OM (DELE)JUL OG ALT DET DER HØRER TIL

Reklame


Det var ikke fordi jeg var ked af det sidste år, men jeg mærkede sgu ikke samme begejstring omkring selve juleaften, fordi jeg skulle ikke have Augusta. Hun skulle nemlig være hos sin far d. 24. Året før, første år vi var for sig, var hun hos mig og vi julede – på hvad jeg føler er den fedeste måde! – med et barn, som i mine øjne gør det hele meget ægte. Jeg ved ikke om det bare er mig, men det er sjovere med børn og det føles helt amputeret at holde jul uden sit eget afkom!
Er der nogen der kender den følelse??

I år føles det mere rigtigt og jeg mærker det allerede nu. Jeg har fandeme lyst til at pynte op, til at tænde stearinlys, leve af sovs og mandariner, bage småkager (som nok bliver for tørre eller for bløde, men stadig…), fråde småkager og se på Augusta spise et stykke chokolade kl. alt for tidligt om morgenen, hvor de står op i december, for: CHOKOLADE.. og så også for Augustas vedkommende: pakkekalender! Så er der ingen grund til at sove alt for længe jo. Men jeg tager det med! Jeg er herre juleskruk!

For mig er det ikke en selvfølgelighed at børn skal have pakkekalender, det må du ikke tro. Jeg tror bare at fordi jeg selv har fået pakkekalender, som barn, eller mindst adventsgaver er det noget jeg har taget med.
(Plus jeg synes det er skide hyggeligt med en bette gave – og se hendes lille børneansigt blive helt begejstret hver eneste morgen).

Gaverne har jeg fundet i Flying Tiger Copenhagen, som før hed Tiger, som vi sagde som [tier], ligesom mønten, her i Aarhus. Ja, I andre har nok vænnet jer til det, men jeg skal lige minde mig selv om det.
De kører jo det helt store enhjørningeshow i butikken, hvilket gjorde det til en smal sag at lokalisere mindst seks af gaverne. En af dem er en lampe som godt nok er lidt dyrere, end de andre ting, nemlig 70 kr., men hun så den en dag i Flying Tigers butiksvindue og gik nærmest helt i spåner. Enhjørninger + pink  + glimmer = HIT! I hvertfald hos Augusta.
Ellers har jeg fundet frem til nogle søde spil og opgavebøger. Hun får også tuscher og mindre pakker som guldtusch, slikkepind og viskelædere, for vi skal holde fast i at der skal være gaver til 10 kroner eller under. Budgettet skal jo gå op, men jeg synes hverken det var svært at finde 24 gaver eller finde ting til en god pris. Hun kommer også til at få nogle små juleting, der kan bidrage til hjemmets noget sparsomme julepyntekasse og nogle af dem er endda små DIY-projekter fra Flying Tiger Copenhagen, hvilket hun blir’ glad for, det er jeg sikker på. Se f.eks. snekuglen man kan lave.

Og ja, jeg laver selvfølgelig 24, den ene halvdel hos mig og den anden hos Augustas far 🙂

Nå, men jeg har pakket nogle af gaverne ind og jeg skal igang med resten nu her, for de skal jo gemmes godt væk, til når Augusta kommer hjem igen. Fuck, tænk hvis hun så dem. Jeg har knap fantasi til at finde på hvad børnehavenissen skal foretage sig i dens 12 timers besøg i vores hjem, tænk hvis jeg skulle finde på en hel “jamen nissen spurgte om jeg ikke kunne passe på gaverne for ham, så de er her i klædeskabet og så kommer han ind hver nat og henter en pakke…”. Helst ikke, for lige meget hvor meget sminke jeg har på har jeg svært ved at holde masken.

Kører du også pakkekalender? (eller er der planer om det, vi er jo i god tid) og hvad med delejul hos jer, der ikke bor sammen med den anden forælder (mere)? DEL! 😀

Her er lidt af gaverne. Det er ligesom en længere proces at pakke 24 gaver ind, samt finde hoved og hale i hvilket hjem hun er i, hvornår 🙂 Jeg laver en liste, så jeg ved hvad hvad der er i pakkerne.. det lærte jeg af sidste år; med det samme de er foldet ind i julepapir glemmer man alt om hvad der er bag.

