All Posts By

Nutidensmor

TAL PÆNT: I GO’AFTEN DANMARK

Jeg sidder her i stillekupeen, på vej gennem Danmark, tilbage til hvor mine billige kondisko var i morges: i Kolding. Planen var ikke at jeg skulle til Vejle for blot at vende om og skride til København, ind til Go’Aften Danmark, på live tv. Men det var nu engang sådan det gik.

Stillekupeen er rar, her er kun larm fra det susende landskab der passerer, men det på den måde er man også lidt for meget alene med sine tanker. Dét giver så bare anledning til at jeg kan skrive lidt på min medbragte MacBook, der efterhånden er et fortidslevn, som jeg knap kan gemme et enkelt Word-dokument på. Lidt om.. ja, det hele.

Christina Barré og jeg takkede ja, sammen, til at tage med i Go’Aften Danmark, som havde et indslag der handlede om Jodel og om det vi har oplevet. Eller.. vi har ikke oplevet Jodel, for vi har ikke den app selv, så det er nærmere hvad Jodel har oplevet om os: der er blevet skrevet om os – i negative vendinger – i en kanal, som er en lille del af Jodel.
Flere er blevet spurgt ved jeg – og jeg var også inviteret ind til andet, men jeg havde indtil nu sagt nej, fordi jeg ikke er et tv-menneske. Det er ikke min scene.. det er at være derhjemme, tulle rundt i min egen lille verden og hverdag, som jeg deler med jer. Jeg er ikke en tv-personlighed eller radio-dygtig, men med Christina ved min side så turde jeg alligevel.

På vej til København kunne jeg ikke dy mig. Jeg downloadede den skide app, ind i den der bloggergossip kanal, hvor jeg kunne læse at der er personer derude, der har så store holdninger til mennesker de ikke kender, at de vil bruge tid på at lave et opslag. Og kommenterer.

Jeg talte lidt med Christina om, om at de jo har et fællesskab derinde, de føler sig som en del af noget, en gruppe. Det er en kæmpestor gruppe hvor de deler en masse sjovt, en masse godt, en masse hverdag – og uden at fornærme nogen – ligegyldigheder. Det er små og store observationer, som jeg ved en masse har det sjovt med. Jeg kender mange der har Jodel og de bruger det til noget godt, til at få input og dele tanker.
Det kan helt sikkert noget godt, det Jodel, det hører jeg også fra mange af mine venner, men der er i nogle tråde og på nogle kanaler på mærkelig vis opstået om konsensus om at det også er fint at skrive om andre. Der er det åbenbart fint at overvåge og sladre. Det er fint at svine mennesker til på den der app og den frihed, til at gøre dét, det er noget man bestemt ikke skal pille ved. Når det kommer til bloggerne er det åbenbart en ’os mod dem’-kultur på den kanal. En kultur om at pille andre ned, tordne ind på profiler og lægge hadske kommentarer, som andre Jodel-brugere står klar til at like. Det er sgu et usundt fællesskab, når det går så langt og det er ikke det Jodel jeg hører det også kan være, hvor brugere hjælper hinanden, kommer med råd, tips og støtte.
Det er da mobning og det er langt over stregen at tale om navngivne personer – også selvom de har nogle tusinde følgere. Vi må gerne have en holdning til hinanden, men vi skal holde den pæne tone – også selvom vi har muligheden for at dele vores tanker anonymt.

Og hvor er grænsen spørger jeg bare? Hvornår er der en der tænker: arh.. det er måske for meget det her? Det sker nok indimellem, når de seje jodelbrugere ‘down voter’ grove kommentarer, men det er af gode grunde de sløje der fylder, det er også dem der får flest point på kanalen, som jeg ser det.
Hvorfor er der ikke nogen der tænker at det er for meget at skrive på en app, hvor flere tusinde kigger med, at man lige har hørt XXXX kaste op på et toilet, på en restaurant og insinuere (eller skrive direkte, jeg husker det faktisk ikke, jeg var ikke så længe i appen), at den navngivne person har bulimi?

Er det okay at skrive, fordi ens egen røv er dækket af anonymitet, og få luft for sine vildeste, mørkeste tanker og lade ens indre bitch tordne derudaf uden konsekvenser?

