En “halvvejs hilsen”: hmf..

Halvvejes. Og lidt til endda.
Shit.
Det må jeg vel gerne skrive, ikke? Det er jo mit domæne, bogstavelig talt og i overført betydning og det her med at jeg (faktisk) er OVER halvvejs er lidt overvældende.

Måske er det fordi jeg føler det stadig er nyt, fordi babyen ikke har fyldt det store (bogstavelig talt og i overført betydning), før nu. 
Måske er det fordi vi er gået fra:
“Gravid?! Nå! Hvor nyt og dejligt” til pludselig at være tæt på:
“Hey baby, så er livet ændret – FOR ALTID” 

Det er ikke det at vi ikke er klar – det er sgu mere det at jeg ikke helt er klar til hvorledes.

Men jeg zoomer lige ud. Lige nu tager mig en slapper i dobbeltsengen. Jeg er gået ‘fra’ og det sker næsten aldrig. Men jeg ligger på hér og skriver på telefonen, i en note. Augusta ser vist film og jeg regner med (= håber på) Jesper måske laver mad, for klokken er 17:30 og jeg er TRÆT. Og sulten.

Min hjerne, der elsker stimuli og quick fix underholdning havde lyst til at se Real Housewives of Beverly Hills – eller scrolle på Instagram, som en SoMe-zombie – selvom jeg i virkeligheden måske havde brug for at lukke øjnene. 
Så jeg gjorde sidstnævnte, indtil jeg kom på, at det var tid til at komme med en opdatering. 

Til jer, der synes graviditet er spændende nok: 

Han sparker. 
Babyen altså. Ikke Jesper.

Sådan meget. Dét skal jeg også lige vænne mig til, selvom det er nogle uger siden jeg selv mærkede det, for første gang.
Jeg tror ikke jeg nogensinde affandt mig med det helt, som noget normalt, med Augusta, for det er ret meget en syret alien-følelse.

Har du egentlig set den film Alien? Med scenen med maven? Måske er det Alien vs Predator? Jeg er ikke sikker, det er sandsynligvis noget jeg har set med en fyr, for at vise hvor “cool chick” jeg er, selvom scenen med monsteret, der vil ud GENNEM MAVESKINDET har hjemsøgt mig lige siden jeg var på den DVD-and-chill-date.

Arh, men det er da også dejligt, det skal jeg jo (da skynde mig at) sige. 
Det et livstegn – hvilket er pissevigtigt, men ellers er det mere noget jeg holder af, fordi Jesper synes det er vidunderligt og Augusta synes det er rocker sjovt. 

Hvis jeg kunne vælge havde jeg nok bestemt at sparkene kun kunne mærkes af andre, for jeg får et chok hver gang og føler mig allerede lidt blå indvendigt. 
Og det bliver bare mere (..værre). 
Oh the joy ved at have været igennem det før; jeg ved hvordan det hele kun bliver vildere og mere syret herfra 

En anden ting: 

Jeg regner med jeg skal føde. 
Eller jeg håber måske endda på det. Sådan vaginalt altså. Uuuuu’ a’ huha! 

Sidst var selvvalgt kejsersnit, på baggrund af fødselsangst. Det var heller ikke den mest optimale situation at stå i; gravid, lidt sårbar og single, så det var nok en reaktion på flere ting, som ikke alle er gældende nu, men jeg er bestemt ikke tryg ved tanken om fødsel, kan jeg da godt skrive her.

Jeg forsøger bare at tage den med ro, een dag ad gangen. 

Men er kommer det så. Ikke brok, men åbenhed omkring hvordan jeg har det.

For at kunne fortsætte med at være rolig, har jeg snart brug for at komme i kontakt med nogen fra sygehuset. Det er måske et meget normalt behov eller lyst om man vil, det her med at komme i gang med jordemoderkonsultationerne, men vi er ved at være der, hvor jeg virkelig gerne vil se nogen – men det er ikke sket, grundet Corona

Det er lidt tilbage til at jeg synes det nærmer sig hastigt. Altså barnets exitdato.
Det hænger ikke så godt sammen med at jeg på ingen måde er psykisk klar, ift fødsel. 

Jeg tror på jeg måske nok kan blive det, klar altså, men jeg må erkende at den tryghed i at have talt med en jordemoder, for at få planlagt og snakket om forløbet jeg skal igennem for første gang, er rimelig essentielt for at jeg kan fortsætte med at køre min “jeg tager bare en dag ad gangen”.

Lige nu er jeg 21+6 og til jer der ikke er god til graviditetsmatematik så er 20+0 halvvejs. I morgen er jeg 22+0.

