MED BAR RØV NED AF GÅGADEN.. EN FÅKKING YDMYGENDE LILLE FORTÆLLING, DER (NOK) ENDER GODT (ALLIGEVEL)

Jeg kan se det er PRÆCIS et år siden jeg sendte den mail, som hele det her indlæg er bygget op omkring.
Det er præcis et år siden at jeg et øjeblik – bare et nanosekund – døde af skam.

Men det er fandeme også sjovt, så hold lige fast.

Sidste år, her i start maj, gik jeg og summede over hvad jeg som blogger kan tillade mig. Mange gør det, det ved jeg, for det var katalysatoren for hvorfor jeg selv skrev den mail, men jeg gør det normalt ikke.. altså det her med at være opsøgende. Ikke på nogle fronter.

Jeg ville nemlig gerne til Northside. Dét havde jeg besluttet mig for!
NU skulle det sgu være!

Det har jeg aldrig været før, selvom jeg er deres nabo og selvom langt størstedelen af alle jeg kender er stamgæster – og elsker det. Måske vil jeg tænkte det samme. Måske gør jeg virkelig glip af en masse sjov og ballade!

Problemet er bare ikke rigtig er en festival- eller koncerttype, hvilket jeg nok skal vende skrækkeligt tilbage til…

…oh don’t you worry, netop det skal jeg VIRKELIG nok vende tilbage til..

Mange af mine blogkolleger er opsøgende i forhold til samarbejder, til at få sponset ting, få kjoler til fester og også omkring festivaller og koncerter, hvor det flere steder også er muligt for os at gå som ‘presse’. Jeg blev rådet til det ift. Northside, af en anden og så blev jeg sgu fristet! Tænk nu hvis jeg nu kunne sende én mail og så FÅ billetter.. UH!
Igen: det er ikke noget jeg gør mig i ellers – så business er jyden her sgu ikke, jeg lader virksomheder komme til mig når det er, men så blev jeg lidt en grådig gås der tænkte: hvis alle de andre børn gør det, hvorfor så ikke også mig?

Nå. Men.
Jeg skrev den mail.

Lidt for sent dog, for der er en frist som jeg overskred, fordi jeg trak det lidt ud med betænkeligheder, men jeg skrev altså den fåkking mail – naturligvis tilsat ydmyghed og ingen forventninger.

Svaret?

“Hej Johanne
Deadline for akkreditering til NorthSide er overskredet, så det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med i år.
Men som en trøst slipper du jo så i det mindste for at løbe nøgen ned af Gågaden.


https://nutidensmor.dk/2016/03/5-ting-der-goer-mig-til-en-nederen-ven/”

Hvad er det for et link, Johanne?

JA HVADERDETFORETLINK TÆNKER DU MÅSKE?!??!

Det er et MIT blogindlæg, som jeg skrev for 3 år siden.

Du kan læse det her:
5 ting der gør mig til en nederen ven

..og så synes jeg du skal bemærke punkt 1, som jeg da lige kan levere et uddrag af lige her:

“Så hvis jeg fik liv eller død valget mellem Northside og at rende med bar røv ned af Gågaden i Aarhus, så skal I forberede jer på at se nogle kridhvide baller!”

Så.. ja.. så i anledning af at jeg har købt billetter til Northside 2019 og at jeg er kommet mig over den kolo(!)enorme skam jeg følte, da jeg modtog den mail, render jeg hermed med røven bar ned af gaden nu.
Ej, ikke Gågaden dog, for jeg glemte det, da vi havde forladt den og jeg ORKEDE ikke at gå tilbage, denne fredag eftermiddag, så det blev altså en sidegade.
(Så var risikoen for at blive anholdt for blufærdighedskrænkelse også mindre)

Jeg burde måske udvælge nogle ord, så jeg er sikker på I forstår at det indlæg (som er pissesandt og sjovt) – altså det blogindlæg der om at være en dårlig ven. For det rummer jo altså liiiidt overdrivelse på koncertfronten, men må jeg være ærlig at sige jeg nok stadig føler mig som en fisk udenfor vand til sådanne arrangementer – men det betyder så ikke at jeg, her 3 år efter, ikke er klar på at prøve. Jovist, for 3 år siden var jeg fandeme ikke, sidste år var jeg, men der omkom jeg lidt af skam, så det blev ikke til noget – men i år er året.

