PODCAST: MODTAGELSE OG TOPLISTE

Hvis jeg skal være sådan helt helt helt helt HELT ærlig, så anede jeg ikke hvordan I ville tage imod podcasten. Altså, jeg havde håbet på at der var mere, end en håndfuld, der ville give det en lytter, men delen med at der er kommenteret, der er delt på stories, der er skrevet privatbeskeder og på den måde sendt enormt meget opbakning, dét kom bag på mig!

Det er jo slet ikke fordi jeg tænker det er noget lort det vi har lavet, men man kan måske sammenligne det lidt med at hvis jeg gik til porcelænsmaling (and I did, 8. klasse, aftenskole – de andre gik til cross og DJ. Jep, særligt barn..) og jeg tegnede på en tallerken. Jeg gik forresten også til blomsterbinding, men nu er vi vidste på sidespor. Nå, men jeg pissehygger med mig det, det her porcelænsmaling. Og jeg synes egentlig selv det er blevet godt. Jeg vil gerne tilbage og male videre på den tallerken – måske male en kop næste gang. Jeg håber da at andre også synes det er et flot værk, men jeg forventer det ikke.. men jeg håber da.
..Det er måske lidt sådan jeg har haft det med podcasten.
Men damn jeg er positivt overrasket! Jeg er jo lidt af en skeptiker, det kan du nok læse, så jeres ord betyder VIRKELIG meget.

Og vi er endda kun på afsnit 1, Jesus, vi kan både nå at charme flere ind, charme nogle tilbage og skræmme nogle helt væk. I næste afsnit taler vi bla. om mødom – det kan da være det ikke er alles kop the, men jeg håber, for pornosnakken tog åbenbart kegler i tirsdagens sending.

Nå, men status er at den fandeme ligger på en topliste. På en 2. plads på iTunes

Lige under Anders Hemmingsens podcast.
Det er sgu da vildt!
Det ser sikkert anderledes ud i morgen og fremadrettet, men det er da hvad man vil kalde en debut i medvind, hva’?

Vil du lytte med?

Afsnit 1 handler blandt andet om mad, der sparker i tissekonen, afhængigheder, pornopræferencer, om at bytte gaver fra sin kæreste, aborter i Alabama, instagramreklamer, og selvfølgelig fortæller vi hinandne om vores GIRLCRUSH for denne uge.

Opbygningen er simpel: der er quiz, så vi kan lære hinanden lidt bedre at kende (spørgsmålene er leveret af Jesper og Lasse, aka. kæresterne med al smudsviden om os), girlcrush hvor vi præsenterer et crush hver og trend/tid/tendens: et aktuelt emne vi gerne vil vende.

Håber du kan lide det! <3

Den er i den lilla PODCAST app, der har sammenhæng til iTunes, som jeg selv bruger – og er mega glad for. Du kan bare søge på ‘GIRLCRUSH’
Den er også at finde på Spotify. Smart.
Til Android-brugerne: vi er i gang med at kigge på det, for det skal jo være tilgængeligt for alle der gerne vil lytte med, det er klart.

Vi har forresten lavet en instagramprofil, så vores profiler ikke flyder med podcasthalløj herfra og til evig tid. Den hedder GIRLCRUSHPODCASTDK, hvis du vil følge og lure med.

Og hey.. se hende lige. Selv hvis der kun var to, der lyttede til podcasten (hvoraf den ene ville være Jesper og den anden Lasse), så ville jeg med stor glæde fortsat optage, drikke vin og grine med Line..

KH!

Læs også

2 Kommentarer

  • Reply
    Pernille
    6. juni 2019 at 18:45

    Jeg er VILD med jeres podcast – og har I en dag brug for et 3. medlem, er jeg klar – er både til rosé og snak 😀😁
    Glæder mig til næste snak og næste Crush –
    Hilsner
    Pernille

    • Reply
      Nutidensmor
      7. juni 2019 at 13:13

      Neeeej hvor er du sød, Pernille! Dét er jeg så pisse glad for at høre <3 <3 <3 YAY

Skriv et svar