GRÆNSEN FOR HVAD JEG DELER.

Jeg har sgu blogget i fem år. Det er vildt at tænke på! Og med dén milepæl har jeg lidt at sige.
Også om hvad jeg ikke har noget at sige om, hvis det gir’ nogen som helst mening?

Jeg har aldrig været fuldtidsblogger.
Og det tror jeg heller aldrig jeg kommer til. Jeg nyder, som jeg har gjort det siden jeg blev færdig som pædagog, at have ‘noget andet’. Det er stadig livet som selvstændig, som fuldtidsbloggere kender, men jeg har i min hverdag andet, end Nutidensmor.dk.. og det med snabel-a foran. Jeg skriver at jeg aldrig tror jeg kommer til at være fuldtidsblogger, fordi jeg ikke vil lukke den dør, jeg tænker jeg i teorien godt kunne, men ønsker det for nu ikke.

Og med understregning under ‘for nu’, for hvem fa’en ved hvad fremtiden bringer?

På de fem år har min blog ligget på to platforme. Størstedelen af tiden var jeg hos Bloggers Delight og det sidste halve års tid har det været Buzzanova.
Jeg tror ikke I bemærker sidstnævnte (skiftet) nær så meget, fordi – det håber jeg i hvert fald – det ikke fylder, at min blog hører til i sådan et netværk?

Bloggers Delight, hvis du er nysgerrig på ‘bag bloggen’ var jeg tilfreds med, men jeg er langt gladere for at have en blog, som ikke har de her reklamer i siderne og mellem indlæggene, netop fordi jeg selv, som bloglæser foretrækker de ikke er der. Det er ikke mange blogs jeg selv har tid til at læse, men det hænder da og det falder mig i øjnene, når jeg så er der, at der er noget der popper op på min skærm, mens jeg læser.. men det er virkelig bare et vilkår for mange blogs i dag, at der er disse bannerreklamer er der, og det er sikkert en smagssag om man er til det. Apropos aktive fravalg.
Det er en af de ting jeg ikke vil og siger nej til, sammen med de håndører der hører med til at have dem.
Jeg er glad for at jeg turde tage springet til noget nyt: til Buzzanova. Det er jo bare ret sikkert at blive ved det man kender, men jeg er glad for jeg tog springet, for nu har jeg også en sød pige, Nanna, der sidder og tager sig af sådanne kommercielle ting, som når jeg laver samarbejder. Hun ved nemlig præcis hvad jeg kan lide – og hvad jeg ikke kan. Der er jo ingen grund til at noget menneske skal bruge tid på at tale med virksomheder om at jeg kunne have interesse i at skrive om kviklån eller tandblege, fordi det har jeg bar’ ik’!

..nå, men det var egentlig ikke det jeg ville tale så meget om, det var mere for at starte ud med at fundere lidt over hvad der er sket af ændringer gennem de fem år – og hvad der er forblevet.

Nu håber jeg ikke det her lyder som om jeg taler dårligt om de der er fuldtidsbloggere eller de der har bannerreklamer, for vi vælger alle det der passer til os, lige som jeg ofte skal tage stilling til hvilke billeder jeg lægger ud, hvad mine indlæg handler om, hvem jeg samarbejder med og hvad jeg deler. Altså hvad jeg fortæller.

Jeg tror aldrig jeg rigtig har italesat hvad jeg IKKE vil skrive om, når vi taler om de personlige ting, fordi jeg bare plaprer om det jeg gerne deler.
Det giver ikke så meget mening at skrive hvad jeg ikke fortæller, som jeg heller ikke nævner hvilket pålæg jeg ikke købte, da jeg handlede ind til frokost. Men nu er jeg faktisk blevet spurgt om dét, fordi flere har stillet et spørgsmål, som jeg ikke ønsker at svare på. Men jeg kan i det her tilfælde godt forstå hvorfor der bliver spurgt!

For jeg har altid delt meget og umiddelbart har jeg delt alt.

Jeg inkluderede jer den del i skolestart og skolevalgstanker og jeg brugte jeres beskeder mere end noget andet råd jeg fik IRL. Tak for dem, venner!

Én ting var at det var rart bare at italesætte det her lidt svære valg og formulere mine mange overvejelser – og måske også bekymringer, men det var også fantastisk at høre fra jer og læse hvad I umiddelbart tænker. Det er ikke fordi I påvirkede det valg jeg faktisk havde truffet i mit stille sind, men jeg følte det her fantastiske opbakkende sammenhold, som jeg altid har mærket at der er om min profil og jeres personlige fortællinger og overvejelser var virkelig rare at høre, specielt fordi jeg ikke selv har venner tæt på, der ikke bor sammen og skal vælge skole til børnene.

Det er overhovedet ikke underligt at spørge, skal jeg skynde mig at sige. Det virker som en naturlig forlængelse af den snak “vi har haft” og om det er en nysgerrighed efter hvilken by skolen ligger i eller specifikt hvilken skole ved jeg ikke, men jeg kommer ikke til at svare, fordi det for mig er en ting der er Augustas. Men igen: der var intet i vejen for at spørge!

