FORÆLDREOPRÅB: NU ER DET NOK!

Jeg kommer.
Kommer du?

Det her indlæg skal primært handle om at sprede budskabet om den landsdækkende demonstration, der finder sted om et øjeblik. Jeg har ikke lyst til at skrive det helt store følsomme indlæg, fordi jeg antager at de fleste af os godt ved hvad det handler om, samt hvor pisse vigtigt det er, men jeg kan ikke lade være med at komme ind på at jeg selv har oplevet hvor grelt det kan stå til. Og må gerne må stå til.

Jeg skriver det her indlæg fordi det er vigtigt. Hvis jeg ikke havde en blog ville jeg skrive det fra min facebookprofil, til de få hundrede mennesker jeg er venner med der. Hvis jeg ikke havde sådan en ville jeg bare sige det til mine venner og familie, så jeg kan krydse fingre for at de møder op.
Jeg skriver det her med tre kasketter: som menneske, som pædagog og som mor.

Det hele handler om:

Demonstrationen for minimumsnormeringer i daginstitutioner

Det er på tide at vi får råbt op, får sagt stop og krævet bedre omstændigheder for vores børn. Sådan som det ser ud nu er IKKE i orden.

Det brænder i mange daginstitutioner, fordi der ikke er minimumsnormeringer, altså krav til et minimum antal voksne pr. barn, hvilket for mig er fuldstændig vanvittigt. Der er ikke altid plads til det vigtige og selvfølgelig skal der være det – og normeringen skal være god, den skal være fair for vores børn og for dem der passer dem.

Måske tænker du: “I Oda-Kimonas vugger er de slet ikke presset, der er altid en voksen hun kender og når vi afleverer og henter er der ro på stuen”.
Dét er helt og aldeles fantastisk, hvis det er tilfældet, men uden at råbe for meget “brand”, et sted du ikke ser røg, så er det ikke nødvendigvis sådan personalet oplever det. Det er ikke nødvendigvis sådan det er, når du er gået – og det er ikke nødvendigvis sådan det altid vil se ud.

Det er vores fælles opgave at råbe op og kræve dét, for vores børns skyld – og jeg synes faktisk det er alles ansvar at demonstrere. 

Jeg har tænkt enormt meget over hvad det er der skal til, for at man tager en time ud af kalenderen og møder op til en sådan begivenhed. Er det fordi man har oplevet at der var for få voksne – eller er det fordi man selv står i det til daglig, som pædagog og kan se at der ikke er nok tid til børnene, til alle de vigtige ting man vil? Er det når ens barn har reageret og er påvirket? Måske fordi ens barn ikke trives?
Her kan du måske hjælpe! Hvad skal der til?

Jeg er pædagog, jeg har sgu selv set mit.

Jeg har oplevet steder med generelt god tid og ro. Selvfølgelig har der været travle timer og run på, men selv når alle har været på arbejde, ingen sygdom (hos de voksne), få igangværende indkøringer mv., så har der aldrig været voksne nok, for mig at se.
Jeg skal være helt ærlig at sige at jeg mener, fra de steder jeg har været, at der ikke nok voksne – generelt. Tit når vi taler normeringer er eksemplerne fra de pressede situationer, med personale der ikke kan skifte 2 lorte bleer, der er 3 børn der græder og tøj der skal skiftes. Når vi ser på hvor mange timer vores børn er i institution, så skal der simpelthen være nok voksne, ikke kun i tilfælde af at alt ‘kører skævt’, men fordi der skal være tid til nærvær, fordybelse og ro. Dét har jeg sjældent oplevet, for oveni hatten, set ift. hvor mange (få) voksne der er pr. stue eller gruppe, så er der så praktiske ting og dokumentation der også skal ordnes, at jeg sjældent har oplevet nok voksne hos børnene.

