“HVORFOR KALDER HUN DIG IKKE MOR ?”

Jeg har været på nogle arbejdsærinder rundt i byen i dag, med min bloggerkasket på, og fordi at disse ærinder indebar nogle tests og nogle valg der skulle træffes har jeg altså ikke været så meget på telefonen, som jeg plejer.
(Ej det lyder meget forretningskvinde-agtigt. Jeg skulle have grundig synstest og kigge på stel. Det er blot fordi jeg ikke rigtig kan sige mere end dét nu, at jeg talte udenom, i teksten inden denne rodede parentes).
Normalt, på en dag hvor jeg er på job eller laller rundt med mig uden barn, læser jeg jeres beskeder på for eksempel Instagram med det samme. De der er i ‘andet’ kan jeg finde på at læse, men så for at svare senere. Egentlig er det oftest de privatbeskeder der er indeholder deciderede spørgsmål, jeg tager med det samme, fordi det er en del hurtigere at svare på et spørgsmål (som oftest er: hvor er xxxx fra?), end de mange beskeder med ren kærlighed og søde ord eller dem hvor I deler noget fra jeres liv. Dem tager jeg mig lidt længere tid til at både læse ordentligt og få svaret på, som kan være svært, når man står med pakke havregryn i Føtex eller er ved at parkere ladcyklen foran børnehaven.

Nå, men det var faktisk ikke det det skulle handle om, altså hvorledes jeg kategoriserer jeres beskeder, det er måske ikke synderligt spændende for så mange. Det handler mere hvad de mange beskeder i dag har haft omdrejningspunkt i.. jeg fik nemlig først et ordentligt kig på hvad det var I havde skrevet, eller faktisk spurgt til, da Jesper og jeg landede i lejligheden igen, med vores græske fandt. I ved; brød, humus, haidari, oliven osv.

I morges delte jeg nemlig et lille klip af Jesper og Augusta, der sidder på gulvet og spiller Den Store Bagedyst brætspillet (et Jesper lige har fået med posten, i gave). Jeg stod og – helt uforstyrret! WTF! – og lavede makeup, ligesom jeg helt uforstyrret havde lavet boller og dækket bord, alt imens de to hyggede sig med at sætte sig ind i hvad spillet går ud på og ligeledes prøvet det af. Augusta vandt. Det er jeg sikker på hun sætter pris på jeg nævner, når jeg nu fortæller verdenen at hun var med i et spil. Det går 5-årige jo ret meget op i, det ved du, hvis du også har sådan et eksemplar.
Udover at det var lidt sjovt at have barn hjemme og lavet noget “uforstyrret” blev jeg selvfølgelig også freaking varm om hjertet, da de sad der på gulvet og stor-hyggede sammen.

Story short er at hun kalder mig Johanne, hvilket jeg er virkelig overrasket over at I har reageret så meget på! Ikke at jeg er stødt, OVERHOVEDET, for det lader til at langt de fleste bare undrer sig eller er i tvivl om det er mig hun henviser til.
Jeg har i hvertfald fået en indbakke af: hvorfor kalder hun dig ikke mor? og én enkelt det er da mærkeligt hun ikke siger mor! og sidstnævnte HAR jeg svaret på. Det er en underlig start på en samtale.

For mig er det altså ikke mærkeligt. Jeg retter hende ikke.
Jeg har en enkelt gang spurgt hende hvorfor hun kalder mig Johanne (som altså er i 5/10 tilfælde for tiden) og hun svarede kort og godt at det gjorde hun bare. Og fair nok med det, hun må kalde mig hvad hun vil, sålænge det ikke er et skældsord 😉

De der har fulgt med længe ved måske at jeg har adresseret netop det at blive kaldt ved navn og ikke ‘mor’, i det her indlæg, hvor hun er lillebittebitte (ÅRH! NUTTET!!!!) og jeg har samme indstilling til det nu, som dengang. At hun gør det nu er dog ret nyt og jeg har ikke rigtig hørt det, siden det indlæg, som jeg linker til dér. I hvertfald ikke hyppigt, som det sker igen.

Det er sgu en fase. Regner jeg med. Men hvis det ikke er: hvad så? Jeg hedder jo Johanne. Jeg ER hendes mor. Hvad hun kalder mig er op til hende. Eller.. hun får valget mellem mor og Johanne. Susanne, Karen-Margrethe eller Hans-Jørgen ville jeg nok sætte spørgsmålstegn ved. Men så ville jeg bare kalde hende Henrik, som en slags modspil.

