FRA HUSDRØM TIL HUSKØB

Vi blev kærester d. 19. maj 2018.
(Det er jo faktisk 12 måneder + 6 dage, for at være så eksakt som mødre er med deres yngel de første år)

Nå, men i januar 2019 skrev vi under på det hus, som siden første gang vi så det, gav os et sug i maven.

Sådan et:
‘Fuck det kunne være vildt, hvis vi boede dér’-sug.

OG DET SKAL VI NU! VI KØBTE ET HUS, som jeg skrev om i torsdags.
Er det ikke vildt?!
Én ting er at vi skal bo sammen og en anden er at jeg har været med til at købe noget. Jeg tror det jeg ejer, der har mest værdi, er min computer og selvom sårn’ MAC-sag da koster klejner er det intet sammenlignet med et hus!

Så nu har jeg sgu åbnet op for kladden her, som jeg løbende har skrevet på fordi jeg tænkte den da nok skulle udgives en dag, om købet så faldt om et år eller om en måned efter at vi tog den store beslutning om at få fælles postkasse.
Jespers lejlighed er jo solgt nu og vi står nu her med udsigten til snart at slå pjalterne sammen, i et helt nyt eventyr, et uskrevet kapitel i hvad der skal være en meget lang bog.
(Uh det lød fancy. “Ad” eller “uh”? Det lyder måske lidt som noget fra en bryllupstale: eller endnu værre: en tatovering)

Jeg har jo ikke kunnet sige noget om processen som helhed, før den ligesom var “forbi”, men det kan jeg nu, da den er afsluttet: vi skal flytte ind, alt er på plads (med advokat og alt den muletjavs jeg anede hat om, før vi gik igang) og jeg tænker sgu at det her også kan blive et bidrag i en verden fyldt med mange skræmmehistorier om køb.
Jeg har, og det har du måske også, hørt så mange historier om afslag fra banken, jagt efter det rette hus, uden resultat. Og de mange om forhandlinger, der går i vasken.
Det her er heldigvis ikke sådan en beretning, selvom vi i en tid lige frygtede at det skulle gå galt.

Særligt mig – den der skeptiker i forholdet.

LAD OS DA SHOPPE ET HUS

Jesper og jeg har lige siddet og talt på vores små fede fingre, for at regne ud hvornår det var at det var at det var at det var, at vi så det allerførste gang, på vores små telefoner.
Huset, altså.
Huset vi har kaldt Skolen fra dag 1.
Det må have været lige da den kom op på nettet, i juni sidste år (altså 2018), for det var i juni at vi freaking nyforelskede og drømmende scrollede gennem ejendomsmæglersites og sendte links frem og tilbage til hinanden.
Frem og tilbage mellem Aarhus og Kolding.
De fleste af beskederne var akkompagneret med en besked ala:
LOOOL! SE HER! HAHA! HER SKAL VI ALDRIG BO!”

Selvom det ikke handler om at shame andres huse (hvis man overhovedet kan sige det), så er det sgu fordi der virkelig findes mange mærkelige huse derude! Og mange huse vi ikke vil bo i, for heldigvis fik vi med det samme sporet os ind på at vi har nogenlunde samme smag og samme ønsker.
Vi VIRKELIG er kræsne.
Bliv venligst (BE OM. Jeg orker det ik’) ikke stødt over hvordan jeg beskriver de steder vi har set – vi har jo alle forskellig smag og selvom rækkehuse og nybyggeri kan være drømmen for nogle, så er det ikke det for alle, så det er ikke nødvendigvis husene der er forkerte til os, men os der er forkerte til de huse.
Hvis du forstår hvad jeg mener.

Der har kun været ét hus til salg, der har været lige i skabet for os – og det er det vi sammen skal bo i.

Men vi har rent faktisk i alt været ude og se på fem huse. To-tre af dem så vi lidt for sjov. Vi osede og vi ville lige tjekke dem ud i virkeligheden, så måske de ikke tæller med helt?
Men de kommer med.

