AFSTED VI ER TAGET, PÅ VORES LIVS EVENTYR

Vi gør alt for at holde på (sol)hat og (sol)briller, men det her bliver altså vildt!J

Indlægget her er reklame for Jysk Rejsebureau, som vi har samarbejdet med, omkring denne tur.

Omtrent nu i en bil. Det er tidlig morgen og vi er dæleme på vej mod lufthavnen. Vi er stået tidligt op (mega tidligt!) men det gør ingenting, for vi er spændte!
Vi er på vej mod eventyr og ferie – os tre, sammen.

Vi er på vej til THAILAND – hvor vi skal være i 16 dage!

Vi har brugt en god måned på at pakke, på at glæde os og på at planlægge den her tur, sammen med vores rejsekoordinator Gina, fra Jysk Rejsebureau, der er eksperten på området. Vi skal nemlig lidt rundt i Thailand, vi skal bo hele tre steder i landet, helt nøje udvalgt, hvorfra vores skræddersyet eventyr skal gå.
Og ja, vi er jo på vej, for vi starter i dag, så vi har en længere rejse forude.

Det er ikke for at være dramatiske at vi ikke har fortalt vi skulle afsted, det er faktisk bare fordi vi tænkte det kunne være morsomt at råbe pludseligt: “PÅ GENSYN, INTERNETVENNER”, end at gå og tease i flere uger op til..
– Men det HAR været *****svært ikke at sige noget, når jeg nu har pakket, købt småtteri, klippet dage af vores nedtællingskalender og set på Augusta der har pakket underligt upraktisk af flere omgange (hint: flyverdragt), men nu havde vi sat os det her pludselige “på gensyn” 🙂

Nå, men jeg kan jo ikke andet, end at fortælle en lille smule om hvad det er vi skal har i vente, for jeg kan jo ikke sige så meget om hvordan der er – det finder vi jo ud af, men jeg kan da fortælle hvor vi skal være og lidt om vores (spændende) planer !

Bangkok, naturligvis

Vi starter med Bangkok af den grund at den vil vi opleve og så har vi en ambitiøs plan om at spise os gennem Thailands hovedstad 😀
Vi har på forhånd planlagt lidt forskellige ting vi skal alle steder vi skal på, med nogle små udflugter, men i forhold til Bangkok handler det nu også om at ’falde til’ og opleve den her kæmpestore by – with kid.
Jeg er mega spændt på hvordan det er med børn, for de fleste virtuelle rejsedagbøger jeg har læst har været af voksne, der har været afsted uden yngel.
Så en af de ting jeg er ret spændt på, er hvor hektisk Bangkok er eller ikke er – og om det er noget vi vænner os til hurtigt? Det er nu nok mest Augusta og jeg det handler om, for Jesper er en kamæleon, han tilpasser sig omgivelserne med det samme.
Men hér, i Bangkok, skal vi sove 5 nætter, inden turen går videre i landet.

Bangkok-planen er, at vi blandt andet skal på markeder (en masse!), vi skal nok leve af streetfood (jeg skal have alt på menuen!), eventuelt smage et bette insekt (tilberedt, selvfølgelig, vi er ikke barbarer), se smukke templer, indtage frugter i massevis (Augusta har allerede ytret at hun ikke skal have andet, end mango, mens vi er der), sejle på bittesmå floder – og en stor, prøve et thailandsk madlavningskursus, klamre os til en tuktuk (bare en enkelt gang, for at have den oplevelse med i kufferten) og så få chillet på vores hotel.
Og vænne os til klimaet, du ved.

Gina har også anbefalet os at tage på enhjørningecafé, nu hvor glimmerprinsessen, aka. Augusta, er med. Og efter at have tjekket internettet har Augusta sat en kæmpe nål i den. Selvfølgelig skal vi da ind og have enhjørningejumpsuits på, midt i Bangkok, mens vi indtager regnbuefarvet isdessert og ser på et mekka af pink, lilla og generelt bare alt i glimmer og pastel…
Det er jo en rejse for os alle tre.

Pram-life!