Men tak for I spørger! Det er så fint, hvis ikke endda dejligt, I gør det, når der er noget I gerne vil høre mere om eller undrer jer <3
Kender du nogen, hvis børn kalder deres forældre ved navn? Kalder dine børn dig ved navn?

I dag er planen .. er I klar .. at vi BEGGE henter Augusta i børnehaven, Jesper og jeg, så skal vi blande fredagsslik, udgive udfordringsvideoen (der hvor jeg fucker flødeboller lidt op, men i min optik også shiner), vi skal se Den Store Bagedyst, Jespers sæson, spise sushi – Augusta og Jespers valg – I do not mind! – og brætspil. Vanvittigt luksus.
(Jesus der er meget i mit liv pt, der handler om kage eller kagebagningsprogram)

Er jeres fredag også lidt noget andet, end hverdagen?

KH!

 

Læs også

75 Kommentarer

  • Reply
    Ekatarina
    16. november 2018 at 15:21

    Det er da så sødt, at hun kalder dig Johanne! Og lidt skægt hvor lidt der skal til, før man stikker ud som mor nogen gange. 🙈 Mine børn kalder mig vist kun for mor. Ej den ene siger af og til Fister, men det er vist mere for forvirringens skyld. 😆

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 20:50

      Haha! Det er sgu meget sejt.. måske jeg skulle lære Augusta det? Jeg vil da gerne være fister 😀

  • Reply
    Mette
    16. november 2018 at 15:26

    Jeg tror ikke Augusta mener noget negativt med det, som i at hun prøver at distancere sig eller hvad folk ellers kan tro. Jeg tror bare børn ser voksne med deres øjne, og hvis de synes de ser en Johanne så er du det og for hende kunne Johanne ligeså godt betyde mor. Mine unger kalder mig mamma (de kan helt perfekt udtale mor men vælger mamma) og selvom det betyder mor, så anfægter mange folk det og spørger ind til det. Børn vælger bare det ord de nu engang forbinder med hende der har skudt dem ud af fødekanonen og nu har lange bryster 😝

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 20:53

      Jeg er helt enig. Det handler bare om at det er det jeg hedder og så er det det hun kalder mig. Pt. Det har jo ændret sig før 🙂
      ‘Mamma’ er skønt! Vi (mødre) behøver jo ikke alle blive kaldt ‘mor’ 🙂 For mig, hvis jeg hører det, ville jeg nok lige tænke at det var fordi I var to kvinder et forhold, da jeg, som pædagogmedhjælper har haft mange børn af lesbiske. Dem jeg har passet har haft en mor og en mamma, så det ville umiddelbart lige MIN første tanke 🙂
      Kalder du din egen mor mamma eller hvorledes kommer det fra? Er det fordi det er et dejligt ord? Which it is!

      • Reply
        Mette
        19. november 2018 at 15:31

        De kalder mig mamma simpelthen fordi det var det første de kunne sige 😂 Og så har det bare hængt ved selvom de taler fint nu 😁👍🏻

  • Reply
    Mari-Louise
    16. november 2018 at 15:47

    Jeg kender nogen der konsekvent kaldte deres forældre ved fornavn istedet for mor og far. Jeg synes, som barn, at det var meget mærkeligt fordi de sagde det som jeg ville sige det, mig der ikke var deres barn… og synes allerede dengang at det virkede meget distanceret 🙂
    Mine egne drenge kalder mig “mor” og har altid gjort det, de har dog sagt Malou et par gange, men vidst mere i sjov 😉
    Til gengæld har jeg ingen holdning til hvad andre gør og vælger at gøre og kunne aldrig finde på at anfægte det, jeg har mit liv og andre har deres, dog er jeg glad for at følge med hos for eksempel dig <3

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 20:54

      Jeg er som dig, de gange jeg selv oplevede det som barn, tænkte jeg også det var mærkeligt.. men nok fordi jeg jo selv kaldte min mor for mor og far for far 🙂

      <3 <3

  • Reply
    Jannie
    16. november 2018 at 15:55

    Jeg er 40 år og kalder konsekvent mine forældre ved navn, hvis det er vigtigt og jeg vil høres 😂 min teori er nemlig at de har hørt moooar og faaar så mange gange at deres reaktionstid er en hel del langsommere end et fast tryk på deres navn.. måske Augusta bare meget tidligt har fundet ud af at du lytter liiige lidt hurtigere når dit navn blir sagt 😁

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 20:54

      Det kan sgu være du har ret, Jannie! HA! Måske er der noget om snakken. Måske reagerer man langsommere på ‘mor’ 😛 😛

  • Reply
    Laina
    16. november 2018 at 15:58

    Vi har en 4-årig, og lidt til, og hun kalder mig også nogle gange ved navn. Vi har snakket om at det er meget smart at vide, at mor ikke hedder mor, hvis man nu skulle blive væk i Bilka! Så er der sku mange “Moar’e” i Bilka. Nu er der gået lidt sport i at kalde os, og til fortvivlelse for bedsteforældrene også dem ved navn.

