GRAVID: DE ALLERFØRSTE UGER (som ikke helt tæller?)

Måske fordi de er fyldt med usikkerhed – og hemmeligheder, at jeg ikke følte de helt talte. Det var nærmest lige dele frygt, lige dele glæde den første tid. 

Indlægget her er nogle strøtanker, nedskrevet som note i på min telefon, da jeg er i cirka uge 7 og alt stadig er nyt og hemmeligt

TEST TEST.. OG TEST

Det var mildest talt som en følelsesbombe at stå med en nærmest positiv graviditetstest, selvom jeg da ville ønske den råbte “G R A V I D”, fremfor: “tjo… jaaaa… mååååske.. lidt… ikke sikker”. 
…men det var sgu ikke så mærkeligt at den ikke rigtig kunne bestemme sig, for der var ligesom knap noget der havde sat, før jeg tissede på en pind.

Inden den pind havde der været få andre pinde, i mine andre cyklusser, men de har alle hidtil været negative og med den positive test, var det fem dage inden min forventede menstruation.

Fordi det var så tidligt tog jeg nyheden med et gran salt.
Noget der jo kan gå begge veje og dermed også ‘galt’, som det gør med flere.
Men det gik ligesom én vej skulle det vise sig.

Jeg tog så også liiiige til en test mere, der var tydeligere. To streger, en teststreg og en linje der viste at jeg var med rogn. 
Og så en mere test dagen efter viste at den altså var god nok.
Og dagen efter den…
….nå ikke. Nej, for så måtte jeg ikke teste mere. 
“Miljøhensyn” kaldte Jesper det. 
“Den er der jo” sagde han.
“Nånå” sagde jeg.
..og testede igen.
Og fair nok, nu havde de små tissesticks jo talt!

NYHEDEN:
JESPER BLEV NUMMER 5 I RÆKKEN

Jo jo, det rette ville måske være at Jesper havde fået besked først, men det blev ikke lige således og det var skam ikke hemmeligt, men vi havde ikke lige koordineret, da Ekstra Bladet ringede til Jesper, i kølvandet på vores opslag, så nu er det ‘out there’.

Jeg skulle nemlig til festlig komsammen og med min tidligere nævnte fornemmelse (som kom af en drøm) ville jeg liiiige tjekke om planen om drinks og shots stadig skulle være på tegnebrættet eller om jeg skulle sadle helt om.
Tiden var enormt knap, så jeg havde valget mellem at teste selv og holde det hemmeligt, teste og evt. blive alene hjemme fra de planer vi havde lagt for så længe siden – eller simpelthen indvie tøserne i mit projekt tis-på-pind-på-café. Dermed tog dagen med Lise (Vandborg – også (hemmeligt) gravid by the way), Line (Hoffmeyer), Tina (LilleMor) og Liv (Martine) lidt en drejning, for jeg kunne slet ikke lade være med at dele det.

Jesper fik besked dagen efter og hans reaktion kan du læse om lige herunder.

Det er ikke altid som i amerikanske film, hva’?
Men det er da også helt okay. Han havde intet imod at være nr. 5.

NÅR GLÆDEN LIGE LADER VENTE PÅ SIG

Jesper har kun følt ren og skær begejstring over graviditeten, men jordemoderen som vi var forbi i uge 6, fortalte at min følelse med at jeg forsøgte at nedtone sin glæde handlede om en forventning (eller frygt) om at en eventuelt skuffelse – en spontan abort – ville gøre det nemmere. Og at det er noget særligt damer har tendens til at have kørende i hovedet.
Og det tog da en smule af glæden, den bekymring der, men heldigvis går dagene og tingene føles mere og mere og mere sikre.

Scanningen var vi til, fordi jeg ville se det lille pus, som ellers blot var en ekstra streg på en pind.

Jeg ved ikke om du kender til det ‘behov’ eller.. ja, det er nok mere et ønske, det her med at ville en tidlig scanning?

