SNOT IT UP!

Ingen brokkeret her

Da jeg i morges vågnede med det tunge hoved, den ømme hals, øjnene der har den her mærkelig kløende og samtidig lidt tørre fornemmelse og en næse der er stoppet til – igen – tænkte jeg: nu er der sgu anledning til at lave et bette blogindlæg om at undertegnede er syg.

Sympati-tid!
Se mig!

Jeg er småsyg.

Like the rest of the fucking world!

Men jeg laver lige en kovending, hvis jeg da overhovedet kan bruge det udtryk, for jeg vil egentlig hellere tale om hvor heldig jeg er.

Og om de her fine øreringe jeg købte i går. For de er da freaking fine!

suck it up, tænker jeg til mig selv. Jeg er nemlig skide heldig, at du ved det. Jeg er praktisk talt nærmest aldrig lagt ned med sygdom og jeg ved ikke om Augusta og jeg begge er født under heldige stjerner, men vi er raske, når I er syge. Altså for mit vedkommende er disse dage en undtagelse, men ellers slipper vi. Godt immunforsvar? Sikkert, men det er ikke noget jeg tror jeg er skyld i. Pånær hvis den helt store immunforsvarsopbygger er alt for megen energidrik, reality og for få timers søvn (selvforskyldt forresten – jeg er dårlig til at gå i seng).
Sidst Augusta var syg var.. ja, hvis jeg husker rigtigt er det små 2,5 år siden. Dengang havde hun skoldkopper.
Jeg var syg omkring julen 2017.

Så altså.. vi er pisse heldige. Jeg har ingen brokkeret her.
(Selvom jeg da kan få lys til at storie mit pludselige massive forbrug af the og vitaminpiller, as if det hjælper)
Jeg fik influenzavaccinationen da jeg var gravid med Augusta (i 2012) og her igen sidst i 2018, men jeg kan virkelig ikke sige om det er den der har været min gode ven disse år.

Dét skal du så også vide, hvis du har små børn, er gravid eller tænker du en en dag skal være det: det er altså ikke ALLE der har sygt barn hele tiden. Ja ja, der er virkelig mange der har og al sympati herfra venner, det er freaking hårdt at være hjemme med et sygt barn, det gør ondt i hjertet, når de små har feber og barnets sygedage og arbejde er svært at balancere – meeeen det er ikke alle børn, der ofte er syge. Bar’ så du ve’d.

Da jeg havde fået min røv ud af sengen i morges, hvilket den skulle (for på arbejde skal den skam også) trak jeg mine nye øreringe gennem mine ørerhuller. Altså ikke dem jeg lytter med, selvfølgelig dem jeg fik skudt som 6-årig i Vericenteret. De er fra mærket Boii. Øreringene altså. De er åbenbart typer uden hjemmeside, men de er vidst på Instagram, hvis du skal lure videre.

Jeg hørte i går, at det kan påvirke humøret positiv, at gå i farverigt tøj og selvom det HELT SIKKERT er noget pjat, så sprang jeg også, som den lemming jeg er, i den guleste trøje jeg ejer. What ever works, ikke? Man er jo ligesom ikke det gladeste og mest peppe menneske, når man ikke kan få luft gennem næsehullerne.
(Sikke mange huller der er i det her indlæg)

Jeg SER frisk ud.
Tror jeg.
Lidt mærkelige øjne og ru stemme, men jeg tror jeg kan fake den ret godt, det kunne måske bare ligne jeg har været på druk, hvilket jeg egentlig hellere vil have folk tænker, da min sygdomsfristreak er ødelagt nu.

Jeg fik afleveret Augusta ret så sent i morges. Det kan jeg, fordi jeg selv administrerer min tid, en del af min tid, det er en af fordelene ved at være den slags selvstændig, som jeg er. Men det altså fredag, jeg har et sent møde i dag og intet jeg skal her til formiddag, fordi jeg ordnede det sent i går aftes.
(Hvis du ikke ved hvad jeg laver, altså arbejdsmæssigt, kan du da læse det lige her)

Planen er som følgende: om lidt skal jeg have ordnet negle, (endnu) en luksus jeg giver mig selv, så skal jeg til møde efterfulgt af arbejde..
Og SÅ: fredagsslik, film, afslapning, laven-ingenting-glem-opvasken-falde-i-søvn-i-ske.

E L S K E R F R E D A G E

Det minder mig om at min mor og far har fødselsdag i dag.
Godt jeg huskede det, for en af de evner jeg ikke besidder i denne verden er at holde styr på andres fødselsdage. Jeg kan Augustas, Jesus’, Jespers (mest fordi den er to dage før min), min egen (LOL) og min mor og fars.
Undskyld, Lisa! Du har engang i september, det husker jeg da.
Men de er også født samme dag, så det gør det jo så nemt, så nemt.
(Facebook har reddet min røv så mange gange!)

Men nu kan jeg ikke sidde her og lave flere selfies ved computeren eller skrive med jer, jeg skal sgu videre i programmet.
Jeg håber ikke I er ramt af sygdom i for voldsom en grad. Hvis I er: god bedring. Hvis I ikke er: krydser fingre for jer – der er baktusser allevegne (jeg spritter som en maniac).

Og til sidst: rigtig rigtig rigtig god fredag!

KH!




Læs også

2 Kommentarer

  • Reply
    Anonym
    24. februar 2019 at 21:11

    Jeg ligger syg med 40 i feber, det mindes jeg ikke jeg har haft i mange år? Så jeg er piv! Jeg forsøgte mig med et bad for at få det bedre, desværre var den fornøjelse kort! Nu har jeg indkaldt svigerforældrene til at passe de syge børn imorgen, så jeg selv kan være syg mens manden er på arbejde?

    • Reply
      Nutidensmor
      25. februar 2019 at 20:43

      Noo, det er jeg ked af at høre! Jeg håber du er blevet frisk? Feber er for mig det værste – så tager jeg altså hellere bræksyge!

Skriv et svar