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 20:57

      Årh ja, jeg kan godt se at det lige kan stikke til de kære bedsteforældre, hvis de er vant til at blive kaldt ved deres ‘titler’ 🙂 ..men de små skal jo hele tiden finde ud af verdenen og det er da sjovt at opdage hvordan at ens forældre ikke kun er forældre, men at de er nogens børn, har søskende og til dem ikke er ‘mor’ og ‘far’. Augusta har siden hun var også de der 4 år syntes det var ENORMT morsomt at jeg er voksen, men også en LILLEsøster – og at min storebror kalder mig Johanne, ikke mor.

  • Reply
    Louise
    16. november 2018 at 15:59

    Min bedste barndomsveninde kaldte sine forældre ved navn, og aldrig mor eller far. For dem var det en bevidst ting – de ville ikke identificeres som mor og far, for de var jo Mogens og Karen. Jeg kan huske jeg synes det var underligt, den dag det sådan gik op for mig, og spurgte ind til det. Men sidenhen var det jo bare sådan det var, og da de var mine forældres bedste venner og alle andre jo kaldte dem ved deres navne også, så tænkte jeg aldrig mere over det. Men nu er vi selv blevet voksne og har fået børn, og min barndomsveninde har taget det med sig, ingen af hendes 3 børn kalder hende mor. Det er jo selvfølgelig noget man helt selv bestemmer, men jeg kan når jeg tænker over det, godt mærke at det gør et eller andet ved mig, at det var sådan en beslutning at det måtte de ikke sige.
    Hvad barnet i øvrigt selv gør og hvordan det leger med sprog og sådan er jo en anden sag. Min datter kalder mig kun ved navn, hvis hun sådan leger lidt formel, eller hvis jeg ikke hører hun kalder.

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 20:59

      Hmmmmmmmm, ja, se det ville jeg også studse over. Altså det her med at man ikke MÅ kalde sine forældre, sin Mogens og Karen, for far og mor.. det er også en smule pusseløjerligt. Jeg kender, perifær, også nogen der foretrækker det, men de ville aldrig rette deres børn i det eller bestemme. Sjovt, det gad jeg egentlig godt høre mere om. Det er ret interessant.. også hvad din veninde ligesom tænkte dengang hendes forældre dikterede det (for at bruge et lidt hårdt ord). Men måske hun var for ung til at kunne huske det i dag.

    • Reply
      Sarah
      16. november 2018 at 23:27

      Får totalt flashback til sangen “Mogens og Karen” af Juncker.

  • Reply
    Cecilie
    16. november 2018 at 16:00

    Hihi, hvor er hun sød! Jeg begyndte også, at kalde min mor for ‘Tina’ da jeg var yngre og det hænger ligesom ved. Nu er det nærmest unaturligt, at kalde hende for Mor – selvom jeg selvfølgelig stadig ser hende som min skønne mor 😊

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:00

      Det er jo netop dét! 😀 Det er stadig din mor, selvom du kalder hende Tina! <3 <3

  • Reply
    Rikke K
    16. november 2018 at 16:00

    Filippa kaldte også mig ved navn i en periode, da hun var omkring 5 år. Tænker egentligt også det er noget identitets-hejs hvor hun finder ud af at man også er andet end mor. Hun blev i hvert fald opmærksom på at andre børn kaldte mig Rikke og kopierede det for en periode. Og det måtte hun selvfølgelig også gerne 🙂
    God weekend Johanne-mor

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:00

      Årh i lige måde, Rikke-mor! Rikke K-mor!
      Det er muligvis noget identitetshalløj, du har nok ret 😀