Jeg ville se at den virkelig var der, at den var hvor den skulle være og i virkeligheden ville jeg også lige have tidlig afklaring på hvor mange der mon gemte sig derinde.
Jespers familie er nemlig fyldt med tvillinger, så jeg tænkte: tidligt svar er rart.

Nå, men vi skulle nok måske have en baby.
Processen var i hvertfald skubbet i gang.
Fostertoget kørte for fuld smadder.

(fut fut – med ét styks barn, for lige at slå den fast og ændre ved Jespers ‘familietradition’)

DEN SØRENS GRAVIDITETSMATEMATIK

Graviditetsmatematik har aldrig været min forse. Jordemoderen forsøgte at forklare det med at det er lidt som århundrede, at 1981 er i det 20 århundrede. 
(Og det fatter jeg så lige så lidt af, som det med 0+ et eller andet)
Man tæller nemlig ikke fra befrugtningen, men fra menstruationen. 
Nå. 
Så ser man det.

Og ja, vi er enige om at jeg har et barn i forvejen, men det er muligt at være gravid, uden at vide præcis hvor mange uger, dage og timer man har været knocket up.

Så jeg anskaffede mig en app – noget jeg ikke havde med Augusta. Sådan en smart ting, der kunne fortælle mig præcis hvilken frugt (eller i starten: kerne. Og bær) embryoet kunne sammenlignes med at være – sådan størrelsesmæssigt og hvor langt henne jeg er.
Den slettede jeg dog ret så hurtigt igen og den er long gone nu, fordi jeg ikke kunne forholde mig til til de lidt aggressive anti-rygningsartikler og sammenligninger med småkager. Babyen ville jo forhåbentlig gro lige meget hvad og om jeg så er 10+1 eller 10+6 er i det store hele mig ligegyldigt.
Det må jordemoderen holde tjek på og når folk spørger kan jeg nonchalant runde op eller ned. 

Eller spørge Jesper. Han ved det. Han har åbenbart sådan en far-app, der også tæller i frugt, grønt og dyr.

(Jeg må dog tilføje at jeg ikke ryger. Jeg gider bare ikke belæres)

Det var omkring uge 7, at jeg skrev dette. Heromkring begyndte jeg føle mig ægte gravid. 

Alle mine: 
“Arh lad os nu vente at se”
“Hvis nu det her går godt, så…”
“..hvis alt går som det skal”
I slutningen og starten af HVER sætning om babyer er forduftet lidt. 

Vi har jo været nogle af de heldige, der bare kunne lave et barn og beholde det i maven. To ting jeg ikke tager for givet. 

NYHEDEN DER SKAL DELES

..OG SÅ MÅ VI JO BARE FACETIME

De her “hemmelige uger”, som Jesper og jeg næsten har haft for os selv.. vi fortæller det stille og roligt til flere og flere og at se deres glæde gør det fandeme vildt.
At det så er over FaceTime er sådan det er nu. Det kan vi ikke gøre så meget ved, for det er vilkårene omkring den her graviditet. I hvert fald starten, så må vi håbe (for alle) det ændrer sig. 

Der er selvfølgelig én person jeg er særligt vild efter at dele det med, men her vil jeg forbi uge 12, efter scanningen. Det bliver naturligvis face to face, at hun skal vide hun skal være storesøster.
Og jeg græder lidt hver gang jeg tænker på det.

HINDBÆR, NÆSTEN VINDRUE

Som sagt skriver vi uge 7. 
Okay så, plus 5, jeg tjekkede lige mine noter lidt nærmere.

Hindbær, næsten vindrue, hvis du skulle være nysgerrig.

Jeg glæder mig fandeme til uge 12, hvor jeg den sidste og måske den vigtigste ved det, hvor jeg så også kan dele det med alle andre. 

Jeg har de først uger måske været liiidt mere træt end jeg plejer, patværket er vokset siden uge 5, men jeg har haft sammenlagt én times kvalme
Ja, jeg har sgu været heldigt stillet, når det kommer til “gener”. 

…men fucking 7-9-13 på den!

