PMS OG ANDRE UNDSKYLDNINGER

Den anden dag, venner. Den skulle så på cheesecake, weekend, kvalitetstid i huset og godt humør, men jeg så lyn og torden som ind i helvede.. og du kan måske godt gætte hvem det (desværre) gik ud over?

Måske du allerede her kan regne ud det kommer til at handle lidt om humør?

Når jeg ser tilbage på mine yngre dage, hvilket jeg sagtens kan sige, nu da jeg nærmer mig de 31 med enormt hastige skridt #FØDSELSDAGLIGEOMHJØRNET, kan jeg godt se at mit humør havde nogle ret så voldsomme udsving. Vi taler ikke på den maniske måde, men jeg har, som jeg også tidligere har talt om, haft perioder med depression.

Så udsving på den mørke: jeg-bliver-på-mit-værelse-og-taler-ikke-med-nogen-i-uger, jeg-stopper-på-gymnasiet-i-3g. og jeg-kan-ikke-se-nogen-fremtid (på den enormt sortseende og triste vis, men ikke på suicidal)

Som du nok kan gætte det var jeg ikke ligefrem en fryd i mine tidlige teenageår og hvis min mor skulle tale lige ud af posen ville hun nok sige jeg var en lille bitch. Men det kunne hun sgu aldrig finde på, hende mor.
Men jeg har kun fået ordet: depression på skrift og det mener jeg (som jeg også tidligere har talt om) stammer fra p-piller og pep det da lige op med en ungdomshjerne, der gerne vil ’finde sig selv’ og passe ind alle vegne. Hvilket ingen kan!

Det ville være en saga blot, hvis jeg da så ikke skrev indlæg om det, men weekendens meltdown fik mig til at tænke på den tid, fordi de samme, gamle følelser piblede op i mig.

Det var følelsen af at jeg ikke kunne blive glad igen, sådan aldrig nogensinde, der ramte mig som et godstog, for jeg husker den sååå tydeligt!

Jeg ved ikke om du har prøvet det, det kan da godt være vi alle har mærket det, i større eller mindre grad, men det er sådan en følelse af at der ikke er en vej ud af ens kedafdethed eller vrede.
Og sideløbende med at jeg så var ked af det og vred, så var jeg også helt klar i hovedet om hvor dumt det var, men det er lidt som den der bus i Speed, hvor Keanu Reeves, hvis vi skal blive i transportmiddel-analogierne, hvor det bare ikke er muligt at komme af igen.

Okay, sammenligningen er måske ikke helt så genial, som jeg lige tænkte, for Keanu KAN jo hoppe af, men vælger ikke at gøre det og med mine følelser dengang – og i lørdags – føltes det bare ikke som en mulighed.

Og hvad fanden skete der, tænker du måske?

Jeg ved det ikke helt.
Jesper var lidt mutten og efter et par kommentarer væltede korthuset for mig og det korthus forblev nede i 24 timer. Ikke noget jeg er stolt af, men i 24 timer talte jeg ikke med Jesper, fordi jeg kortene var væltet, jeg kunne ikke blive glad igen.
Meget definitivt, men bagerst i mit hoved forsøgte jeg også at sige ’pyt’, komme videre, tænke på noget andet og alt det, men det der overskyggede al den rationalitet var tanken om at det her er en følelse som jeg ikke kan slippe og som er der fra nu og så for altid.

Nu hvor jeg skriver det her på bloggen så lyder det ret ekstremt, men det er 24 timers stilhed jo egentlig også.

Jeg ved ikke om det er min personlighed, der ellers er ret rolig og tålmodig eller rester fra noget, der gør at jeg ikke altid håndterer konflikter med mænd så godt (det er faktisk kun med mænd/kærester), men det kan jeg så tænke lidt over.

Men du må også gerne komme med dine tanker og erfaringer.

Generelt er jeg sgu glad. Det får jeg ikke rigtigt meddelt her på bloggen. Jeg mangler tid, men det er vi nok mange der gør. Jeg har ret meget ’for’ og meget ansvar, som selvstændig og måske for mange bolde i luften var med til at vælte det korthus der?

..og så PMS. Det er tirsdag, hjemme hos Line, hvor vi skulle optage podcast, gik det ned med cyklussen og måske dét forklarer lørdag-søndag hændelsen?