Når jeg skal tale med en jordemoder, for første gang er jeg 25+2.
Indtil da kan jeg forhåbentlig trække vejret langt roligere og med større tro på at vi nok sammen skal klare det her, som så mange kvinder gør hver dag, men som jo er nyt for mig, for jeg håber på at der sker mere derfra; 
Jeg kan få lagt en plan, vi kan tale om at jeg har brug for at MØDE en jordemoder (1. samtale er pr telefon), få afstemt forventninger, snakket om fødselsforberedelse, som måske / måske ikke er aflyst. 

Det er meningen at disse samtaler er i uge 18-20 og normalt er de “face to face”, men det har Corona sikkerhedsforanstaltninger pillet ved. 
Og det er jo ingens skyld. 

Jeg havde en tro på at det kun var første samtale der var pr telefon, men da jeg ringede for at rykke tid (fordi det var en dag Jesper skulle arbejde) fik jeg besked om at anden samtale måske også er pr telefon. 
Dét håber jeg ikke gælder og jeg må sige det allerede bekymrer mig, for MAN har ikke brug for en partner, men det har jeg.

..men jeg tager en dag ad gangen ..as I said.. og venter til d. 2/7.
Og så håber jeg på at jeg her er fyldt med afklaring og tro på at jeg ikke bliver hverken glemt eller nedprioriteret. 

Jeg genlæser også jeres beskeder fra mit Instagrampost fra 25. Maj, hvor I gavmildt deler jeres “gravid i Corona-tid” oplevelser og følelser og de giver mig ro, for jeg kan godt blive for navlepillende og tænke: 

FUCK! ÅRH DE GLEMMER ‘VIGTIGE MIG. JEG KOMMER TIL AT FØDE TOTAL USIKKER OG UDEN AT MØDE ET TA-MOD-BABY-MENNESKE INDEN’De (fagpersonerne) husker (os), kan jeg se – og vi er bare flere i samme båd, i den her (på mange måder) sygt mærkelige tid.

…så selvom der er omstruktureret og lavet om, så krydser jeg fingre for at ingen bliver tabt og selvom at der er mange ting der er pisseærgerlige, som feks at man ikke må sin partner med og at samtaler foregår pr telefon, så forsøger jeg at tænke: det må fungere det hele … alligevel. 

Og hvis det ikke gør så sættes der ekstra ind. Håber. Tænker jeg.

Jeg ved ikke hvordan, men ift. fødsel udskyder jeg alle tanker til 2/7 og går bare og tuller med den sparkende knægt under maveskindet. 

Og nu vil jeg gå ned til de andre. Augusta elsker Jesperhus’ Youtubevideoer, men der er vel en grænse for hvor længe man kan børneparkere.
..eller hvad? Det er jo lørdag?

(Og ja, det er måske et pisse dårligt billede, men sådan så jeg ud, da jeg kom ned i køkkenet. Der ventede kaffe. Jespers godt nok, men jeg tager hvad jeg kan få)

Kh!


Læs også

14 Kommentarer

  • Reply
    Line
    6. juni 2020 at 22:09

    Tak fordi du sætter ord på hvordan det føles at være gravid i denne tid. Jeg er idag 21+5 og førstegangs gravid – så jeg kan TYDELIGT sætte mig ind i dine tanker 🥰
    Jeg håber og tror på at vi bliver passet på selvom det til tider kan føles utrygt at være i ♥️ Held og lykke med det sparkende lille vidunder i mavsen🥰

  • Reply
    H
    6. juni 2020 at 22:57

    Jeg er helt med dig. Jeg gad virkelig også godt snart se og blive set af et menneske. Jeg er 24+1 med min første graviditet, og jeg har kæmpet helt urimeligt meget med angst for at miste (grundet al mulig historik), hvilket jordemoderen i telefonen håndterede med et “okay, det noterer jeg lige her så. Var der ellers noget, du synes, vi skal vide?” Så ja, fedt, at et stykke papir ved, at jeg er bange, men det har ændret lige præcis NUL i mit liv. Jeg ved, at de gør hvad de kan med de ressourcer de har, men en telefonsamtale på ti minutter med en jordemoder virker bare af helt vildt lidt!

  • Reply
    M
    6. juni 2020 at 23:03

    Hejsa.
    Dejligt du sætter så fine ord på hvordan det er at være gravid og der kan være lige så svært anden som første gang.
    Jeg vil bare lige sige at hvis du har det svært med fødsel mv. så findes der tilbud i hvert fald på Skejby som “team for sårbare gravid” f.eks. Som giver os gravide mulighed for at blive taget lidt ekstra hånd om. Det kan være alt lige fra svære lidelser man dealer med til lidt til det at have fødselsangst. Jeg er selv med i det da jeg lider af Angst… og kom derfor til ekstra konsultationer mv. hos jordemoder og fødselslæge… har termin om en uge og ordningen hjælper mig til at finde ro i det hele. Det er blot til info og man kan sige det til sin læge som melder det videre til der hvor man nu skal føde. Ved selvfølgelig ikke om det gælder alle steder..