  • Reply
    Mette
    16. november 2018 at 16:13

    Begge mine børn har haft en periode hvor de kaldte mig ved mit navn og ikke mor – og jeg er helt enig med dig i at det er noget de selv vælger! ❤
    Dog sagde jeg fra da min søn (ca 10 år) råber oppe fra værelset “hallo FISTER hvor er mit gymnastiktøj”, 😮 lige der havde vi en lille snak om hvordan man tiltaler sin mor…
    Og siden har jeg ikke brugt ordet “fister” 🙈😀
    Begge mine børn er voksne i dag og jeg er “mor” … og moster og faster ❤

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:02

      Ja, man skal sgu lige tale pænt! Det ville ikke være ‘fister’ jeg stejlede ved, men mere tonen (som jeg næsten kan høre gennem skærmen 😀 )

  • Reply
    Camilla
    16. november 2018 at 16:22

    Min datter på snart 4 skifter jævnt mellem Mor, Mammi og Camilla. Da hun blev spurgt af en fremmede (jo jo det er åbenbart tilladt) svarede hun kort tilbage at det altså var mit navn. 1-0 til Cecilie (som for øvrigt også bliver kaldt en masse forskellige ting).

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:03

      Go Cecilie! Det er jo logik, hvilket børn elsker. Det er jo vores navn, intet mærkeligt i at sige det.
      Tænk hvor mærkeligt det ville være, hvis de ikke kendte vores navne 😀 Bare holde det skjult 😀

  • Reply
    Heidi Kjeldgaard
    16. november 2018 at 16:25

    Min yngste kaldte min konsekvent Heidi ,det meste af et år mens hun gik i børnehave. Det var indimellem en smule akavet når vikarer i børnehaven troede jeg vsr hendes fars kæreste . For Louise sagde altid :” nu kommer min far og Heidi og henter mig”😂 det gik da heldigvis over igen

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:03

      ARH HA! Det er også sket, da jeg var medhjælper 😀 Det husker jeg først nu! Jeg var også bundforvirret over hvem damenavnet var, nu da far var far!

  • Reply
    Thea
    16. november 2018 at 16:27

    Jeg har en to-årig der for det meste siger “mor”, men hvis han skal kalde på mig råber han “Theeeeeaaaaa” 🤷🏼‍♀️ Han siger faktisk også af og til “mor-Thea” 🤔😅
    Pyt, kær voksen har mange navne, ikk? 😉

    Jeg sætter heller ikke spørgsmålstegn ved, hvad andres børn vælger at kalde deres forældre, men tilgengæld var jeg meget uforstående, da min kæreste fortalte, at hans far havde frabedt sig at de kaldte ham “far”. De SKULLE kalde ham ved navn.

    Det undrer mig stadig, fordi jeg ikke forstår, hvorfor man ikke skulle have lyst til at blive kaldt det, der, hvis man spørger mig, er nogle af de fornemste titler; mor og far ❤️

    • Reply
      Susanne
      16. november 2018 at 19:52

      Min pige på halvandet kalder også mig mor-Sanne. Jeg kender også flere andre familier hvor ungerne kører med fornavn😊

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:05

      Ja, jeg forstår heller ikke den sidste del, men det kunne virkelig være interessant at høre mere om! Måske der er nogen der byder ind her
      Tak for din kommentar, mor-Thea!
      (Må vi andre også sige det?)

  • Reply
    Nicole
    16. november 2018 at 16:34

    Du er en fantastisk mor! Jeg elsker at du ikke retter hende men lader hende vælge selv om det er Johanne eller mor ❤️ Jeg har aldrig selv kaldt min mor andet end mor (ikke fordi jeg er blevet rettet, det har altid bare virket som det naturlige for mig), og jeg var derfor én af dem der sendte dig en besked. Af REN nysgerrighed ❤️ Og det her indlæg besvarer det så fint og jeg synes det er den helt rigtige måde du gør det på.

    PS men jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde at jeg ville elske hvis hun begyndte at kalde dig Hans-Jørgen og du som modsvar kalder hende Henrik 😂😂

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:06

      Nårhhh jeg håber virkelig ikke du tænkte at jeg tog din kommentar som noget negativt! Jeg fornemmede også at en del der skrev var i tvivl om de hørte forkert 😀
      ..Det kunne være en grineren ping-pong. Hører hende i morgen om hun er klar 😀

  • Reply
    Christina / Kreavilla
    16. november 2018 at 16:38

    Aner ikke om det er tilfældet, men hun virker jo glad for Jesper og hvis han så går og kalder dig Johanne, så kunne det jo godt tænkes hun kopierer ham.
    Ellers er min umiddelbare tanke, at det godt nogen gange kunne være rart med en afveksling af de 1000 gange om dagen, der lyder et “moooar”.