Kronologisk endda. Wupwup!

(FARVEL TIL) KOLDING-DRØMMEN

Nå, men de første to vi så var faktisk i Kolding, hvor Jesper (og langt de fleste af hans venner) bor. Han ville gerne ud og se hvad man kan hapse her, men vi vidste jo godt begge (..et eller andet sted) at det aldrig kunne blive i Kolding vi skulle bo.

Årsagen til det?
Jo, det er fordi jeg er mor, Augusta er i Aarhus halvdelen af tiden og afstanden til Aarhus fra Kolding er bare for stor.
Han ville ønske det, at det kunne lade sig gøre, det behøver jeg da ikke lægge skjul på. Men det at se på huse der også en mærkelig måde hvorpå vi kunne sige farvel til den “drøm”.. ved at sige hej til Koldings boligmarked.
(Jaaa, det er skide skørt, jeg kan godt selv høre det)

Men vi tog ud og så på et gammelt bageri. Sjovt i teorien, men det var HEEEEELT smadret! Andre ord behøver jeg ikke bruge, for at beskrive det. Vi var bare begge vilde med bygningen og historien om at det var et gammelt bageri, men.. nej, selv hvis den lå i Aarhus centrum var det næsten for tæt på nedrivning, til at kunne lade sig gøre. Men det var da interessant. Både mægler og os grinede os gennem bygningen, hvor hver åbning af døre var en ny oplevelse.
Venner, stueetagen lignede altså et rum jeg engang så i Theresienstadt i Prag.
Jesper er godt nok ok handy, men det var alligevel grænsen.
Så vi fortalte altså mægler at det var en for stor mundfuld (as if han ikke havde regnet den ud), fordi vi ikke ved hvor man lejer sådan en kugle Miley Cyrus sidder på i sin Wrecking Ball musikvideo. Og fordi vi gerne ville finde en bolig hvor der skulle laves noget, men ikke laves alt.
Han var hurtig og impulsivt, fik hentet en nøgle på kontoret, fordi han ville vise os et hus få meter derfra, som han tænkte mere “os”.
Dét var så, stilmæssigt, SLET ikke os. Hvidt OVERALT, spots og spa. Perfekt til Instagram nok. Det var helt istandsat og på den måde ligesom for færdigt og at smide det nyere blanke, hvide køkken ud, fordi vi er til noget andet, ville være ærgerligt og spild.

Men vi skulle jo heller ikke bo i Kolding, så vi var hurtigt videre.
…og undskyld mægler. Set tilbage er det ikke fair at spilde mægler eller sælgers tid på den måde, men dengang havde vi kun køberkasketten på og vidste ikke hvilket arbejde det rent faktisk er at gøre fremvisningsklar. Så du behøver ikke skrive forargede kommentarer herunder – I know better now.

Huskiggeri-legen åbnede så bare op for nogle gode snakke over nogle liter rødvin og vi besluttede at gøre det rigtigt. Du ved, ægte kigge, blive vist ægte rundt, med intentionen om at købe noget. Vi bestemte os for at vi skulle bo sammen – hellere i dag, end i morgen – så et mere seriøst projek: ‘find husET’ startede.

..dog uden at vide hvor meget vi kunne låne i banken.
En ret vigtig detalje
Jeg tænkte vi måske kunne få et 20.000 kroners forbrugslån – max., men det er ikke ligesom meget bolig man kan snolde for det, når vi nu gerne ville ud og eje noget land, fordi vi åbenbart er blevet herre voksne.

GÅRDEN OG DE SPÆNDENDE BURE

Det næste sted vi så lå (eller ligger, for det er der stadig) udenfor Skanderborg, i en lille landsby. Et dejligt område, tæt på afkørsel og få meter fra en skole.

Og wow et sted.

“Wow” på så mange måder.

