10 TING JEG IKKE TROEDE OM 30

Hvis du har klikket dig ind på dette indlæg d. 29/10, så skal du vide at jeg er i 20’erne. Hvis du er landet her efter den dag er jeg 30 (tillykke til mig), men det ændrer ikke på om det er læseværdigt. Eller ej, det er jo nok noget du selv kan vurdere, men det er ikke irrelevant, på trods af at jeg så er fyldt år, lad os sige det sådan 😉

Jeg sidder nemlig her på gulvet, i mit soveværelse. Tastaturet er i mit skød og computeren står på en spisebordsstol. Opsætningen er således fordi Augusta søndag morgen skulle se Den Store Bagedyst, hvilket jeg mente var mest komfortabelt fra sengen, end fra sofaen. Vi har nemlig ikke tv i soveværelset, selvom vi altså ville have det, hvis jeg havde mere end et fjernsyn 😉 Augustas profeti, hvis du så det på Instagram, var ikke helt korrekt – Jon fik ikke forklædet, men det var dog Kristoffer der røg. Hun har overraskende ofte ret i sine gæt om hvor det forklæde lander.

Nå, men jeg sidder her. Augusta er puttet, jeg har indtrukket mig mine donut-natbukser, som jeg så ofte får flashet på indernættet, at det nok ikke er nødvendigt at dokumentere dem, og føler lidt at det da er på sin plads at jeg skriver lidt om THE BIG 30: springet til de 30 år – og hvilke forestillinger jeg havde, da jeg var 20 år, om det at være 30 år. Ja, jeg synes faktisk også det lyder gammelt, men jeg tror også i mit hoved at jeg er 26. Det er i hvertfald det tal der popper op, når jeg bliver spurgt om min alder.
(Det er dog ikke Føtex-drengen der spørger, når jeg køber rødvin, desværre… så ung ser jeg dog ikke ud)

Så:

Her er 10 ting jeg ikke troede om en på 30, da jeg var 20
(Skrevet af en på 29)

1. Jeg troede ikke at en 30-årig ville gå i donut nattøj
– og slet ikke at en 30-årig stolt ville flaunte det til næsten 30.000 mennesker, med det samme chancen byder sig.

2. Jeg ville heller ikke tro, at en på 30 begejstret ville klikke dette nattøj hjem til december
(Woooooow!)

3. Jeg troede ikke at en på 30 ikke var færdig med at få børn
Ja, det er måske lidt fjollet, men selvom jeg slet ikke var klar til at få barn, da jeg var 20 – og nok heller ikke, da jeg var 24 og rent faktisk fik det – så troede jeg virkelig på at jeg ville være færdig med de eventuelle børn jeg skulle have, når jeg blev 30. Jeg syntes altså 30 var gammelt, da jeg var 20.

4. Jeg troede sgu ikke 30-årige gik i byen, for at gå i byen
Og slet ikke på diskotek! Jeg var sgu af den overbevisning at hvis man var 30 år og gik i byen, så var det fordi man var sådan en diskodreng, der havde en club, som var sprunget fra afrydder til bartender til ansvarshavende – og ligesom ikke kommet videre – ELLER fordi man blev trukket med af de yngre, fra en firmajulefrokost.

5. Jeg troede bestemt ikke at man ville bo i en lejelejlighed
…altså hvad troede jeg? At man midt i 20’erne løb ind i et pengetræ i en brandert og købte en lejlighed, så BAM: alt var på plads, når man rundede de 30?

6. …pensionsordning og lån? 
Ja, jeg troede jeg ville have en god en af den første og meget meget lidt af det sidste.

