OM MÅLTIDSKASSER, HVERDAGSLUKSUS OG EN DOM

Reklame for Aarstiderne

Det her er ikke Harry Potter. Eller Bridget Jones.
Du kan altså godt læse det her, uden at have læst 1’eren, men hvis du vil, så skrev jeg i sidste måned om mit forhold til at lave mad. Det ikke sådan vanvittigt godt forhold, for jeg er sgu lidt den der springen-over-hvor-gærdet-er-lavest, en jeg-gider-ikke-rigtig type. Ikke så voksent måske.
Så er du sgu da ikke det bedste match til at skulle samarbejde med et firma som Aarstiderne, tænker nogen måske og dét kan jeg selvfølgelig ikke anfægte, måske der er andre der kunne være skide gode og vise fantastiske billeder af deres kreationer med og uden måltidskasserne, men jeg tror på at jeg er så gennemsnitlig som noget kan være. Og det er da også meget fint, når man sådan skal teste.

Det er da de færreste dødelige, der kan opfinde den helt store madkunst uge efter uge efter uge efter.. og synes det er spændende al-tid. Ikke?
Det synes jeg i hvert fald jeres kommentarer også siger noget om, i det indlæg jeg nævnte først.

Du kan læse det her, forresten, hvis du vil.

Nå, men dødelige jeg har så været så heldig at teste to slags kasser – og nu skal jeg afgive min endelige dom.
Jeg har prøvet dem der hedder ’Livretter’ og ’Børnefamiliekassen’ og nu hvor jeg skal sidde og sammenholde de to, så kommer jeg altså lidt til kort. Jeg synes ikke der er den helt store markante forskel. De er begge skidegode, så meget kan jeg sige.
Og nej, det er nok ikke den bedste idé at bruge ’skide’god, som tillægsord, men velkommen til min blog, her taler jeg lige ud af posen 😉

Børnefamiliekassen har budt på et dagligt sidefad af gnavegrønt, som gulerødder og/eller agurker i stave, måske med tomater, som der så ikke er i livretter-kassen. Ikke i opskriften, i hvert fald. Dét basale indslag, altså gnavegrønt fadet, ved spisebordet havde jeg faktisk en lille forventning (frygt) om at Augusta ville anse som sin tallerken, i den forstand at hun så kun ville spise dét, men overraskende nok var gnavegrønt til alle aftensmadsmåltiderne en meget god måde at få gang i måltidet på, så hun fra start kan se der er noget hun ved hvad er, det kender hun og så gnaver hun lidt på en gulerod, mens hun forholder sig til de mange andre ting – og der har været nye ting jo.

Mit barn er, som jeg før har skrevet, nok også en gennemsnitlig 5-årig: hun spiser ikke alt der stilles foran hende og det er lidt som vinden blæser hvor meget hun vil smage af nye ting, som hun ikke kender, men vi har ramt meget godt med måltiderne fra kasserne: der har hver gang været noget hun ville spise, som hun endda kunne lide og nye ting hun har smagt på. Salater, som der er med, særligt i livretterne, har hun ikke kastet sig over, det ville sgu være mystisk, hvis hun pludselig gjorde det, men det har jeg til gengæld virkelig nydt af!
Også dagen efter, for der har været rigeligt.

Så VI har spist ting vi ikke har spist før og vi har BEGGE lavet ting i det køkken, som ikke er lavet før. Det har været nye dressinger, tilbehør og generelt retter, som vi ikke har prøvet af før og det har som sagt også været fordi jeg har tænkt at det ikke er sikkert Augusta gider det – og det her med at kokkerere til én person er ikke synderligt motiverende, sådan har jeg det bare. Men det har også været andre måder at lave tingene på, f.eks. fiskefars som krebinetter og ikke deller, æble-karry dressing til, i stedet for remoulade. Det har virkelig været et frisk pust til madlavningen, som .. ja.. oftest er en sur pligt for mig. Anede ikke hvad krebinetter var, så dét måtte jeg lige google den aften, haha!

Hvis du vil se eksempler på hvad de kasser kan indeholder – og hvad der kan laves ud af dem – kan du se det her, på Aarstidernes side, hvor menuerne til de næste ugers kasser står.

Når det så kommer til en slags dom, på den måde at jeg ærligt skal fortælle hvad jeg synes, så skal jeg lægge bloggerkasketten væk. Kasserne har jeg jo fået ifm. mit samarbejde, så det er da ikke så svært for mig at sige det er lækkert med økologiske måltidskasser til døren.
Som jeg skrev i indlægget her i februar, så er det for mig at se en hverdagsluksus. Det er noget vi alle kan leve uden.
Men det er noget jeg fremover vælger til, fordi det er lækkert og fordi jeg slipper for dét som kasserne kan give – i hvert fald nogle dage, i nogle uger. Her kunne jeg remse de negative ting op, som jeg springer over, pga. måltidskasserne, men jeg tror de fleste af jer godt kan se hvor fedt det er med sådan en kasse. Selv bare i 3 dage i ugen – eller bare en enkelt gang i mellem!

Hvis du vil prøve har jeg fået sådan en kode af Aarstiderne, som er: JOHANNE, der giver -15% rabat. Du kan bruge den til og med 01. april, til din første måltidskasse, hvis du opretter abonnement. Så kan du prøve det, hvis du vil og der er altså ikke nogen binding må jeg hellere lige få nævnt. 
Du er mere end velkommen til at skrive i indlægget her hvad du ærligt synes, hvis du har lyst til at komme med feedback 🙂

Det var faktisk det jeg havde at skrive for nu.
Tak for du læste med!

KH! Johanne


Læs også

2 Kommentarer

  • Reply
    Signe
    4. marts 2019 at 22:03

    Jeg har fået min første kasse i dag og lavet mad med min pige på 6 år. Det var mega hyggeligt og smagte også på alting – selv dressingen, fordi hun selv havde lavet det. Hun plejer ikke at hjælpe så meget til, men i dag ville hun gerne fordi det var kommet i en kasse 🤷‍♀️
    Min udfordring ved det, er at der er en opskrift med. Dem er jeg ikke så vild med, men det var min datter så til gengæld og så kompenserer det måske lidt for, at jeg hele tiden lige skulle læse op på om jeg havde husket at snitte salaten eller stege bøfferne……
    Som du selv skriver, så er det en hverdagsluksus. Jeg kan købe ind selv for det halve, så det kommer jeg nok til at gøre det fleste uger stadig. Men i denne uge vil vi bare glæde os til at lave mad sammen 🙂
    Tak for rabatkoden!

  • Reply
    Lene Balch Olsen
    7. marts 2019 at 8:03

    Vi får også måltidskasser herhjemme, selvom vi er et par gamle pruheste på 60+. Jeg er hjemme fra arbejde klokken 18.15 og skal hjem og lufte hund før jeg går i gang med aftensmad. Min mand siger han ikke kan lave mad og det er rigtigt 😜 og min hjerne holdt op med at virke, men jeg elsker altså at lave mad, gjorde det hver aften i de år jeg boede alene. Så …måltidskasser it is. Vi får i øjeblikket Sense kassen til 4 dage, selv om vi ikke ellers spiser efter de principper, men der er de bedste madoplevelser i, vi elsker hvert måltid og det er så nemt.

Skriv et svar