Vi havde set det var stort på billederne. Vi havde set at det var klassificeret som en landejendom (altså: gård), men dimensionerne var helt skøre: vi havde ikke regnet med at se SÅ store, men også meget ramponerede længer, som vi – selvom vi skal have mange m2 – ALDRIG får brug for. Huset indvendigt var så til gengæld MEGET mindre, end vi så på salgsopstillingen og alt var helt klemt sammen, rummene var uoverskueligt små og udsigten til at vælte så mange vægge var jeg ikke just glad for. Det der rum der så stort ud på billedet, med højt til loftet, hvor jeg allerede havde forestillet mig at det 2 meter høje juletræ skulle placeres var ikke just den gildesal billederne havde fremstillet det til at være.
En af længerne frygtede jeg ville vælte, hvis man pustede hårdt på den og den lignede mest af alt en misvedligeholdt stald fra Den Gamle By.
Eller måske en kulisse – post pistolduel.

Der var så også noget med nogle enormt.. hvad skal jeg sige?.. interessante bure udenfor, som jeg virkelig havde fået zoomet meget ind på, i salgsopstillingen. For silvan hvor havde jeg glædet mig til at få svar på hvilke dyr (eller børn!?!!) de havde på gavlen.
Det var bare næseaber og præriehunde i brønden de havde haft, men desværre var de der ikke mere. “Desværre”, fordi jeg gerne ville se dem, men sikkert fint for dyrene selv

VILLAEN

Det var d. 12. november, fortæller ham for enden af sofaen mig lige nu, at vi havde bestilt fremvisninger på to boliger syd for Aarhus: en villa og Skolen.

Vi blev vist rundt i villaen først, men den sagde os bare ikke noget. Det var ikke spændende.

Jeg er egentlig overbevist om at den kan blive fin; smid et nyt køkken ind, ned med tapeter, ny maling og generel istandsættelse og så ville den da sikkert blive udmærket, men det var ikke noget for os, overhovedet.
Vi følte den ikke, den var som sagt ikke spændende. Der var også koldt og rodet. Ikke så lækkert, med hundehår overalt og hårenes aggressive ejermænd til at følge os rundt. Samt børnene havde tegnet på vægge og møblerr ovenpå.
Indtrykket var bare skidt og det lignede faktisk lidt en hærget husudgave af både Jespers lejlighed og min og det var ikke nok for pengene, syntes vi.

Når vi skal lidt ud af byen skal vi sgu have m2 for pengene!

Det kender du måske selv, hvis du har købt hus eller lejlighed?
Man skal være helt forelsket, når man ser et sted, før man vil lægge så mange penge i det – og bo der.

Det handler selvfølgelig også om om man kan visualisere at stå med projektet, for vi ville gerne have noget der krævede en hånd og nogle ændringer, men man skal kunne se mulighederne fra start, tænker jeg.

Men vi havde bestilt to fremvisninger, så vi satte efter mægler, der i sin lille bil kørte længere ud “på landet”.

OG DER VAR DEN SÅ: SKOLEN

Hvorfor troede vi så ikke at Skolen var noget?

Vi var som sagt forelsket i den siden første gang vi så den på mæglers hjemmeside, men den kostede altså liiiiige under 3 millioner og vi havde ikke forestillet os at det var noget nogen bank ville give lov til.
(Slet ikke mig, men jeg er jo, som nævnt er skeptikeren, tangerende pessimist)

Men vi bestilte en fremvisning og så det der i midten af november.
Det var Jesper der VILLE se den, nu da vi var i området.. og for filan.. vi var SOLGT! Jeg gad ikke se på noget, som jeg ikke tænkte vi havde råd til, men han pressede på, den stædige rad, men det viste sig jo at være godt.

Det føltes gigantisk. Huset. Det overraskede, bygningen er smuk og specielt. Vi var helt høje, efter vi fik vinket farvel til mægler og kørte tilbage mod Aarhus i Jespers lille blå dyt. 

