UH! LAD OS LAVE EN LISTE!

Reklame

Jeg elsker lister. 
Jeg er blogger. 
De to ting hører sammen, gør de ikke? 
Det gør de tiværtifaller herinde jo 😉 

Malaco har sørme sponsoreret dette indlæg, for at fejre deres slik (jeps, velkommen til SLIKSAMARBEJDE! OPTUR!) nu også fåes i to udgaver, som er sukkerreduceret med 30%. Jeg er – om nogen – ikke sukkerforskrækket, så det her kommer altså ikke til at være argumenter for hvorfor du skal vælge slik, som indeholder mindre sukker, men de har givet mig udfordringen med at finde på ting, hvor det ville være optur, hvis der var 30% mindre af det. 
(For mig er det forresten bare giga-vigtigt at slik smager af slik og den test består det til UG, det må jeg sige) 

Ej hvor ville jeg ønske der var 30% mindre/færre..

Nullermænder i mit hjem!

Arh, var den for let sluppet? 

Der burde nok bare blive støvsuget 30% oftere, end der gør.

Yndigt porcelæn i Jespers vitrineskabe!

Ha! Jeg håber ikke han læser med *krydser fingre*. 
Nu tænker du måske: “porcelæn.. hvad er problemet, Johanne?” 
Jamen det handler egentlig om at han har RIGTIG meget porcelæn (den der dyre slags, som man samler på, du ved) og en eller anden dag skal vi flytte sammen og selvom det selvfølgelig er dejligt at kunne servere mad på noget andet, end paptallerkner, så får vi aldrig besøg af 80 mennesker på samme tid. Det håber jeg i hvertfald ikke. 

#RoyalCopenhagen #SåTragiKomisk 

Dage i februar!

Arh, lad være med at tænke mere over dén. Der ER få dage i februar i forvejen og færre dage ville heller ikke bringe foråret tættere på, men jeg synes jeg sidder lidt for ofte og kigger ud af et vindue, hvor det stormer, så det brager udenfor. Det er ikke længe siden jeg var plask våd og SUPER kold, da jeg kom hjem… 

Kort sagt: jeg har bare brug for at sige at jeg glæder mig til foråret. Det var det.

Hårelastik- og strømpetyve!

Jeg ved de findes. Jeg mangler hele tiden hårelastikker og makkeren til strømper. Det er egentlig det jeg føler jeg klatshopper mest. Hvor bliver de af??

De der lakridser i slikblandingerne!

Undskyld, Malaco. 
Altså dem til højre – ikke dem til venstre, dem ELSKER jeg. Jeg ved faktisk ikke hvad forskellen er, men jeg ved at bunken til højre er Jespers og Augustas.

Det er vel egentlig målet, at finde en kæreste der ikke har samme favoritter, som en selv?

Dage hvor jeg tisser (en smule) i bukserne!

Nu blev det personligt. Selv tak for den information. 
Det skal så siges at jeg har købt sådan en dims man kan træne sit underliv med (på en fræk side, som bliver ved med at sende mig nyhedsbreve, som man ikke skal åbne, når man har sin computer på storskærm, til et møde, fordi de hedder Sinful og de har fantasifulde tekster i emnefeltet). 

Okay, så jeg har faktisk et nytårsforsæt i 2019!

Beskeder på Intra!

Det var det. Den tror jeg de fleste forstår. Ik?

Junk i mine indbakker!

Ja, jeg har tre mails, som jeg bruger dagligt, hvilket ikke gør sagen bedre, men for søren hvor får jeg meget junk. Jeg kan også fortælle dig, at med det samme man laver et CVR (altså et firma), så er der virksomheder der mener at ALT er relevant for mig. Godt forsøg, men jeg har ikke interesse i at få en mail for hver eneste pressemeddelelse du laver om dit hotel i Thailand! I DID NOT SIGN UP FOR THAT. 
Men i det mindste! I det mindste vinder jeg ofte flere millioner, fordi jeg har en afdød grandonkel, som jeg ikke kendte til. Jeg skal huske at have svaret de typer, så de kan få overført min store arv. 

PS. Jeg flytter muligvis til Bali, hvis alt går godt.

Tilbud, der ikke er tilbud!

Ja, måske det bare er mig, der tit bliver fristet af gule skilte og fremhævede prismærker, men når jeg ser et skilt, hvor der står TILBUD, i mit supermarked, så regner jeg med at det er fordi der er penge at spare. I hvert fald nok til at det var det værd at lave skiltet og sætte det på den lille stålrække på reolen, som jeg ikke ved hvad hedder.
DET TÆLLER IKKE, NÅR MAN KAN SPARE 1,5 KR., SOM JEG SÅ I DAG! DET GØR DET ALTSÅ IKKE. 
*Caps-lock sluppet*

Bekymringer!