Hvis Jodel en dag blev hacket ville en gruppe mennesker der ville skide i bukserne og hvordan ved jeg det? Fordi der er INGEN der skriver sådan sladder på Jodel der ville sige det de skriver til nogen, direkte. Det er også det kujonagtige aspekt i hele denne Jodel-snak, om de her brugere, der misbruger platformen. Det må virkelig fylde meget i de her personer, siden de vil tage sig tiden til at deltage.
Man sidder helt anonym med alle muligheder for at gøre andre mennesker kede af det – det er sgu en magt! Og med den magt udnyttes andres mest sårbare situationer til fordel for karmapoint og nogle få sekunders opmærksomhed. Jodel svømmer i tråde, når der er nogen der der deler på Instagram, at de er kede af det på og knuste – når unge piger har haft voldsomme oplevelser. Og hvorfor?

Min hensigt med at deltage i det der var at få udbredt kendskabet til appen. Måske (forhåbentlig!) der bare er en eller to personer mere, der tænker sig om, inden de lægger en anonym kommentar op, der handler om andre.
Jeg håber så også på at forældre taler med deres børn om det, så de helt unge forstår at det ikke er i orden at lave en tråd der hedder: hvad synes I om XXXX og slet ikke at skrive: jeg synes hun er grim at se på. Hvorfor skal dét ud i universet? De skal lære at bruge Jodel pænt, som så mange andre også gør.

Min hensigt er jo ikke at få Jodel lukket, at all. Det er et fint forum, ellers og det skal da have lov til at leve, men det er nogle af brugerne på appen der er problemet – det er brugerne der skal støtte op om den gode tone og sige fra, når det går over grænsen.
Der vil altid være trolls, mennesker der vil forsøge at trække andre ned og få dem til at føle sig små, men hop ikke med på den vogn!

Hvis du er på appen, så brug funktionerne hvor du anmelder opslag, kommentarer og kanaler. Jodel holder åbenbart ikke selv øje, men det er faktisk sådan at du slet ikke må skrive folks navne.
Du skal bare trykke på de tre prikker. Brug din magt til noget godt. Ikke til at give nogen ondt i maven.

Jeg har ingen intention om at irritere andre, eller pisse dem så meget af, at jeg er værd at lave en tråd om. Jeg anbefaler dig, hvis du synes jeg er nederen, at unfollowe. Du behøver simpelthen ikke kigge på mig, så enkelt er det. Jeg tror ikke jeg kan gøre alle tilfredse? Men endelig: fortæl mig hvad jeg kan gøre bedre, så jeg ikke irriterer?

Grunden til at jeg har den her platform er samme grund, som så mange andre har, med at være på sociale medier. For at dele ud, for at fortælle og vise. Jeg fortæller og viser dog nok en hel del mere, end den gennemsnitlige, det er nok sandt og måske også til en del flere personer, men jeg vil have lov til at være mig, skabe en sjov og uprætentiøs lille klub, hvor vi bare er. Hvis du ikke vil være her, så er der ingen der tvinger dig.

Det gør fucking ondt, når jeg er et negativt samtaleemne, jeg har sagt det før og jeg siger det igen. Om det så var i folkeskolen eller på en anonym app, så rammer det lige i maven og jeg håber min åbenhed om at jeg bliver pisse såret appellerer til at Jodel-bruger lader være med at bruge andre mennesker som samtaleemner, som grov underholdning.

Du kan se det på TV2Play bliver jeg fortalt. Desværre var det for kort til at vi kunne gå i dybden – eller nå at folde os ud.

Jeg var forresten ved at skide i bukserne, men jeg har jo heller aldrig lavet tv, jeg har aldrig været live – jeg har endda aldrig været i Tivoli, hvor det blev optaget. Jeg væltede næsten (!) ind med S-toget, fik noget sminke i ansigtet og et kamera i hovedet. Heldigvis var Jes sød.

Og nu vil jeg tilbage.

Tak for dig, tak for du læste med og husk på at vær god mod andre. Det lød pisse plat, men det var den rette måde at afrunde det her på.

KH!

TYK TISSEKONE?

Arh overskriften er egentlig mest for at bruge den betegnelse, som jeg netop brugte i min story, men jeg kan da godt se at en forklaring comes in handy her, for hvad fa’en mener jeg med at jeg har en tyk tissekone?