Jeg kan huske vi også bare var fuldstændig overvældet efter at have set det. Vi var begge overbeviste om at det kunne være perfekt, men det er sådan med mig, at jeg ikke tør håbe på noget, som jeg ikke ved kan lade sig gøre, så selvom jeg ikke turde drømme om at det kunne blive vores, havde jeg et lillebitte håb, selvom alt der kom ud af min mund var:

“Jaaaa, lad os nu se hvad banken siger..”, “men den er jo meget dyr”, “vi kan sikkert ikke låne noget” og sådan.

Jespers indstilling var langt mere:
“det skal vi have, der skal vi bo!”

“OG HVAD SAGDE JEG?!” råber Jesper i baggrunden netop nu.

“HEJ, MÅ VI IKKE NOK LÅNE NOGLE MILLIONER, TAK?”

Jeg havde det FRYGTELIGT. Jeg hader banker, jeg hader snak om penge, jeg hader tanken om lån, jeg kan ikke fordrage noget der kræver et nem-id og tænk sig at snakke økonomi med sin nye kæreste.
FY FOR HELVEDE.
Er jeg den eneste der har det sådan?

Jeg ved ærlig talt ikke hvor det kommer fra, men jeg er slet ikke glad for det.. som du nok kan høre. Vi havde ligesom varmet op til det et stykke tid, jeg havde hygget med at scrolle nettet igennem om hvor ofte unge par bliver afvist og sådan dejlig læsning hvordan selvstændige ikke kan låne penge – selv dem med en udmærket forretning.

Jeg havde først talt kort med min eget pengeholdersted, for at få et overblik over hvad vi skal have med til et sådan møde, hvad skal de se, for at vi må få nogle millioner til et hus? Det var lige før jeg følte jeg skulle aflevere en blodprøve og min andenfødte, men det er klart, de skal jo se alt, hvilket gjorde at Jesper og jeg skulle i gang med at få lavet årets regnskab færdigt, for det er vores bevis på indtægt, da vi begge er selvstændige. Jeg har ikke så meget imod kanyler og blodtapning, det er ikke rigtig det der var hindringen, men jeg var jo ikke engang gravid på det tidspunkt, så det var lidt uoverskueligt at love et ufødt barn væk på den måde.

Men der husker jeg at der var faktisk en kvinde på Instagram der på et tidspunkt havde anbefalet mig Jutlander bank i Odder, fordi hun selv var glad for den.
(Hvis det var dig, så skriv endelig lige til mig!)
Og hey, en personlig anbefaling.. hvad er bedre?

Men så.. dagen inden det møde der, med vores lokale (læs: bonde)bank var jeg ved at gå i spåner, venner. Jeg sgu en lille episode, hvor Jesper lige fysisk måtte lægge sig ovenpå mig, i sengen, med dyner over, og så lige fortælle mig hvor u-skræmmende det ville blive, at gå i banken.
Nej, han rokkede mig ikke, men det var da tæt på.
Det jeg var rad for (jeg kan vel lige så godt sige det?), var at de ville se lidt ned på mig.. og en veluddannet og klog bankmandstype skulle venligt fortælle mig at jeg – i bankens øjne – ikke var en øre værd og at jeg har en dårlig forretning i det her selvstændige liv jeg fører, at jeg er uansvarlig.. Eller noget femte!

Det ved jeg ikke om selv du har oplevet, den der følelse?
Men jeg tog altså fejl.. Surprise.

Én ting er at Rasmus, vores bankmand er pisse sød.
En anden ting er at det foregik fint, helt problemfrit.
En tredje ting er at vi måtte låne.
Hvis vores papirer ikke så fine nok ud, var der selvfølgelig ikke noget Rasmus kunne gøre, men det gjorde de åbenbart. Vi blev fortalt til første (LANGE!) møde, at det kunne vi godt.
Til vores andet møde kunne vi skrive under på bankskifte og Rasmus stod klar med papirerne, til når vi kunne skrive under på hus. Så fik vi en masse kort ind af postkassen, som vi kunne åbne og gøre klar og så bare vente på at alt andet også skulle falde på plads, så vi kunne skifte bank og vigtigere: kalde os selv for husejere.