7. Jeg troede ikke en 30-årig ville rende rundt uden kørekort
BUT HERE I AM!

8. Jeg troede sgu heller ikke at jeg som 30-årig ville sidde ugift. 

9. Jeg troede ikke, da jeg var 20, at jeg ville være mor til en 5,5 årig (!), når jeg var 30. 
Jeg troede mine børn ville være en del yngre 😉
Jeg har hørt at børn kan få en til at føle sig ung… jeg føler mig gammel 😀

10. Jeg troede ikke, selvom jeg syntes 30 var pænt old, at en 30-årig ville have smilerynker, strækmærker og løst maveskind.
Hvis jeg havde vidst dét, så tror jeg at jeg ville have brugt mindre tid på at være SÅ skrækkelig selvkritisk om eget spejlbillede og bollet mere i fuldt dagslys, taget sminken af, mens der var drenge på besøg og løbet ned af stranden, ubekymret. Det kan jeg mere eller mindre den dag i dag, men jeg ville da ønske at jeg kunne tage en tidsmaskine tilbage og sige: DU ER SGU DA FUCKING PÆN, PIGEBARN – NYD DOG HVORDAN DU SER UD, uden at ærge dig over hvordan du ikke ser ud.

Hvad troede du om de 30, da du var yngre? Eller nu for den sags skyld, hvis du er i 20’erne 😉 

Det jeg vil nu er at lægge mig op i seng. Jeg har faktisk fået ret godt tjek på lejligheden i dag, så jeg ikke skal sørge for praktiske ting i morgen. Jesper har været forbi med DEN FLOTTESTE kage som min mor, min bror, min svigerinde, Augusta og jeg skal have, selvom han desværre ikke selv kommer til festlighederne. Han er nemlig okkuperet så meget, at vi ikke engang fik fejret ham på hans fødselsdag (som faktisk var i går. Han blev også 30). Han laver hemmeligheder, min mund er lukket helt til med tape, så jeg kan slet ikke sige hvad hans gode undskyldning er for ikke at komme.
Augusta holder jeg hjemme og hun har lovet mig at synge med det samme jeg vågner (…altså til at hun vækker mig. Kryds fingre for det er EFTER 7) og jeg kan se hun har lagt en gave på spisebordet, lige inden jeg puttede hende, som jeg godt kan regne ud er en hendes far har hjulpet med 🙂

Kan du have en dejlig aften!

KH! Johanne

Læs også

30 Kommentarer

  • Reply
    P
    29. oktober 2018 at 20:52

    Jeg er LIGE PLUDSELIG 26! Og jeg fatter ikke hvordan fanden jeg lige pludselig blev det. Tallet der popper op her er nemlig 22. Og det er jeg virkelig ikke. Jeg er tilgengæld suuuuper voksen med ejerbolig, ægteskab og 3 (!!!) børn. Jeg tror 30 kommer til at ligne det her meget godt… eller… en på 30 har vel en karriere og alt muligt ansvar “ude i verden” ik? Hmmm… jeg går sikkert i vild panik over det når det bliver min tur.

    • Reply
      Nutidensmor
      29. oktober 2018 at 21:15

      Wow, halløj super-voksen 😛 Det lyder sgu til du er godt sat af en 26 årig og endvidere til at være et rart sted <3 Jeg er da sikker på at det at runde 30 bare er at runde 30. Hvem siger hvad man SKAL nå, skal eje, skal bo i eller skal lave, når man bliver 30? Det er en selv 😛 (...forsøger jeg at minde mig selv om, når jeg får tanken at jeg da måske nok burde finde det arbejde jeg skal have, til jeg bliver 70 år)

  • Reply
    S
    29. oktober 2018 at 21:18

    Jeg er 31 og har to piger på hhv 3 og en på snart 12 år 😅 om jeg føler mig gammel? Næ absolut ikke. Dog havde jeg da vitterligt troede at jeg havde fundet “the one” når jeg var fyldt 30 😂 men eftersom jeg ikke er gammel endnu, så kan jeg sagtens vente et par år mere, til mr right står og prikker mig på skulderen i føtex kø 🤪

    • Reply
      Nutidensmor
      29. oktober 2018 at 22:30

      Som jeg skriver troede jeg også at jeg ville være meget mere sat, end jeg er nu (nyt forhold and all). Det er verdens største kliche – eller måske en af verdens største – men en dag er han der sgu..
      Jeg havde seriøst fingrene fremme for at tælle, da det i mine ører lød HELT VILDT, at en 31 årig kunne være mor til en snart 12-årig.. men det giver da mening 😀