Jo, ser du, det er endda sjovt jeg selv lige nævner det, i forlængelse af en længere fortælling om hvordan mine trusser i dag er krøbet helt op hvor solen aldrig skinner, altså ikke i røven, men foran, så jeg har måtte trække dem ud (flere gange), fordi det er noget jeg tit tænker over at vi aldrig italesætter.
(Jeg hjalp også underlivet fri fra gnavende stof midt i Superbrugsen, hvilket var var dum timing, måtte jeg erkende, da jeg stod i det, da flere så mit stå med fingrene i kagedåsen. LOL mig selv)

Tyk tissekone

Dét jeg mener, når jeg skriver ‘tyk tissekone’, er ikke noget negativt. Overhovedet. Jeg mener simpelthen fedt på venusbjerget. Det her en snak jeg har haft med flere veninder og de aner aldrig hvad jeg taler om, så nu forsøger jeg altså at være meget tydelig. Måske du forstår det? Det er altså ikke noget jeg kalder dit underliv, altså tykt, men det er bare en betegnelse jeg har brugt selv- og om mig selv.
Da jeg var yngre troede jeg man skulle være mere ‘flad’, men nu – som 30-årig, er det ikke noget jeg skænker en dårlig tanke.

Jeg tror du ikke det har så meget at gøre med at de kravler op, de der trusser. Det er måske fordi mine svedebukser et købt en størrelse for små eller fordi jeg trækker alt jeg har på benene for højt op, så maven blir’ mast lidt sammen. IDK, men det er altså sammenhænget til træningsanekdoten.

Jeg forsøger lige at bruge flere ord, end blot tissekone, for jeg ved ikke hvad du foretrækker. På den måde rammer jeg måske rigtigt.

Forstår du hvad jeg mener?

Vores skræv kan se ud på et hav af måder – og ikke én måde er rigtig. Ikke fordi Date mig nøgen nødvendigvis er et godt program der bidrager til noget positivt, så får vi (jeg i hvertfald) et kig til at kroppe kommer i et hav af former og størrelser – også når det kommer til kønsdele.

Barbiefissen ?

Der findes en tissekoneform der er mere eksponeret på f.eks. mannequiner, dukker og f.eks. på en hjemmeside som ASOS. Der hvor mave og underliv går ud i ét, hvor der ikke er en trekant mellem lår og fisse. Det er simpelthen et fladt område, ikke noget venusbjerg der stikker ud (eller op?) og hvor der ikke er fedt der hvor pubeshårene gror.
Det har jeg altid kaldt Barbie-fissen, uden på nogen måde at mene noget hverken negativt eller positivt med det.

Man er selvsagt ikke en enten-eller, vi ser ud på forskellige måder og man kan være en midt-i-mellem. Jeg skal skynde mig at sige det ikke handler om vægt, nødvendigvis. Selvfølgelig kan man tage på dér, når man tager på andre steder, men jeg kan forstå det også er genetisk.

Jeg har selv, lige meget om jeg vejer 60 kilo eller 75 kilo en rigtig trekant, så mit venusbjerg ligesom går ud af og så er der lidt fedt på. Det er hvad jeg – med kærlig mening – kalder for en ‘tyk tissekone’.

Jeg taler gerne højt om det, det er ikke noget jeg har et problem med at tale om, men hvis du har, så må du gerne kommentere anonymt herunder. Du kan sgu også skrive med navn, det er som altid helt op til dig!

Men fortæl mig endelig: hvordan ser du ud? Og hvad er dit forhold til din genitale anatomi, so to speak?

KH! Johanne

10 GRUNDE TIL AT SMILE

Sikken dag.
I går var sgu speciel, det må jeg sige.
Den startede dårligt ud (jeg sad på en kaffebar og græd, du ved), men jeg var lettet efter at have sendt indlægget afsted, selvom det sgu også var med en stor ængstelighed i sindet.
Det er vel hvad man vil kalde en følelse af ambivalens.
Det var rart at få det ud, få skrevet det jeg havde brug for at sige (..råbe), men mens jeg på den ene side frygtede et kick back fra Jodel (eller jodelbrugere er det jo, dét skal vi huske på), så vidste jeg godt inde i mig selv at der ville sidde røv mange mennesker, spredt over hele Danmark, geografisk set, der ville bakke mig op.
Og pissepissepisse mange tak for det.