Læs også

26 Kommentarer

  • Reply
    Jeanita
    11. november 2018 at 14:45

    I år er det første gang mine drenge på 2,5 år skal prøve pakkekalender og jeg glæder mig, som om det var mig der skulle ha dem 😄
    Jeg prøvede at holde budgettet, meeeen den smuttede i farten 🤷🏼‍♀️ Der er en blanding af ikea bamser, spil, Duplo og praktisk.. men de 48 gaver er i hus, de skal pakkes ind i aften 🎁
    Dog har jeg, indtil jeg fik mine drenge, lavet pakkekalender til min 17år yngre lillesøster. Og med hjælp fra primært Tiger blev det sjældent over 300,- og det syns jeg er okay for 24 gaver i forskellige størrelser 😊

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:43

      Arh det lyder spændende! Det er også lidt en anden opgave, når det er til mere end én. Jeg kan gætte det er tvillingedrenge? Får de så det samme, eller hvordan gør man dét 🙂 ?

  • Reply
    Majken
    11. november 2018 at 15:25

    Jeg er helt enig med dig. Før jeg blev mor tænkte jeg altid ‘at det var noget pjat når folk sagde at jul var børnenes fest’. Jeg ændrede mening med så mange ting, og det her er en af dem 😊.
    Siden min dreng var 2,5 år har vi været alene. Jeg er så trist de år han er hos sin far. Jeg kan slet ikke finde juleglæden frem. I år er heldigvis mit år, så der skal vi dælme jule 🎅🏻🤶🏻🎄🕯🎁

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:45

      Ja, jeg har det jo på samme måde.. men det er måske fordi der jo ER et barn. Hvis jeg ikke var mor, tænker jeg da julen ville være noget andet. Tænker vi må arbejde på at også have juleglæde, når vi ikke har børn juleaften, for man kan jo hygge sig uanset – og se ekstra frem til næste år. Ik? <3

  • Reply
    Tina
    11. november 2018 at 16:35

    Vi har to piger på 7 og 9, som stadig tror på nisser og de håber (læs: glæder) sig til de flytter ind igen i år. Nisserne giver en gave hver dag, og det gør de selvfølgelig også i år 🙂 Jeg elsker julen og jeg synes det er fantastisk at lave pakkekalender og nisseløjer. Pakkekalenderne køber jeg gaver ind til i løbet af hele året, så er det ikke så stor en udskrivning, som hvis jeg skulle købe alle 48 gaver på én gang.

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:45

      Se dét var også en god idé! Altså det her med at købe det i løbet af året.. på den måde kan man jo også gøre brug af tilbud og sådan! Jeg tror bare jeg er en dårlig planlægger på det punkt 😀

  • Reply
    Camilla Gry
    11. november 2018 at 16:36

    Herhjemme er kalendergaver et must!
    Jeg er færdig med kalendergaver til 4 børn, de 3 er mine og den sidste er min nevø.
    Han skal helt sikkert ikke gå glip af det, fordi hans forælder ikke laver det🙈
    Jeg køber gaver året rundt, så er det nemmere og så bliver det heller ikke så mange penge på en gang! Min mor har altid lavet til hendes 3 børn og gør det stadigvæk. Så selvom jeg er en mor på 30 år, så kommer Nissen også med kalendergaver til mig🙏🎁 Derfor laver min søster og jeg også kalendergaver til min mor. Julen er en stor fest hjemme ved os, også selv om man er blevet “voksen”.😂
    Herhjemme er vi også en skilsmisse…..
    Men det ændrer overhovedet ikke på noget👏🏻🎅🏻🤶🏻 Vi holder “bare” juleaften en anden aften end d.24 dec hver anden år. Børnene er helt ligeglade med hvad datoen siger og synes bare det er fedt med 2 fester🎁🎅🏻🤶🏻😘

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:47

      God tante/moster/faster 😀 !!! Og mor! Og datter! Det lyder som en herlig juletradition!
      Jeg kan læse du gør det samme som Tina (herover). Det er en skide god idé at købe ind i løbet af året.. dog har jeg lidt mangel på opbevaring og mine skabe er SPÆKKET, så jeg ville frygte at jeg kom til at miste eller GLEMME gaver 😀 😀

