SELVSTÆNDIG 2.0 NYT “JOB”

Ved du egentlig hvad jeg arbejder med?

Det ville ikke undre mig, hvis du svarer nej.
For jeg får spørgsmålet på ugentlig basis. Tro det eller ej, det er ikke en bloggerkliché for ingenting, at sætningen: ‘mange har spurgt..’ kastes ud i story i samme mængder som Lunarway reklamer.

Jeg tror det tildels handler om at jeg ikke taler så meget om det, men helt sikkert også fordi der jo løbende titter flere og flere ind på min Instagram, der ikke har fået hele historien med.
..og her er kun grund til at genfortælle kort.

For der er sket noget nyt på arbejdsfronten!

Sagt med så få ord, som muligt, er jeg uddannet pædagog.
Jeg arbejdede nogle år som medhjælper, inden jeg blev optaget på seminariet, hvor jeg – mens jeg læste – fik en blog. Så sideløbende med at være enlig mor og studerende bloggede jeg – og tjente småpenge ved siden af SU’en og havde den her onlinehobby, der har hængt ved siden.

Jeg greb så muligheden for også at arbejde med et stort shoppingcenter om deres sociale medier, så med en kontorplads i marketingafdelingen fik jeg arbejde ved siden af studiet og da jeg blev pædagog, sprang jeg ud i det (sociale medier altså) fuld tid – og opgavens omfang blev meget større.

Så hvad er det jeg laver?
..med menneskeord

Det vil kunne klassificeres med ord som: SoMe og generelt content (indhold til sociale medier og hjemmeside). Planlægning og udførelse. Det er noget jeg har været selv om, dvs. det i realiteten plejer at være bureauer der laver sådanne opgaver, fordi opgaven er bred og stor. Og for mig blev det fordelt på flere centre med tiden.

Men det har været pissefedt! Og pissespændende! Og nu har jeg valgt det skulle slutte, blandt andet fordi jeg ikke har nok timer i døgnet og måske også fordi.. hvis jeg skal være ærlig.. det er tid til jeg skal videre.. Lave noget nyt. Noget andet.

Min kærlighed var kastet på dem og nu har vi kigget hinanden i øjnene og takket ja:

Jeg er så heldig at arbejde med Aarhus Street Food.

Kort sagt.
Så jeg er SoMe-dims. Det er min officielle titel.

Jeg er stadig selvstændig og freelance, som jeg foretrækker det, men jeg kommer til at have min faste, ugentlige gang i en af de sejeste virksomheder med nogle virkelig cool mennesker. Dét er så vanvittigt fedt og jeg har et kæmpestort smil på læben!

Jeg kommer ikke til at lave mere reklame her på bloggen, så den del bliver altså uforandret.

Men hvad med at blive fuldtidsblogger?

Der er en del omkring mig, der mener jeg bør springe ud i det og mit svar er, som jeg også gerne vil dele med jer:
Det kunne jeg nok godt, men jeg har ikke lyst. Det er ikke for mig.

Jeg føler ikke for at at hele mit arbejdsliv skal handle om at jeg skal dokumentere hvad jeg laver og hvad jeg synes er sjovt, spændende, nederen.. whatever.
Det er noget der skal være ved siden af ‘mit rigtige liv’, som jeg udgiver med den hyppighed jeg ønsker.

Jeg tjener knejser på at være på Instagram og jeg indgår samarbejder, ligesom fuldtidsbloggere jo også gør, men jeg har ikke lyst til at have dét, som det eneste, på den måde at jeg også er afhængig af disse samarbejder.
Jeg vil sige ja og nej og kunne skide en papand på at jeg ikke har nogle samarbejder i en måned, uden det vælter hele min økonomi.

Jeg tror.. hvis jeg var fuldtid med dét – og kun dét – så ville jeg have et pres på for at have spons i kalenderen. Og det pres ville jeg ikke klare det så pænt under, tænker jeg. Det vil i hvert fald ikke gå så fint i hånd med at være 100% troværdig, for jeg kan da se jeg måske ville være nødt til at sige ja til ting, pga. betalingen i det.
Og det kunne f.eks. være åndsbollede samarbejdspartnere, som fuskede firmaer (jævnfør Børsen) der lokker, for de tilbød sgu fine penge. Pengepres kan få en til meget, er mit indtryk og at nævne en eller anden mavetrænerdims i et opslag kunne være indbydende, når der så står 15.000 kr. på den ellers tomme konto.
Men det er også bare strøtanker jeg lufter med jer, her. Det er jo ikke alle der administrer at være fuldtidsbloggere sådan. Jeg følger med glæde mange, uden at mærke de gør det fuldtid, på den måde de vælger samarbejder på.

Line, min medblogger-veninde og podcast-medvært, har været ufrivilligt fuldtidsblogger i lidt tid, fordi hun sprang fra studiet og havde en mindre krise, og her fandt hun også ud af det ikke var for hende, men jeg tænker altså også det sådan arbejdsmæssigt bare ikke er for alle. Det har hun i hvert fald skrevet om, på sin Insta, for ikke så mange dage siden.

Så svaret for mig er kombinationen.

Jeg har Aarhus Street Food og nogle andre mindre sager, som gør at jeg har opgaver, steder at være og ting der skal løses, så jeg her ikke piller i min egen navle. Den er dyb, min navle (hvilket kan give luftgener, hvis jeg ikke er grundig nok i badet), men så spændende er den heller ikke. Navlen altså. Lugten skal jeg måske se på.

Det kan jeg så gøre på alle andre tidspunkter, som når jeg kommer hjem til min egen Insta-boyfriend, der også kombier den, med sociale medier og kageevents. Og om lidt: Bageskole.. uuuuuuhh

Så dét var en update på mig og mit arbejdsliv!

Skriv da endelig, hvis du har spørgsmål eller en kommentar 😉

Læs også

5 Kommentarer

  • Reply
    Marlene
    31. oktober 2019 at 19:49

    Fedt Johanne- dem gad jeg også godt arbejde for. Held og lykke. Håber at se dig dernede snart. 😊

  • Reply
    Sophia
    31. oktober 2019 at 20:02

    Stort tillykke Johanne! Hvor er det fedt for dig! Og hvor er jeg glad for dit valg mht at være fuldtidsblogger. Underligt nok er mine yndlings bloggere ikke fuldtids, og ikke fordi der er noget galt i det, men alligevel føler jeg, at jeres SoMe verden er meget mere troværdig, fordi jeres Insta måske ikke er overfyldt med reklame og fordi I mere afspejler den virkelige verden, som jeg gerne vil følge med i. Kæmpe high five herfra! ❤️

  • Reply
    Tina
    1. november 2019 at 9:14

    Det et så fedt ❤
    Jeg synes det er så fedt at du mærker efter og gør det du føler for.
    Man kan mærke det når man følger dig.

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    1. november 2019 at 12:53

    Fedt – dét er også bare et skidedejligt sted!
    Jeg forstår hvertfald godt, at du gerne vil arbejde både i og udenfor navle (uanset hvor skøn den måtte være) 😀 Håber det bliver et hit.

  • Reply
    Line
    3. november 2019 at 20:19

    De er satme heldige at få dig – tillykke til dem og dig 🙌

Skriv et svar