(Og ps. genial respons, jeg synes fandeme det er frisk svaret. Jeg har gemt oplevelsen i min lille hjertekugle og kun delt det, hvis snakken i tætte vennegrupper faldt på Northside (og der var rigeligt med spiritus i luften), men altså lige indtil nu, hvor alle I, mine internetvenner, ved hvilken grådig bloggerskid jeg var for et år siden. Godt jeg fik kastet min egen kæphøjhed lige tilbage i fjæs, som var det en karmaboomerang, for jeg kan fandeme da købe min egen billet, kan jeg. Det vidste jeg da udmærket godt sidste år, men der skammede jeg mig simpelthen for meget til at vise mit ansigt i nærheden af Northside)

VI SES, NORTHSIDE!

KH! Johanne




Læs også

15 Kommentarer

  • Reply
    Mette
    10. maj 2019 at 19:08

    Johanne! Du er for dejlig! Favorit-internet-ven!

    • Reply
      Nutidensmor
      11. maj 2019 at 18:55

      Årh! 💕

  • Reply
    Rutsje
    10. maj 2019 at 19:12

    🤣😂😂

  • Reply
    Lise
    10. maj 2019 at 19:13

    Hahahahaha hvor er det fedt! 😅

  • Reply
    Signe
    10. maj 2019 at 20:06

    Det er sejt at stå ved sig selv! Dejligt indlæg!

    • Reply
      Nutidensmor
      11. maj 2019 at 18:55

      Ja, ikke?
      Nu er det sgu ikke pinligt mer’!

  • Reply
    Christine
    10. maj 2019 at 20:31

    Hahaha, den er for sjov🤣🤣🤣

  • Reply
    Begitte
    10. maj 2019 at 20:46

    Du er for sjov😂
    Og elsker du ikke tigger el udnytter sin position som blogger til bare at rage til sig.
    Hørte for nylig om en blogger og hendes mandlige halvdel havde besøgt et rejseselskab, og prøvede at overbevise dem om de var kendte nok til at få en rejse – ala en kendt tv vært, som har et musikprogram i bedste sendetid🤦‍♂️ Stop dog jer selv😂

    • Reply
      Nutidensmor
      11. maj 2019 at 18:57

      Det er en del af manges forretning at være opsøgende. Det gør jeg bare ikke, fordi jeg 1. Er dårlig til det 2. Synes det er mærkeligt at sælge mig selv (og 3. Har andre til at gøre det for mig). Man skal naturligvis gøre det på en ordentlig måde – og ikke forvente at blive overdynget med penge og ting, bare fordi man er på tv. Jeg har hørt så mange skrækkelige historier om folk der bliver sure, når de får et nej. WHATTHEFUCK.

  • Reply
    Rikke
    10. maj 2019 at 21:26

    Vi ses på North Side!
    Var på netop denne gade i eftermiddags – ærgerligt jeg ikke så dig 😆

    • Reply
      Nutidensmor
      11. maj 2019 at 18:58

      Mega ærgerligt 😂 Vi ses på NORTHSIDE!!

  • Reply
    Lone
    11. maj 2019 at 5:34

    Det dér… er fucking sjovt 😂😂😂😂😂
    Jeg skulle lige læse svaret to gange før jeg fattede det.. men haha omg elsker det 😂😂

    • Reply
      Nutidensmor
      11. maj 2019 at 18:58

      Jeg fattede bjælde, da jeg læste den mail.. og så kylede jeg min telefon af pommeren til, da jeg indså det!! 😂😂😂🤦🏻‍♀️

  • Reply
    Katharina
    11. maj 2019 at 10:34

    Du er helt igennem så gennemført og det er uden at du selv ved det 👍🏻👍🏻 Jeg elsker, at du bare gør lige det der falder dig ind og det er ikke noget, der sårer andre, men tværtimod får vores lattermuskler godt i gang 😂👍🏻 Så Enden er ikke thé end her 🤟🏻

    • Reply
      Nutidensmor
      11. maj 2019 at 18:59

      T A K, Katharina! 👏🏻 I do my best!! ❤️

Skriv et svar