Bar’ rolig, det’ bar’ e.coli

Bar’ rolig, det’ bar’ e.coli.

Dét sagde Jesper ret muntert, da vi var til julehygge hjemme hos min far og den side af min familie, efter jeg endnu engang tog mig til maven og sagde et lille piv.

Det er nemlig således, at jeg i dag har ret så ondt i maven. Jeg er også virkelig dvask i betrækket og hvis jeg skal sige det ligeud, så er det fordi jeg rendt en del frem og tilbage mellem seng og toilet i nat, altimens Augusta og Jesper trygt lå og sov.

Og hvorfor render jeg så sådan på toilet, som var jeg noget utæt? Hvad er der hændt i Kolding? Jamen det vil jeg da gerne dele, for jeg erkender gerne min lyst til at chokere – og at jeg er gevaldigt og godt og grundig klam 😉

I går skete det nemlig at jeg sad på toilettet. Altså sådan ovenpå det lukkede bræt. Der sad jeg viklet ind i min dyne, fordi det var koldt. Jeg børstede tænder, medens jeg sad ned der. Jeg står kun op, hvis det er højest nødvendigt, hvilket kan ses på min popo, som er blevet flad med årerne.

Jesper kommer ud, også for at børste tænder, og finder mig siddende (ovenpå) toilettet med dyne. Og se dét synes han er ulækkert. Det overrasker mig egentlig ikke, at han mener det. Det synes mange andre mennesker sikkert også, men det synes jeg virkelig ikke. Jesper er virkelig også ordentlig på den front og er bakterieforskrækket – men altså, ikke i sådan en grad at man kan kalde det sygeligt. Men jeg synes sgu han er sart og dét er da meget sjovt at stikke til.

Og det sagde jeg til ham!

At han er sart, altså.

Og her kan du altså tro jeg ellers skulle vise mig. Både pointere præcis hvor sart Jesper er, men samtidig også hvor helt vildt usart jeg er.

Først drillede jeg ham sprogligt: “jamen hvordan ville du have det, hvis jeg slikkede på håndtaget?!!”

Og ja, jeg kan sgu lige så godt springe over alt det andet, for det ender med at jeg står (granvoksen kvinde) og slikker på dørhåndtaget.

Jeg kan godt se det måske bliver svært at forklare hvad der fik mig til det, men Jespers voldsomme brækreflekser på mine beskrivelser af potentielle handlinger – og så det sjoveste: handlinger! var altså noget der næsten fik mig til at tisse i dynen af grin. Både hans lyd og komiske udtryk, når han forsøgte at holde bræk tilbage.

Mig, der står med krydsede ben, indpakket i dyne, sekunder fra at tisse på gulvet, midt i grineanfald og ham, der laver bræklyde.

Se dét var altså en perfekt (og ny skal jeg skynde mig at sige!) måde at holde 22. december på.

Og så pyt med at jeg fik dårlig mave og sad på toilettet det meste af natten.

Om det så var af slikken på dørhåndtage, eller ved at jeg rørte wc’ets skyl-ud knap, for efter at stikke fingeren i munden lige efter, mens jeg kiggede Jesper dyyyyybt i øjnene, ved jeg ikke, men sjovt var det. Og også det værd.

Han siger han stadig synes jeg er dejlig, selvom jeg er fåkking klam.. Men jeg håber nu heller ikke dit billede af mig er ødelagt 😉

Læs også

8 Kommentarer

  • Reply
    Michelle
    23. december 2018 at 20:14

    Jeg eeeelsker det! ? I er så sjove og gode sammen.
    Jeg har en eks, der synes det værste i hele verden var at spise mad ude på toilettet…. siden jeg fandt ud af det, gik jeg tit ud og spiste foran ham på toilettet – for jeg skulle da vise ham, hvor openminded jeg var ? jeg blev heldigvis ikke syg, men forholdet varede ikke længe. Om det var mit gnaskeri eller andet han fik nok af, skal jeg ikke kunne sige ??

  • Reply
    Lene
    23. december 2018 at 20:58

    Hold kæft, det er sjovt!!! ??????

  • Reply
    Pernille Romme
    23. december 2018 at 21:15

    Åh det er sjovt og SÅ meget mig .. kan stadig få min mand til at se forfærdet ud i afsky over mine udtalelser og handlinger .. vi har været sammen i 13-14 år ?? oooog jeg har kronisk blødende tarmbetændelse (CU), så tager sgu hatten af for hans sarte sjæl holder til dét oveni min syge humor ?

  • Reply
    Mette
    23. december 2018 at 21:35

    FUCK det er sjovt ?
    Jeg er 100% enig med Jesper så er det er ret sjovt at se det fra din vinkel ?
    Glædelig jul og tak for et godt grin ???

  • Reply
    Maria
    23. december 2018 at 21:54

    Godt du lige får markeret dig i jeres “nye” forhold ???????❤️

  • Reply
    Nanna
    23. december 2018 at 21:54

    Hahaha, min kæreste og jeg har generelt et grimt og meget bramfrit sprog overfor hinanden, men når det omhandler toiletbesøg er han simpelthen overraskende sart. Jeg synes det er så sjovt at køre på, så man hører mig ofte sige ting som: ”ej jeg tror jeg skal SKIDE. jeg har så meget luft i maven og det sidder bare og presser på tarmen. Jeg magter bare næsten ikke hvis det gør ondt i min hæmoride” ?

  • Reply
    Therese
    23. december 2018 at 22:40

    Ha ha ha ha det er f…sjovt!!! Ej det er simpelthen det sjoveste jeg har læst til dato ha ha ha

  • Reply
    Rune
    24. december 2018 at 0:58

    Ahhhhhh, det vel bare julemave!!!!

Skriv et svar