  • Reply
    Mille
    29. oktober 2018 at 21:18

    Hm… Jeg ved ikke, hvad jeg troede om 30 årige…
    Jeg havde nok troet, at når man runder de 30, så er man ved at have styr på livet med karriere, en dejlig kæreste (eller mand) of man havde da selvfølgelig også set hele verden. Hvis man er typen, der godt kan lide børn, så havde man nok i hvert fald fået 1 barn inden 30.

    Og til februar er det min tur.

    Og her ligger jeg..

    Single og uden nogen rigtige udsigter til at ændre det (med mindre jeg forbarmer mig over eksen og tager ham tilbage)
    På nippet til at blive kattedame – der ligger 2 dejlige basser og putter ved mine fødder 😍
    Godt nok har jeg da et job. Men jeg føler ikke, at det er et voksenjob med masser af ansvar – er “bare” optiker i en forretning.
    Jeg har ikke set ret meget af den store verden – London, Barcelona, vinlandet i Frankrig, Lissabon, malaga… Og så en masse skønne ferier i den danske sommer.

    Så om jeg er “klar” tiæ at fylde 30 år til februar? Hell no!
    Men mon ikke jeg klarer den alligevel? 🤷‍♀️

    • Reply
      Nutidensmor
      29. oktober 2018 at 22:33

      SELVFØLGELIG GØR DU DET, MILLE! Det lyder sgu da som så mange andre 29 årige jeg kender 🙂 Jeg kender faktisk ikke nogen der er 30, med ‘karriere’ OG mand OG hele verdenen på rejseCV’et… Kattedamelivet fejler intet! 😀 Enjoy!

    • Reply
      AB
      6. november 2018 at 17:03

      Du lyder faktisk ret sej og skøn, Mille 😀 nyd tilværelsen. Så dejligt at høre fra nogen der bare minder lidt om en selv

  • Reply
    Pernille
    29. oktober 2018 at 21:33

    Stort tillykke med din fødselsdag imorgen ☺️ Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle fejre min 30 års fødselsdag med lige at være udskrevet fra sygehuset med en 2mdr for tidligt født lille mand i sommers 💙 og ellers har jeg i en alder af 30 en dejlig mand, et hus vi er ved at sælge for at købe et større, et job jeg gerne vil skifte ud og en dejlig dreng der fylder 3 år imorgen d 30 okt 🇩🇰 Men synes egentlig det er tomat tomat om jeg er 29 eller 30 🤣

    • Reply
      Nutidensmor
      29. oktober 2018 at 22:34

      Total tomat tomat!
      Tillykke med din store dreng i morgen også <3 Det er en god dato!
      2 måneder for tidligt er vel ikke unormalt, selvom det naturligvis er FOR tidligt! Gik det okay? <3

  • Reply
    Maria
    29. oktober 2018 at 22:32

    Du er bare en herlig pige, med en skøn personlighed. Tillykke ned de 30 år og 1 time og 27 minutter 🇩🇰🎁🎂🎉👏🏼🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      29. oktober 2018 at 22:35

      Århhh tusinde tak, Maria! FEDT med nedtælling 😀

  • Reply
    Betina
    29. oktober 2018 at 22:55

    Stort tillykke med de 30 år imorgen 🙂 er sikker på at du får en helt fantastisk dag ❤️
    Jeg selv er 35 😱 med en skøn datter på 11 og skøn søn på 8 ( har osse følt mig gammel siden jeg fik den 1.) er gift på 11 år og har hus og alt mulig voksne ting.
    Da jeg var 20 synes jeg at man var vild gammel når man var 30 ..men ved du hvad .. der er INGEN forskel om det hedder 20’erne eller 30’erne 😘

  • Reply
    Anne
    29. oktober 2018 at 23:03

    Til lykke med de 30 år, (også) en dejlig alder. Ærgre dig ikke over Føtex drengen, som ikke spørg til din id. Min datter på 28 år, synes bestem ikke, at det er lykke, når det bliver spurgt til id, når hun beder om en øl.