  • Reply
    Betina
    6. juni 2020 at 23:55

    Jeg er med M i forhold til Sårbar Gravid projektet, jeg var også en del af det med vores nr 2, da det blev vurderet at det var en god ide, da jeg lå lige på vippen til at være kandidat. Det var så godt! Måske du også har en lignende mulighed. Jeg tror måske du skal råbe lidt højt om din fødselsangst i den situation samfundet er i pt. Og det er altså ok at gøre! Du skal have al den hjælp du kan få til at få den fødsel du ønsker 💕
    Kram herfra

  • Reply
    Kamilla
    7. juni 2020 at 0:54

    Årh jeg er ikke gravid, men har flere tæt på der er, som går igennem det samme. Får helt ondt i maven, da jeg sådan frygter næste gang jeg skal føde og kan godt forstå (lidt) dine følelser i det – endte selv i kejsersnit og har brændende ønske om at føde normalt, men er bange for det. Flere veninder snakker om hvor smart kendt jordemoder ordning er, måske er det noget for dig (måske ikke). Men så er det en af de tre jordemødre du kender i forvejen som kommer og er til fødslen. Smart – i min verden – for dem, som er utrygge ved situationen.

    Jeg håber du får mere ro på følelser og tanker, når du får snakket med en dygtig jordemoder ♥️✨

  • Reply
    Lene Jensen
    7. juni 2020 at 8:16

    Hvor er du god! Tak for et godt indlæg❤️ Det er så mærkeligt og ensomt at være gravid lige nu. Det føles lidt som om, at verden har glemt os, og at vi er gravide alene, fordi vi ikke må have partner med.

    Og så er det åbenbart et helt andet game at være gravid med nummer to. selvom jeg er 32+2, er du er MEGET længere end mig ift. det mentale. Min jordmoder sagde i tirsdags, at andengangs mødre lyver helt vildt for sig selv, og at mange først overvejer, hvordan de vil føde, og at der kommer en baby, mens de føder. Jeg græd hele aftenen tirsdag, fordi jeg slet ikke havde tænkt tanken. Nå ja for helvede. Der kommer sgu da et barn😱

  • Reply
    Dorthe
    7. juni 2020 at 9:59

    Hvis det kan give dig lidt ro, så er jeg også tilknyttet Horsens og havde første jm samtale 20+0. Jeg syntes hun tog sig god tid, og vi kom da på 25 min. Over telefonen 😊 Hun forsikrede mig om, at 2. Konsultation er med fremmøde. Der udover fortalte hun, at de i denne tid har ekstra telefontid om formiddagen, så der er mulighed for at du kan få afløb for dine tanker/bekymringer, nu din 1. Samtale er så sent❤️ Og så ville jeg overvejer en privat jordemoder i forhold til fødselsforbereldelse🙏

  • Reply
    Louise
    7. juni 2020 at 18:38

    Åh, sødeste Johanne! Jeg har ikke meget mere klogt end alle de andre at komme med, men du får en kæmpe virtuel krammer, og en high five, og du er sej og klarer det!
    Graviditet og fødsel er ikke nemt under normale omstændigheder, og os der er endt i den situation lige nu, har det bare lige lidt mere besværligt på mange måder.
    Håber du får nogle svar, noget tydelighed og noget ro snarest muligt.

  • Reply
    Louise Sn
    7. juni 2020 at 19:36

    Det skal nok gå alt sammen <3 Hvis jeg var dig, ville jeg give de kære jordemødre et kald i telefontiden en af de næste dage (ved ikke, hvordan det fungerer ovre ved jer – men på Hvidovre, hvor jeg skal føde, har de åbne telefoner hver formiddag, hvor man må ringe med alle bekymringer osv.) Det er helt legit at bede om lidt ekstra opmærksomhed – og måske lige vifte lidt med flaget for, hvordan dit første fødselsforløb var. For i den forstand burde du jo være ‘berettiget’ til ligeså meget støtte som en førstegangsfødende. Det glemmer de måske, hvis de bare hurtigt kigger ned over din journal og ser, at du har været igennem møllen før. Nu ved jeg godt, du ikke bad om gode råd, men jeg vil alligevel råde dig til ikke at være bange for at være ‘i vejen’. Det lyder, som om du har ægte behov for at se en fagperson snart, og det har du sgu ret til. Og igen: det skal nok gå. Selvfølgelig kan du føde ad huha-vejen også 💪