Arh, den er dum. Den skal jo være på 100%.
100% færre bekymringer, når det handler om ens børn, familie, økonomi, job.. and so and so and so on.

Dick pics i indbakken!

Jeg kan se at det er et voldsomt stort problem, med dick pics i indbakken hos kendte, instagrammere og sådan.

Jeg synes selv det er SÅ morsomt, men altså, jeg støtter op om at det skal stoppe. Jeg kan godt se det er meget, men for filan hvor er det også en oplevelse at åbne en besked og så er der bare en penis midt på skærmen. Har engang spyttet en kæmpe slurk Cola ud på min telefon, fordi jeg flækkede af grin. De ser jo mærkelige ud, de klepperter.

Men stop. Nu kan man jo sende bøder til dem der gør det, skal jeg da lige være sød at nævne.

Dage med PMS!

Bliver det kedeligt nu? Det er bare som om at når jeg laver denne liste, så synes jeg lidt det bliver en form for ønskeliste og tænk nu hvis universet ville opfylde dem og jeg glemte ting som PMS. 
DØD OVER PMS.

Fristende overspringshandlinger!

Det bringer mig også til: har du set den TED-talk, der handler om procrastination – at udsætte ting? Ja, jeg synes selv jeg lyder klog, når jeg refererer til en TED-talk, men det er altså en virkelig god en af slagsen! Du kan bare google TED-talk og procrastination og fortæl mig så lige om du også har en lille abe bag roret 😉 

Jeg tror aldrig mit hjem har været så rent, som da jeg skrev bachelor. Jesus hvor fik jeg afkalket alt, sorteret kælderrum, organiseret undertøjsskuffen og selv afrimet fryseren. Ting der mærkelig nok føltes super vigtige og som her-og-nu aktuelle gøremål.

Der er selvfølgelig rigtig mange ting vi kunne ønske der var 30% mindre af, altså reelt vigtige emner, men jeg har forsøgt at gøre det let og humoristisk, uden det skulle blive for tungt.

Hvis du er en slikmås som jeg, så prøv lige det nye Malaco af. For mig at se er det mere end godkendt. SÆRLIGT vingummierne og kattene. Der er jo lidt mindre sukker i de poser her, måske er det noget du altid går efter, måske ikke, men jeg kan ikke smage at der skulle være mindre sukker i og dét synes jeg sgu er en ret så god ting 🙂 Godt gået, Malaco, I must say 🙂 

Og hvis du tænker: hvad handler billedet om, så er det en lille ekstra: gid det ikke altid gik galt, når jeg er i køkkenet.. bare 30% færre uheld, tak 😀

Så i den tråd: er der noget du ville ønske der var 30% mindre (eller færre) af? Lad mig se din liste!

KH! Johanne

Læs også

10 Kommentarer

  • Reply
    Venterpaavin
    18. februar 2019 at 17:49

    Regnvejrsdage, søvnløse nætter, udgifter til kedelige voksenudgifter, tomme øl og weekendvagter✌??

    – K

    • Reply
      Nutidensmor
      19. februar 2019 at 12:10

      Årh ja, enig med all that! Særligt voksenudgifter..jesus hvor jeg dog hader forsikringer (og der er jo mange!! Livs-, ansvars-, indbo-, syge- osv. osv.!) ÅRH! Og licens…

  • Reply
    Trine
    18. februar 2019 at 18:04

    30% mindre af min mad, der brændte på eller ikke blev som det skulle…
    Og helt enig i den med lakridserne… Ud til højre med de der mystiske ligegyldige rør, og flere af dem, der smager af noget 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      19. februar 2019 at 12:09

      HAHA! Dér er vi enige så! Det er bare rart at have én, der spiser dem, så de ikke ender i en skål i skabet 😀

  • Reply
    Julie
    18. februar 2019 at 19:26

    Opvågninger fra børnenes (især babyens) side om natten.. det kunne jeg godt undvære..

    • Reply
      Nutidensmor
      19. februar 2019 at 12:08

      Dét kan jeg godt forstå. Det er også uudholdeligt! Med Augusta var det sværeste, at det var uforudsigeligt, så selv de nætter hun sov nogenlunde, sov jeg let, fordi jeg frygtede hun ville vågne <3

  • Reply
    Charlotte
    18. februar 2019 at 20:25

    Gæld, regnvejr, arbejdsdage på en uge, nedsmeltninger hos min datter 😀

    • Reply
      Nutidensmor
      19. februar 2019 at 12:08

      Yes. Yes yes yes!

  • Reply
    Sofie
    19. februar 2019 at 21:03

    Hyldeforkanter ( hedder de dimser, prisen sidder på i supermarkedet 😉 )

    • Reply
      Nutidensmor
      19. februar 2019 at 21:28

      Du er et geni! TAK!

Skriv et svar