  • Reply
    Maria
    29. oktober 2018 at 23:25

    Først stort tillykke med de 30 år lige om lidt, du gør det sgu godt! 😜 (fra en som fylder 30 om et halvt år). Jeg må tilslutte mig mange af dine tanker omkring det at fylde 30. Jeg troede helt sikkert at når man blev 30 år, så var man super voksen med mand, villa, børn som bare på magisk vis poppede op (Fra en som er alene med 2 børn i en leje lejlighed), jeg troede også at man var færdig uddannet og i gang med voksenlivet (fra en som er under uddannelse), og jeg troede man drak meget rødvin og ikke gik på diskotek ( fra en som ikke bryder sig om rødvin, men elsker at gå på diskotek og danse), og jeg troede helt sikkert at man drak kaffe !!!! (Fra en som ikke kan fordrage kaffe) – jeg bliver altså ofte i tvivl om jeg overhovedet er blevet voksen? 🤔

  • Reply
    Lena
    30. oktober 2018 at 0:22

    Ja, jeg troede også da jeg var 20 at jeg da ville ha fundet manden i livet, og nok være færdig med at få børn når jeg var 30… for 8 måneder siden fyldte jeg 30 og jeg boede nu stadig i en lejelejlighed, er ikke engang begyndt på at få de børn endnu, eller har fundet ham jeg skal have dem med. Kørekortet er også stadig ikkeeksisterende her, men hvem har egentlig også brug for det i Aarhus(ja det havde jeg nok heller ikke troet som 20årig, at jeg ville ende her og forelske mig i Aarhus) Det er lidt en kliche men nu hviler jeg altså mere i mig selv og min egen krop nu, og selvom der altså er sket lidt med kroppen pga alder og tyngdekraft er jeg nok gladere nu end nogensinde for mig selv. Også har jeg for nylig skaffet mig en ordenlig gæld min egen andelsbolig, 30års og voksenagtig! Men jeg elsker altså at være 30! 30års krisen forsvandt totalt da dagen kom. Velkommen hertil og stort tillykke med dagen Johanne!!

  • Reply
    V.kokholm
    30. oktober 2018 at 6:28

    Jeg er 31 og er på vej mod de 32 med raske skridt.. jeg får tit at vide at jeg enten opføre mig som enten en på 80 eller en på 15.. 🤷🏼‍♀️ Men hva, alder er jo også bare et tal.. da jeg var 21 købte jeg den ejerlejlighed som jeg stadig bor i og den dag i dag drømmer jeg om en lejebolig, et lille rækkehus.. jeg var den gang frivilligt single og elskede det.. fordi fast parforhold var for de ældre og jeg skulle bare have det sjovt.. jeg er så stadig single, og de børn jeg havde regnet med at have, de lader vente på sig.. men det skal nok komme.. hvis jeg kunne gå tilbage i tiden ville jeg give mig selv det råd, lad vær med at bekymre dig så meget.. du finder altid en løsning.. husk at det ikke er en skam at spørge om hjælp..

    Jeg er måske heldig, men har ikke rynker enenu, for dem fylder jeg ud med kage.. 😂

  • Reply
    Sandra
    30. oktober 2018 at 6:50

    Jeg er så den person der havde styr på det i 20’erne med fast forhold, købte hus, fik børn og troede jeg havde det liv jeg skulle have! Nu har jeg ramt 30 og jeg troede aldrig som 20 årig at jeg skulle navigere rundt i tinder dating verden!!! Som mor til 2. Men jeg har til gengæld aldrig været både mere lykkelig og mere usikker på en gang!
    Stort tillykke med de 30 – the dirty thirty 😜