    • Reply
      Mette
      16. november 2018 at 16:53

      Jeg læste kommentar igennem for at se om jeg var den eneste med den tanke.

      Hun virker nemlig SÅ glad for ham 🙂
      Jeg har ingen børn, så ingen erfaring, men jeg har været et barn der kopierede alle andre tit.

    • Reply
      Hanne
      16. november 2018 at 18:16

      Tænkte også at det kan være fordi der nu er en anden i hjemmet der kalder dig Johanne.

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:08

      Altså jeg ville ikke udelukke at det er en mulighed. Men jeg ved det ikke..
      Når han snakker om mig til Augusta så siger han ‘mor’ altså ‘din mor er i køkkenet’ (urealistisk, da jeg sjældent er der, men leg lige med) og han kalder ikke sådan rigtig på mig.. på den måde bruger han faktisk ikke mit navn så ofte.
      Men det kan da være!
      Hun kalder dog også sin far ved navn i den her periode, så det er ikke kun hér 🙂

  • Reply
    Michaela
    16. november 2018 at 16:42

    Det er da bare så fint!
    Jeg, i en alder af 42, har aldrig kaldt mine forældre for andet end deres navne!
    Man gør som man nu gør i sin egen familie!
    Love it ❤️

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:09

      <3 <3

  • Reply
    Jóna Astrid
    16. november 2018 at 16:44

    Det er altså ret mange børn der kalder deres forældre ved navn. Det gør vores børn også, men det er altså ikke mærkeligt, da alle andre jo kalder os ved navne.

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:09

      Jeg er enig, det er ikke spor mærkeligt!

  • Reply
    Johanne
    16. november 2018 at 16:52

    Min datter har selv haft en periode hvor hun kun sagde mit navn – Johanne 😅. Hun er begyndt at sige mor igen, så ja tænker det bare er en fase 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:09

      Måske det bare er et så flot navn, at de ikke kan lade være 😀

  • Reply
    Josephine wichmand
    16. november 2018 at 16:52

    Jeg kaldte også altid min mor for Kirsten som barn. Der var intet i det…. Det gjorde jeg bare! Og så var det tusinde gange nemmere at kalde på hende fra gården eller hvis man var ude. -Det var jo kun hende som reagerede. (Selvom mange i den generation hedder Kirsten).
    Først som fuldvoksen er jeg begyndt at kalde hende for mor. Kærligheden er hverken blevet mindre eller større

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:09

      <3 <3 <3

  • Reply
    Belinda aka Holger
    16. november 2018 at 16:52

    Ang. Henrik 😂 min morfar kaldt mig Holger til den dag han døde. (Da jeg var 15 ) Han gjorde det i offentligt forum og hjemme og jeg reagerede hver gang😂 bare hvis du vælger at kalde den kære Augusta for Hernik🙈🤷‍♀️

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:10

      Ej det lyder da helt vildt sødt <3 Min farmor kaldte mig 'Grimme unge' da jeg var barn, men altid med den største kærlighed! Jeg elskede det! Lad os se om Augusta er klar 😀

  • Reply
    Mor til 2
    16. november 2018 at 16:53

    Jeg havde en periode som barn hvor mine forældre blev kaldt ved navn og ikke for mor eller far. Hvorfor? Fordi det bare gav mest mening i mit hoved på det tidspunkt, måske jeg synes mor og far var for små børn (havde 2 små søskende på det tidpunkt). Jeg voksede fra det – nu kager vi så rundt i mor, mormor og oldemor for hvem er hvem 😅🙈

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:11

      Haha, måske er der noget i det her med at voksne kalder hinanden ved navn (min bror kalder heller ikke mig for ‘søster’ jo) 😀

  • Reply
    Cecilie
    16. november 2018 at 17:23

    Jeg og mine tre søskende (de yngste er 22 år) ynder at drille vores far ved at kalde ham ved navn. Han HADER det, og har flere gange sagt “jeg hedder altså FAR!!” 😂 Så nu kalder vi ham Farne (han hedder Arne). Vi synes det er sjovt. Det gør han ikke.

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 21:11

      LOOOOOOOOOOOOOOOL 😀 😀 😀 HAHAHA! FARNE!!!