(Hvis du ikke har læst mit blogindlæg ‘VOKSENMOBNING’, kan du klikke lige her)

Jeg har ikke Jodel, jeg skal ikke have Jodel og jeg vil ikke vide hvad der foregår på Jodel. Jeg må ignorere dets eksistens. Jeg bliver fortalt at der er opbakning i stride strømme derinde, som en kontrast til de grove opslag, og dét sætter jeg pris på, selvom jeg ikke forventer det.
Flere har spurgt hvad man kan gøre, hvis man alligevel er derinde og ser den slags:
Du kan ‘anmelde’ alle kommentarer og opslag du mener er over stregen, som f.eks. er chikane (hvilket bagtaleri sgu er). Du trykker blot på prikkerne under kommentaren.

Hér i indlægget må man jeg gerne bande med mine grimmeste bandeord (jf. pissepissepisse mange tak), for det er nødvendigt for mig, for at understrege hvor taknemlig jeg er over jeres fine – og overvældende mange – ord i kommentarfelter og privatbeskeder. Jeg kan altså ikke følge med, men jeg håber det er okay jeg ikke får svaret alle. I går prioriterede jeg dem, der delte at de også havde det skidt, er blevet mobbet eller bliver mobbet (!) <3, men jeg har måske kun åbnet en brøkdel af beskederne i min DM.
I har taget jer tid til at forholde jer til situationen og dømmer adfærden ude. Det er simpelthen ikke i orden det der foregår og dét har I bekræftet mig i.
Det er lige meget om det er mig, om det er en kendis, om det er Hanne fra vuggestuen eller Nanna fra parallelklassen – man skriver IKKE dårligt om andre i et anonymt forum.

Nu føler jeg pludselig at det er en hær af seje mennesker mod måske 10 rådne bær, der nok tumler med nogle seriøse ting selv, hvor jeg i går følte det var verdenen mod Johanne.

Jeg har dog ikke rystet det af mig, jeg er stadig off.
Gid jeg kunne sige: brand new day, carpe diem, videre i teksten! men jeg er ikke gjort af det stof, som det ville kræve.

Hvad jeg dog i stedet vil er at vride armen om på mig selv og tænke lidt positivt, for en stund.

Jeg vil simpelthen lave en 10 grunde til at smile.
Og en hurtig tilføjelse: 10-hverdags-grunde-som-Johanne-fyrer-af-på-stedet. Det er meningen det ikke skal være enormt dybsindigt, for når alt kommer til alt har vi allesammen så meget at være taknemmelige over.

1. Augusta

2. Dig.
Jesper.
Internettet
(Den gode del af internettet)

3. I dag skal jeg spise hos min dejlige veninde, hendes dejlige kæreste og deres dejlige barn.

4. Det kram jeg fik i går, af en af mine internetvenner. Altså en jeg aldrig har mødt eller skrevet med (af hvad jeg kan huske).Tak for det. Det var lidt overvældende, men det trængte jeg til. Jeg lignede sgu nok en der trængte til et kram, så tak.

5. Vi skal snart rejse. Os tre – allerførste udlandsrejse sammen. Vi skal spise, slappe af, nyde, være sammen og opleve. I 14 dage. Jeg glæder mig som et lille barn.
Jeg ville ikke sige noget, før det var sådan 100% på plads, men hvad fa’en..

6. I går samlede Augusta, på eget initiativ, cigaretter. De har om skrald – og miljø i børnehaven, så med spand og skovl (der lå i ladcyklen fra i sommer) fik vi ryddet vores port.
“Vi redder dyrene”, sagde hun så fint og jeg har lovet hende at vi nok snart skal tage i skoven, på stranden og andre steder, med pose og handsker. Hele sommeren handlede det om bierne (pga. Ramasjang, måske dit barn også var på den “kampagne”), hvor vi var påpasselige med at træde på noget, der bare kunne minde om en blomst.
Tænk sig at en 5-årig udviser mere fornuft end nogle voksne, der bare smider hvad de har i hænderne, uden omtanke.

7. Matas har 20% på alt lige nu #ikkereklame. Det er rart, for jeg er ved at løbe tør for mineralpudder (Tromborg) og vippeserum, hvis man kan få det i Matas. Spørgsmålstegn.
Man skal da slå til, når der er penge at spare, det skal man sgu ikke kimse sig af.
..bare ærgerligt de ikke har Dermalogica, jeg mangler en øjencreme.
(Men måske du kan anbefale en god en?)