BUM.

SOLGT

Efter vores første møde med banken, hvis vi lige spoler lidt tilbage, satte Jesper sin lejlighed til salg. For at det hele kunne gå op, skulle han sælge sin Koldinghybel. Sit ungkarlested.. ja, sit hjem.

Du kan sikkert godt se hvorfor det også betyder enormt meget for mig, at han var klar til at sige farvel til sit hjem, som han købte kort forinden. Han havde stået midt i Bagedyst-optagelserne, købt sin første lejlighed og gennem-renoveret den selv (eller altså, med hjælp fra venner og familie) og her, under et år efter, var han klar til at sælge den, fordi han ville bo sammen med mig og Augusta og skabe et nyt liv.

Dét ser jeg som en kæmpestor kærlighedserklæring!
Og det er jo lige præcis det det er.

Lejligheden blev vurderet, fotograferet og al den slags og kom til salg hos Home d. 18. januar og den følgende uge blev den fremvist.
Det første bud faldt d. 09. maj og så var den fandeme solgt.

KØBT

Salget af Jespers lejlighed betød samtidig købet af huset.. det var nemlig et betinget køb vi havde lavet, så vores bud dengang gjaldt.

Og så er der faktisk ikke meget andet nu, end at sige at vi glæder os vanvittigt meget til at se det. Og bo der. Lige ved Odder, i det smukkeste område, som vi helt sikkert nok skal vise mere fra.
Dette bliver ikke en boligblog, det er ikke mit interesseområde, men jeg tager dig med i det jeg netop gerne vil dele og synes er spændende <3
(Men altså, med to bloggere under samme tag får du uundgåeligt husnyt på den ene eller anden profil)

Ja, så jeg glæder mig til at du skal være en del af den her rejse! Og tak for den massive tilkendegivelse af tillykker på internettet, da vi offentliggjorde købet. TAK!

(..og så skylder jeg jo en fest, når jeg for første gang i mit liv skal have en vaskemaskine!)

Kærlig hilsen,

Johanne


Læs også

56 Kommentarer

  • Reply
    Sarah
    25. maj 2019 at 10:05

    Nøj altså – store sager at læse her midt i formiddagskaffen. Mega tillykke på cybex måden 💪🏼 vi var selv igennem akkurat samme process for 2 år siden – og sidste år gjorde vi det så, flyttede fra Aarhus til Odder med vores pige på nu 6 år. Nyt hus, flere venner, ny børnehave og fornylig skolestart! Manner det er vildt – i kan godt glæde jer 🥳

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:02

      Nej hvor dejligt at høre! Vi er ikke de eneste! 😀 Hvor er hun startet i skole? Hvis jeg spørge 🙂

      • Reply
        Sarah
        26. maj 2019 at 22:12

        Absolut ikke – der er mange af vores slags herude 😁
        Min pige er startet på Rathlouskolen og det er noget af det bedste vi nogensinde har gjort. Jeg uddyber gerne 😉

        • Reply
          Nutidensmor
          28. maj 2019 at 11:55

          Det må du meget gerne!
          Vil du ikke sende en mail (nutidensmor@gmail.com) eller skrive på Insta?
          KH!

  • Reply
    Tine Fuks
    25. maj 2019 at 10:08

    Det bliver SÅ fedt for jer. Al mulig held og lykke med at skabe et fælles hjem.

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:02

      Tusinde tak! 😀

  • Reply
    Sarah
    25. maj 2019 at 10:11

    Ej det var løgn – ikke akkurat det samme – men noget der ligner 😁

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:03

      😀 SJOVT

  • Reply
    Frupiesen
    25. maj 2019 at 10:12

    Kæmpe stort tillykke med huskøbet.

