SÅ ER DER KOMMET ANDRE BOLLER PÅ SUPPEN

Reklame for Aarstiderne

Tiden med fast føde. Det er sjovt, men årh hvor havde jeg glædet mig meget til at det bette blonde væsen skulle sidde der med en ske i hånden og klaske grød på alle flader. Og jeg må sgu erkende at nu jeg ikke helt er klar over hvor mine mange ambitioner og ikke mindst overskud kom fra, til at lave alt (!) fra bunden, men det gjorde jeg altså (ALT!) og med stor stolthed. 

Det overrasker mig, både fordi jeg ikke er synderligt madlavningsinteresseret (mildest talt, men det ved du nok med alle mine frustrerede stories fra køkkenet og supermarkeder) og så var jeg jo på en måde single mor, så jeg havde da nok om ørerne. Eller single mor og single mor, hvordan skal jeg forklare det Augustas far og jeg boede hver for sig, da hun blev født og i den første periode, men han overnattede, så de kunne være sammen. Det var slet ikke meningen vi to sådan skulle prøve at finde sammen, som par, men det skete ligesom bare på et tidspunkt, som den slags nu engang sker af sig selv. Men nok om dét. 

Nå, men jeg vimsede rundt i min lille lejlighed hele min barsel og lavede grød, mos, mad, pillede, skrællede, kogte og frøs ned. Alt øko, alt i små fine beholdere med skilte på. Jeg kørte et freaking godt system og jeg følte kæmpe stolthed over at lave alt det, selv. 

Ja, jeg vil sgu sige at der virkelig var system, jeg var endda sådan en, der tog billeder af den bettes mad og lagde fotos op i vores online mødregruppe, som “inspiration” til de smås snacktallerken – som om banan på bondegrød var banebrydende, haha. 

Jesus. Nej, jeg dømmer overhovedet ikke jer, der er som jeg var, men det er altså meget ulig mig og jeg ved sgu ikke hvad der skete for mig i den periode 🙂 Hele det her grød og mos-show var lige det jeg kunne overskue, men når det så kom til alt anden madlavning derfra.. ja.. dét er ikke min stærke side. 

Da jeg blev mor var jeg 24 år og selvom jeg har boet ude siden jeg var 18 år har det aldrig grebet mig, det med at lave mad. Eller lad mig nok nærmere sige det sådan her: jeg har aldrig interesseret mig for det og det handler vel nok også om at jeg ikke har følt et flair og sådan er det skam også i dag. Og med undtagelse af da jeg havde nybagt-mor-hjerne, har jeg ellers aldrig været god til at finde på.
Min hjerne falder i søvn, hvis jeg skal lave madplan.

Men nu har jeg prøvet noget nyt. Det er også dét det her indlæg handler om. Hvis du har fulgt med på story har du måske set at jeg har prøvet Aarstidernes måltidskasser. Det var svært at vælge, men jeg har prøvet to forskellige slags kasser: livretter og børnefamiliekassen, leveret til min dør, hvilket er den vildeste oplevelse. Det er jo en kasse med alt man skal bruge! Haha, ja, det er nyt for mig, så bær over for min begejstring, hvis du er fast bruger af måltidskasser. 

Jeg ved ikke hvordan du/I gør det i hverdagen? 
Er jeg den eneste der normalt kører sådan 4-5 basisretter? 

Det er dem jeg ved ryger ned, som jeg ved hvordan man laver og som jeg ved hvad jeg skal købe ind til. Og når det så er sagt er det ting der ikke kræver det store indkøb. 
Augusta spiser ikke alt, og har sine præferencer, ligesom voksne. Hun er ret småtspisende, fordi hun spiser rigtig meget til frokost og indimellem uforudsigelig med hvad hun lige bryder sig om.
Én dag kan hun spise 3 æbler, ugen efter siger hun at hun aldrig har kunnet lide æbler.
Typisk børn, ikke?!

Jeg synes bare ikke det er særligt spændende at kokkere for hende, blandt andet fordi jeg ikke ved hvordan det bliver modtaget. Der er jo også blot mig selv og en lille smagsdommer. Jeg kan have lyst til lækre retter med persille ovenpå, stegte kikærter og interessante dressinger, men jeg ved ikkedet er ikke morsomt at købe ind til de specifikke ting og knokle derude i det lille brune køkken, for at lave mad til 1 1/2 menneske (ja, jeg tæller hende som et halvt menneske 🙂 don’t judge, det er i forhold til portion størrelse) som kun 1 menneske spiser. Mig selv. 
Og hvad så med resten af den persille? Og resten af kikærtedåsen? 
Jeg må altså være ærlig og sige at det sjældent bliver brugt. Jeg er flov over mængden af madspild hjemme hos mig, men den er der, fordi jeg ikke er fantasifuld nok til at planlægge mig ud af hvad jeg skal lave med resterne. 
Det kan da ikke kun være mig, der har det således? 