Efter Bangkok skal vi.. ja, hvad skal jeg kalde det? Vi skal bo på en pram, et slags flydende hotel, på en sø.
Jeg kender INGEN der har været dér. Det lyder måske mærkeligt og samtidig vildt hyggeligt, men det bliver altså kun det sidstnævnte.

Vi skal trækkes på en sø i fire dage. Vi skal se jungle, mærke vandfald, bade, spise og sole. Og lave skyggehygge, for Jesus Krist superstar der sku’ være varmt i Thailand.

Vi (jeg, spejderen moren) har pakket faktor 50 i litervis (bogstavelig talt), solhat til bettemusen, ambiationen om at finde en til mig samt en vifte af en art.

Det længste jeg har været væk fra bette Danmark er Cuba. Det er også den længste rejse jeg har været på, sådan når vi tæller dage. Der var jeg, da jeg var måske 17 år, sammen med min mor og storebror. Han har, modsat mig, taget den – for nogen – obligatoriske backpacker rejse langt væk hjemmefra. Han har set en stor del af verdenen, særligt Syd- og Mellemamerika, men jeg har ikke selv haft den fornøjelse, fordi jeg havde skrækkeligt travlt med at komme på gymnasiet og efter den oplevelse, som jeg aldrig skulle have haft, arbejdede jeg i en vuggestue og blev ret så glad for at have en fast, magelig månedlig indtægt.
Jesper har været i Ghana, men trækker vi Cuba og Ghana fra, har vores liv stået på rejser i Europa. Jeg har været en del på charter, en del med bus og Jesper har camperet.
(PS. Sovebus – findes det stadig? Jeg rører dem ikke med en ildtang – så langt hellere holde sommerferie i baghaven).
Augusta har været i Tyrkiet med mig. Det var vi forrige sommer. Det er det længste væk fra Danmark hun har været – og dét er den længste ferie hun har været på. Det ændres nu, med Thailand i 16 dage!

Ø-livet

På en ø har vi planlagt at slappe så meget af, at vi nærmest tisser i badebukserne. Det er en lillebitte ø, et godt stykke fra Bangkok og prammen og nogle kilometerfra en større, mere turistet ø og her får vi nok den Thailand-oplevelse, som de fleste kender Thailand for. Selv hvis du ikke har været der, så ved du jo nok at det betyder sandstrande, klart, blåt vand og ø-stemning.
Vi skal sove i Bungalows, der ser vanvittigt skønne ud på billederne – og snorkle!
Jeg er mega spændt på om Augusta er klar til dét, snorkling og faktisk bare svømmeri, nu da vi droppede at gå til svømning efter tre forsøg, fordi det første gang vi var der gik op for hende at det at gå til svømning inkluderede at blive våd.
LOL, I know.

Selvom det måske er noget Thailand du har set før, enten live eller på andres feriebilleder, så er det første gang vi nogensinde skal opleve det og hold nu jeg glæder mig til den del af turen.
Jeg ser sgu frem det hele, men bountystrand og friske kokosnødder?
JA TAK!

Og forhåbentlig ingen slanger, haha – Jesper har nemlig en voldsom (og noget underholdende) fobi, så jeg er selvudnævnt slangetjekker allevegne.

..og så komme du jo lidt med i kufferten

Jeg tager naturligvis dig med, hvis du vil se Thailand med vores øjne, men det er ikke nødvendigvis planen at det bliver konstant direkte live-feed fra de blege (that’s us!) i Sydøstasien, men lidt bliver det da, for vi kan da ikke andet, end at story’e og lægge lidt op løbende, som vi jo normalt gør i vores hverdag.
Planen er, at vi skal være og vi skal udforske, lege, hygge og ikke nødvendigvis poste 4 billeder om dagen..
Det er der i hvert fald ingen der har forventninger om. Vi tager nok 100 billeder, som alle andre, når de er på ferie, men selvom det er et samarbejde styrer vi selv hvad og hvor meget vi poster 🙂 Dét synes jeg du skal vide.