    Der er ikke noget mere fantastisk end når man finder drømmeboligen og det hele bare går op i en større enhed.

    Jeg studser dog en smule over formuleringen, angående jeres bankforløb. Med at “jeg var jo ikke engang gravid på daværende tidspunkt”
    Betyder det at der er brød i ovnen nu. ??

    Hvis det er sådan så kæmpe stort tillykke med det også. 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      25. maj 2019 at 10:19

      Hahaha! Nej, det er fordi jeg skriver de vil have min andenfødte. Sådan en har jeg ikke og hvis de havde det som krav for boliglån, så måtte de sgu vente længe 😀

      • Reply
        Lone
        25. maj 2019 at 14:16

        Ha ha jeg læste det også som var du gravid😊❤️

        • Reply
          Nutidensmor
          26. maj 2019 at 9:04

          Jeg kan virkelig godt se det er til at misforstå! 😀

  • Reply
    Helene
    25. maj 2019 at 10:24

    Kæmpe tillykke med huskøbet!
    Må indrømme at jeg bed mærke i sætningen “jeg var jo ikke engang gravid på daværende tidspunkt”… 😍😍
    Under alle omstændigheder, tillykke med det hele 🤗🤗

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:05

      Damn.. og det er ikke tilfældet 😀 At jeg altså har været gravid på et andet tidspunkt, som nu.

  • Reply
    Nete
    25. maj 2019 at 10:29

    ❤️❤️❤️
    Endnu en gang tillykke!
    Hvad har Augusta sagt til huset? Har hun allerede indrettet det og fordelt værelser…også til de søskende hun drømmer om?
    Det lyder fantastisk med den følelse l har for huset, hvor var det godt det blev jeres! Og fest….jeg kan godt den dag 😉 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:06

      Tak, Nete! 🙂
      Ikke endnu.. hun ved hun får sit eget værelse og hun er spændt på have og trampolin.. men det er svært for hende at forestille sig at flytte og bo der hvor der bor andre nu. Altså hun har ikke været der, men via billeder – de har jo indrettet stedet 😀

  • Reply
    Trine
    25. maj 2019 at 10:45

    Hvor lyder det bare super lækkert, velkommen til Odder 😊 Vi elsker Odder, og har ikke fortrudt at vi sidte år skiftede København ud med Odder og marker så langt øjet rækker og fantastisk børne-by-liv 👌😊

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:07

      Ej, en oddergenser! Hvor dejligt! 😀 Jeg er så glad for at høre at byen er dejlig for “den moderne børnefamilie”! Det gør at jeg glæder mig endnu mere!

    • Reply
      Jinjia
      26. maj 2019 at 10:42

      Stort tillykke med huset.. Ojjer er fantastisk!
      Vi flyttede fra Kbh til Odder for næsten 2 år siden, og her virkelig dejligt:)

      • Reply
        Nutidensmor
        28. maj 2019 at 11:56

        Haha, det er præcis sådan Augusta siger det.
        Bor I så centralt, eller hvordan? Er I rykket helt op med rødderne eller kommer I herfra, eller hvordan?

  • Reply
    Anne
    25. maj 2019 at 10:58

    Først og fremmest tillykke med handlen. Det er SÅ vildt at købe sit første hus. Og meget voksent😳 sådan følte jeg det virkelig.
    Jeg HADER også at være i banken. Mest fordi jeg er et rodehoved med min økonomi og jeg syntes, det er svært at snakke om. Og så forstår jeg det heller ikke altid🙈 men har heldigvis en bankrådgiver, som er meget god til at forklare mig tingene.
    Jeg håber 🤞🏻 i får jeres livs eventyr på skolen.

