentarfeltet, hvis der er noget du synes jeg mangler at skrive om, svare på, forholde mig til, dele ud af. I bliver jo flere og flere – velkommen forresten – og jeg er måske lidt skidt til at antage at alle ved alt. Sorry!
Plus jeg jo ikke bare kan gå og regne med at dig der har været med i længere tid har set alt jeg lægger op.. selvom dét kunne være ret sejt og enormt dedikeret 😉
Inden jeg smutter ned i min seng og nyder den Pepsi Max jeg har stillet frem, som dog ikke er så kold mere, som da jeg satte mig ned her ved computeren, vil jeg også sige TAK! Tak for du læste med!

KH! Johanne

(…der snart har fødselsdag. UH! Jeg må minde mig selv om at ændre min alder i sidebaren her på bloggen. Velkommen i 30’erne om lidt, mig selv!)

Læs også

23 Kommentarer

  • Reply
    Betina
    24. oktober 2018 at 20:43

    Jeg er nysgerrig på i hvilken by I vil bosætte jer? 😊

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:55

      Ja, det ved vi heller ikke helt, men vi forsøger at finde et område hvor det er muligt at kunne pendle let til og fra Aarhus… Der må komme et indlæg om det <3 Jeg kan se interessen er der 🙂

  • Reply
    Pernille
    24. oktober 2018 at 21:21

    Først og fremmest, tak fordi man må følge med på sidelinjen hos Jer, dig og ikke mindst Augusta. Hun er SÅ skøn en pige og du som mor er i mine øjne helt perfekt på den uperfekte måde (håber det lyder som den ros det er i mine øjne og ører) ❤️🙌🏼☺️
    Jesper og dig er i mine øjne det perfekte match og det lyder til I godt ved I er det og heldigvis føler det også, og det kan ses og mærkes her på den anden side af Instagram osv ☺️
    Bliv ved med at være den du er, jeg kan ihvertfald ikke lade vær med at holde af og holde ved dig og dit liv ❤️
    Tak for dig og jer! Og jeg bliver hvertfald ved med at læse og følge med, kan nemlig ikke lade vær 🙌🏼

  • Reply
    Pernille
    24. oktober 2018 at 21:22

    Først og fremmest, tak fordi man må følge med på sidelinjen hos Jer, dig og ikke mindst Augusta. Hun er SÅ skøn en pige og du som mor er i mine øjne helt perfekt på den uperfekte måde (håber det lyder som den ros det er i mine øjne og ører) ❤️🙌🏼☺️
    Jesper og dig er i mine øjne det perfekte match og det lyder til I godt ved I er det og heldigvis føler det også, og det kan ses og mærkes her på den anden side af Instagram osv ☺️
    Bliv ved med at være den du er, jeg kan ihvertfald ikke lade vær med at holde af og holde ved dig og dit liv ❤️
    Tak for dig og jer! Og jeg bliver hvertfald ved med at læse og følge med 🙌🏼

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:55

      Eeeej Pernille! DET hører jeg også som ros! TAK FOR DET! Sikken fantastisk kommentar at lægge her hos mig! <3 TAK TAK TAK TAK!

  • Reply
    Sidse
    24. oktober 2018 at 21:50

    Gerne mere om hvilken type bolig i kigger på! 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:53

      Ja, se dét kan jeg skrive om! Det kommer 😀 !

  • Reply
    O
    24. oktober 2018 at 22:36

    Stemmer i med de andre. Fremtids bolig, sted osv. Kan i flytte augusta. Tænker i forhold til hendes far. Aner ikke hvor han bor? 😅
    I er for skønne i 3 ❤️❤️❤️

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:53

      Han bor i Aarhus, hvilket betyder at hvor end jeg rykker hen skal det være til at køre frem og tilbage til Aarhus. Det er jo også ift. skole og sådan 🙂

  • Reply
    N
    24. oktober 2018 at 22:50

    Jeg siger bare, at man kan være heldig også at blive gravid på spiral. Hilsen hende med et barn på 15 mdr, lavet næsten på 1.date 🙈

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:52

      DONT TELL ME THAT!!! 😀
      Vildt! 😀

  • Reply
    Alexandra
    24. oktober 2018 at 23:30

    Jeg vil bare lige sige, at hvis vores pige (14 mdr) siger som Augusta en dag om at få en lillesøster/bror. Så laver jeg en baby lige med det samme! Det var lige før jeg tænkte “fuck it, jeg laver sgu bare en til Augusta..”

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:52

      Hahahahaha! Dét kan jeg altså godt forstå!!

  • Reply
    Venterpaavinblog
    25. oktober 2018 at 8:10

    Jeg er så fan af update, og kæft Augusta-lillesøster kommentaren var fin. Ligesom dem der går tur med naboens hund, for at vise forældrene, de godt kan pass en selv 😉
    Så cute en børnelogiktanke.

    – A

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:51

      Du’ så sød!
      (Skriver jeg ikke det næsten hver gang du kommenterer 😀 ? Men det er du!)

      Og præcis! Sød børnelogik! Selvom hun slet ikke behøver bevise noget som helst! <3

  • Reply
    Emma
    25. oktober 2018 at 8:54

    Årh, hvor er Augusta sød altså! Hun bliver en god storesøster 😀

    P.s. Jeg er også lidt nysgerrig på, hvor I mon tænker at slå jer ned?

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:50

      Det tror jeg også hun bliver en dag <3 Dejlige barn!

      Dét er nedskrevet! Jeg må lave et lille indlæg en dag, med vores tanker!

  • Reply
    Marie
    25. oktober 2018 at 9:09

    Dejligt at i har det skønt og tak for kigget ind 😀

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:48

      <3

  • Reply
    Nina
    25. oktober 2018 at 10:22

    Nu du nævner det med reklame. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om din reklame for justeat kommer dig til gode HVER gang eller om det bliver udbetalt eller what? Og hvordan kan vi ‘veninder’ støtte dig f.eks. via Justeat?

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:48

      Jeg har bare sårn’ en fast, ongoing aftale med Justeat, men det er desværre ikke noget I som sådan kan støtte… men det er fandeme sødt tænkt 😉 !

  • Reply
    Christina nielsen
    25. oktober 2018 at 17:44

    Hvad er der med Kolding😂 bor alle de søde mænd der🙃
    Dejligt I har fremtidsdrømme… I er virkelig så søde (skøre) sammen😄
    Held og lykke til jer❤️

    • Reply
      Nutidensmor
      25. oktober 2018 at 20:47

      Haha! Ja, hvad er der med Kolding?? Jeg ved det virkelig ikke – jeg tror ikke jeg havde været i Kolding før jeg mødte Jesper, men måske det er en guldgrube af single mænd 😀
      TAK! og tak og tak <3

Skriv et svar