En anden ting jeg også har valgt at trække fra internettet er noget så enkelt som hendes værelse. 
I hvertfald lige nu.

Vi (Jesper og jeg) viser rigtig meget af vores hus på den profil vi har lavet.
(Ja, vi er åbenbart de typer! @voreskolehus hedder profilen, som er stukket helt af!)

Her er der så et rum vi ikke har vist, selvom det er fuldt møbleret og malet, som det eneste rum i huset, og på plad.
Hendes værelse.

Jeg er ikke sikker på hvordan jeg skal forklare det, men det er simpelthen bare en mavefornemmelse jeg har, at jeg ikke har lyst til at vise noget så enkelt som hendes værelse.

Jeg ved ikke hvad det er, om det er en proces jeg går ind i, hvor jeg lige så stille trækker hende væk fra mine sociale medier, om dette er begyndelsen, men det er i hvertfald et valg jeg har for nu har truffet, at det ikke er noget der bliver vist. Fordi det KUN er hendes. Køkken, stue, oplevelser, have, middage og sådan – dét deler vi. Værelset er hendes, lige som skolen er hendes.
Så mavefornemmelsen og den manglende lyst til at vise, det lytter jeg lige til og derfor må jeg også, som noget ret nyt, svare på beskeder, at det er noget vi holder for os selv.
Og det er altså sjældent jeg har skrevet det, for normalt er det bare noget der sker, en udvikling, som at jeg ikke lægger nær så mange billeder op af hende mere. Eller de nære fortællinger.

Det virkede langt mere oplagt, da hun var mindre, at dele mere.
Nu, med den alder hun har, så er det mindre, fordi jeg gerne vil bevare hendes privatliv. Det føler jeg ikke jeg ville, hvis jeg skulle mere, end jeg gør nu. Altså dagligt tage billeder af hende, få hende til at stille op til fotos, fordi hun har sødt tøj på, berette om hendes følelser eller vores konflikter – som der jo er nogle af.

Hun er blevet ældre og mere bevidst og på en måde føler jeg det vil være invaderende at dele ud af hendes tanker og følelser, hvis jeg delte på samme måde, som jeg gjorde, da hun var bette. Her var det min opfattelse af hende, af os, af mig som mor, vores interaktion og min vinkel på situationerne. Hun var selvfølgelig ikke et mindre menneske da hun var baby eller tumling, men hun kunne dengang ikke fortælle sin version. Det kan hun nu.

Hun er ældre, men jeg har måske også ændret mig lidt.

Giver det mening?

Så på en måde har jeg fundet nogle nye grænser for det her onlineliv.
Hun har altid været med, men måden har ændret sig. Hun er med på mange billeder og stories og det kommer til at vare ved, men det er bare sket ikke i samme omfang, som da jeg startede med at blogge.

Der er selvfølgelig flere grænser, som jeg ikke tænker over eller normalt italesætter, og mon ikke der kommer flere med tiden? Og at de eksisterende måske rykker sig?
Sådan er det vel også i livet, udenom Instagram og blog, for alle?

Tak for du læser med. Det har ikke nødvendigvis været de sidste fem år, men du er her nu – og det er jeg glad for!

KH! Johanne


Læs også

25 Kommentarer

  • Reply
    Rikke Niebuhr
    12. august 2019 at 22:45

    Synes det giver så meget mening ❤️

  • Reply
    Marie
    12. august 2019 at 23:12

    Synes, det lyder så rigtigt og fornuftigt. Og lige præcis sådanne overvejelser, der gør, at vores børn ikke bliver “statister” i vores online-liv. Tror det er så væsentligt, at vi alle bliver bedre til at bevare og respektere vores allesammens ret til vores privatliv – ikke mindst vores børn!
    ❤️

  • Reply
    Nina W.
    13. august 2019 at 10:09

    Så fint skrevet. Forstår jer godt. 🙂

  • Reply
    Jabbadabbaduu.
    13. august 2019 at 20:32

    Tak. Tak for at du tager stilling og forholder dig til de her ting, og tak fordi du respekterer det jeg vil kalde børns ret til privatliv.

  • Reply
    Marie
    13. august 2019 at 20:38

    Så fint skrevet. Og selvom hun er enormt sød og hyggelig at følge – så er det faktisk i langt højere dig, til dels Jesper og jeres liv jeg vil høre om. Så for mig betyder det intet.

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    14. august 2019 at 12:56

    Det vigtigste er at man mærker efter, tror jeg.
    Vi deler heller ikke alt – og har trods fine tilbud fra Bloggersdelight også takket nej, for at have en reklamefri blog (:
    Blogging skal jo helst være sjovt, især på deltid/hobbybasis – er det ens job, må man, ligesom på de fleste andre jobs, nok mere tage det sure med det søde 😀
    – A

  • Reply
    Jannie Jørgensen
    14. august 2019 at 17:51

    Total fornuftigt. Har fulgt med altid, og dine overvejelser giver bare så godt mening☺️ Elsker at følge jeres projekt!

