Hvad gør man, når kæledyret dør (og det passer skidedårligt)?

Jeg er naturligvis klar over at det lille væsen ikke havde planlagt at lægge sig til at dø i går, men det gik alligevel således, at vi var nødsaget til at rykke lille Sommers pludselige død til i dag.
Til en mere belejelig dag du ved, hvis det da overhovedet findes, når en 6-årig skal sørge over sit første kæledyr.

Det er forresten hamsteren jeg taler om. Hun blev 2,5 år og er sådan en slags hamster, hvor det at blive over 2 år er noget af en præstation, hvilket forklarede at vi faktisk fejrede hendes 2 års fødselsdag med et: tillykke med din sidste fødselsdag! 

Ja, vi kan godt slå fast, at vi har en lidt morbid humor.

Vi gav normalt Sommer ret megen opmærksomhed, men i går blev hun altså lagt på is.

Men hun blev helt kold i røven.

I går gik det nemlig således, at jeg tog på arbejde og modtog en sms fra Jesper, der havde fundet den lille pelstot død. Desværre så resten af dagen således ud, at der ikke var den store tid til hverken bearbejdning af død, snak om død, begravelse og afsked. Slet og ret fordi jeg skulle direkte fra job til at hente Augusta og så til møde på skolen i to timer. Og så var det ligesom sengetid.
Ja, måske lyder det som dårlige undskyldninger, men hvem kan i det hele taget overskue at fortælle ens barn, at kæledyret skal ned i jorden?
(Ikke jeg!)

Så Sommer kom i en kasse. Kassen kom i fryseren.
Og så legede vi bare det aldrig var sket.

..indtil i dag, hvor vi gjorde plads til alle de følelser der kom og til begravelse i haven – og mange snakke om døden.

Jeg tror ikke der er nogen endelig og korrekt måde at hjælpe ens barn med at håndtere død, men hvis du har erfaringer må du gerne dele.

Én ting vi gjorde, var bl.a. at tale om hvor hun mon kommer hen, når hun nu døde. Hvis hun overhovedet gør det – altså ender et bestemt sted. Om hun bare sover. Om man er i himlen eller genfødt som en anden. Augusta har været i kirke med børnehaven og vi har talt lidt om religion, men da jeg selv er ateist lader jeg hende tænke sit om tro – generelt og døden.

Jesper sprang pludselig ud noget med regnorme, der spiser kassen, men jeg stoppede ham, for ådsler og råd er måske lidt for grafisk. Men hans far arbejder også på kirkegård, så den slags er måske lidt mere naturligt for ham. Men dét tager vi lige en anden dag – altså at Sommer er gødning og ormeføde.

Det hele endte meget godt. Vi fik pyntet graven, tegnet på en sten og taget et billede til klassen, med skole-iPad’en og vi sluttede dagen med pizza (kødet kom ikke fra fryseren) og fredagsslik. Hun har fortalt katten at Sommer er død, men at hun også var gammel.

Det var fandeme sødt.

Nå, men alt gik jo som det bedst kunne gå. Vi fik sagt farvel til den lille løbehjulsmotionist og hej til livet uden savsmuld allevegne.



Læs også

5 Kommentarer

  • Reply
    B
    30. august 2019 at 19:35

    Som ejer af utallige kæledyr fra barnsben og nu ejer af både børn og deres (og mine) kæledyr synes jeg du greb det rigtigt an. Kæledyr er en god anledning til at lære børn om døden. Og når det er første gang synes jeg det er helt fair at rykke det til en dag hvor der er tid og overskud til at rumme følelserne og lade børnene holde en ceremoni osv. Det kan være hjerteskærende for nogle børn (afhængig af alder) og lidt mere diffust også. Det bedste er at lade børnene lede snakken så man ikke får givet dem ubehagelige billeder de ikke selv havde tænkt (ormeføde eks 😆). Så 👍 til jer for håndteringen. (Efter min mening).
    //B

  • Reply
    Penille
    30. august 2019 at 20:43

    Jeg er vild med det! Altså ikke at Sommer blev kold i måsen, men at I gav jer og Augusta plads, tid og rum til at håndtere et møde med døden!
    … Men det fik mig til at tænke mit første hamster og dens død. Han dødede 3 gange inden han var gone for good. De første 2 gange sad jeg med den lille kolde klump i mellem hænderne og hulkede. Pludseligt begyndte han at vrikke med tæer og krurhår og livede op igen. Min far nægtede at tro på mig indtil den åbnede øjnene. Da der så ikke var meget magi i hænderne den 3.gang, måtte jeg så også lære at håndtere den slags skuffelse – og sorg. Nu var den faktisk død og fik en storslået begravelse.

  • Reply
    Lotte
    30. august 2019 at 21:13

    Endnu et fantastisk indlæg fra dig. Jeg er vild med din humor👏😂

  • Reply
    Ditte
    31. august 2019 at 7:15

    Hvil i fred, Sommer. Jeg er glad for den, RET korte tid, vi nåede at have sammen <3

  • Reply
    Anne
    13. september 2019 at 13:15

    Det synes jeg sgu i håndterede til UG 😀

Skriv et svar