Det kunne i hvert fald være rart, hvis jeg kunne pin-pointe årsagen, mere end ’sådan er jeg bare’, for jeg gider sgu ikke være sådan en dame, der smider en halvfærdig cheesecake i skralderen, fordi (kort sagt) kæresten siger det er mig den er gal med – og ikke opskriften (som jeg syntes), for så at erklære radiotavshed til dagen efter, samme tid.

..men det er sgu hvad der skete!
Hvad tænker du?
Kan du blive hidsig?
Irrationel?
PMS’et?
Er det rester af noget?
Eller ‘er’ det bare dig?

Læs også

24 Kommentarer

  • Reply
    Tanja
    22. oktober 2019 at 17:14

    Jeg får også nogle gange nogle nedsmeltninger. Det er først kommet efter, at jeg er blevet mor og startede på p-piller igen. Inden da oplevede jeg det ikke. I hvert fald ikke i sådan et omfang, at jeg tænkte over det. Men nu er jeg blevet en decideret strid kælling i perioder, og jeg oplever også et klart sammenfald med primært menstruation, men ind i mellem også ægløsning. Jeg har en forhåbning om, at det er p-pillerne således, at jeg kan komme ud på den anden side, men jeg frygter, at det er nogle hormoner eller lignende, der er kommet med graviditet/fødsel/morskab.

  • Reply
    Ayo
    22. oktober 2019 at 17:19

    Ja sq! Jeg kan godt få meltdowns, om end der er længere mellem dem nu hvor jeg nærmer mig de fyrre end dengang jeg var 17. Og det er sq okay. Pms eller ej.

  • Reply
    Helene
    22. oktober 2019 at 18:01

    Jeg har altid sådan en sort hul dag inden mens 🤷🏼‍♀️ Undrer mig altid over hvor mit sorte humør kommer fra, indtil det går op for mig, at jeg skal have mens. Jeg er ikke på p-piller eller andet.

  • Reply
    Trine
    22. oktober 2019 at 18:31

    Jeg er pt. sygemeldt med depression som følge af en længere periode med stress. Og det sker jævnligt, at jeg får en nedsmeltning (gerne over noget med det dersens parforhold) og får det ligesom du beskriver – en følelse af uendelig kedafdethed. Men jeg bliver jo altid glad igen. Nu er jeg efterhånden ved at være oven på igen, nedsmeltningerne sker sjældnere og sjældnere. Én ting jeg har lært er, at det er helt okay, at det sker. Og at det bestemt ikke hjælper noget at være løsningsorienteret og årsagssøgende. Selvom jeg bestemt har tendens til at være netop det. Så jeg forsøger at forholde mig åbent og roligt til min kedafdethed og håber, at det snart går over. Og det gør det sgu altid. Så kan årsagen til at jeg har det sådan i bund og grund være ligegyldig, for min erfaring siger mig, at der kan være hundrede årsager samtidig med ingen årsager til, at korthuset vælter. Håber du kan bruge mine erfaringer til noget.

  • Reply
    Mette
    22. oktober 2019 at 18:54

    Kender det SÅ godt ! Jeg tror det er hormonelt, men kan ikke altid sætte finger på det. Som en anden læser skriver, er dagen inden menstruation ekstra sårbar. Dér tager jeg mig nogle gange i at stille spørgsmålstegn ved mig ellers lykkelige liv og der skal ingenting til, før jeg føler sådan en håbløshed og tristhed helt dybt inde. Mystisk..

  • Reply
    Cecilie
    22. oktober 2019 at 19:02

    Ja, jeg havde (og har) perioder med “the blues”, som oftest bliver fremprovokeret af manglende lys (så den her årstid er ikke lige mig) eller stress. Og pms har været helt stygt efter jeg fik barn nr. 2. Jeg mister al tålmodighed, og i modsætning til dig tier jeg ikke, men brækker mig derimod med alt muligt mundlort til min stakkels og uforvarende mand, som troligt holder ud. Jeg har en app, der holder styr på min cyklus, og jeg er begyndt at notere dage, hvor mit humør er helt skørt – og der er et helt tydeligt mønster. Så nu prøver jeg at gøre noget rart for mig selv de dage, hvor jeg kan mærke munddiarreren presse på, som oftest indebærer et par timer alene i total stilhed med en bog. Det hjælper lidt, synes jeg.
    Mens Du er absolut ikke alene

