(NUL) KØREKORT OG VOKSENPRAKTIK

Min tanke var, at vi er en sjælden race, når det kommer til kørekort.

Hver dag i Letbanen, ved banegården og i bussen ser jeg tonsvis af mennesker, der tager offentlig transport (og dermed ikke bil) og selvom det godtfolk ikke allesammen er 17-årige, der bare ikke er gamle nok til at erhverve sig et sådan plastikbevis, jeg troede alligevel (med hovedet oppe i egen røv) at jeg var en af de få vosken-voskne, der ikke har kørekort,

..men min snak på Instagram om kørekort har vist sig at sige min fornemmelse imod: vi er jo mange der ikke har kørekort! Nogle af jer overvejer så at få det, mens mange ikke vil.

Jeg er knap 31, jeg har først ægte fået behovet nu og jeg kan læse mig til at flere har det lige således. Er du en af dem?

Lige nu sidder jeg godt i bussen, på vej fra Odder til Aarhus (og klokken er 7.45, hvis vi skal gå i deltaljer). Vi har sammen kørt Augusta i skole og nu er jeg sat af på den mørke banegård, til en køretur på ca. 50 min. Egentlig foretrækker jeg Letbanen, fordi jeg bliver mere køresyg i bussen, men jeg må erkende at det blå monstrum her er lunere.

For at nå det hele står vi op kl. 6/6.15 (alt efter om mine trætte hænder snoozer – det elsker de nemlig) og vi er alle tre ude af døren senest 7.30. Det ville være muligt at tage ladcyklen, men så skulle vi afsted endnu tidligere, så som det er nu, kører vi allesammen afsted. Ikke praktisk, set i lyset af at Jesper feks i dag skal være i huset, mens jeg skal til Aarhus.

..her kunne jeg så havde taget bilen, hvis jeg havde været i besiddelse af det sørens kørekort!

Men køreprøven bestod jeg jo ikke. Det sker for mange, har jeg ladet mig fortælle, og så er det lige at finde gåpåmodet og tiden til en ny prøve. Det første fik jeg ret hurtigt, det næste kan jeg først finde plads til engang i næste uge. Hvis der så er en tid dér.

Jeg har som sagt ikke mistet modet totalt, men jeg havde mere lyst til at gå op første gang, fordi jeg gerne ville prøve det af – og fordi jeg sgu tænkte jeg kunne, men det er vidst nemt at blive ramt af lidt modløshed, når jeg nu ikke var god nok første gang. Så skal jeg jo være endnu bedre nu!

Hvordan havde du det med køreprøve? Bestod du? Dumpede? Hvordan fandt du lysten til prøve nr. 2?

Men behovet er der så.. og det bliver mere og mere tydeligt. Hvis vi boede tættere på letbanen eller banegården ville det være mere enkelt, men vores nabo er en mark, bor ret meget ude på landet og kørekort er nødvendigt og ikke kun belejligt.

Vi tænker også det er en god idé og smartest med to biler, men det er noget vi først lige går ind i, når jeg har fået det kørekort, for vi skal have undersøgt om leasing er for os eller om vi skal købe. Kom endelig med tip, hvis du ved noget om dét? Jeg ved nemlig niks, nul, nada!

Vi har også en gammel bil, der er i stykker på en eller anden måde, til at stå i vores værksted (aka den anden del af gymnastiksalen) og vi skal se på om den skal repareres og sælges, repareres og bruges eller blot sælges, som den er.

Nå, men den blå bus er ved at gøre mig lidt køresyg og jeg har noget arbejde på computeren jeg kan få fyret af, inden jeg skal ind og have lavet mine negle. Yes – dét kan jeg finde tid til hver 3./4. uge. Og så får jeg da lige booket en køreprøve hos min søde kørelærer.

Ha’ verdens bedste dag!

KH!

Johanne!

Læs også

24 Kommentarer

  • Reply
    N
    23. oktober 2019 at 8:17

    Jeg bestod først 3. Gang – at tage kørekort i Aarhus er bare en udfordring nogle gange 😅 Så kan klart nikke genkendende til dine følelser – men altså, det gik da! Og i dag 5 år senere er jeg en virkelig god og sikke billist!

  • Reply
    Josephine Maria
    23. oktober 2019 at 8:45

    Jeg bestod først 2. gang og jeg var også super nervøs og kunne også mærke modløsheden fra første. Men det hele gik jo alligevel, og min nr to køresagkyndige var noget flinkere end den første! Jeg tror, at det er en god ide at fortælle, hvis man føler sig nervøs, da det jo er en prøve-situation, der kan hyle alle lidt ud af den. Jeg synes f.eks. Det var rart at han ikke hyggesnakkede, men lod mig koncentrere mig om kørslen 🙂 pøj pøj med det! Bliver så fedt for jer, når kørekortet er i hus

  • Reply
    Anna
    23. oktober 2019 at 8:49

    Jeg bestod i 2. forsøg. Jeg tog et par ekstra køretimer i mellem 1. og 2. forsøg, og det gjorde mig kampklar til endnu et forsøg 🙂 .. og meget mere tryg!