(Men alt vi lægger op bliver markeret med ‘reklame’ i de 16 dage)

Det hele kulminerer så i et indlæg, som jeg skriver på løbende, men først udgiver, når vores fødder er fast plantet på dansk jord. Så dér skal jeg nok berette mere uddybet, så stil gerne spørgsmål her, hvis du skulle have nogle – og ikke i DM på Insta 🙂

Ren spænding

Jeg ser så meget frem til at min hvide krop befinder sig på Thailandsk jord.

Jeg glæder mig til det hele!

Til at få alle de her vidunderlige oplevelser – alt sammen sammen med min lille familie.

Vi ses på den anden side!

KH! Johanne (og de to andre)

(Og psssst.. kryds fingre for at jeg ikke får diarré. Eller mister en kuffert på vejen. Og kryds fingre for min mor-bekymrings-hjerne får slappet lidt af. Det skal nok blive fantastisk!)


Læs også

31 Kommentarer

  • Reply
    Trine
    16. april 2019 at 6:12

    Vi sidder i skønne Thailand mu og jeg vil bare sige! God beslutning med virkelig meget faktor 50 🙂 solen æder dig! 😅😅 jeg håber i får den dejligste oplevelse!
    Ift mad er alt jo godt men vi er blevet helt tosset i en ret der hedder Massaman (staves?)

    God rejse 🙏🏼

  • Reply
    Mia
    16. april 2019 at 6:27

    Hvor bliver det bare mega fedt ❤️❤️ Weekendmarked er en kæmpeoplevelse hvis I har mulighed for det inden I rejser videre… Hvis du er til billig kopi tøj til dig og A, så er der masser af små baggårde med alt hvad øjet rakker… Håber I får en fantastisk tur… Glæder mig til at se en masse billeder fra turen…:

  • Reply
    Katrine
    16. april 2019 at 6:46

    Jeg boede på en husbåd på Khao Lak julen 2011. Det var den mest fantastiske oplevelse nogensinde.

  • Reply
    Camilla
    16. april 2019 at 7:06

    Jeg håber I får en fantastisk tur – masser af oplevelser og tid til hinanden!
    Vi rejser altid (på længere rejser) med Jysk – de er så gode! Og vi har bl.a. også være på husbåd-turen – det kan I godt glæde jer til – så smukke omgivelser, stilhed og en kontrast, når man kommmer fra storbyen ❤️

  • Reply
    Lone
    16. april 2019 at 7:39

    Rigtig god tur, hvis du mangler tips til at rejse med barn, så følg mumpacktravel her på insta, hun har rejst i mange lande og har mange økonomiske fifs😊🌴☀️

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:26

      Det kigger jeg da på! Tak, Lone 😀

  • Reply
    Jeanette
    16. april 2019 at 7:44

    Håber i får en helt igennem fantastisk ferie. Thailand er så skønt et land at rejse i, har selv været det to gange, og regner med at skulle afsted til efteråret med mine 3 unger og min far, og jeg glæder mig allerede rigtig meget.

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:26

      Dét kan jeg godt forstå! Jeg kan virkelig også mærke det her ikke skal være sidste gang. Jeg kan sagtens forstå du vender tilbage 🙂 Er det så Bangkok eller et andet sted i landet?

  • Reply
    Anne Sofie
    16. april 2019 at 8:04

    Hav en fantastisk tur! 😊

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:26

      TAK, Anne Sofie <3 <3

  • Reply
    Nadja
    16. april 2019 at 8:23

    Ej hvor lyder det bare FANTASTISK!!! Rigtig god rejse til jer alle tre ☀️ Er spændt på at følge med. Vi har talt om Thailand mange gange med vores tre, men har endnu ikke turde begive os ud i det. “Thailand-med-børn”-vinklen glæder jeg mig meget til at høre om! Pas på jer selv og hinanden ❤️

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:25

      TUSINDE TAK SØDE NADJA <3 Håber I havde en god rejse selv? <3

  • Reply
    Louise
    16. april 2019 at 8:32

    Mht børn og snorkling: jeg har en knægt med samme indstilling til svømmeundervisning som Augusta, så selvom han ikke var/er helt naturlig i vandet, var han ellevild med sådan en full face maske med indbygget snorkel, da vi var i Egypten her i vinter. Måske et brugbart tip 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:25

      Virkelig brugbart tip! Vi skal i et storcenter i dag efter en svømmevest – vi kigger efter sårn’ en du nævner, også! Tak!