  • Reply
    Maria I.
    11. november 2018 at 16:39

    Jeg kender virkelig godt den følelse 🙈☹️ I år har jeg IKKE sønnen til jul – og det føles helt forkert. Jeg elsker julen. Den betyder så satans meget for mig. MEN det kan ikke være anderledes (at vi jo skal skiftes) Får helt ondt i maven over, at jeg ikke har ham den (skide) aften 🙈🙊 MEN prøver at få det bedste ud af det. Er allerede i julestemning og har købt lidt gaver som “Nissen” vil lægger i sokken (sådan lidt tilfældige dage)
    Synes det er dejligt befriende at høre hvordan nogen i samme situation takler denne måske lidt ømme/svære tid (i forhold til delebørn) og det er rart ikke at være alene om det ❤️

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:48

      Jeg forstår 100% hvordan du har det, men du har fat i noget godt med at forsøge at få det bedste ud af det.. og glæde sig over at sønnen holder jul med sin far og at du så har ham næste år <3 <3 Det at unde andre en så (for mig i hvertfald) vigtig aften er godt.. men jeg synes selv det er svært! <3

  • Reply
    Nanna
    11. november 2018 at 16:55

    Ååh jeg skal igennem min første jul uden mine piger på 7 og 4, og jeg gruer i dén grad for det;( jeg tænker at skrue op for julerierne i december istedet😊 jeg elsker også både nisseløjer, julepynt og kalendergaver. Her får de også hver dag, og hvor rart faktisk at høre, at det også er hver dag hos jer. Føler tit det skal forsvares lidt😉 og kan da se, at jeg skal en smut i “tier”💸

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:52

      Nej, tanken om den første jul uden børn er sgu ikke sjov og jeg har det også selv sådan: så skruer vi op i julemåneden! Så må der hygges igennem i weekenderne (og hverdagene).. Det handler om én aften og jeg synes jo også den er pissevigtig, men det er én ud af 24. Hvis man ikke allerede starter i november, altså 😉 Jeg håber du får en dejlig aften og får fundet juleglæden frem selve juleaften. Jeg tror på jeg har den næste år, når den er uden Augusta – SELVOM den er uden Augusta.

      Til det sidste du skriver: sådan har jeg det faktisk også. Nogen kan måske betragte det som en overflødig gaveregn, men for mig handler det lige så meget om hvilken følelse jeg har, når jeg køber det ind, pakker det ind og ser Augusta modtage pakkekalenderen. Hun bliver mega glad, bevares, men hun kunne da godt undvære. Jeg synes bare selv det er virkelig hyggeligt og det er nok ikke alle der har den følelse, men så må vi da bare være dem, der giver pakkekalendre 😀 Vi behøver jo ikke alle gøre det samme 😀

  • Reply
    Thea
    11. november 2018 at 18:00

    Jeg er simpelthen nysgerrig på: Hvad gør du med gaverne de dage Augusta er ved sin far? Får hun dem med? 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:53

      Ja se, det er et godt spørgsmål, Thea. Og tak for det. Jeg tænker at planen er at jeg afleverer alle pakkerne der passer til de dage hun er hos sin far, til Mikkel og så giver han dem. Jeg har blandet gaverne, så der er både store og små gaver de dage hun er hos mig og de dage hun er hos ham 🙂 Vi åbner pakker om morgenen, så han får halvdelen 🙂

  • Reply
    Mette
    11. november 2018 at 18:30

    Køber mine børns pakkekalendre primært i genbrugsbutikker. Der kan jeg få legetøj i meget bedre kvalitet til næsten ingen penge. Og så er det mere bæredygtigt end en masse tvivlsomt skrammel importeret fra Kina 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:53

      DEJLIG tanke <3 <3

  • Reply
    Mette Hammelsvang
    11. november 2018 at 18:30

    Har ingen børn og ingen deleordning!
    Men jeg laver pakkekalender til vores 5 nevøer og niecer hvert år!
    Det er blevet en ting de virkelig glæder sig til og spørger meget ind til i løbet af oktober november, hvor langt jeg nu er 😜
    Jeg køber mange ting på eBay også får de lidt større ting om lørdagen og søndagen!
    Så holder jeg mig på ca. 200-250 kr. pr. barn. Jeg elsker når de ringer eller kommet forbi og fortæller om det de har fået af mug i pakkekalenderen, og se hvordan nogle af tingene følger dem gennem flere år 😍

    Deletingen må virkelig være en bitch, børn gør julen mere magisk 💫
    Men bliver den mon dobbelt så god hvert andet år? Nyder man det mere? Suger det mere ind? Er der ikke nogle fordele også?