  • Reply
    Julie
    16. november 2018 at 17:28

    Min fars kone har 2 drenge, og de har aldrig kaldt deres forældre for mor eller far, ingen af dem. Jeg undrede mig til at starte med, men i dag er det bare sådan det er. Det har været mest naturligt for drengene at kalde begge deres forældre for navne ligesom de kalder min far og deres fars kone ved navn 🙂

  • Reply
    Anja MM
    16. november 2018 at 18:46

    Altså du hedder Johanne, så hvorfor skulle det nu være så mærkeligt? Særligt når der nu også er andre i hjemmet som (sikkert) kalder dig Johanne.
    Min datter på 2,5 kalder os for mor og far. Men er der noget hun er utilfreds med eller lige skal have ekstra opmærksomhed omkring, så kalder hun konsekvent sin far for Kenneth! 🤣

  • Reply
    Ida
    16. november 2018 at 20:14

    Min søn havde en periode henover sommeren, hvor han kaldte mig mit navn. Det havde jeg det helt fint med og rettede ham ikke, men nu er han gået tilbage til mor igen, hvilket egentlig først er gået op for mig for nylig… Det er vel de berømte faser? Da jeg var lille havde jeg en periode, hvor jeg kaldte min far for Bo-Lise-Karl (han hedder Lars….) 😀

  • Reply
    Sine
    16. november 2018 at 20:16

    Min datter har også haft en periode på et års tid, hvor hun har kaldt mig Sine. Hun sagde altid far og Sine.
    Når jeg spurgte hende hvorfor sagde hun altid “du hedder jo Sine”. Nu er hun snart 6 år og kalder mig sjældent Sine mere.

  • Reply
    Cecilie
    16. november 2018 at 20:17

    Jeg forstår din tankegang, men jeg elsker nu at blive kaldt min titel. ❤️ Jeg ville ikke rette min datter i at kalde mig ved navn, men jeg ville studse over det.

    Men et opfølgende spørgsmål fra mig: hvad så hvis hun vil kalde Jesper far? – ville du også være cool med det?

    • Reply
      Nanna
      16. november 2018 at 21:41

      Men han er jo ikke Augustas far, så hvorfor skulle hun det? Jeg synes det er en vældig mystisk sammenligning 😬 Johanne skriver jo, at hun ER mor, men hedder Johanne. Jesper ER Jesper og hedder Jesper 🙈

      • Reply
        Cecile
        16. november 2018 at 22:03

        Det er selvfølgelig sandt, men han er (bliver måske) jo også mere end bare Jesper. Forstå mig ret, i relationen.

        Jeg husker at Johanne engang skrev en kommentar til en, at papfar blev han i hvertfald ikke kaldt.

        Så det var mere, hvis nu Augusta gerne vil pådutte ham en titel, eller for den sags skyld en ‘papmor’ etc.

    • Reply
      Nutidensmor
      16. november 2018 at 23:13

      Halløøøøj Cecilie! Som Nanna også skriver, så ville det være mystisk. Det ville ikke ske, da hun har en far. Jesper er mors kæreste 🙂 Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, om hun skulle få lyst til en titel en dag. Jeg har ikke brugt titler om mine forældres kærester og føler heller ikke den store glæde ved tanken om at hun skulle kalde nogen pap/bonus eller noget andet -MOR, men hvis det er det hun vil, så er det ikke mig der siger stop 🙂

  • Reply
    Kirstine
    16. november 2018 at 20:29

    Mine 3 brødre og jeg har altid (eller så længe jeg kan huske ihvertfald) kaldt vores forældre ved navn. Ingen ved hvorfor eller hvordan det startede. Men for mig ligger der jo de samme følelser i det, om jeg siger Mor eller Pia! Jeg har dog også altid fået mange undrende spørgsmål…

  • Reply
    Kathrine Kryger
    16. november 2018 at 20:30

    Jeg har aldrig kaldt mine forældre “mor” og “far” 💪🏻 Min søn kalder ikke min mor for “mormor” men ved navn, og min far kalder han både “morfar” og Lars 😊 Jeg hedder også både Mor og Kathrine 😎

  • Reply
    Julia
    16. november 2018 at 20:31

    Min ene søn havde også en periode hvor han kaldte mig ved navn – en længere periode faktisk. Og alle omk. var helt op og køre over det.
    Jeg selv havde ikke noget problem med det, da mit navn ikke kunne være blevet sagt med mere kærlighed af ham😍 Da han lige pludselig stoppede og kun kaldte mig for mor, var jeg mere forundret og jeg savnede det faktisk. Det føltes så “personligt” når han brugte mit navn 😊
    Nu er han 12 og kalder mig kun mor. Men det betyder intet hvad han kalder mig, bare han kalder på mig 🙃
    Rigtig god weekend.