  • Reply
    Sannie
    30. oktober 2018 at 7:39

    Jeg bliver 27 lige om lidt og der er stadig en del af dine punkter som jeg tror på, selvom du siger det modsatte 😂
    Jeg må se om jeg sig bliver klogere 😉
    OG TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN!!! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

  • Reply
    Camilla
    30. oktober 2018 at 8:47

    Hvad jeg troede om en 30 årig, det ved jeg ikke, måske at man var gammel med hus og børn og job. Men det var egentlig ik så vigtigt for mig. Jeg havde lovet mig selv at få mine børn før jeg blev 30 fordi jeg ikke ville være en gammel mor, og det nåede jeg med under en måned til min fødselsdag 😂
    Nu står jeg så her 32 år gammel og kan ikke forstå jeg er mor til en 5 årig og en 2 årig, med hus og mand på snart 8. År. Hvor blev tiden af? Og står model til mine medstuderendes skeptiske kommentarer: “er du så gammel? Det havde jeg godt nok ikke troet!” For ja jeg er tilbage på skolebænken igen og jeg elsker det 😍

  • Reply
    Marie
    30. oktober 2018 at 8:51

    Jeg er 23; forlovet med kommende bryllup til sommer, højgravid med første barn og bor i rækkehus. Vi har endda den største (men bestemt ikke pæneste) stationcar der er lavet….
    Jeg mødte manden (som dengang var en ung mand) som 16 årig, så min tidsregning er lidt fjollet og forskudt- men som 15 årig havde jeg ikke regnet med dette allerede som 23 årig – men alt er godt og vi er glade!

    Når jeg er 30 glæder jeg mig til en færdig uddannelse og forhåbentlig et par unger mere 😀

  • Reply
    Christina
    30. oktober 2018 at 9:34

    Da jeg var yngre, syntes jeg også at 30 lød meget gammelt. Jeg er nu 25, har en datter på 2, blev gift i sommers og venter nu vores andet barn. Min forstilling om at blive 30 er at jeg har fået de børn jeg gerne vil have og at vi har fundet drømmehuset. Jeg håber på at 30’erne bliver de år hvor vi kan læne os mere tilbage og slappe af. Der er drøn på i de her år og den ene store begivenhed afløser den anden. Når jeg er 30 håber jeg også at jeg har fundet min hylde, rent karrieremæssigt 😊

  • Reply
    Ditte
    30. oktober 2018 at 9:46

    Jeg hænger lidt ovre i et forskudt årti, hvor jeg mest arbejder lidt i omvendt rækkefølge. Men altså, jeg havde ikke nødvendigvis som teenager regnet med at være mor til en 3-årig, da jeg var 20. Nu er jeg 26, har to børn på 8 og 3 år og har forhåbentlig den sidste på vej snart, så jeg er færdig med at få børn som 27-årig. Så bliver næste step ligesom at blive færdiguddannet… Og købe et hus, i stedet for at leje et. Byturene har jeg mest til gode, men når jeg rammer 35, kan mit 18-årige barn vel køre mig hjem fra den slags 😆

  • Reply
    Christina
    30. oktober 2018 at 10:01

    Jeg har altid tænkt at når man er 30, så er man virkelig igang med livet og alt det som forventes af en.
    Jeg er 27, 28 om en måned. Jeg er gift på 4 år, mor til 3 børn (4 år 2,5 år og 9måneder), husejer og 7 Pers. Bil med fast arbejde 😂 Jeg er cool med at blive 30, men er i chok over min datter går i skole der, for så gammel er jeg ikke 😂