Det er hverdagsluksus, de her måltidskasser, det er der ingen tvivl om. 
Noget andet jeg ikke er i tvivl om er, at det fungerer rigtig godt til mig. Det fungerer naturligvis ikke kun godt for folk som mig, der er kørt træt i madlavningsræset, men vel også for dig, hvis du gerne vil gøre det lidt nemmere og dig der gerne vil forsøge med ny mad, nogle nye, spændende retter. Begge dele er da en luksusting, men det fejler da intet at forkæle sig selv og familien med, hvis man har muligheden for det.
Jeg ser det så også som en effektivisering af tid, at sådan få leveret en hel kasse til døren med ingredienser til aftensmaden, så alt ligesom er klar. Jeg kan selv godt finde tid til at handle, men det er alt det andet, som jeg gerne vil undvære.

Jeg har prøvet kasser til både tre dage og til fire dage og wow, ja, dig der har prøvet måltidskasser før må kende det, det er virkelig fedt: “Nå, jamen så er der tjek på det. Alt er deri! Aastiderne siger vi skal have kylling i flødesovs med grønt, tomat/persille drys og ris  – SUPER” 

Augusta synes det er spændende, men det er jo nyt for hende også, men jeg har været positivt overrasket over at se hvad hun tager imod, for hun smager på det hele og har spist ting, som jeg ikke har set hende spise før. Hun skal være mæt, det er klart, men hun er ikke den store grovæder til aftensmaden, så for mig handler det virkelig også bare om at hun skal se en masse spændende mad, hun skal se sin mor spise andet, end pita (selvom der ikke er noget galt med pita) og så vil jeg også bare gerne have, at hun husker vores hjem som et sted, hvor hun blev præsenteret for mere, end 4-5 retter. Og jeg vil altså også gerne have noget andet, end de 4-5 retter!! 😀 Jesper bor her jo ikke, men til den tid regner jeg med han tager teten i køkkenet.

Hvis DU gerne vil prøve Aarstiderne kan du lige så godt bruge koden JOHANNE, der giver dig -15% rabat på din første måltidskasse, hvis du opretter abonnement. Så kan du prøve det, men der er altså ikke nogen binding må jeg hellere lige få nævnt. 

Når alt det så er sagt, så håber jeg på at lidt succesoplevelser i køkkenet kan gøre at jeg får blod på tanden for at være lidt mere fantasifuld de andre dage i ugen.. men på den anden sige, hvis jeg ikke bliver det, så går det nok med rugbrød, risengrød og de andre basisretter, nu da der har været tre spændende (måltidskasse)dage inden 😀 Jeg håber lidt på at jeg bliver bedre, at det bliver sjovt – igen, men hvem ved, det er nok på den lange bane det skulle komme så. 

Og jeg ved det måske lyder som en bloggerkliché, at skrive det her i et indlæg, hvori der er et samarbejde, men jeg mener det i ramme alvor: jeg kommer til at bestille Aarstiderne på den anden side. Jeg er heldig, jeg har en levering mere, end den jeg fik i forgårs, for jeg skal lige holde de to slags kasser endeligt op mod hinanden, og derefter bestiller jeg igen. Jesper får selv veganerkassen, så jeg får heldigvis glæde af Aarstiderne når jeg er i Aarhus og indimellem når jeg besøger Kolding, så på den måde er jeg da en heldig rad må man sige. 

Nå, men fortæl mig om dit forhold til madlavning!


Er du glad for det? Har du altid været det, eller er det noget der på magisk vis kom ved fødslen af børn? 
Eller er du lidt som mig? Eller noget tredje? 

Har du prøvet måltidskasser? Aarstiderne evt.? 

KH. Johanne

Læs også

20 Kommentarer

  • Reply
    Karina
    20. februar 2019 at 12:09

    Hej Johanne
    Hvor sjovt?.. det dér er fuldstændig mig og en beskrivelse af mit liv,i forhold til madlavning!
    Det er jo totalt minus-interessant, og min hjerne stopper også med at fungere, allerede når jeg skal finde på, hvad der skal spises. Og efter jeg blev skilt, kunne jeg aldrig drømme om at lave mad til mig selv, når mine børn er hos deres far??. Så står den på rugbrød, boller, havregryn osv?