  • Reply
    Annette
    14. august 2019 at 18:08

    Det lyder så fornuftigt og som en rigtig god måde at passe på Augusta på❤️

  • Reply
    Jeanette
    14. august 2019 at 18:47

    Nu har jeg fulgt med heeeelt fra start 😅 Min datter er også 6, og det har bare været hyggeligt at opleve forældreskabet med en der er nøjagtig samme sted.

    Jeg delte en hel del da min datter var yngre, nu er det meget sjældent. Når jeg så deler et billede er det på opfordring af hende selv. Det føles bare anderledes og mere intimiderende – jeg tror det er en naturlig udvikling hos os mødre/fædre, efterhånden som vores børn bliver ældre.

  • Reply
    Camilla
    14. august 2019 at 19:09

    Jeg synes det giver så meget mening!❤️

  • Reply
    Therese
    14. august 2019 at 19:22

    Det giver rigtig meget mening! Og mon ikke det er en naturlig udvikling; hvor man egentlig responderer/matcher den udvikling vi selv ser i vores børn – for de bliver jo også mere bevidste om div. ting ei takt med at de vokser… 🙂

  • Reply
    Kristina
    14. august 2019 at 19:27

    Det er altid rigtig at følge sin mavefornemmelse. Hvor er det et fint skriv,

  • Reply
    Anja
    14. august 2019 at 19:39

    Så meget respekt for din beslutning og overvejelser 👊🏻🤗

  • Reply
    Rebeca
    14. august 2019 at 19:52

    Det lyder så rigtigt ❤️

  • Reply
    Heidi
    14. august 2019 at 20:04

    Det giver bare 100 % mening! Jeg har selv til store piger på 9 og 12 og jeg føler også, at rigtig mange ting angående dem, skal holdes imellem os. Ikke at jeg blogger eller noget – det er mere bare sådan i almindelighed. Der er vokset en respekt for dem frem, der ikke var der på samme måde, da de var små. Man går jo heller ikke rundt og fortæller til alle, hvad ens mand eller gode veninde har delt med én!

  • Reply
    Rutsje
    15. august 2019 at 15:59

    God beslutning – sejt at du lytter til dig selv! ❤

  • Reply
    Charlotte
    15. august 2019 at 16:06

    Alle beslutninger der er truffet med hjerte, respekt, kærlighed og omsorg er ALTID den rigtige❤

  • Reply
    Katrine
    15. august 2019 at 18:05

    Æv. Godt du følger din mavefornemmelse, men præcis den slags fravalg gør det for upersonligt for mig. Alt godt til jer fremover, I er i sandhed alle tre skønne 😬

    • Reply
      Line
      15. august 2019 at 22:24

      Er du seriøs? Synes du virkelig det bliver upersonligt, hvis hun ikke deler sin datters værelse og skole? Det er da et virkeligt rigtigt valg ikke at dele af hendes datters liv – det er respektfuldt og ordentligt. Og hun deler jo mega meget andet… til Johanne – al respekt til dig for dit valg!

  • Reply
    Maria
    15. august 2019 at 22:06

    Jeg forstår virkelig godt dine overvejelser og dit valg! Kæmpestor respekt for at du lytter. Synes det er rigtig fornuftigt og sundt, og med stor respekt for vores børn, når vi også passer lidt på dem i den digitale verden. Jeg behøver hverken at se Augustas værelse eller vide, hvor hun går i skole, for at synes at der er masser af personlighed og spændende indhold på din blog og på jeres Instagram-sider. Jeg har været med på sidelinjen i fem år og jeg fortsætter 🙂 Tak fordi vi må følge med!

  • Reply
    Emilie
    16. august 2019 at 0:04

    Det er lige præcis sådanne overvejelser, der gør, at jeg har så stor respekt for dig som blogger og Instagrammer. Den fine balance mellem det private og det intime som du rammer så fint kombineret med en god portion humor.

  • Reply
    Mette BM
    16. august 2019 at 13:02

    Kære Johanne. Det giver så god mening, og hvor er det fint at du giver skønne Augusta noget privathed (er det egentlig et ord?), og så endda på en virkelig naturlig måde. Jeg synes at du balancerer flot mellem privat og offentlig, og din beslutning i forhold til Augusta afføder blot yderligere respekt, og bekræfter mig i min opfattelse af dig som en skøn mor. You rock 😊👍🏼

  • Reply
    Rie
    16. august 2019 at 19:48

    Det giver SÅ meget mening! At du værner om Augustas privatliv og person er så vigtigt. Så kan hun altid selv vælge de sociale medier til når hun bliver ældre – hvis hun har lyst. Jeg er ældre end dig (årgang 1974), og jeg priser mig da lykkelig for at alle de billeder der blev taget af mig som barn bare figurerer i diverse fotoalbums.

  • Reply
    Tina
    17. august 2019 at 8:25

    You rock ❤️
    Fedt at du vælger et nyt bloggernetværk, for ja, det er pisse irriterende med alle de der pop-up reklamer og alle de andre reklamer by the way …
    Kun du bestemmer, hvad du vil dele, og at du vælger at værne om din datters privatliv, det gør dig bare endnu mere cool 😊

Skriv et svar