DET STORE BRILLEVALG

Reklame for Smarteyes 

Fortæl mig hvad du synes har ligesom været den hygge-tjans jeg har lagt i dit skød (eller måske nok nærmere hånd) det sidste stykke tid. Og for filan hvor er I alle gået til opgaven! For på story har jeg fået SÅ mange stemmer! Så tak for I har været ærlige og givet besyv med hvilken brille I synes bedst om.

Hvis du så lige er kommet ind fra højre og ikke hvad jeg taler om, så har jeg på min Instastory vist en ‘dagens brille’, i alt fem styks, for at få et indblik i hvad det er andre synes er klædeligt på min næseryg og på den måde komme nærmere et valg.
Afstemningerne i min story, der forresten ligger i ‘højdepunkter’, hvis du vil se, ændrer ikke nødvendigvis på hvad jeg selv føler er flottest, når jeg kigger i spejlet, men det er helt vildt interessant at få et indblik i hvordan andre synes jeg tager mig bedst og så er jeg alligevel blevet endnu mere vild med de stel, der har fået ros, for der må da være noget om snakken 🙂 Men det har jeres stemmer ligesom også været en god indikator på, selvom den endelige dom altså først skal falde nu.
Og dét håber jeg du vil hjælpe med!

Nogle af de mange mange valgmuligheder i spil

Her, nederst i indlægget, kan du helt endeligt klikke en stemme ind og fortælle mig, hvad du synes. Dét synes jeg du mega meget skal gøre! Ikke kun fordi det er en smart funktion, som mine nye ‘tech-dudedess’, Amalie, har tryllet frem, men mere på grund af at selvom jeg har kørt fem afstemninger er det ligesom foregået over fem dage, med at hav af ‘hov, jeg kom til at trykke forkert’-beskeder og de fem briller (nægter at kalde det looks, for jeg er ikke den slags blogger) er ikke blevet sat op mod hinanden. Det har mere været sådan nogle: ‘er den her god?’, en slags finger i jorden.

Jeg går indimellem også med linser, men jeg er sgu aldrig rigtig er blevet helt venner med dem. Jeg har nogle sørens snobbede og sarte øjne, som helst generelt faktisk ikke vil have en linse i og selvom jeg får sat dem godt i en dag, så glemmer jeg at sætte dem i dagen efter. Jeg er så glemsom på det punkt. Så er det altså belejligt at have et brilleetui, fast, i tasken! Jeg vil gerne have dem ud om aftenen – linserne altså – og være fri fra dem, når jeg er derhjemme.

Jeg har samlet billeder fra de fem dage, men jeg skal lige knytte en kommentar om at jeg jo for søren ikke er en fin modeblogger, eller noget der tilnærmelsesvis ligner. Jeg skal bare have fundet de briller der er klæder mig fjæs mest. Det er hverdagssituationer, fra f.eks. Ikea eller roadtrip til København, så billederne er som de er. Hverdagsagtige.. hvilket min omdøbning af brillens navn også bærer præg af 😉

IKEA-brillen
Den sikre

Brille 1. Årh ja, hej hverdagsbillede! Det her er mig der bliver fanget af Jespers linse, mens jeg shopper nye lamper til stuen.

Der er da ikke nogen grund til jeg ikke kan fortælle, at det nok er den brille, som har fået mest positiv respons, er der?
Men det er jo blot indtil videre – jeg skal vide hvad du synes, så vi kan få sat os fast på hvad jeres favorit er 🙂
Jeg er vild med den.. men det kan du også læse lidt mere om, nederst i indlægget.

På-job-brillen
Den mørke

Brille 2. Fordi jeg.. ja, var på job, den dag jeg skulle have den på. Og ja, det er den du måske allerede har set i et instagrampost, stylet med floooot hjertenattøj, som jeg prompte sprang i, da jeg kom hjem. Jeg synes også bare den er pæn, sådan du ved, klassisk, fordi den er mørk. Jeg arbejder ofte hjemmefra, men også på et kontor og jeg synes den siger: jeg er sårn’ voksen type. Bevares, jeg ville nok aldrig vælge et stel med ananasser på stangen, men sådan en sort klassisk brille er jo bare simpel og skarp. Det er i hvertfald min tanke, når jeg har den på.
Den sidder skide godt, der er også taget en masse mål, da jeg skulle bestille dem i butikken, så den sidder som den skal, hvilket selvfølgelig er vigtigt hele tiden, men i særdeleshed når jeg springer fra a til b, render fra møde til møde og arbejder er det bare rart at det ikke er til at mærke jeg har dem på.