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:09

      Jeg er på helt samme måde.. så er det dejligt vi har bankrådgivere der gør det godt og grundigt! Jeg er også noget af et rodehoved med økonomi, så det er som at stå skoleret, når man skal ind til dem der ved alt om økonomi.. Det at løbe fra det, undgå netbank og samtaler er bare ikke vejen frem (har jeg fundet ud af)
      Tak <3

  • Reply
    Cæcilie
    25. maj 2019 at 10:58

    Kæmpe tillykke med huskøbet. Og tak for at lade os være med i din proces i det hele. Vi kigger selv på hus og jeg personligt er selv igennem næsten samtlige af de punkter du beskriver (er hunde angst for det skide bankbesøg vi ikke har været til endnu og aner virkelige ikke hvorfor)
    Glæder mig til at følge jer alle tre videre i alt det nye. 😄🏡

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 11:58

      MANGE TAK, CÆCILIE 😀
      Jeg tror det med at besøge banker kan være angstprovokerende, fordi det netop er så afgørende.. De kan se hvad man kan og ikke kan og kan dermed begrænse ens drømme.. eller udsætte dem. Det er altså noget af en magt. Omvendt så kan det jo altså være en god oplevelse og lige meget hvad er det en god idé at få det her overblik. Tænker jeg. Men det følte jeg ikke dengang, haha!! Så jeg forstår udmærket hvordan du har det!!

  • Reply
    Karen
    25. maj 2019 at 11:11

    🤝🏻💚💚💚👌🏻Tillykke til dig, ja jer, alle tre – hvor er det stort og dejligt for jer…bliver helt rørt over alt det du beskriver – så genkendeligt og ja, de store ting i livet kræver oftest nogle valg og du/i klarer det på smukkeste vis.
    TILLYKKE 🌸 jeg ønsker jer alt det bedste fremover 🤗

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 11:58

      ÅRH TAK <3 KAREN!

  • Reply
    Katrine
    25. maj 2019 at 11:20

    Ej hvor sjovt, er det det hus med den store gymnastiksal til? En af dem jeg læser med viste mig det, da vi var på skole i februar. Hvis det er det jeg tænker på, kan jeg godt forstå i blev forelsket i det 😍

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 11:58

      Det er nemlig lige præcis det det er!!
      Fandt I noget andet? Eller leder I stadig? 😀

  • Reply
    Pimpyourperfect
    25. maj 2019 at 11:35

    Jeg ved simpelthen ikke hvad det er med dig, men jeg elsker at læse alt hvad du skriver. Det er på en måde ret fint, at du sådan lader os alle følge med I jeres liv, tak for det.

    Sikken en boligrejse I har været på. Det må være SÅ skønt endeligt at kunne ånde lettet op, og vide at alt er faldet på plads.

    Kæmpe stort tillykke til jer alle 3

    Kærlig hilsen Lene

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 11:59

      Årh du godeste. Det var da noget af en kommentar. Der gør du mig altså mega mega glad, Lene. TAK for det <3 <3

  • Reply
    Signe
    25. maj 2019 at 11:56

    Kæmpe stort tillykke! 😍 🏡

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 11:59

      TAK, SIGNE! <3

  • Reply
    Marie-Louise
    25. maj 2019 at 11:57

    Kæmpestort tillykke med huset og valg af by… kommer selv fra Odder og jeg ved LIGE PRÆCIS hvad det er for et hus i har købt uden for Odder – har selv kigget på det 👍🏻 Megafedt!! Tillykke!!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:42

      Årh hvor sjovt 😀 Og tak! Men I sprang over? 😀

  • Reply
    Nina
    25. maj 2019 at 13:46

    Stort tillykke med købet. Hvor er det skønt at læse!
    Jeg er selv bankansat og det varmer mit hjerte når du fortæller at jeres rådgiver har været god under hele forløbet. Sådan skal det altid være for alle kunder. Det er jo slet ikke så slemt at komme i banken 🌸

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:43

      Det skal det nemlig! 🙂 Vi er også enormt glade for at have haft en rigtig god oplevelse! 🙂

  • Reply
    Marie
    25. maj 2019 at 14:43

    Stort tillykke!! Og velkommen til Odder ✨ Vi fandt også god plads lidt uden for Odder for et par år siden. Her får man bare lidt mere for pengene.