Én ting jeg dog ikke var klar over er en ting er forpustethed. Altså i 38, hvor man er +15-20 kg (gætter bare, aner ikke hvad man tager på) og baby maser på alle ens indvolde – klart! Pust! 
Men i uge 5 og 6, så det lyder som resultatet af en kort joggingtur op af bakke? Har jeg aldrig hørt om! 
Det er så noget med flere røde blodlegemer, der er synderen. 
I morgen skal jeg til læge, til standard blodprøve og urinprøve – så må jeg lige tjekke om google er enig med min egen Google-diagnose, at forpustethed er meget normalt 😉 
(Opdatering: and it was. Det forsvandt lige efter) 

LYSERØD SKY

Så summasumarum, vi svæver på den der sky.

Det er fantastisk! Vi skal fandeme have et barn og jeg gætter på der må være lidt mave, når jeg får udgivet blogindlægget her.

___________

Indlægget er måske en smule random, med småsnak om de første uger, som jo er fortid nu, men jeg følte behov for at den lille note skulle ud. Jeg håber det giver mening, de mange ord og måske kan du genkende noget? Måske står du der selv nu?

KH!

Læs også

14 Kommentarer

  • Reply
    Rikke
    21. april 2020 at 15:56

    Du er en uge foran mig 😀 Hvor er det hyggeligt på den virtuelle måde.!
    Jeg nåede dog ikke at (/anede ikke at jeg skulle) teste før jeg mødtes med alle veninderne og drak rødvin hele aftenen. Nuvel, det er set før, men har slået mig selv i hovedet flere gange. Og jeg tog altså 7 tests, så jeg er et lille miljøsvin 😉 Den ene test faktisk efter første lægebesøg men før scanning. Dumt ja, men skulle liiiige sikre mig, at den altså stadig holdt, når der skulle kamera på.
    Vi har stadig til gode, at fortælle det til nogen. Har ventet på at kunne gøre det in-person, så det må snart gerne blive.

  • Reply
    Tvillingemor
    21. april 2020 at 17:03

    Stort tillykke! Jeg tog også flere tests for at sikre mig, at den stadig var god nok – det er et mærkeligt behov, men tilsyneladende ganske normalt. 🤪🙈

    I forhold til tvillinger: at det løber i Jespers familie vil ikke påvirke sandsynligheden for at I får tvillinger, da den arvelige del netop sidder i hvorvidt moderen frigiver et eller flere æg ad gangen. Jesper kan dog videregive gener som gør, at jeres fremtidige kvindelige afkom (eller generationerne herefter) netop frigiver flere æg ad gangen.
    Giver det mening? Jeg fik sat mig godt og grundigt ind i arveligheden, da min søster og jeg begge fik tvillinger her i vinters! 😅

    • Reply
      Mie
      21. april 2020 at 20:17

      Men, er det ikke kun ved tveæggede det er moderens evne til at frigive flere æg? Men enæggede er måske slet ikke arveligt?

      • Reply
        Tvillingemor
        23. april 2020 at 5:01

        Enæggede er ikke arveligt, nej 😊

  • Reply
    Trine
    21. april 2020 at 17:07

    Jeg fandt selv ud af, at jeg er gravid i torsdags. Har i alt taget 6 tests fordi jeg simpelthen ikke kunne tro på det. Det er dog stadig meget tidligt endnu.

  • Reply
    Anette
    21. april 2020 at 17:18

    Århh kæmpe tillykke – det fåcking fantastisk❤️
    Jeg ser spændt med på sidelinjen, og elsker alt jeres i forvejen ærlige hverdag. Håber der kommer en beretning om storesøsters reaktion ❤️