Reaktionen var overraskende blandet og jeg blev fortalt en del gange, at mere firkantede briller altså skulle være vejen frem. Jeg er en smule overrasket, fordi jeg troede at de fleste smagsmæssigt ville være på den ret runde brille. I spil var der faktisk kun ét par briller, stak ud ift. form, nemlig ‘Hjemme-hygge-brillen’, men jeg har sgu en præference for de mere runde. Den her er mat og sort, hvilket jeg også godt kan lide, selvom nogle påpegede at den var meget mørk.. altså sådan lidt for mørk.

Jespers valg
Og noget om valg

Brille 3. Ja, nu har du jo ikke været med i hele udvalgsprocessen, men hvis du selv er indehaver af et sløjt syn, så ved du vel også at det er lidt af en opgave at skulle sætte sig på et enkelt stel (i overført betydning), for valgmulighederne er jo MANGE.
Efter lidt summen blandt de mange stativer endte jeg med at have grabberne fyldt med – hvad Jesper mente – var nærmest identiske stel. Og det kunne jeg godt se, det er de her briller ala. 1 og 2 og også 4, som du kan se om lidt, så han fik den fornemme opgave at samle andre typer stel sammen, som jeg så kunne vælge ud fra.. for selvfølgelig skal jeg være pissehamrende glad for mine briller, men når alt kommer til alt skal jeg da heller ikke vælge ud fra at jeg tror der er nogle briller der ikke klæder mig, fordi jeg er usikker på at prøve noget anerledes. Derfor er brille 3 ikke så safe, i min optik (haha). JEG synes den er FLOT!
Der er lidt retroness over den, er der ikke?

Søndags-brillen
Den med farve

Brille 4. Måske nok egentlig en, der minder om Ikea-brillen (nr. 1), med undtagelse af farven. Blå.
Eller er det tyrkis?
Det er faktisk også et skub fra Jesper, der generelt, mildest talt, er lidt mere farvemodig, end jeg er. Det er endda ikke en farve man som sådan lægger mærke til, fordi den er på indersiden, men den er der. En af de ting jeg har hørt fra jer, er at det kunne være fint med briller, der ikke er alt for simple og jeg synes egentlig den her giver en snært af noget der skiller sig lidt ud.

Hvad synes du om den? Du kan se den på, på story.

Hjemme-hygge-brillen
Den der skiller sig lidt ud

Brille 5. Ja ja, jeg ville da ønske jeg kunne smide en ‘Bali-brillen’ eller ‘På-skiferie-i-Sverige-brillen’, men sådan er mit liv ikke rigtig strikket sammen, det er primært: arbejde, hjem, arbejde, Ikea, weekend. Nærmest 🙂 Derfor endte den som hjemme-hygge-brillen, fordi dens dag faldt på en hyggedag med Augusta, hvor vi fladede ud, spillede spil og så tv.
Den her er sgu transparent, som du kan se, og nok den der skiller sig mest ud i flokken. Den kom med hjem, fordi jeg synes den er smart på andre. Jeg synes selv den er ret modig til mig, fordi den er anerledes, men jeg er spændt på hvad du mener om den!


Men som sagt, som ved dem alle:
Se dem lige i mine højdepunkter (altså stories der ligger på forsiden af min instagramprofil) Det er altså lidt noget andet, end at se dem på et foto!


Men nu kommer vi til det spændende!

NU kan du stemme – og jeg GLÆDER mig til at læse hvad du synes.

Hvis du vil uddybe, hvilket jeg håber på du gør, kan du jo lægge en kommentar herunder.

Jeg må sige at jeg vidst, her efter at have prøvet dem alle, er allermest vild med brille 1 – den jeg kalder “Ikea-brillen, den sikre” – og det er den jeg efterfølgende har grebet ud efter allermest! Jeg synes bare den passer flot til mit ansigt og samtidig larmer den heller ikke for meget. Men jeg er spændt på hvad du mener.