  • Reply
    laura
    23. oktober 2019 at 8:52

    Jeg bestod 2. gang. Nåede ikke at tænke så meget over det, da jeg fik tid til ny prøve dagen efter jeg første gang dumpede. Men var stadig så nervøs at jeg brækkede mig hele morgenen inden prøven 😅
    Egentlig mest fordi det var så dyrt og jeg vidste, at hvis jeg dumpede igen, ville jeg ikke have råd til at gå videre med det før noget tid efter..
    ps jeg fik kort som 23 årig (godt og vel 6 måneder siden nu) og alle i min omgangskreds fik det da blev 18. Så jeg har også altid været “bagud” på den front 😅

  • Reply
    Kaja
    23. oktober 2019 at 8:54

    Jeg dumpede 3 gange 🙈🙈 og var mega nervøs alle gangene. Men det der gjorde udslaget 4 gang var en rigtig sød motorsagkyndig som var helt rolig og fik mig talt ned fra mine nerver. Mistede også selv totalt troen på mig selv efter første gang. Jeg tog kørekort i Kbh og det er sku bare lidt udfordrende. Mht køb af bil mv har vi leaset første gang, men det var en dårlig forretning for os da vi ikke kørte nok km. Og hvis man kører rigtig mange km er det heller ikke helt optimalt. Men det afhænger af den pågældende leasing aftale. Vi har købt en nybrugt bil i stedet. Og synes sku det er meget rart for man føler man skal passe ekstra på en leasing bil, men det er måske bare mig 🤷🏼‍♀️🤷🏼‍♀️

  • Reply
    O
    23. oktober 2019 at 8:54

    Jeg dumpede 2 gange i sammen rundkørsel ved samme udkørsel og var fuldstændig modløs for en 3 prøve og så nervøs og jeg sagde også at hvis jeg ikke bestod den så ville jeg ikke mere.. Fordi det var så hårdt psykisk. Jeg kører dog desværre overhovedet ikke den dag idag da jeg er mega angst for det men har heldigvis en god el cykel og bor i centrum af Aalborg så det er heller ikke en nødvendighed for mig..

  • Reply
    Mette
    23. oktober 2019 at 8:55

    Jeg bestod også først 3. gang! Jeg var oppe ved 3 forskellige motorsagkyndige (eller hvad de hedder) og den sidste skulle på pension ugen efter, så han var nok i godt humør! 😆 men det jeg vil sige er at de alle 3 var forskellige og så efter forskellige ting, så du må bare hvile i dig selv og stole på det, få en god samtale ud af det, de er bare mennesker der vil dig det bedste. Jeg valgte at få et par køretimer mere imellem hver – det bliver dyrt, men fik mig ind i modet om at komme op igen og så lige få gennemgået de fejl man lavede. Held og lykke! 🤞🏻

  • Reply
    Marie
    23. oktober 2019 at 9:01

    Jeg dumpede den første kører prøve, så kom jeg op en uges tis efter, den dumpede jeg så os.. og der var det sku hårdt og gå op tredje gang! Men jeg vidste, at jeg bare skulle have det kort! Så jeg kom op til kørerprøven og var meget mere rolig og det hele!
    I forhold til leasing af bil, vil jeg lige komme med min holdning.
    Jeg leasede en bil i et år, det kostede mig godt 30.000 så hvis man er villig til at give mindst 30.000 Om måneden, jeg havde en lille Peugeot 108, derfor så “billigt” så vil jeg hellere anbefale at man køber en lidt dyre bil.

  • Reply
    Sanne
    23. oktober 2019 at 9:01

    Jeg kørte (tøhø) lige igennem teori- og køreprøve, men det er også over 18 år siden OG på Bornholm, hvor mængden af biler på vejene ikke er så overvældende.

    Vores sidste 2 biler har vi leaset via bmc leasing i Horsens. Det er brugtvognsleasing. Det fungerer godt for os, eller det vil sige at mit behov for kørsel har ændret sig, så jeg nu kommer til at køre ret mange km. Så vi skal nok have vores egen bil.

    Men tjek bmc ud, de er mega flinke og helt rimelige mht slid på bilen (i hvert fald efter vores erfaring).

    • Reply
      Louise
      23. oktober 2019 at 18:29

      Jeg leaser samme sted! Yderst tilfreds😀

    • Reply
      Mette
      23. oktober 2019 at 20:32

      Leaser også hos bmc på nu 5. år og kan virkelig anbefale dem.