  • Reply
    Trine
    22. oktober 2019 at 19:14

    Jeg skal så meget, være mand i mit næste liv bum…

  • Reply
    Katrine
    22. oktober 2019 at 19:27

    Hvor er jeg da egentlig glad for det ikke kun er mig!
    Jeg føler ting meget og ekstremt! Og oveni en iltert temperament kan verden ramle sammen ret hurtigt og jeg er ikke altid lige god til at komme videre.
    PMS er en led fætter herhjemme og dagene optil har jeg lagt mærke til et mønster med uudholdeligt humør hvor alt og alle på min vej får et møgfald hvis noget ikke passer mig og jeg er ikke stolt af det.
    I perioder hvor jeg føler mig usikker og sårbar er det naturligvis heller ikke det mest strålende humør jeg er i og efter at være blevet mor, og tackle et pædagogjob hænder det ret ofte. Der er noget i mig der har det rigtig svært ved at aflevere mit eget barn for at tage på arbejde og passe andres og især efter næsten 1,5 år væk fra arbejdsmarkedet.
    Wow en lang smøre. Pointen er, jeg kender det!

  • Reply
    Anne-Sophie
    22. oktober 2019 at 19:29

    Jeg plejer at sige, at der står skilsmisse på dagorden en gang om måneden (dagen før mens). Jeg bliver fuldstændig sindsyg. Og det går ud over min mand. Jeg synes, han er en idiot, og jeg er ikke bleg for at fortælle ham det (den dag). Dagen efter, så må jeg jo så igang med det store oprydningsarbejde. Det er så uhensigtsmæssigt og et mønster jeg virkelig gerne vil bryde, men det føles ude af kontrol. 🤷🏻‍♀️😅😖 normalt er jeg meget forstående og rummelig. Jeg er anderkendende og kan se tingene fra flere perspektiver – dog ikke på ‘psyko-dagen’ #duerikkealene

  • Reply
    Julie
    22. oktober 2019 at 19:33

    Jeg har også noteret mig at jeg i de sidste par år, nogle dage inden mens er begyndt at opføre mig i høj grad som er arrigt næsehorn. Så du er på ingen måde alene i det. Jeg kan sagtens mærke at det er det der sker, og at jeg er utålmodig og dur og urimelig, men jeg kan overhovedet ikke agere på denne erkendelse mens jeg er i det. PMS ER EN LED SATAN!!

  • Reply
    Signe Høj
    22. oktober 2019 at 20:06

    Åh jeg sidder der lige nu og har været helt unfair, kort for hovedet og utålmodig over for mine børn – og er gået langt væk fra min mand i huset, så han ikke skal lide her til aften… kender desværre rigtig godt det, du beskriver – fra hele mit ungdoms- og voksenliv, og det er ikke blevet bedre efter 2 børn og slut med p-piller så min cyklus nu er min egen med alt hvad det indebærer af herligheder… men det hjælper på evnen til at tackle det og tale højt om det, når man ved, at cyklus har en del af skylden for alt det lort man får tænkt og lukket ud. Også for min mand der bedre kan forstå hvorfor jeg er en røv eller emotionel eller hvad PMS lige beslutter, at jeg er den dag😑

  • Reply
    Tunie Larsen
    22. oktober 2019 at 20:09

    Jeg er så ‘heldig’, at en meget dygtig psykolog for knapt 4 år siden, da jeg var 21 år gammel, kunne fortælle mig, at udover periodisk svære depressioner, kan jeg også sætte kryds ved depressiv personlighedsstruktur(forstyrrelse).. Så jeg har den beskrevne følelse konstant, varierende i intensitet.

    Du er helt sikkert ikke den eneste, som får den indimellem. Selvom Jesper var træls, gjorde tavsheden også, at du ikke tillod ham, at prøve og forstå dig, din dag, dine følelser/oplevelse og du fratog ham muligheden for, at hjælpe dig bedst muligt igennem dagen.
    Opmuntrende, omsorgsfulde ord, forståelse og nærhed fra en betydningsfuld relation siger de professionelle kan hjælpe, så du ikke er alene i og med dagen og følelserne (4 år i psykiatrien giver mange belærende facts).
    Men i finder helt sikkert sammen ud af, hvordan i bedst kan komme igennem en lignende dag, hvis du får sådan en igen. Det vigtigste er, at lære af dagen og tale om på forhånd, hvis det sker igen – hvad der vil hjælpe og hvad der bestemt ikke skal gøres/siges.