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:55

      Neeeeeeeej hvor er du da sej, Mette! Det er dælme mange nevøer og niecer, men jeg kan høre hvor stort og værdsat det er! Ej, når jeg en dag bliver faster skal jeg også lave pakkekalender 😀 😀 Det er sikkert!

      Jo, du har måske egentlig ret, i dine afsluttende spørgsmål.. jeg sidder her og tænker lidt og det kan da egentlig godt være at grunden til at jeg er SÅ på, ift. jul, er fordi jeg har hende og dermed nyder jeg det faktisk ENDNU mere.. fordi jeg ved hun er hos sin far næste år.. det er da et positivt take på det. Jeg tror da du har ret.

  • Reply
    Nana
    11. november 2018 at 19:21

    Her hjemme, har vi en drillende, som skriver breve til os. Med gåder der skal løses eks. Kunne være hvis der skal laves julepynt, at drillenissen savner sine familie medlemmer og nu har han fundet kassen de sover i, og så er de jo sultne, så han har skrevet en indkøbsseddel til os og så må vi jo ned og handle til brunkager, appelsiner risengrød. Lidt kort men det sådan jeg gør det, og er vokset op med, jeg elskede det og en gang i mellem er der også en gave. Jeg har også dele jul og jeg hader det, men som andre også skriver så hygger vi os bare det mere i løbet at måneden..

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:56

      Det lyder FANTASTISK! Augustas farmor og farfar gør noget ala og hun er HELT betaget af det. Jeg ville ønske jeg kunne, men jeg tror simpelthen ikke min fantasi er god nok! Nogen burde lave et blogindlæg med ideer til hvad nisser kan skrive af breve og lave af opgaver til børn. Eller du kan dele – hvis du vil 🙂

  • Reply
    Lene
    12. november 2018 at 7:04

    Vi har ikke pakke kalender.
    Her kommer nissen på besøg. Nogen gange med en pebernød, andre gange med en lille ting. Og søndage en større ting.
    Nissen ved godt hvilke weekender min mands børn er her og min store pige, der ee ved sin far hveranden weekend får også den søndag fordi hun jo kommer hjem.

    Kender alt om dele jul. Har delt min store pige i 9 år. Der er ikke noget mere ambivalent end den 23. de år hvor hun kører med sin far. MEN julen går ikke i stå. Jeg har stadig lyst til at hygge og nyde, sende tanker og vide vi er sammen i hjertet. – og så har jeg en datter med min nuværende mand så der er nok af julehygge hele vejen rundt.

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:57

      Jeg er vild med din kommentar, Lene! Tak! Jeg skal sgu tænke mere som dig. Julen skal selvfølgelig ikke gå i stå <3

  • Reply
    Lisa
    12. november 2018 at 20:52

    Mine døtre har fået pakkekalender af deres farmor indtil i år, da hun desværre er blevet for gammel til at lave dem! Det bedste var når farmor havde hæklet legetøjsmarkedet og strikket dukketøj etc. De har altid fået adventsgaver af os, så kan de få lidt større ting! Jeg giver også min mand adventsgaver. Jeg fik altid adventsgaver som barn, derfor er den tradition vigtig for mig!

    • Reply
      Lisa
      12. november 2018 at 20:53

      Ups hæklet legetøjs MAD!

    • Reply
      Nutidensmor
      14. november 2018 at 15:58

      Ejjjjj det lyder da også FANTASTISK med hæklede ting! Det er noget af det skønneste, de her hjemmelavede bedsteforældre ting. Min farmor har også altid strikket – bla. dukketøj, men er ligesom dine børns farmor også blevet for gammel <3
      Får du adventsgaver af din mand så, eller hvordan fungerer det 🙂 ?

  • Reply
    Cecilia
    21. november 2018 at 14:09

    Jeg har intet fornuftigt at sige, kun et spørgsmål. Er grise-gavepapiret også fra flying tiger? Hvis ikke, hvor så? Alle gaver skal pakkes ind i grise-papir!

Skriv et svar