  • Reply
    Cs
    16. april 2019 at 8:38

    Nej nej nej jeg er misundelig! 😱
    tip!:
    – download app’en grab! Det er som uber og fungere super godt i buet som Bangkok hvor ikke alle tuktuk mænd eller taxa mænd kan finde ens hotel. Det kan de med grab da de kører efter gps og kort på deres iPhone. Kræver selvfølgelig internet, det ved jeg ikke om i har 😊 ooog så er det ofte billigere end tuk tuk eller taxa.
    – tag på aften mad market i china town!!! Omg det var for vildt! Der kan du få insekter og mango, men du kan også få Michelin stjernet mad fra madboderne. Yaowarat Road hedder det vidst 😊
    – tag på mogen cykel tur med co Van kessel. Starter kl07 og man cykler stille og roligt gennem lokalgader i Bangkok, hopper på en longtai og bliver sejlet til Bangkok noi og ind gennem små kanaler hvor der ligger varaner i vand og langs bredden. Så cykler man gennem kokospalme og bananpalme Lunde og slutter af med det vildeste måltid lavet af en lille Mutter på landet i Bangkok.
    – husk at hvis i skal i det der konge tempel (hedder det vidst) så skal Jesper har dækket sine knæ 😊 ja og skuldre. Samme med dig egentlig.

    Så der fik i lige tips i ikke bad om😂
    Kæmpe god tur!

  • Reply
    Louise
    16. april 2019 at 13:07

    Hvor fantastisk og meget misundelsesværdigt.

    Tjek evt insta-profilen @1world2see
    De rejser med børn og tager nogle fantastiske billleder undervejs…
    👍

    God tur

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:25

      Uh, tak for tip! Det tjekker jeg lige ud!

  • Reply
    Gry
    16. april 2019 at 13:54

    Rigtig god tur. Det bliver skønt. Min familie og jeg var 3 uger på Sri Lanka i feb 17. Og da vi mine to troldeunger 4 og 8, og de var så gode til at være på sådan en rundrejse ferie. Især når man planlægger sine dage efter at man har børn med. Og det lyder det så meget til at i allerede har tænkt over.
    Pas på jer selv og nyd det max

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:24

      TAK, Gry! Det lyder nu skønt det her med at have to børn med – Augusta er virkelig en social papegøje og selvom hun søger fremmede børn og får hygget med dem, når de er game på lidt leg med sprogbarriere, så ville hun have elsket at have en søskende med. Der naturligvis også konflikter med sig, men den her dynamik der kan være mellem søskende kan virkelig være fantastisk. Der er også 4 år mellem min storebror og jeg og selvom vi har haft vores feriekonflikter har det altid været fedt med en storebror på rejsen 🙂

  • Reply
    Maria
    16. april 2019 at 16:36

    Sidder på en bountyø og læser med.
    Var i Bangkok 2 nætter og fik på bare de to dage set en masse også prøvet tuktuk!! 2 gange! Bare hold fast når I prøver det…!
    Tag en longtailboat til et flodmarked. Der er billige ting og autentisk mad. Det er beskidt og nusset, men alligevel så fint. Vi fik ikke dårlig mad trods det ikke var så rent at se på…
    God rejse, her er fantastisk!

  • Reply
    Maria
    16. april 2019 at 16:37

    Sidder på en bountyø og læser med.
    Var i Bangkok 2 nætter og fik på bare de to dage set en masse også prøvet tuktuk!! 2 gange! Bare hold fast når I prøver det…!
    Tag en longtailboat til et flodmarked. Der er billige ting og autentisk mad. Det er beskidt og nusset, men alligevel så fint. Vi fik ikke dårlig mave trods det ikke var så rent at se på…
    God rejse, her er fantastisk!