  • Reply
    Mutter næsten voksen
    30. oktober 2018 at 11:01

    Og jeg er så 41, og tænker stadig, når jeg ser en på min alder i fx. Tv; “ ej Gud, SÅ gammel ser jeg da i hvert fald ikke ud”.
    I kraft af mit job – rigtig voksenjob ( hvordan skete det lige)- er jeg ofte i kontakt med unge mennesker, der står over for sabbat år og har tanker om uddannelse, arbejde og rygsækrejse, og øser ud af mine egne erfaringer, for jeg har sgu da også lige rejst med rygsæk. Altså for sådan cirka 21 år siden, uden mobilos, internet und so weiter. Og lige præcis der, så kan jeg se, at de her unge mennesker bliver helt fjerne i blikket, og meget sikkert tænker: “oldtidsfund – nu lyder hun sgu som min mor/far” 😂😂
    Alder er jo heldigvis relativt, og min pointe er nok, at på papiret kan man være nok så voksen, samtidig med, at man føler sig år yngre, og stadig kan have lyst til, at der er en “rigtig” voksen, der tager over, når preteen’en derhjemme får hys anfald, og manden snakker passioneret om at omlægge lån 🤦🏻‍♀️
    Tillykke med med fødselsdagen 🇩🇰🇩🇰

  • Reply
    Ane
    30. oktober 2018 at 11:20

    Tillykke med de 30!! 🇩🇰😎

    Jeg er selv blevet 30 i år. April måned.
    Havde altid troet at når jeg ramte de 30, havde jeg børn, hus, ægteskab og et skønt job. Havde troet at jeg ville være en hel del mere voksen end jeg egentlig er 🤔.
    Jeg skulle fx kigge Fætter BRs julekatalog igennem først FØR min datter fik det.

    Status som 30-årig:
    Jeg har en datter på snart 6 år, er ikke sammen med faderen.
    Bor ved min kæreste, som er 14 år ældre og har (!!) prøvet familielivet. 2 børn, huskøb osv osv. (Og som i øvrigt har pisse fin løn, pension, realkreditlån og alle de voksne ting man nu skal have!)
    Ægteskab …. Ja, måske kommer det. Måske ikke.
    Jobbet derimod…..
    Ja, da jeg blev 30 i april, havde jeg faktisk landet drømmejobbet (troede jeg!). Fik stillingen efter 3 samtaler, 4 tests og slog 300 (!!) andre, men da jeg startede i jobbet, var det slet ikke som opslaget havde skrevet og ingen talte med mig! Det var to mdr. , hvor jeg endte med at blive halv-depressiv og valgte at sige stop.
    Så her sidder jeg. 30 år gammel og ser genudsendelse af Den Store Bagedyst imens jeg spiser saltstænger (kl er 11.14 på en tirsdag).
    Så nej, 30’erne er ikke blevet som jeg havde troet engang. Men jeg er dog alligevel glad på mange punkter. Især for mit yngel 😍.
    Og ja, ham den ældre herre der er min man-candy. Han er sku vældig fin ….

    PS. Havde sådan håbet at du var i Bryggen i fredags, men næh nej! 😩

  • Reply
    Pernille Højland-Rønde
    30. oktober 2018 at 12:01

    Jeg er lige fyldt 40! Jeg havde ikke troet, at jeg som 40-årig var i tvivl om min karierrevej. Eller at jeg var vild med reality og teenagefilm. Eller at jeg allerede var begyndt at få grå hår. Jeg havde troet, at jeg vidste noget (som helst) om politik og voksenverdenen. Men næhhh nej. Til gengæld er jeg stolt over at være barnlig – og at mine børn på 10 og 13 ikke synes, at jeg er en rigtig voksen.

  • Reply
    Marianne
    30. oktober 2018 at 16:16

    Stort tillykke UNGE dame 🇩🇰
    Altsååååå…. livet begynder ved 30’erne sådan cirka. Der er man gammel nok til at blive taget alvorligt og stadig ung med de unge.
    Jeg er 41 og har 3 børn på hhv 7 år (i går), 4 år og 14 mdr (altså stor baby)! Fuck jeg elsker det og føler mig på ingen måde gammel – ser formentlig ret gammel ud og jeg er jo også aaaalt for gammel til at have så små børn, men det kan jeg jo ikke gå og tage mig af!
    Jeg blev mor første gang som 34 årig efter 4 år i fertilitetsbehandling, og alle mine dejlige børn er kommet med hjælp fra andre end kun hr. Manden.
    Jeg har levet livet og føler ikke, jeg er på vej i en 40-års krise, jeg elsker mit liv, mine børn, mit job, min mand og at jeg stadig leger med mine børn.
    Intet ondt at sige om 40’erne – mange ting kommer endda helt af sig selv, fx rynker, hængerøv, grå hår, ømme led og meget andet, så det kan man også glæde sig til 😊