  • Reply
    Susanne
    23. oktober 2019 at 9:06

    Jeg er 37 og har ikke kørekort 🤷

  • Reply
    Louise
    23. oktober 2019 at 9:21

    Jeg er 37 og er kun lige startet på at tage kørekort. Og det er kun fordi at jeg bor i Sydney, Australien, hvor den offentlige transport ikke er nær så god som man kunne ønske.
    Men mest fordi min mand og jeg elsker at tage på road trips i vores firehjulstrækker. Så rent praktisk kunne det bare være fedt hvis vi kunne deles om den tjans på de lange strækninger; og så tanken om hvis der skulle ske ham noget mens vi er ude at køre “i midten af ingenting” og jeg så ikke ville kunne køre bilen til nærmeste by/hospital. Måske en lidt bizar tankegang, men da man hernede vitterligt kan strande ude i ingenting uden andre mennesker lige kommer forbi, så var det ikke desto mindre en motivationsfaktor.
    Desværre skræmmer Sydney trafikken mig dog pænt meget, så det går lidt langsomt med træningen, og jeg tvivler på at jeg nogensinde bliver en sikker “by-bilist”.

  • Reply
    Mille
    23. oktober 2019 at 9:39

    Jeg fik mit kørekort i første forsøg, men jeg kunne lige så godt have dumpet prøven! Jeg nåede nemlig at køre 120 på landevejen til prøven 🙈 Til historien hører sig, at jeg kørte ind på landevejen lige ved overgangen mellem landevej og motorvej, så ned ad den ene rampe kørte man ind på motorvejen, og ned ad den anden rampe kørte man ind på landevejen. Jeg tog fejl af, hvilken rampe der var hvad.. Men det viser, at det i stor grad handler om, hvor large den enkelte motorsagkyndige er på den pågældende dag, og hvor personen lægger sit fokus. Jeg fik kortet på at være god til spejl-spejl-skulder. Og jeg har aldrig lavet den samme fejl igen 😅

  • Reply
    Stine
    23. oktober 2019 at 9:59

    Jeg bestod først prøven i tredje forsøg. Var sindsygt nervøs alle gange, og så havde jeg ovenikøbet den samme motorsagkyndige tredje gang som den første gang, og han var knap så sød. Han bad mig om at lave en parallelparkering, selvom jeg aldrig havde lært det, hvilket hylede mig helt ud af den. Men han tog det heldigvis ikke med i bedømmelsen, så bestod til sidst. Jeg var meget mere rolig anden gang end de to andre gange, men her kørte jeg lige ud foran en anden bil, hvilket man altså ikke består på 🙈 I dag kører jeg bil hver eneste dag og føler mig slet ikke utryg i denne situation. Det handler virkelig bare om øvelse!
    Jeg arbejder selv i en bilforretning, og med hensyn til leasing/køb kommer det meget an på hvad jeres behov er. Leasing kan være fordelagtigt for nogle, idet der er en fast ydelse om måneden og ingen “dumme” overraskelser i forhold til værksteds regninger. Man skal bare være opmærksom på takster på overkørte/underkørte km, og tage de km der er tættest på ens kørselsmønster. Man skal også være opmærksom på hvor bilen skal afleveres tilbage, når leasingperioden ophører – det er nemlig ikke alle steder, hvor de er lige fair. Hos FDM, hvor nogle mærker afleveres tilbage, er de generelt fair, og man bliver ikke takseret for små buler og ridser.

  • Reply
    Ida
    23. oktober 2019 at 10:42

    Hvor står der noget med voksenpraktik? 🙂 Er i tvivl om det virkelig bare er mig, som ikke kan finde det.

  • Reply
    Venterpaavin
    23. oktober 2019 at 11:10

    Jeg har ikke kørekort, jeg ønsker ikke kørekort og jeg er lige fyldt 33.
    Tror noget af det værste jeg kunne forestille mig ville være, af skulle have penge op ad lommen til bil hver eneste måned. Og så er det dårligt for miljøet – og for mig ganske unødvendigt, da min cykel er nok for mig her, hvor jeg bor😁

  • Reply
    Bente
    23. oktober 2019 at 12:54

    Du er sket ikk alene 🙈.
    Jeg er 55 år og har aldrig haft lyst!!
    Det var ikke normalt, da jeg var ung man ikke tog kørekort. Men lysten var der ikke og er der stadig ik. Jeg klarer mig og min bedre halvdel har altid været der for mig og kørt.
    Jeg tager stadig offentlig transport, og jeg bor også i en lille by i Himmerland.
    Så man kan sagtens være voksen og have NUL kørekort 😊👍.
    God dag.