8. Godt helbred. Årh, ja, jeg sagde lige det ikke kom til at blive dybsindigt, men altså.. for fa’en, det skal jeg sgu sætte pris på, for en eller anden dag har jeg det måske ikke.

9. Forår. Det er der ikke nu, men vi er i marts. Mon ikke vi snart kan smide dynjakkerne og tage solbrillerne frem?

10. Den Ben and Jerrys is i min fryser, som nok ikke er der i morgen, hvis alt går vel. 

Det var faktisk slet ikke så svært. 10 punkter, 10 ting der får mig til at smile. Også lige nu.

Men det er tid til at jeg skal lukke bloggen, altså det her vindue, for at arbejde en smule. Jeg vil gerne kunne hente Augusta kl. 15, efter fredagsmøde, så jeg må hellere komme videre i programmet.

Ha’ en rigtig herlig fredag!

KH! Johanne
(Som forresten bliver kaldt Jo, blandt venner. Det må du skam også gerne bruge, hvis du vil)

VOKSENMOBNING

Jeg har tænkt længe over dén overskrift, men jeg må desværre erkende, efter megen tanke, at jeg synes den er helt passende. Det handler nemlig om Jodel, en app, som der er en del snak om for tiden, det handler om bagtaleri og dem der bliver talt om – og her vil jeg bruge min platform til at fortælle hvad det gør ved mig, når jeg bliver bagtalt.

Det her bliver ikke kort, men jeg kan ikke holde mund, det her skal sgu ud. Jeg har så mange spørgsmål, for jeg forstår det ikke. Jeg forstår dem ikke.

Dagen i går brugte jeg på at være ked af det. Eller det første jeg blev ramt af var dyb tristhed, men der gik ikke langt tid, før jeg blev skingrende vred. Sådan ægte rasende endda – hvad fanden bilder folk sig ind? I et impulsivt øjeblik fik fyret en story afsted, rettet mod Jodel-brugere, der har brugt tid på at diskutere mig; min personlighed, mit udseende og min måde at være på internettet på. Jeg er ikke selv på Jodel, så jeg ved kun fra anden hånd hvad der er skrevet samt fra de screenshots som jeg har fået tilsendt, men som jeg ikke vil have. Jeg skrev bl.a. KUJON i min story og dét vender jeg lige tilbage til. Men vreden der strømmede ind over mig, da jeg stod i Vejle på job, vendte hurtigt og jeg blev helt dybt i maven ked af det. Såret. Det var nok også derfor jeg blev vred. Det påvirkede min eftermiddag og aften, da jeg hentede Augusta, det påvirkede Augustas humør, selvom jeg forsøgte at lægge det væk og den sidder dybt i mig lige nu, hvor jeg sidder og drikker kaffe, efter at have afleveret i børnehaven.
Jeg skal lige trække vejret og lytte til sidemandens samtale, for ikke at få tårer i øjnene, når jeg taster – jeg kan mærke mit hjerte hamrer, men jeg skal have det her ud.
Jeg er stadig pisse ked af det.

Det her er til dig, der ikke er på Jodel, der ikke skriver hårde ting om andre dér.
Men det her er i høj grad også til dig, der ER på Jodel, der vælger at diskutere andre mennesker, der vælger at bagtale og VÆLGER at gøre personer som mig kede af det.

Hvad er Jodel? Ja, det vil der uden tvivl være nogle af jer der tænker lige nu. Jodel er en app, hvor du kan slå tekst op, anonymt. Andre kan så kommentere på den her tekst og dermed kan du vælge et emne, hvor andre kan skrive til. Du kan også skrive dit opslag på en kanal på Jodel, hvor emnet er fast. Som f.eks. Bloggergossip. Ja, navnet siger det hele. Det er en kanal til at bagtale andre, som en offentligt, men alligevel anonym hvisken der trækker mig tilbage til skoletiden og efterlader mig præcis med dén følelse jeg har oplevet før. Jeg ved ikke om du kender den, men det er følelsen af at blive talt om, følelsen af at der mennesker der ikke kan lide mig. Og nu kan jeg læse hvorfor. Men ikke hvem, endnu.
Jodel bliver også brugt til fjol og ikke-ondskabsfulde intentioner, som at diskutere hvilken Føtex i byen der er bedst at score i, hvilken far-joke der er sjovest, om hormonspiral eller kobberspiral er bedst og hvor man kan erhverve sig de nyeste Nike-sneakers på tilbud.