  • Reply
    Julie
    9. juni 2020 at 7:20

    Kære Johanne.
    Jeg havde et kejsersnit med mig fra 1. Graviditet. 2. Graviditet var jeg opsat på at prøve fødslen. Jeg fik en lægesamtale på Skejby og var derudover tilknyttet “kendt jordemoder” ordningen. Men det der gav mig ro var et privat fødselsforberedelsesforløb. Jeg gik til “spinning babies” ved jordemoder Line i Signes scanningsklinik i Aarhus. Meget rart med konkret fødselsforberedelse. Derudover fik jeg også konsultationer da jeg kom tættere på. Der er mange holdninger til private tilbud og i princippet burde det ikke være nødvendigt. Men det var det for mig. Og jeg endte med at være mentalt klar og gik til fødslen med ro på.
    Så hvis du har brug for et tjek op/vejledning, så er der kompetente fagfolk privat. Bare et heads up 🙂

  • Reply
    Louise
    9. juni 2020 at 9:12

    Jeg kender en af jordemødrene i sårbar gravid teamet i Horsens og hun er det sødeste menneske! Jeg har også mødt de andre i hendes team til en familiefest en gang. Alle helt utroligt søde kvinder. Jeg ville klart efterspørge det hvis jeg var dig.

    Jeg fødte selv tre uger efter Danmark lukkede ned. Det føltes kaotisk og usikkert og fødselsforberedelsen jeg skulle hvis været til blev aflyst. Panik! Men der var ikke noget at gøre, babyen skulle jo ud, og da den bestemte sig for at holde fødselsdag gik fødslen simpelthen så godt. Helt uden Meyermetoden og smertefri fødsel. Og helt på trods af jeg ikke følte mig klar eller følte jeg gik ind til fødslen med det rigtige mindset.

  • Reply
    Amanda
    11. juni 2020 at 8:54

    Hej, sorry for at give et råd du ikke har bedt om men der findes private jordmødre der gerne bruger en hel time til samtale og sparring om fødslen. Money can’t buy you love men kan købe tid! Og hvis du har brug for noget det offentlige ikke kan give så køb dig til det. Det gjorde jeg og der var så godt givet ud. Tænk alt det andet Bras man bruger penge på…
    Du skal simpelthen tage ejerskab over den fødsel/hjælp til at få det… Så skal det nok gå godt ♥️

  • Reply
    Louise
    11. juni 2020 at 12:10

    Jeg tror du nok allerede ved det, men det er helt normalt at være bange for at føde. Det er også normalt at være så bange at man græder ♥️Jeg har født to gange vaginalt. Første gang var i udlandet og lettere traumatiserende. Anden gang var tæt på at ende i p. kejsersnit da baby lå på tværs-. Jeg blev lidt lettet. Min vajayjay lavede Kaj mund ved tanken om at føde, og hele min krop sagde bare NEJ TAK. Jeg bad om at komme i sårbar gravid forløb, og så også fødegangen og en stue. Det ved jeg ikke om man må pga Corona. Jeg betalte også for at komme hos en privat jordemoder for bare at tale. Få rebozo og prøve at få vendt den baby der. For jeg havde en ret klar fornemmelse af, at mit fødselstraume ville forsvinde, hvis jeg kunne føde vaginalt igen. Jeg endte med at få talt med en del jordemødre undervejs, og det var guld værd. Fik samlet en masse tips. Og så havde jeg mit lille mantra Mine børn kommer til verden på den måde de nu gør, og der er meget lidt jeg kan gøre for at ændre deres vej’. Jeg lavede derudover en fødselsplan og der blev skrevet med syvtommer søm at jeg ikke skulle nægtes epidural. Jeg sagde til min jordemoder ved fødslen at jeg havde brug for at hun rørte meget ved mig, fordi det var med til at gøre mig tryg. Anyways, det endte med at der ikke blev tid til en epi. Jeg blev sat i gang ved at de tog vandet (som ikke gør ondt) og under 6 timer efter var der en baby. Og mit fødselstraume forsvandt. Jeg synes det er vigtigt at vi ikke gør det til en lille ting, det her med at blive og være gravid, føde og så derefter pleje en baby. Det er fucking sindssygt, og man er så meget på ukendt grund. Men i forhold til angsten, så synes jeg selv at det hjælper, at kunne give lidt slip. Og vide hvad der hjælper en og gør en tryg. Kram til dig

  • Reply
    Mette
    11. juni 2020 at 20:11

    Hej Johanne
    Vil VARMT anbefale kurset ” Smertefri fødsel” af Anja Bay. Der findes en bog, et onlinekurus og tidligere også kurser man kunne følge. Pøj pøj
    Bedste hilsner Mette

Skriv et svar