Så har jeg også arbejdet i institutioner, hvor det ikke “kørte”, mens jeg har var der. Hvor vi kørte på ren overlevelse. Jeg har også været steder der “kørte godt”, men som i perioder er brændt sammen.

Jeg har stået alene på en legeplads med 25 børn. Nogle af dem havde særlige behov.
“Hvor er Tina?” Tina er til pause. Der er kun mig og Tina.
Det var ikke unormalt.

Jeg har været alene på en stue med 13 børn, uden andre voksne, i flere timer, fordi der ikke var råd til at indkalde en vikar.

Når forældrene kom og hentede var der oftest nogenlunde ro på igen – eller der blev det mere og mere, desto flere børn der blev hentet – men for mig var det for ofte dage, hvor jeg til en overlevering til en kollega (fra formiddag til eftermiddag) kunne sige: Jeg ved ærlig talt ikke hvordan Amalies dag har været, indtil nu. 
Og vi måtte indse at der faktisk ikke var nogen af os, der havde været ordentligt sammen med flere af børnene. Ikke på den måde vi gerne vil. Der har ikke været tid.
Indimellem blev de simpelthen bare passet; de blev afleveret, de fik mad, de fik beskeder, de legede (sikkert?) med deres venner og så blev de hentet igen.
Så er det svært at kigge nogle forældre i øjnene og sige at deres barn har haft en god dag.
Det håbede vi da bare på det var tilfældet.
Vi gjorde vores bedste.

Jeg har i hvertfald gjort mit bedste, ligesom alle pædagoger i landet gør. Vi ved bare det hele kan blive meget bedre og at børnene fandeme er for vigtige til at vi kan jinxe den og køre den så hårdt til grænsen, som den er kørt de sidste mange år.

Det jeg har ærget mig over, når jeg har arbejdet som medhjælper eller været i praktik, er at jeg ikke har været mere åben overfor forældrene om hvordan vores dag har været. Jeg – og flere af mine kolleger – har af bedste mening forsøgt ikke at bekymre forældrene.. men det skal nok være forbi.

Demonstrationerne, der foregår flere steder i landet, finder sted lørdag 6/4.

Du kan finde flere informationer ved at klikke på hvorerderenvoksen.dk.
Der er også en facebookside der hedder ‘Demonstration for minimumnormeringer’

Mød op, støt op og gør en forskel.
Ses vi i Aarhus?

Det er vigtigt for os allesammen at vores børn har det godt og fundamentet for dét er blandt andet at der er voksne i daginstitutioner.

KH! Johanne

P9033210.jpg


Læs også

11 Kommentarer

  • Reply
    Sisse
    26. marts 2019 at 17:33

    Tak!
    Bare tak fordi du bruger din stemme i en SÅ vigtig debat!
    Hilsen en med-pædagog og kommende mor, som slet ikke er tryg ved at aflevere mit barn i institution.

  • Reply
    Karen
    26. marts 2019 at 18:49

    Tak Johanne for at sætte ord på.
    Jeg har voksne børn, men synes det er forfærdeligt at der ikke er en fair grænse for antal børn pr. voksne i institutionerne. Stakkels børn, stakkels pædagoger og stakkels forældre. Det er blevet sådan at man vægter målinger og div. trivselsrapporter højere end samvær med børnene. Det er hele vejen rundt administrativt arbejde der fylder mere og mere, og dermed tager tiden fra det alle helst vil; være sammen med børnene . Sørgeligt og ja, ingen tør nægte / selv vælge om de udfylder samtlige test eller rapporterne. Sørgeligt.
    Jeg kan ikke deltage d. 6/4 – finder jeg en underskriftsindsamling, kan i være sikker på at få min stemme 🙂

  • Reply
    Elena
    26. marts 2019 at 19:51

    Hej Johanne. Jeg kommer ihvertfald! Mine børn går i en god børnehave og det er et ressource stærkt sted med fantastiske pædagoger. Jeg ved dog at flere har været sygemeldt med stress.
    Derudover har min søn forladt børnehaven, efter at han lige var startet. Han vandrede rundt på parkeringspladsen i 20 min. Og da en fremmed afleverede ham til vuggestuen, som så gav ham videre til børnehaven, havde ingen opdaget han var væk 😭 av mit hjerte! Og stakkels pædagog der skulle fortælle mig det…. Jeg er egentlig ked af at sådan en oplevelse som min ikke bliver noteret og gemt, så det ikke bare går i glemmebogen, at der er konsekvenser ved for lidt voksne.