Alexandra (@MigogMinTinderbaby) og Amalie (@AmalieFischer) var i radioen den anden dag, i Shitstorm på P3, for netop at tale om Jodel og det der skrives om dem derinde. Nu har jeg ikke talt med Amalie, men jeg har skrevet med Alexandra og som hun også fortæller i programmet er det noget der gør hende pisse ked af det – og det er sgu da klart!

Hvordan ville du have det, hvis du vidste at andre talte om at du er en dårlig mor? Læse at andre mennesker skrive ondskabsfulde ting OM DIG? Du kan læse det hele, men du kan intet gøre – du kan ikke konfrontere personerne, du kan ikke svare igen.
Hvad ville det gøre ved dig?

Når du stikker næsen frem..

Jeg har hørt det før. Eller læst det. At det er en slags retfærdiggørelse, at der gives frikort til at bagtale og shit talke personer der er offentlige og/eller kendte? Eller blot personer der stiller sig frem.
Hvorfor er det gældende?
Hvor er grænsen?
Vi diskuterer Ghitas opførsel, men må jeg lave et post om at Karina fra min studiegruppe på uni er fucking uintelligent, fordi hun har stillet sig op som formand for festudvalget? Eller må jeg skrive hun er dum, bare fordi jeg kan?

Jeg ved godt jeg har oprettet en instagramprofil, jeg ved jeg har en blog, jeg er aktiv, jeg tager emner op, jeg åbner diskussioner og jeg har en virksomhed.. men endelig, hvis du kan, for jeg sidder her og bliver helt slukøret: hvorfor er det i orden at skrive OM mig?

Jeg skriver på min egen platform, jeg deler ikke flyers ud på gaden, jeg har ikke været i fjernsynet – hvis du følger mig, så vælger DU at stå i MIN stue og lytte til hvad jeg siger. Du må hjertens gerne gå igen. Jeg har ikke råbt noget ud til dig, jeg har ikke stillet mig på en mælkekasse i din datters børnehave og skreget noget du ikke er enig i. Jeg har blot en instagramprofil, ligesom du sikkert også har.

DU har valgt at høre på min (åbenbart pisse irriterende) stemme. DU kan vælge at kigge væk. DU mobber, når du vælger at slå noget op på nettet, for at tale om mig.

Jeg synes DU er en kujon, når du ikke kan skrive det direkte til mig og DU vælger en dårlig handling, ved ikke blot at tænke at jeg er grim, men i stedet slår det op, for at dele det og åbne op for en tråd af bagtaleri.
Du må skam gerne have en holdning til mig, men hvorfor skal det diskuteres i et anonymt forum? Skriv til mig, hvis der er noget du gerne vil fortælle mig, hvis der er noget jeg gør, der irriterer dig i sådan en grad, at det ikke er nok at fortælle din bedste veninde det, over en kop the. Jeg skal have ansigt på – alt andet er ikke en god debat.

Hvad hvis det var dig?
Hvad hvis det var din bedste veninde, lillesøster eller mor?

Mit indtryk er dog ikke at jeg er den som andre har valgt at bagtale mest. Det er ikke mig der står mest for skud, så at sige. Men hvem ved? Sådanne indlæg her er sikkert ikke noget der stopper den hårde tone. Jeg er nærmere bekymret for at det her er brænde på bålet.

Matilde (@Helsematilde) er en person som nogle mener vi kan diskutere og svine til. Jeg tale med hende i går og jeg skal tale med hende i dag, for hun er helt nede. Og det kan jeg fandeme godt forstå. Jeg skulle lige til at skrive at hun jo har nok at være ked af det over i forvejen, men det synes jeg ikke jeg kan tillade mig, for lige meget om du var on the top of the world og alt kører, så fortjener ingen at blive bagtalt og internetmobbet.

“Fuck Katrine fra 2. B er nederen, synes I ikke?”