Hvilken brille synes du jeg skal vælge?

Der er i forvejen kommet nogle spørgsmål om model navne. Altså brillerne, ikke mig. Jeg har forhørt mig hos Smarteyes og det er således:
Brille nr. 1 (IKEA-brillen) hedder G138C4, brille nr. 2 (På-job-brillen) hedder G119C2, brille nr. 3 (Jespers valg) hedder M467C3, brille nr. 4 (Søndags-brillen) hedder G119C3 og brille 5 (Hjemme-hygge) hedder B681C4.
Du kan ellers se deres udvalg af damebriller lige her, hvis du vil. 

Tak for at du kiggede med! 
Jeg glæder mig så meget til at se hvad du stemmer og om du måske skulle have en lille kommentar?

KH! Johanne

Læs også

21 Kommentarer

  • Reply
    Amalie
    12. december 2018 at 21:25

    Vil du skrive numrene på brillerne? De står på en af stængerne 😊 jeg er nysgerrig og har selv kigget på den blå men de andre synes jeg ikke lige jeg så i butikken i Horsens

    • Reply
      Nutidensmor
      13. december 2018 at 7:36

      Halløøøj! Numrene, er det ikke dem, som jeg har skrevet nederst i indlægget? Brille nr. 4 (Søndags-brillen) hedder G119C3. Er det det du skal bruge 🙂 ?

  • Reply
    Frederikke
    13. december 2018 at 13:35

    Har du prøvet et par i messing? Det kunne også være flot!

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:39

      Nej, det TROR jeg ikke.. men er det en særlig model du tænker på, Frederikke 🙂 ?

  • Reply
    Maria
    13. december 2018 at 17:12

    Synes de alle er ens 🙈😂. Så tænker at der er potato/potato…🤷🏻‍♀️ Ville virkelig elske at have set dig i noget mere egdy, mindre rund og mere dig 😊. Men either Way er du smuk – som altid 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:41

      Det er så svært, for der er næsten flere meninger om hvad der er pænt, end brillestel. Men det er da fedt at høre, at du synes jeg kan bære noget mere edgy 😀 Er det noget bestemt du tænker på? Mere firkantet og.. farvet, eller? 🙂
      TAK <3

  • Reply
    Christine
    13. december 2018 at 17:24

    Jeg var lidt i tvivl i starten, fordi jeg synes det var svært at vurdere pga. dit hår (bevares, det lyder mystisk, men det giver god mening for mig, at se brillen både med opsat og løst hår) – så ind på Instagram med mig og se de videoer du havde lavet. Jeg er mest til IKEA-brillen og hælder lidt til søndags-brillen. IKEA-brillen fordi den giver dig en glød i huden og du ser skide godt ud med dem på. Søndags-brillen, fordi den passer godt som en søndags-brille/hjemmebrille. Selvom jeg godt kan forstå, at du gerne, HVIS du skal have to briller, ønsker to der er lidt mere forskellige end ovennævnte. Briller er en stor beslutning fordi det på en eller anden måde, bliver en fast accessories til ansigtet – og en ret betydelig del, men, du kommer til at se brandgodt OG voksen ud, ligemeget hvilket stel du vælger 👏🏻

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:49

      Ej hvor er du sød, Christine!! Tusinde tak – det er sgu dejlige ord du lægger her i kommentarfeltet <3
      Jeg forstår dig helt ift. at se briller med både løst og opsat hår. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der ikke et billede her i indlægget med opsat hår (høj knold, som jeg tit tosser rundt med derhjemme f.eks) er fordi jeg ALTID tager håret ned, når der skal tages billeder, ford jeg synes det er pænere.. men ja, i de stories der, der har jeg jo faktisk opsat hår 😀
      Tak for dit input også 😀

  • Reply
    Kristina
    13. december 2018 at 18:37

    Jeg har stemt på Ikea brillen, men min favorit var nok egentlig Jespers valg! Dog har jeg ikke stemt på den, da det ikke virker som om den er “dig”, og det er jo i bund og grund vigtigst at man SELV kan lide sin brille! Jeg synes de runde er flotte til dig, men den sorte er for markant til din flotte lyse hud, den blå var ikke den bedste facon, og den gennemsigtige var helt off, syntes JEG! Men ikea brillen passer vildt godt til dig 😊✌🏼 Hilsen optikeren 🤓

