DRENG ELLER PIGE

Først og fremmest: jeg er altså ret vild med at der er ved at udvikle sig lidt et babytema her på bloggen! Ikke ‘kun’, men det kommer da nok til at fylde her. 
Den har jo stået lidt stille hen, den her hjemmeside, fordi Instagram har været et fint tilstrækkeligt sted at dele mine tanker ..men nu er vi der, hvor spalteplads er nødvendigt 🙂 Og Nutidensmor.dk. Det er da mig, mit sted, men oplagt at børneemner har sin plads her (IGEN)

I går lavede jeg sådan en bette spørgerunde, for lige at høre om der er noget I godt gad at have svar på og en af gengangerne handler om KØN! 

Ved vi det?
Ved Augusta det?
Hvornår får vi det at vide?
Vil vi overhovedet vide det?

Vi kender kønnet. Se&Hør faktisk skrev i deres avis.. De spurgte nemlig Jesper lige ud, men hvem forventer at alle er opdateret med tabloidavisen? Ikke jeg!

Kønnet har vi faktisk kendt til siden uge 14, hvor vi tog en scanning i privatregi.

Jeg har endnu ikke været på sygehuset til scanning, men mon ikke det kommer her ved uge 18-20? Også jordemoder, men jeg er ikke helt med på hvornår dét er eller om den slags foregår pr. telefon nu.

Så vi har altså haft nogle uger nu til at vænne os til at det ikke er en enten-eller mere. Vi har ikke købt tøj efter det (hvis vi tænker specifikke farver som kønsindikatorer, hvilket de fleste gør
), så de få ting jeg har købt er hvad man vil kalde kønsneutrale. Brun, brun, brun og grå.

Jeg er nemlig i gang med uge 16 nu- hvilket forresten betyder appelsinstørrelse! Og 4. måned.
Det betyder også kanariefugl, hvilket for mig ikke giver en skid mening.
Kanariefuglen må virkelig veje mere, end den lige ser ud til at gøre, på billedet i Jespers partner-app.

Det er altså ikke et forsøg på at være spændende og hemmelighedsfuld at vi ikke deler det. Så sensationelle er vi ikke.

Det handler slet og ret (og kedeligt nok) om at vi ikke har fået fortalt det til al familie og venner endnu – og vi vil gerne have de ved det først. 

Augusta ved det selvfølgelig. 
Hun vidste i uge 12, at hun skulle være storesøster. Hun viste det naturligvis også inden vi smed det på nettet (det er der også mange der har spurgt om, om hun ved det NU), men hun skulle (naturligvis!?) vide det inden.
Men alligevel efter uge 12, fordi jeg gerne ville være sikker på at alt til denne scanning var som vi håbede.
Det var dejligt at kunne dele kønnet kort efter og lade hende være en del af den spændende proces. Vi gættede hver især og talte lidt om om vi havde håb om noget bestemt. Jeg vil ikke sige for meget, men Augusta fik hvad hun ønskede.

At dele en graviditet i Corona-tid er lidt noget andet, end normalt. Som så meget jo er. Vi har fortalt om den livsomvæltende store nyhed på alternative måder, som FaceTime og råb gennem haver. 

“I SKAL HAVE ET BARNEBARN” nyheden lægger ligesom et stort tillykke-kram ..men det må komme på den anden side. 
Det er sådan det er lige nu. Og at vi ikke kan dele vores nyhed på lige den måde vi godt gad er sgu peanuts ved siden af de konsekvenser krisen har haft for verdenen, så det i sig selv er ikke noget vi ærger os over. 

Min mor, bror og svigerinde nåede lige at få tidlig besked inden Corona brød ud, inden vi gik i hjemmeisolation og så var der jo (tilfældigvis?) lidt veninder der fik beskeden samtidig med mig selv. Det må have været omkring uge 3 at jeg fandt ud af det, så at vente til uge 12 denne gang, var total umuligt for mig – og os.

Så jeg har da fået lidt gratuleringskram – og overleveringen af nyheden har vi efterfølgende drysset stille ud over de der skulle vide det. 

Men dreng/pige-nyheden, som vi fik for et par uger siden, er så bare ikke nået ud til alle – som en slags anden omgang af stort nyt her fra Skolehuset. 

Jeg selv er egentlig klar til at få sendt lidt emojis med kønsstereotype farver i gruppe-sms’er, men Jesper har ikke travlt.. så vi venter lidt endnu.

Men jeg glæder mig sgu da til at vi skal dele det! 

Det er en dreng eller en pige. 

Så meget må jeg sige. 

Kh! 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Læs også

5 Kommentarer

  • Reply
    Siham
    28. april 2020 at 16:45

    Det er så spændende😃😃

    Der er en nakkefoldsscanning inden uge 18-20.. mener det er imellem uge 12-14🙄
    Her i københavn møder man til alle tider, udover 1. Jordmoder konsultation som er telefonisk 😊
    Anyways- held og lykke med det hele.. ❤️

  • Reply
    Jette
    28. april 2020 at 22:18

    Det bliver så spændende og dejligt for jer. Augusta bliver helt sikkert en fantastisk storesøster ❤️❤️

  • Reply
    Nadia
    7. maj 2020 at 22:10

    Hvor jeg bor skal man selv booke tid til nakkefold. Og efter uge 18 er nakkefolden så stor, at man ikke kan måle for fx Downs. Mon du også selv skal booke tid i din region?

  • Reply
    Stine
    8. maj 2020 at 7:01

    Hvorfor snakker du så irriterende når du laver dine stories? Du snakker som om du er halvfuld / sløset eller prøver at være sådan lille pige agtig. Kan du ikke PLEASE prøve at snakke som en voksen kvinde og hvis du er så træt, så lige tage dig sammen i de få sekunder / minutter din story skal vare!? det er virkelig irriterende både at se og høre på og IKKE sådan sjovt at du spiller lidt sjov. bare snak normalt

    • Reply
      Lone
      9. maj 2020 at 0:14

      Ingen tvinger heldigvis nogen til at følge Johanne, så har man det stramt med hendes retorik synes jeg da man skal klikke unfollow i stedet for at være grim mod hende.
      Skynd dig videre ud i livet og find noget der gør dig glad😊

Skriv et svar