    Jeg er ‘vant til’ ugentlige sammenbrud hvor alt vælter og ved hvor forfærdelig en oplevelse det er.. Årsagen? Det kan være alt imellem himmel og jord. En kæreste der vil være klogere omkring en kage, hvor du måske i frustrationen og irritationen havde brug for forståelse, kan have været nok lige den dag. Men det kan også være en ubetydelig ting, som fornuften siger, ikke kan være årsagen, men den dag var det, der fik det hele til at vælte.
    Min erfaring er, at nogen gange mærker jeg i situationen, hvad der får det hele til at vælte, andre gange aner jeg det ikke. Var du bevidst om triggeren, kunne du alene eller sammen med Jesper have overvejet, om noget kan gøres anderledes, så det måske sker en gang mindre fremover. Ved du det ikke, finder du nok aldrig ud af det og så er det sådan det er 🤪😀

    Det er en lorte følelse, men det vigtigste er, at kan komme ud af følelsen igen og få humøret tilbage 🙏

    Det er min erfaring med længerevarende og igangværende professionel hjælp omkring den følelse.
    Måske kan du bruge det, måske ikke🤷‍♀️🤗
    Vi er alle vidt forskellige individer og reagerer forskelligt på ens situationer. Forhåbentlig kan nogen af de erfaringer der deles i kommentarsporet hjælpe lige nøjagtig DIG, med forståelse og i bedste fald en mindre smertefuld oplevelse, hvis sådan en dag igen kommer.

    Jeg ønsker i hvert fald de færreste sådanne følelser/oplevelser for dig fremover 🤗🙏

  • Reply
    Susanne
    22. oktober 2019 at 22:30

    I mit forrige parforhold kunne vi begge have radiotavshed i en til to dage. INGEN kommunikation i to dage er sindssygt opslidende og psykisk tortur.
    Min mand som jeg nu har været sammen med i 15 år og jeg er blevet 46 år (gisp) har jeg ikke på samme måde melt downs med. Jeg tror det er fordi vi har en søn som jeg ikke ønsker skal opleve at the silent treatment er en mulighed og min mand ikke lader mig være passiv.
    Egentligt rart at der ikke er en accept det. Vi giver hinanden pladsen til at kunne trække sig … men ikke melde sig ud i hele og halve dage.
    Jeg tænker at det er ok overfor den partner man er sammen med, men at man i stedet skal gå ind i processen og lære at håndtere et nedbrud. HELT vildt svært og det kræver mod såvel som overskud.
    Stærkt at du deler din “mørkeside”

  • Reply
    Winnie
    23. oktober 2019 at 8:36

    Så skal du bare vente til du kommer i overgangsalderen 🤔 Det er altså ikke for børn. Ja, og Jesper skal også advares. Jeg håber at man ved mere om overgangsalder når du kommer dertil. Det er dælme hårdt.

    Når det så er sagt…. min x-kæreste gjorde også det der med at være stille når han blev sur. Der gik nogle gange op til 3 dage før han gad tale til mig. Han har haft flere depressioner og hvis det passede ham ikke at tale til mig gjorde han ikke det. For hver gang jeg begyndte at tale med ham gik der længere tid før han gad tale til mig igen. Jeg lærte så ikke at tale til ham men det var svært og hårdt og her 7 måneder efter vores ‘skilsmisse’ tænker jeg at det vil jeg aldrig finde mig i igen med en kommende kæreste.

    Så ud af det mønster. Det gør ikke noget godt for nogen. Få talt om tingene og gå glade i seng ❤️

  • Reply
    Bino
    23. oktober 2019 at 9:06

    Fuldstændig genkendelig nedsmeltnings historie her 🙈

  • Reply
    Katrine
    23. oktober 2019 at 10:37

    Hvor er det pudsigt, lige netop i går tænkte jeg på, hvordan det mon egentlig gik med dig for tiden, fordi du netop tidligere har talt om de der perioder, og nu har I jo haft ekstra pres på med flytning og hele. Så jeg er glad for at høre, at det alt i alt går ret godt!
    Men jeg kender bestemt også til voldsomme konflikter med kærester, oftest når vi er fulde. Det er kommet så vidt, at jeg er bange for at tage til fester, fordi jeg ved, at fulde mig er en tikkende konfliktbombe.