  • Reply
    Anne Ø
    31. oktober 2018 at 10:12

    Da jeg var 20 havde jeg flere veninder, som ønskede at få første barn inden de var 25. Jeg snakkede dem efter munden, for ikke at være udenfor. Men i virkeligheden var jeg pisse bange for ansvaret og skulle bestemt ikke have børn før jeg var “rigtig” voksen. Derfor troede jeg ikke at jeg fik børn før jeg mindst var 30 – for der er man da “rigtig” voksen. Og så skulle jeg da bo i en storby med cafelatte lige om hjørnet.
    Nu er jeg 30. Var den første i min venindegruppe til at få barn (26 år) og jeg føler mig stadig ikke “rigtig” voksen 😂
    Og så bor jeg mellem køer og plovfuger og må øve mig i at lave en lækker latte selv, da der er 25 km til nærmeste cafe 😅

  • Reply
    Julie
    5. november 2018 at 21:17

    Jeg er heldigvis slet ikke der, hvor jeg troede, jeg ville være, når jeg blev 30. Jeg har altid været mega ambitiøs og karriere-minded. Jeg landede også det job, jeg allerhelst ville have, men fandt ud af, at det slet ikke var en drøm. Jeg vil aldrig tilbage til at arbejde fuldtid, jeg vil have tid til mine børn, som jeg nu hjemmepasser – jeg har ingen pensionsopsparing, og jeg arbejder freelance om aftenen og så lever vi ellers af min mands indkomst (noget jeg altid har sagt, at jeg aldrig ville!) Men hvor er det fedt, at det ikke bliver, som man troede, hvor er det fedt, at jeg turde lytte til mit hjerte, selvom det gik i en helt anden retning, end jeg ville have gættet på for 10 år siden, da jeg var 20! Nu er jeg 30 og min ambition for de næste 10 år, er at turde lytte endnu mere til mit hjerte og meget mindre til, hvad andre siger.

  • Reply
    Dusen
    6. november 2018 at 11:45

    Uha, hvor jeg kender det der med, at hjernen tænker en anden alder end den man reelt har. Jeg bliver 50 næste gang og tænker stadig “39”. Mine tre dejlige døtre bliver 15. 23 og 25 på deres næste fødselsdage. Jeg er bestemt ikke landet der, hvor jeg regnede med at lande. Men jeg elsker mit liv – jeg elsker ham, jeg er gift med (Ok, ok, jeg elsker ham ikke lige meget hver dag, men sølvbryllup coming up), jeg er mor til tre ret så skønne døtre og lykkelig for at kun en af dem er teenager. Two down, one to go. Gode venner, dejlig familie, rare husdyr, ok job, alle lemmer i god bedhold og en god humoristisk tand – lige ved siden af de to søde tænder, jeg også har – alt i alt slet ikke så ring’ endda.
    Jeg er god til at huske på at se på de gode sider ved hver dag og at værdsætte hvor godt jeg og min familie har det.

    Og, Amigas, så kan jeg godt love jer at til min 50 års fødselsdag, så skal musikken sættes på og have et nøk opad, der skal være kage, tapas og cava nok til mange mennesker. Livet slutter jo ikke, fordi man bliver 50, på mange måder har man netop der muligheden for at genopfinde sig selv. Og – jeg ved det er en kliche – alder er kun et tal og jeg har aldrig, aldrig, aldrig været mere tilpas i mig selv end jeg er nu.

    Fat mod I unge kvinder (og evt. mænd, der læser over skulderen): Livet er en fest, hvis man gør det til det.

Skriv et svar