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:22

      Årrrhhhh.. bountyø! I Thaiand??
      Vi var på longtailboat i går! Virkelig herligt! Beskidt og nusset har vi intet imod, vi vil også se det ægte Bangkok, men jeg vil sige jeg er overrasket over der er alligevel er pænt og rent. De gør tydeligvis rent på gaderne og der er masser af de der affaldsbåde, til skrald fra floden. Det er naturligvis en storby, så der er områder der er ramt af skrald, hvilket er synd, men igen: jeg er positivt overrasket!

      Og tusinde tak <3 og i lige måde!

  • Reply
    Maria Kristensen
    16. april 2019 at 22:16

    Er du sindssyg hvor det lyder lækkert! Jeg er sååå misundelig!
    Jeg gad godt vide hvad sådan en ferie koster – for vi gad godt selv sådan en tur herhjemme, hvor vi er to voksne.
    Mere sådan for at få en ide om hvor meget man skal spare op til fly, hotel, oplevelser og mad..
    Vi har selv “kun” rejst i Europa, pånær en tur til Californien sidste år hvor vi dog boede hos familie. Vores ferier har kostet omkring 15.000kr pr gang, men tænker at man skal af med lidt mere, for at opleve Thailand 😂

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:20

      Jeg ved hvad værdien cirka er, men det skal også siges at den er jo udregnet efter MANGE faktorer som afrejsetidspunkt, der piller ved fly- og hotelpriser, antal mellemlandinger, hotellet, om hotellet er inkl. eller eksl. måltider, turene/udflugter (vi har en del her i Bangkok) og f.eks. transport mellem hotellerne (vi skal bo tre steder).
      Vores rejse er virkelig skræddersyet (som Jysks rejser er), så selv hvis man vælger en 1:1 version af vores tur er det ikke sikkert den kommer til at koste det den her har kostet, men jeg lover at vende tilbage med et svar til dig, for det kan være Jysk udbyder den her sammensætning 🙂 Er det ikke ok? 🙂

  • Reply
    Marie
    17. april 2019 at 12:02

    Hello kitty cafeen kan også anbefales med børn! Mine piger elskede den, og jeg fik en iskaffe med hello kitty på toppen..😂

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:17

      Uh jeg må lige google 😀 Tak! Den har jeg nemlig fået anbefalet et par gange nu – måske det er et stop værd 😀

  • Reply
    Natasja Hansen
    18. april 2019 at 23:20

    Jeg er grøn af misundelse var for nogle år siden 16 dage i skønne Thailand med min mor og jeg må sige det er verdens bedste feriested. Jeg ønsker jer en rigtig dejlig ferie. Og så af ren og skær nysgerrighed når man som blogger har et samarbejde med et rejseselskab får man så hele molevitten betalt eller ?

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:17

      Årh det lyder da dejligt med sådan en mor/datter tur! Det er længe siden jeg selv har været ude at rejse med min egen mor <3

      Det er HELT forskelligt ved jeg. Ligesom med andre samarbejder.
      Det afhænger (tænker jeg) af blogger, rejseselskab og omfanget af samarbejdet samt værdien af rejsen.

  • Reply
    Anne H
    19. april 2019 at 7:34

    Åhh, hvor jeg dog sympatiserer med Jesper og hans fobi. Hele vejen gennem indlægget tænkte jeg “det gad jeg godt, men … SLANGER !!” Jeg håber, du vil komme med en update på, hvordan det går med ikke at støde på sådan nogle monstre 😅

    • Reply
      Nutidensmor
      20. april 2019 at 6:14

      Haha! Deal! Jeg giver en update på de ben- og armeløse sataner 🙂

  • Reply
    Janne
    23. april 2019 at 20:11

    Rigtig godt tur til jer. Jeg har boet et år i Thailand tilbage i 07/08 og det var intet mindre en fantastisk. Nu godt 11 år senere, vender jeg tilbage men denne gang med min mand og vores 2 børn. Vi har selv planlagt turen og glæder os meget. Måske vi kan blive inspireret af jeres tur undervejs, altid godt med tips til rejser med børn😎

Skriv et svar