    ENDNU ET KÆMPE TILLYKKE

  • Reply
    Annette
    21. april 2020 at 17:21

    Jeg kan sagtens forstå følelsen om, at frygte at miste og ikke at vil fordele på some for tidligt. Men jeg synes det er en ærgelig frygt mange kvinder går med og ikke tør dele med de nærmeste før flere mdr henne. Min mand og jeg fik hjælp med at få børn ( reagensglas behandling ) så alle vidste vi var i behandling og ventede så spændt. Så vores nyhed kunne vi ikke skjule, så familie og venner vidste det fra uge 2 ( dvs sige uge 4😜😂) men den sygeplejerske der hjalp lægen der satte æg op, sagde noget fantastisk. Hun sagde “ nu er du gravid indtil modsat er bevist” det gav et fantastisk håb. Det var 100 % umuligt for os at få børn selv, og måske det aldrig ville lykkedes os. Men de 2 uger fra jeg fik sat æg op og til test der kunne jeg regne mig selv for gravid uanset hvad. Det lykkedes heldigvis og jeg fik 1 datter 9 mdr efter og endnu 1 datter da den ældste var knap 3 år. Jeg var selvfølgelig blevet dybt ulykkelig hvis det ikke var lykkedes, men den glæde jeg følte uanset hvad der ville jo ikke have været forgæves. Misforstå mig ikke jeg kan godt forstå folk venter men vil egentlig opfordre folk til ikke at vente med at dele nyheden pga frygt. Skulle det værste ske har man brug for sine pårørendes støtte. Det regnskab lægerne blev ved at sige gav ingen for mig påtrods af jeg på klokkeslæt vidste hvornår jeg blev gravid rykkede de termins datoen 2 uger hen. Men min ældste datter kom præcis på dagen i uge 38 ( dvs 40 uger efter lægeberegning ) min yngste datter kom på datoen præcis 9 mdr ( må jo så være 41 uger efter lægerne s regning ) efter næsten på samme klokkeslet som jeg fik sat æg op. Held og Lykke med det hele❤️❤️

  • Reply
    Lotte
    21. april 2020 at 17:37

    Gravid. Første baby. Var mega forpustet i begyndelsen, så meget glad for at læse, at en anden har oplevet det samme 😅
    Vi har kun sagt det til vores forældre ansigt til ansigt. Vil så gerne sige det ansigt til ansigt til mine veninder, men det er sørme svært at holde munden lukket efterhånden.
    Jeg griner sådan ved tanken om, hvis min mave er kæmpe stor, når jeg engang ser dem igen. 😂😂

  • Reply
    Anne Kathrine
    21. april 2020 at 18:31

    Jeg har to børn, begge efter IVF, da jeg både har endometriose og er stolt solomor 🙂 Første gang testede jeg ikke før blodprøven (man får taget en blodprøve ved IVF), men selv efter det positive svar tissede jeg på 4 pinde, skulle altså lige prøve det, hahaha 🙂 Anden gang blev jeg et frygteligt testmonster … min datter er et fryseæg, mit eneste tilbage efter behandling med min søn, så jeg var simpelthen SÅ megameget nervøs for, at det ikke satte sig fast (selv om lægen havde sagt, at det var et fantastisk æg, som hun troede 100% på ;)) … jeg testede helt vildt, og da den blev svagt positiv 9 dage efter oplægningen sendte jeg et billede til min søster og min lægefar for at sikre mig, at de kunne se det samme som mig – og så testede jeg videre indtil blodprøven 😀
    Det er så stort, tillykke til jer, glæder mig til at følge med 🙂

  • Reply
    Julie
    21. april 2020 at 20:12

    Og hvordan tog Augusta det så? 😍

  • Reply
    Jette
    21. april 2020 at 22:29

    Uhhh er spændt på Augustas reaktion ❤️❤️ stort kæmpe tillykke til jer 🥰

  • Reply
    Julia M.
    22. april 2020 at 1:20

    Vi må ikke være med, når du fortæller Augusta den store nyhed? 😃

  • Reply
    Dianna
    27. april 2020 at 10:31

    Åhhh jeg sidder og smågræder om tankerne om at fortælle det til Augusta. Kan godt forstå det må være noget helt særligt ❤️ Lykke til jer alle fire – store som små 😉😉

  • Reply
    Stine
    27. april 2020 at 15:15

    Altdå, er jeg blind? Jeg kan slet ikke se, hvor der står hvordan du fortalte et til Jesper? 👀

Skriv et svar