    • Reply
      Sus
      27. marts 2019 at 10:46

      Wow! Jeres oplevelse burde jo fremhæves som det ultimative bevis på, hvad vi demonstrerer for næste lørdag. Der går også rygter i vores område om, at den børnehave, der ligger nærmest os på et tidspunkt fik indleveret et af deres børn af en forbipasserende. Hun var fundet ude ved lyskrydset… Der skal min datter selvsagt ikke hen. Men det nytter jo ikke noget at hænge sig i enkeltsager – området skal bare prioriteres, og det skal være NU!

    • Reply
      Nutidensmor
      9. april 2019 at 13:02

      Nej ! ÅRH du godeste! Dét er jeg ked af at høre!

  • Reply
    Tina
    26. marts 2019 at 22:58

    Jeg gad virkelig godt, men jeg skal løbe livet af mig i en weekendvagt og forsøge gøre weekenden god for en flok ældre borger, som desværre ikke længere kan passe på sig selv.
    Håber der kommer mange

  • Reply
    Amanda
    27. marts 2019 at 9:24

    Tak <3

  • Reply
    Annette
    1. april 2019 at 22:05

    På en måde er jeg en lille smule rystet, Johanne…

    Da du skrev dit (i øvrigt fantastiske) indlæg om ‘tyk tissekone’ kom der lynhurtigt hele 117 kommentarer fra os – dine læsere.

    Nu skriver du om noget, der er så ekstremt vigtigt som pasningen af vores børn – og så er vi (i skrivende stund) 7, der kommenterer.

    WTF?!!

    Jeg er i udlandet med min familie på lørdag og kan derfor ikke fysisk være med til at demonstrere. Men sjældent har jeg følt så markant, at her burde jeg være med! Jeg stemmer blåt, er selvstændig og i det hele taget ikke prototypen på den, der går på barrikaderne. Men her! Her er det vores allervigtigste, det handler om – og børnene har brug for os til at være deres stemme i den politik, der de seneste mange år har sparet og sparet og sparet igen!

    Som tidligere forældrevalgt medlem af bestyrelserne i både vuggestuer og børnehaver har jeg fået indsigt i lidt af hvert – og det er ikke småting, ‘vi’ byder de stakkels børn og voksne. Der er ikke bare skåret ind TIL benet. Der er skåret ind I benet nu, så det halter gevaldigt i institutionerne rundt omkring. For både børn og voksne. Det kan vi simpelthen ikke blive ved med bare at acceptere.

    Mine børn er skolebørn nu. Men vi må bakke op alle sammen, så stemmerne bliver hørt! #HvorErDerEnVoksen

    Håber inderligt, det bliver et tilløbsstykke!! Jeg er med i tankerne og på de sociale medier 💚

    • Reply
      Elisabeth Stokvold
      2. april 2019 at 2:37

      liker denne kommentar så meget!

      • Reply
        Annette
        2. april 2019 at 21:36

        Tak, Elisabeth – vi må undre os sammen 😏

    • Reply
      Nutidensmor
      9. april 2019 at 13:01

      Enig! Det kunne være fantastisk, hvis ALLE demonstrerede! Alle burde kunne se hvor vigtigt det her er.

      Det du skal have med, her med din kommentar, er at langt færre har læst dette indlæg kontra det andet <3 Det forklarer muligvis de færre kommentarer 🙂

Skriv et svar