  • Reply
    Line
    23. oktober 2019 at 16:11

    Tog det som 31 årlige dumpede 2 gange og var SÅ tæt på at droppe det men skulle som dig også virkelig bruge det.
    Bestod 3 gang og det bedste jeg nogensinde har gjort.
    YOU CAN DO IT

  • Reply
    Nete
    23. oktober 2019 at 17:25

    Du skal bare kaste dig ud i det. Eventuelt tage en køretime eller to mere inden næste køreprøve. Og så kan tricket også være kun fx at involvere Jesper og din mor(?) eller andre personer i dit aller næreste netværk. Det var det jeg gjorde 2. gang. Jeg orkede simpelthen ikke at alt for mange vidste det da jeg heller ikke orkede alle sms’erne og opkaldene senere på dagen med: bestod du? Gik det godt? osv. Samtidig er det nu rart nok at 1-2 ved det.
    Den første gang havde jeg ikke sagt det til nogle, jeg ønskede ikke det “pres” over at folk vidste at jeg var oppe “lige nu”. Jeg følte egentlig at jeg var klar og min kørelærer havde også sagt at jeg var SÅ klar, så da jeg dumpede 100m før mål og Jørgen satte bremsen i, så vidste jeg jo godt hvad klokken havde slået. Og bagefter kørte min kørelærer og jeg om for at kigge på hvad jeg havde gjort galt og talte iøvrigt hele oplevelsen igennem inkl at jeg kunne fortælle hvilken rute og min parallelparkering der havde været lige i skabet. Dette var nogle dage før jul og min næste prøve, prøvede vi så at booke til med det samme men pga mangel på motirsagkyndige og sne… Blev januars forsøg aflyst og jeg fik ny tid i februar. Havde to køretimer imens jeg ventede og i ugen op til samt vi kørte nogle ruter i området fra hvor man startede køreprøven for at varme op. Jeg skulle lave dæktryk, forklare om nød og blinklys og så kørte vi max 10 min, ad ruter vi lige havde kørt på og den vildeste manøvre jeg skulle lave(udover dæktryk som vi havde gennemgået flygtigt 1 gang!) var at køre ind ad en vej og så bakke 20 meter. Og så tilbage til start. SÅ mærkeligt. Men jeg lagde ud med at fortælle at jeg var dumpet, hvorfor og hvad jeg ellers havde været igennem, og selvom det ikke var den samme “Jørgen” så bad han mig om nogle helt andre ting. Normalt tror jeg ikke man kan booke en køreprøve med få dages varsel, men fedt hvis du kan og tag så 1-2 timer, bare for at du får en bedre selvtillid omkring det og måske, hvis muligt, køre en time op til prøven.
    Jeg er normalt typen der involverer folk fx også inden jobsamtaler osv men ind imellem så fungerer det bare bedst at holde kortene tæt ind til kroppen. Pøj pøj, du er sej og du klarer den. Og det ER da svært med regler, andre trafikanter, det er nyt og man vil det SÅ gerne. Men husk: når du får kørekortet er det ikke fordi du er en perfekt billist, du får licens til at føre bil og SÅ starter perioden hvor du langsomt bliver en perfekt billist 😉 Og det sidste 1-1.5 år har du siddet meget ved siden af Jesper i bilen, du har opsnappet en masse, du tænker bare ikke over det. Men det er helt sikkert en fordel. Knus Nete

  • Reply
    Nadja
    23. oktober 2019 at 19:02

    Jeg har kørekort og har haft det i ca. 8 år, altså siden jeg var 18. Jeg HADER at køre bil, og har ikke kørt i tre års tid. Ville faktisk slet ikke have kortet, men mine forældre pressede på. Jeg lever helt fint uden bil, og arbejder 30 km fra mit hjem – det ændrer sig jo så nok når jeg får børn 😅

  • Reply
    Charlotte
    23. oktober 2019 at 19:13

    Jeg fik det først 5. gang, første gang på en dum meget lille fejl, de efterfølgende af ren nervøsitet og teenage usikkerhed over de gamle sure køresagkyndige. Jeg har aldrig rigtig haft brug for kortet, men er glad for den er overstået 😬 men op på hesten, når jeg kunne, så kan alle 😂

  • Reply
    Jannie
    23. oktober 2019 at 20:29

    Jeg bestod først til min 3 køreprøve, jeg tror jeg var til alle tre køreprøver inden for en måned.. det var en af de ting hvor hele min krop strittede imod, det husker jeg tydeligt, men det var bare noget jeg skulle .. som eksamen agtigt. De mange kroner (10.000) jeg selv havde sparet op var også en motivation, skulle de nu bare gå til spilde… du skal bare gøre det, der er ikk nogen der dør hvis du dumper igen .. men lad være at vente for længe, forestiller mig det bliver sværere jo længere du venter.

  • Reply
    Christine
    24. oktober 2019 at 11:20

    Jeg bestod første gang, men vist mere held end forstand. Jeg var ved at skide i bukserne og var helt færdig bagefter. Kørerlæren spurgte om jeg ville køre hjem. Meget stort nej😅😅

Skriv et svar