  • Reply
    Tine
    16. november 2018 at 21:09

    Min 2årige kalder mig også ved navn. En periode kunne han finde på at råbe mit navn hele tiden men når det virkelig gjaldt så sagde han mor 😃

  • Reply
    Inga
    16. november 2018 at 21:19

    Min datter på 9 år har altid kaldt mig for Inga (bortset fra når hun taler om mig i 3. person), og ALLE undrer sig over det. Men det er en vane, hun mener ikke noget negativt med det, og jeg lægger ikke mærke til det længere. Når jeg spørger får jeg svaret at hun synes at jeg har et pænt navn:) så, jeg synes ikke det er mærkeligt, og ikke noget galt med at stå lidt ud af konventionerne.

  • Reply
    tidligere kendt som mor
    16. november 2018 at 21:37

    Min søn på 5 kalder mig nu stort set konsekvent for mit navn, og helt ærligt er jeg lidt trist omkring det. Måske fordi jeg ikke syntes mit navn er ret pænt, eller måske fordi jeg er stolt over at være hans mor, og tænker at folk tror jeg er hans papmor når de hører det. Men kunne ikke finde på at presse ham til at kalde mig mor, når nu han har bestemt sig for det (han kan ikke rigtig forklare hvorfor) men ved jo godt han ikke mener noget skidt med det.

  • Reply
    Malene
    16. november 2018 at 22:02

    Min datter kalder mig for det meste Mor. Af og til kalder hun mig Mamma, og det er ret tydeligt at det er et kælenavn, ligesom jeg kalder hende Høne (jeg ved ikke hvorfor, men hun var bare Høne fra dag 1 – hvilket er ekstra sjovt nu hvor vi har fået høns) eller Søster-lagkage. Faktisk har hun en del kælenavne, og nogle er ubevidst blevet situationsbestemte. Anyways… Mamma tror jeg desværre kommer fra Disney junior, hvor hun har set Vampyrina, som kalder sin mor det. Ellers ved jeg virkelig ikke hvor der kommer fra 😄
    Jeg tror det er meget naturligt for børn at eksperimentere med forældrenes navne. De fleste er igennem den fase og for de fleste slutter den igen, og gør den ikke er det også helt fint 😊
    Min datter siger i øvrigt at hun vil skifte navn til Malene, når hun bliver stor. Jeg tror det er det største kompliment jeg nogensinde kommer til at få ❤️

  • Reply
    Stine
    16. november 2018 at 22:08

    Min ekskæreste kaldte både sine forældre og bedsteforældre ved deres fornavn, fordi “det var det, de havde lært dem”, så det var umiddelbart et ret bevidst valg, uden at han kunne redegøre hvorfor.
    Min lillebror havde en til gengæld en sød vane som barn med at omtale sig selv som “Christian-søn”, fordi han havde lært at vores far hed “far Claus”😅

  • Reply
    Ulla
    16. november 2018 at 22:51

    Min søn på 8 kalder mig hovedsageligt Ulla, men også nogle gange mor. Der er intet mønster/system i det, det skifter bare… sådan har det altid været og jeg har aldrig reageret/kommenteret på det. Har fået kommentarer som “synes du ikke det er træls/mærkeligt?” – Næ, det må han selv om 😆 én sagde engang til mig “EJ! Hvis det var mit barn, der kaldte mig andet end mor, ville jeg blive vildt sur” – øh, hvorfor???
    Kærligheden, relationen, nærværet, kald det hvad du vil, ligger jo ikke i hvad vi kalder hinanden!!!

  • Reply
    Charlotte
    16. november 2018 at 23:13

    Min den mindste på 4 kaldte mig lææænge mamma, næsten i et år, hun havde hørt i en tegnefilm, at det betød mor.
    Hende på 5 kaldte mig: murer 😅
    Og min papdatter på 17 har efter at de to små er kommet til verdenen, kaldt mig for: Charlotte-mor.
    Jeg retter dem ikke, synes det er sødt de har givet mig i kælenavne/kaldenavne. Jeg har også givet dem kælenavne jo 😄

  • Reply
    Bolette
    16. november 2018 at 23:43

    Vores 4-årige teenager kalder mig, for det meste, for mor. Når hun er sur på mig eller ikke får sin vilje, så er jeg ‘Bolette’. 🤷🏻‍♀️ Hun må kalde mig lige det hun vil, så længe det føles rigtigt for hende.
    Min mand kalder sine forældre ved navn og har altid gjort det. Hans mor prøver ihærdigt at få ham til at sige mor, men det er svært at lære en 33-årig nye vaner 😝