    • Reply
      Marie
      25. maj 2019 at 14:44

      PS tjek evt Randlevskolen ud, hvis Augusta skal i lokal skole 🤸

      • Reply
        Nutidensmor
        28. maj 2019 at 12:44

        Mange tak 😀
        Hvad er godt ved Randlevskolen, må jeg høre det? 🙂 Hjemmesiden siger nemlig ikke så meget

  • Reply
    Janne
    25. maj 2019 at 15:05

    Stort tillykke… og velkommen til Odder. Vi bor selv lidt uden for Odder og elsker området. Randlevskolen kan klart anbefales hvis I også søger en skole 😊

  • Reply
    Anne
    25. maj 2019 at 16:15

    Velkommen til! – vi bor også i Odder, og kan virkelig også anbefale Randlevskolen ☺️

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:42

      Det er morsomt, den er der flere der har anbefalet nu. Det er en friskole kan jeg læse mig frem til.. men hjemmesiden siger godt nok ikke meget. Kan du fortælle lidt?

  • Reply
    Charlotte
    25. maj 2019 at 17:50

    Stort tillykke – og by the way så er vi bankfolk som oftest søde og rare mennesker, som ønsker det bedste for vores kunder😄

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:44

      Det er I bestemt! <3

  • Reply
    Cecilia
    25. maj 2019 at 22:18

    “men jeg var jo ikke engang gravid på det tidspunkt, så det var lidt uoverskueligt at love et ufødt barn væk på den måde.”

    På det tidspunkt?

    Jeg bliver nød til at spørge, om der er noget, som er gået min næse forbi!? 🙈

    • Reply
      Nutidensmor
      26. maj 2019 at 9:09

      NEJ, intet. Jeg er bare dårligt til at formulere mig 😀

  • Reply
    Maja
    25. maj 2019 at 22:34

    Stort tillykke! Vi har også netop købt hus i Odder og forlader således også elskede Århus lige om lidt. Odder er det nye!!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:44

      HURRA! SÅ MODERNE!

  • Reply
    Nille/sofiedux
    26. maj 2019 at 1:13

    Åh hvor er det dejligt! Havde håbet at i ville kigge mod Odder da det er den skønneste By at bo i.
    Stort tillykke alle 3

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:44

      Mange tak 😀

  • Reply
    Kathrine
    26. maj 2019 at 21:01

    TILLYKKE MED HUSET! 🙂

    Vi har selv skiftet til Jutlander Bank i forbindelse med huskøb og vores rådgiver er helt fantastisk på alle måder. Skud ud til dem!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:44

      Kæmpe skud ud til dem ! Dejligt I også har gode oplevelser med dem 😀

  • Reply
    Maiken
    26. maj 2019 at 22:03

    Kæmpe tillykke 😃
    Vi flyttede fra Aarhus til Odder i 2013 vi er så glade for det. Vi er især glade for byen efter vi har fået børn.
    Hvornår flytter I?

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:45

      Omkring august 🙂 TAK!

  • Reply
    Marie
    27. maj 2019 at 12:39

    Jeg er opvokset i Odder og gik også på Rathlouskolen og senere på gymnasiet.

    Omend jeg ikke kunne komme hurtigt nok ud af byen da jeg blev student (storbydrømme) og aldrig har tænkt mig at flytte tilbage til Østjylland, så kan jeg virkelig godt forstå, at I vælger det. Byen er stor nok til at have alt det man skal bruge og lille nok til at man ikke er bange på sine børns vegne når man slipper dem løs.

    Så tillykke med det!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. maj 2019 at 12:45

      Haha. Altså jeg er også fra Odder – det tror jeg ikke der er mange der ved, men jeg havde det på samme måde som dig: UD UD UD.. nu skal jeg sgu tilbage og det er netop også med tanke på at det er en dejlig by at vokse op i 🙂
      TAK!

Skriv et svar