FOR ÉT ÅR SIDEN. FØRSTE MØDE OG FØRSTE DATE

Jeg fik lige lyst til at skrive at det er sjovt at tænke på hvor meget der kan ske på ét år, men det er jo altså 365 dage, venner – det er da klart der kan ske meget 😀 Det er vidst bare en af de ting man siger og skriver, uden at tænke over det. Jeg kunne jo have nået at gro et helt barn i min mave, med både fingernegle, øjenæbler og næsebor – ja, på mindre end et år faktisk, så magisk er den proces jo.. men det er heldigvis ikke noget jeg har brugt tid på 😉

I går, på en lille scene endda, blev jeg dog mindet om noget, der skete for et år siden. Det er ikke Aarhuskagen i Bruuns, men mere hvad der skete til dét arrangement. Jeg mødte nemlig Jesper dér.

Først troede jeg at han var fra Smag Aarhus, fordi jeg var blevet fortalt at det var en fra Den Store Bagedyst der skulle være dommer sammen med en konditor, Nip (som jeg kender og kendte dér) og stifteren af Smag Aarhus; Mikkel. Da jeg ikke havde set Nips sæson af Bagedysten troede jeg at den høje, langskæggede mand med sort, stramtsiddenderullekrave var ham fra Smag Aarhus – men det viste sig jo så at det var Jesper.
Hvis du vil score en fra TV er det vidst en god idé at have set det TV-program, tænker jeg. Men det gik jo så alligevel – lucky me!

Hvis du skal have hele historien med, om det var love at first sight og den slags, så kan jeg da fortælle at der da var en gnist. Jeg mærkede den i hvert fald! Det viser sig også på de billeder jeg skulle tage fra eventet, for han er ikke med på så mange af dem – fordi jeg blev en smule forfjamsket 😉

(Jeg var sgu også en single lady i en Tinder-swiping fase, så jeg registrerede alt med en penis i rummet i den periode.. men Jesper gjorde mig særligt nysgerrig)

Det ironiske er faktisk at jeg efter vores allerførste (uplanlagte) rendezvous tog hjem til Maya og filmede en video om at være single, om Tinder og hvad vi godt kan lide ved de der mænd der. Jeg husker at jeg efterfølgende bevidst klippede noget ud, hvor jeg siger at jeg ikke vil date en, der bor mere end 20 min. fra Aarhus, udelukkende fordi jeg jo lige havde mødt en sød fyr, der sagde han boede i Kolding – og tænk hvis han skulle se min lille video 🙂

Men Jesper har faktisk aldrig set den, men du kan da, hvis du vil, det er ret morsomt, for der er jo ting der matcher, men også ting der ikke gør.
Kan du udpege hvilke? Videoen kan du se ved at klikke lige her. 

Tidslinjen er måske ret klassisk: vi talte lidt sammen til eventet, men de der mere overfladiske, praktiske ting: “Hvad laver du til daglig?, Nej har du også en instagramprofil?, “Nå, så du bor i Kolding?”, “Hvordan var det at være i fjernsynet?”, “Sørger du for at trække frokost fra i skat, når du er på job?” og den slags.
Arh okay, måske ikke så klassiske samtaleemner, men vi sad jo så også i en mindre flok, efter et stort event. Jeg ved ikke med dig, men jeg er ikke den store flirter.

Men vi skrev da sammen efterfølgende (jeg skrev til ham først – strong, independent woman, not waiting for a man’s move!) – meget endda og vi mødtes til et andet arrangement, hvor jeg skulle tage billeder og han skulle være dommer. Efterfølgende skrev vi ENDNU MERE sammen (sådan rigtig rigtig rigtig rigtig meget; fra vi åbnede øjnene til vi modvilligt lukkede dem igen), inden vi så endelig mødtes hjemme i min lejlighed.