    • Reply
      Nutidensmor
      20. februar 2019 at 13:06

      Ej hvor er det morsomt, Karina 😀 Vi er mad-twins! Dejligt at høre jeg ikke er den eneste.. kan til tider føle mig helt unormal, at jeg ikke kan sammensætte og købe ind til et almindeligt aftensmåltid 😀

  • Reply
    Lea
    20. februar 2019 at 13:32

    Jeg får sommetider stress over at jeg ikke ville kunne lave en julemiddag. Hvad fanden skal jeg gøre når min datter er sprog skal hjem til jul? Jeg aner ikke hvordan man laver mad og det siger mig absolut INTET. Ville jo gerne hun kunne komme hjem og få god mad når hun flytter hjemmefra….. Det kommer bare ikke til at ske. Det kanjeg Godthåbs det stramt over…. nå men….Jeg får måltidskasser fra ret nemt. Så får vi da i det mindste bare lidt varieret mad. Min datter er 3 år, og må hellere gøre end indsats så hun ikke kun lever af pasta, rugbrød og Makrelsalat. ?‍♀️?‍♀️?‍♀️?‍♀️

  • Reply
    Julie
    20. februar 2019 at 13:32

    Jeg er god til at lave mad hvis jeg selv skal sige det, men nøj hvor jeg bare ikke rigtigt gider og er dårlig til at lave nye ting for mit barn gider jo sikkert alligevel ikke spise det. Så jeg elsker måltidkasser, så får vi ny mad og inspiration. Har en uge med retnemt og en med aartiderne om måneden og så må jeg selv finde på resten. ?

    • Reply
      Nutidensmor
      20. februar 2019 at 14:59

      Det lyder sgu lækkert, Julie! Så er man da sikret i at der indimellem kommer noget nyt, at nogen har sørget for at I får noget, som er lavet på en lidt anden måde, end I selv ville. Eller bare noget så enkelt, som noget andet tilbehør! Vi fik f.eks. fiskefileter den anden dag (nyt for mig at lave, men sikkert ikke for så mange andre), men der fik vi raita, kogte kartofler og råkost med appelsin til. Dét havde jeg ikke valgt, men det var virkelig godt – og bedre, end det jeg havde sjusket mig frem til selv 😀 (..måske bare et stykke rugbrød, haha)

      • Reply
        Nutidensmor
        20. februar 2019 at 15:00

        Og yes, kender det med at man ikke vil lave noget, som man mistænker barnet ikke vil spise 😛
        Men Augusta overrasker mig disse dage!

  • Reply
    Lea
    20. februar 2019 at 13:34

    Jeg får sommetider stress over at jeg ikke ville kunne lave en julemiddag. Hvad fanden skal jeg gøre når min datter er stor og skal hjem til jul? Jeg aner ikke hvordan man laver mad og det siger mig absolut INTET. Ville jo gerne hun kunne komme hjem og få god mad når hun flytter hjemmefra….. Det kommer bare ikke til at ske. Det kan jeg godt få det stramt over…. nå men….Jeg får måltidskasser fra ret nemt. Så får vi da i det mindste bare lidt varieret mad. Min datter er 3 år, og må hellere gøre en indsats så hun ikke kun lever af pasta, rugbrød og Makrelsalat

    • Reply
      Nutidensmor
      20. februar 2019 at 15:03

      JA! Sådan har jeg det også!
      Min løsning blev at finde en kæreste, der er god i et køkken 😀
      Jeg ville da ønske, at jeg pludselig kunne få flair -og interesse- for at lave mad, men sådan bliver det nok aldrig. Jo, jeg får måske flere evner, af at øve mig, men så skal jeg jo også udfordres med nogle nye opskrifter.
      Jeg er sikker på din datter nok skal gro og blive en helt normal voksen, der spiser andet, end pasta og makrel 😉

  • Reply
    Trine Matthiesen
    20. februar 2019 at 13:47

    Jeg er god til at lave maf og kan godt lide det. Vi laver for det meste madplan til en uge herhjemme. Men ind imellem går min hjerne også fuldstændig i stå!! Så kan den kun tænke pasta & kødsovs!! Har overvejet Aarstiderne – for at få inspiration – og hverdagen til at blive meget nemmere!! Nogen gange er det sgu lidt stressende.

    • Reply
      Nutidensmor
      20. februar 2019 at 14:56

      True that – og kedelig jo! Pasta/kødsovs er også en af mine go-to – og selvom der jo intet er galt i dén ret, så handler det også om at jeg laver den på samme måde HVER gang 😀 Jeg kan ikke nytænke mine basisretter 😀

  • Reply
    Lykke
    20. februar 2019 at 14:07

    Vi er egentlig ret ok til at lave mad herhjemme. Men synes det er svært at finde på så man ikke kører i ring med det samme konstant. Og tiden er bare så knap når man kommer sent hjem fra job og skal nå at lave en masse fra bunden. Hvis økonomien var til det tror jeg også jeg ville hoppe på de måltidskasser der.