  • Reply
    Joan
    13. december 2018 at 19:05

    Jeg ville have elsket at se dig i flere briller ala nr 5, bare i fx mørk, for syntes 1-4 var rimeligt ens med det runde stel, og syntes faktisk de runde stel går for langt ned over kinderne, og umiddelbart syntes jeg det sidste gennemsigtig stel er så meget pænere til dig☺️
    Men det er så giga svært at vælge briller og selvom jeg er vilde med mine firkantede har jeg valgt et par runde som solbriller (også med styrke i)… Og tænker når økonomien tillader det, skal jeg da have et par briller mere med knald på, til andet end hverdag🙈
    Men kan næsten fornemme på dig at rundt, og lidt større stel et det du er mest til 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:47

      Du har ret, Joan! Det er super svært at vælge!
      Årh ja, solbriller er jo også noget man kan have styrke i! Det har jeg ikke engang skænket en tanke! 😀
      Det må være en ting jeg har til gode, til sommer: at finde en pæn solbrille. Jeg har nogle, men der er altså ikke styrke i.
      KH!

  • Reply
    Pernille H
    13. december 2018 at 20:16

    Jeg hælder mest til arbejdsbrillen, men jeg kunne også godt have tænkt mig at se dig med nogle lidt mere kantede briller for at være ærlig.

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:45

      Jamen det er sjovt, for jeg prøvede nogle og jeg synes ikke de klæder mit ansigt. For ” forsøgets ” skyld burde jeg måske havde prøvet nogle, der var helt kantede, men på den anden side skulle jeg også vælge 5 ud, som jeg tænkte kunne være potentielle favoritter og det jeg stod med til sidst, da jeg prøvede og prøvede i butikken, var altså disse former/typer 🙂

  • Reply
    Anne
    13. december 2018 at 20:43

    Jeg synes, at du generelt er enormt god med briller – den runde form klæder dit ansigt 🙂
    Jeg har stemt på IKEA brillen. Men kunne også godt li Jespers valg og den helt sorte runde. Måske var den lidt markant, men det går godt til håret.
    Jeg tror, at du bliver mega fin lige meget hvad!

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:45

      Tak, Anne! 😀
      Den “Jespers valg” er virkelig også en jeg er faldet for efter den kom hjem!

  • Reply
    Caroline
    13. december 2018 at 21:41

    I min mening skal det klart være nr. 1 eller 2! De klæder dig så godt! Nr. 2 er mørke, men jeg synes absolut ikke de er for mørke – især ikke når du er mørkhåret (sådan nu) 😉 Jeg vil faktisk sige: TAG BEGGE TO! Jeg tror du vil blive glad for at have lidt at skifte imellem alt efter lejligheden 😊 Og ellers, så gå med din mavefornemmelse!

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:43

      Tak for dit input, Caroline! 😀 Jeg har det på samme måde som dig, ift. favoritterne.. eller det skifter. Ikea-brillen (1) er min nr. 1 og så er på-job-brillen (2) oftest den jeg føler lander på en anden plads… men det er igen fordi jeg ikke er så skrækkeligt modig. Den ER mørk (klart, den er jo sort), men den er også mat, hvilket jeg synes gør at den ikke er FOR mørk. Giver det mening? 😀

  • Reply
    Julia Mathiasen
    13. december 2018 at 23:33

    Elsker IKEA-brillen 😍

    • Reply
      Nutidensmor
      15. december 2018 at 21:41

      Også jeg! 😀

  • Reply
    Mikael Burlev
    22. december 2018 at 9:47

    Det var da nogen kedelige briller, kunne du ikke finde nogen der trak dig lidt ud fra mængden

  • Reply
    susanne dea
    26. december 2018 at 11:21

    Ikea brillen passer fint i form og farve. Arbejdsbrillen og favoritbrillen går meget langt ned under øjnene og “overtager” lidt dit ansigt. Den gennemsigtige matcher ikke rigtig din hud synes jeg.

Skriv et svar