Til den første date havde jeg købt røvmeget vin, med forhåbningen om at han så ikke ville kunne køre hjem den samme aften ..men det gjorde han sgu 🙂

I en besked lidt inden, sikkert en aften jeg var overordentligt sukkersulten i sengen (bogstavelig talt, venner!) havde jeg skrevet at hvis en mand skulle sparke benene væk under mig skulle han medbringe en cheesecake med Daim, som – ja, hvis jeg lige må skifte emne – altså i mine øjne kan alt en kage skal! Den er på ingen måde tør, den har karamel i sig, den har Daim og så er den freaking snasket. Årh det var et sidespor, jeg skal nok vende tilbage.
Nå, men da han trådte ind af min hoveddør og jeg endelig fik mine strømpebukser på, for ikke at gå ham i møde med bar røv, kunne jeg se han fandeme havde en Daim cheesecake med. For filan da også, det tog sgu alligevel røven på mig (og mit hjerte).

Han kørte hjem samme aften – eller nat blev det nu egentlig. Vi spiste sushi, vi grinede, drak vin (han: en anstændig, lille mængde, så han kunne køre hjem) og snakkede løs.
Ingen kys. Faktisk en high 5 i døren, fordi jeg tolkede hans vink som en invitation til high 5. Nej, smooth er jeg sgu ikke.
Hvis ret skal være ret tilbød jeg ham at sove her, altså ikke fordi jeg siger jeg ville noget, men jeg havde da strøget sengetøjet (!!!!!!) og barberet alt fra halsen og ned (!!!!!!) – men han tolkede det vidst som en “du må da gerne crashe her, hvis du er for træt til at køre”, mens jeg måske nærmere mente “bliv da lige for evigt”

Efter flere beskeder og et par dates (hvor han overnattede) var jeg på en tur til Kolding. Den tur var efterfulgt en lille rejse til Marrakech. For at være så alene, som man kan. Og for at prøve det af, tror jeg. Rejser kan jo bringe det bedste frem i folk – men også det værste, så hvorfor ikke gøre det, når begge har en rejsetrang?

Da vi landede i Danmark var vi blevet kærester – fordi han spurgte mig på et postkort, som han havde med hjemmefra, som han så lagde på min pude, på vores lille toiletdør-løse riad.
Efter kort tid fortalte jeg det til internettet: hey, Nutidensmor har scoret en dejlig mand. Fordi jeg jo ikke kan lade være med at dele alt med jer! Han gjorde det samme og..

Dét kom der et par artikler ud af, i Danmarks sladderblade. At vi var blevet kærester altså – men ikke pga. mig selvfølgelig. Heldigvis ikke noget træls, blot serviceinfo om at vi nu var et par, med vægt og vinkel på at vi mødtes til en kagekonkurrence, hvilket journalisterne åbenbart fandt morsomt. Hvilket det vel også er. Ingen hev dog fat i at vi var taget til Marokko sammen, uden at være kærester, hvilket jeg synes er den sjove del af hele vores historie.

Resten af historien har I været en del af, den kender de fleste af jer, fordi jeg har jer med. Og tak for I vil være det.

Spændende hvordan det hele ser ud om et år fra nu..


Læs også

5 Kommentarer

  • Reply
    Katrine
    4. marts 2019 at 13:52

    EEELSKER historier om hvordan par mødes! 😍 I’m a sucker for romance! Jeg mødte min kæreste i min praktik som pædagog som var hans arbejdsplads, han havde kæreste. Flere år senere mødte vi tilfældigt hinanden til ringridning, begge single og en ikke særlig ædru aften.
    The rest is history.
    Og smart trick med rødvinen. 😂 jeg var sgu også faldet for en fyr der havde kage med, smart move Jesper, smart move.

  • Reply
    Line
    4. marts 2019 at 14:51

    Der kan ske mange ting på et år! Jeg mødte min kæreste ( tinder), blev kærester, blev gravid, tog til New York, flyttet sammen og nåede at føde 11 dage før vores 1 års dag😅

  • Reply
    Rutsje
    4. marts 2019 at 15:49

    😂😂😂 Elsker det med vink/highfive

  • Reply
    Camilla
    4. marts 2019 at 19:22

    😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍😍

  • Reply
    M
    4. marts 2019 at 19:33

    Vild med at du skrev først 🙌🏻 Men hvem skrev og foreslog en date? ❤️

Skriv et svar