    • Reply
      Nutidensmor
      20. februar 2019 at 14:55

      Det er klart, det er hverdagens udfordringer, det her med at have tid nok. Heldigvis er der også noget der hedder rester – det kører vi også en del herhjemme, for det er så herligt nemt at varme op 🙂

  • Reply
    Ann
    20. februar 2019 at 19:00

    Du er så ærlig. Dejligt. ?
    Jeg er uddannet kok ?
    Men derfor er det ikke altid jeg synes det er sjovt at, lave mad.
    Men min kommende mand, er en skat til at, hjælpe og Vi skiftes meget til det mad.
    Han er bedre til at, finde på nye retter hvor jeg laver dem Vi “ved barnet på 8 vil ha” ?

    • Reply
      Nutidensmor
      25. februar 2019 at 20:46

      Se dét er en god idé, det med at skiftes. Måske er der mange hjem, hvor der fast er en der står for det? Hvis man uge ud og uge ind skal finde på noget, så kan man da godt løbe tør for motivation og ideer 😀
      (Håber ALDRIG Jesper vil bytte roller, til når vi engang flytter sammen!)

  • Reply
    Katrine
    20. februar 2019 at 19:44

    Altså jeg er ekspert i at købe færdiglavet grød. ??‍♀️ Og så er jeg mester i at lave spaghetti med kødsovs og lasagne. Længe leve Knorr. Orker jeg så laver jeg det fra bunden. Men for filan altså, med en baby på 7 mdr og er det sgu bare nemmere lige hurtig at blande pulver, mælk og i ovn og voila så er der serveret. Den 5 årige kan alligevel ikke smage forskel ? vi kører så de samme retter næsten hver uge, opfindsomheden er ikke stor ? har dog flottet mig når jeg laver babys mos fra bunden. Men det er nu også nemt ??‍♀️?

    • Reply
      Nutidensmor
      25. februar 2019 at 20:47

      Det er da også en god til at være ekspert i 😀 Ingen fingre herfra mig af: de nemme løsninger er herlige! <3

  • Reply
    Maria
    20. februar 2019 at 20:53

    Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg er vist også ganske god til det.
    Men jeg er totalt ideforladt! En lang overgang kørte vi fast rotation mellem pasta med kødsovs, frikadeller, koteletter og pita. Snork! Bevares, mand og datter klager ikke, men det er da håbløst uinteressant at lave det samme hver eneste uge.
    Så vi laver madplan hver uge, søndag eftermiddag handler jeg stort ind til hele ugen, og så skal mindst én dag om ugen være noget nyt og anderledes. Så jeg trawler madblogs og insta for inspiration, og det har indtil videre været super lækkert!
    Selv min stokkonservative slagtermand synes det er spændende at blive udfordret, selvom der ikke altid er den mængde kød i som han ville mene var passende. ? Og lillepigen på 9 mdr ser ud som om mor har lavet hendes livret hver eneste dag, så det er jo en fornøjelse at lave mad til sådan en modtagelse. ?
    Herhjemme bliver alt mad til den lille for øvrigt også lavet fra bunden, det har resulteret i, at det eneste hun ikke vil spise er færdigmad på glas/pose. ?

    • Reply
      Nutidensmor
      25. februar 2019 at 20:45

      Det lyder til du er go’, Maria! Det er da noget af det blogs kan: det her med at levere gratis opskrifter og inspiration. Det er i hvert fald noget af det jeg hører meget, at blogs bliver brugt til at lave madplaner!
      Fedt I har fundet en måde at skyde lidt ideer ind til hverdagen, for jeg er jo også mega idéforladt, så jeg kender det. Selvom det lyder du kan lidt flere retter, end jeg 😀 Aner ikke hvad jeg skulle gøre med en kortelet!

  • Reply
    Camilla
    21. februar 2019 at 8:44

    Jeg kan “rætti’” godt lide at lave mad, både med og uden opskrifter. Jeg har en kæreste, der heldigvis også elsker at lave mad, og vi bruger lang tid fredag eller lørdag aften (wuhuu, det vilde liv med børn ?) på at lave madplan til ugen, der kommer, da vi spiser efter LCHF-principperne. Vi “internet-traver” Madbandittens hjemmeside tynd, for hun har nogle vildt lækre opskrifter, både hvis man lever efter LCHF og ikke gør. ???

    • Reply
      Nutidensmor
      25. februar 2019 at 20:47

      Jamen GO FOR IT 😀 Whatever rocks your boat, som man siger 😀 Lækkert! 😀 Gid det var mig der havde samme entusiasme 😀

Skriv et svar