  • Reply
    Jannie
    17. november 2018 at 8:42

    Min store dreng (15 år) kalder mig mor, omtaler mig som mor – ALTID mor. Den lille (12 år) omtaler mig som mor men kalder mig ved navn. Han forklarer det med, at jeg er hans mor men jo hedder Jannie og at jeg iøvrigt lystre mere på mit navn. Så her er det bare noget der er sket og det passer mig SÅ godt.
    Augusts er skøn at følge sammen med dig🥰

  • Reply
    Le
    17. november 2018 at 9:25

    Som barn kaldte jeg mine forældre ved deres rigtige navn. De undrede sig og jeg tror de tog det personligt og blev kede af det. Og guess what – det var en fase.
    Det handlede jo “bare”, for mig, om at jeg i den periode skulle lære at mine forældre var personer i sig selv og ikke kun min mor og min far. Og ikke kun til for mig.

  • Reply
    Anna
    17. november 2018 at 9:52

    Jeg blev så glad da jeg hørte hun kaldte dig Johanne. Min egen datter på 4,5 kalder mig næsten altid for Anna. Hendes tvillinge bror kalder mig både Anna og mor. Jeg er egentlig lidt ligeglad.. men som du også har bemærket så er det noget alle andre går vældig meget op i. Det er somom det er vældig unormalt at et barn kalder en ved ens navn (ligesom alle andre gøre når de tiltaler en) så jeg synes det var så dejligt at en helt normal kvinde med et helt normalt barn også bliver tiltalt ved sit navn.

  • Reply
    Line
    17. november 2018 at 9:58

    Kalder Jesper dig Johanne? Måske det er derfor? Ellers har jeg ingen gode bud, udover at det er en fase 😁

  • Reply
    Katrine
    17. november 2018 at 10:47

    En af mine undervisere på uni, nu professor, har opdraget sine børn til at kalde hende og manden ved navn, så de ikke ‘blev reduceret til deres forældreroller’ vildt nok!

  • Reply
    Kijo
    17. november 2018 at 12:20

    Jeg er ret sikker på at det bare er en fase 😊 Min store datter, gjorde det on and off i et par år, fra hun var 3-5 år. Siden da har det fast være mor eller alle mulige afskygninger af mor kælenavne ( self. Undtagen når hun er edder spændt rasendes, ja så hedder alt muligt vi ikke snakker om 🙄). Men det sjove er, at vi virkelig tit blev konfronteret med hvorfor hun dog kaldte os ved navn. For os var det altså okay, det var nu engang vores navne og fred være med det. Men i andres optik var det virkelig mærkelig og de forstod ikke, hvorfor vi ikke rettede på hende. Jeg er nu sikker på at Søde Augusta nok skal kalde dig mor og hvis ikke.. Ja.. Så har din mor og far heldigvis give dig et smadder pæn navn 😜

  • Reply
    Nathalie
    6. december 2018 at 18:45

    Jeg selv og mine 4 søskende har altid kaldt mine forældre ved navn, hvorfor ved jeg faktisk ikke? Vi har snakket om det sommetider men er aldrig kommet frem til et svar! Så for mig lyder det fjollet at kalde min mor for mor, jeg kan slet ikke få ordet mor til at passe til min mor 😊 Og vi har det altså skønt med hinanden og har et forhold til hinanden som de fleste forældre hvis børn kalder dem for mor og far 😊

  • Reply
    Tine "mor" Krommes
    6. december 2018 at 20:03

    Er det ikke bare fordi hun måske hører Johanne lidt oftere nu hvor Jesper er kommet til? ❤ Herregud da, man kan da blive kaldt værre end sit navn! Min Oliver på 3 har for nyligt præsenteret hans far og jeg som henholdsvis Andreas Nikolaj Bendtsen og Tine Krommes til nogle fremmede voksne hvis børn han gerne ville lege med på en legeplads 🤦‍♀️ Og det sker han siger “Hallooo Tine Krommes” hvis jeg ikke lige reagerer på moar 😂😂

  • Reply
    Iben
    6. december 2018 at 21:37

    Min søn på 5 havde også en fase (måske for et års tid siden) hvor han kaldte mig Iben og hans far Peter – det gik altså over af sig selv 😉 i øvrigt, tak for en fantastisk blog, du får mig til at grine dagligt 😂😘

Skriv et svar