  • Reply
    Johanne
    23. oktober 2019 at 13:10

    Jeg synes overhovedet ikke det lyder mærkeligt. Det virker kun naturligt med en reaktion med alt det der forandrer sig i dit liv for tiden. De sidste mange måneder er det gået virkelig stærkt og du har skulle mange ting og har sååå mange mennesker der følger med og stiller helt private spørgsmål – om huspris, vil I have børn, hvor mange, roser jeres forhold osv. Det er da kæmpe pres. Så jeg tænker, at en reaktion er ganske naturlig og at din krop er god ved dig og fortæller dig at du skal huske dig selv? Om du selv kan balancere det eller har brug for terapi, det ved du selv. Jeg fik angst i en periode og måtte gå i terapi fordi det gik ud over min hverdag og jeg ikke kunne kende mig selv. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort.

  • Reply
    Maria
    23. oktober 2019 at 20:38

    HVER eneste måned spørger min mand, om jeg ikke burde overveje antidepressiver. Fordi min læge engang (og kun en enkelt gang) nævnte at det måske kunne hjælpe. Det er åbenbart blevet hans månedlige go-to safe space… og nej, jeg overvejer det ikke.

  • Reply
    Rikke
    23. oktober 2019 at 22:30

    Kan tydeligt genkende det du skriver😆
    Jeg har været sygemeldt med stress, og nogle gange når der har været travle perioder eksplodere jeg lige pludselig😔 alle og alt i nærheden bliver ramt, og jeg kan være i dårligt humør flere dage.
    Jeg er blevet bedre til at sætte ord på, så min meget søde og overbærende mand ved hvorfor jeg er en kælling😅😅
    Men jeg har flere gange været bange for om jeg var syg igen, og har tudet mine øjne ud ved tanken om, om jeg var på vej ned til bunden😔
    Tror aldrig frygten slipper en, når man først har været i situationen😶😶
    Gode tanker til dig❤❤❤❤

  • Reply
    Karina
    23. oktober 2019 at 23:24

    Oooohhh yeees🤯. Det er jo en fuldstændig (næsten)nøjagtig beskrivelse af mig🙈… bortset fra at jeg NOK skal få sat ord på (højt og skingert) så INGEN kan være i tvivl om min sindstilstand…
    Men jeg overrasker også mig selv, som gang på gang bliver overrasket over mine egne pludselige raseriudbrud..

  • Reply
    Nina W.
    24. oktober 2019 at 8:33

    Hmm….. glæd jer til overgangsalderen. 🙂 Det er fuldstændig de samme mekanikker – ingen ved hvor det kommer fra (mindst af alle min mand).

  • Reply
    Line
    24. oktober 2019 at 15:10

    Jeg synes at denne ted talk giver et virkelig godt svar på, hvorfor kvinder kan have det sådan engang imellem.

    https://youtu.be/tJ0SME6Z9rw

  • Reply
    Line M
    24. oktober 2019 at 15:10

    Jeg synes at denne ted talk giver et virkelig godt svar på, hvorfor kvinder kan have det sådan engang imellem.

    https://youtu.be/tJ0SME6Z9rw

  • Reply
    Tanja
    25. oktober 2019 at 10:26

    Tak fordi du deler at du også har disse dage!!
    Jeg stoppede for nogle år siden på p-piller fordi jeg synes de styrede mit humør og jeg ikke rigtig kunne mærke mig selv. Jeg har siden da altid 2 dage omkring min menstruation hvor jeg kan græde uden grund og det kan være alle sted, det kan være manglende mælk i netto, ikke noget chokolade i skabet derhjemme eller forkert ordvalg fra min kæreste. På disse dage har jeg bare har lyst til at ligge under dynen, min kæreste skal bare være der og nusse mig i håret men ikke sige noget. Jeg har efterhånden lært at en lang gåtur er godt for mig og øver mig stadig i at komme af sted fordi det er dejligt når man kommer hjem

Skriv et svar