Det er en internetkultur der åbner op for at alle kan stå for skud. Alle kan tales om, alle kan rammes. Pædagog-Hanne fra Odense kan vi tale om. Er det okay at lave en gruppe der hedder pædagogsladder og diskutere din søns pædagog, snakke om at hendes stemme er irriterende og at debattere om hun nu er lesbisk eller hvordan står det til?
Er der en aldersgrænse på hvem vi må diskutere?

Dont’ feed the trolls

At skrive det her indlæg er et dårligt træk.

Men det jeg godt gad var at alle lige så sig selv i spejlet og overvejede hvorfor de havde behov for at nedgøre andre mennesker og bidrage til en online mobbekultur. Det er voksne mennesker vil jeg tilføje. Det er ikke kun børn der er på Jodel, Shitstorm fandt frem til at det er grandvoksne mennesker der kaster sig ud i at svine.

Det er sgu nok bare ikke muligt, for der findes mennesker der vil reagere på det her indlæg med:
“Årh krænkelseskulturen længe leve” og “BUHU – så kan du lade være med at sætte din røv i klaskehøjde” og “Nutidensmor har skrevet om Jodel på sin blog – fat nu at ingen gider dig”
Men hvis du kan skrive dét i et lukket forum, hvorfor er der så ingen der er modige nok til at skrive en besked til mig?

Don’t feed the trolls – ignorer dem. Det er fleres råd.
Men de her “trolls” er mennesker, er de ikke?

Der findes forhåbentlig også lige nogle enkelte der lige tænker sig om en anden gang. Måske er der nogle enkelte der forstår at jeg sidder på en kaffebar lige nu og græder, fordi jeg er smidt tilbage til 2.g., tilbage til den følelse jeg tror vi desværre alle har haft, i mindre eller større grad.

Det er især ældre børn og unge der også læser med på Jodel.
De ser det her og får en forståelse af – og tro på at det er okay. 
Det er ikke okay.

Jeg ønsker mig at Jodel gjorde således at man ikke kan skrive om andre. De lægger op til god karma, men fejler på så mange punkter, når man kan lave en hel kanal afsat til bagtaleri. Hvorfor må man lægge personbestemte kommentarer op?

Hvis Jodel ikke var der, var der ikke forum til at diskutere, andet end i lukkede messengertråde. Der er en grund til at du ikke slår: “Kæft hvor er Nutidensmor irriterende, hvem tror hun hun er?” op på din Facebook-væg, fordi når det kommer til at stykket vil du ikke stå ved det.

(Helt) slukøret

I har før hjulpet mig med at forstå at der ikke er noget der hedder over følsom, men følsom – dét er jeg. Det er de fleste nok, men at vide det med statsgaranti, så er jeg måske lidt mere følsom, end min sidemand. Min selvtillid er lav. Sådan rigtig lav og jeg tager det meste ind – og med mig.

Jeg kan ikke bare få en ekstra tyk hud. Hvis det var noget jeg kunne bestille, så lagde jeg sgu gerne den ASOS-order. Jeg er nok født sådan og måske blevet lidt ekstra tyndhudet af min oplevelser i livet.

Det her læses forhåbentlig ikke et buhu-tude indlæg, men jeg kan ikke andet, end at skrive hvor ramt jeg er lige nu. Jeg vender tilbage, jeg skal nok peppe op igen, men de beskeder sidder fast, det bliver noget jeg ikke kan lægge helt fra mig, fordi jeg tager det ind. Jeg kan ikke tænke: “idioter – det er dem, ikke mig”. Det kan jeg bare ikke.

Nu vil jeg lige trække vejret, drikke bundslatten af den her kaffe, tjekke hvor røde mine øjne er i spejlet på badeværelset og læse indlægget igennem, inden jeg trykker udgiv. Og så gå ud, med den ekstra rids i min selvtillid og en kæmpestor bekymring for de helt unge mennesker der læser med på Jodel og tror på at det er sådan vi skal opføre os.

Fortæl mig endelig hvad du tænker.

image15-e1486912275898.jpg


VORES FÆLLES IDÉBANK

Det her kommer til at handle om vores miljø, om ideer og tiltag – også de små. Jeg lavede nemlig en story i går, med den her spørgsmålsfunktion og hér blev jeg så også spurgt jeg gør i min hverdag, for at skåne miljøet. I samme ombæring spurgte jeg også jer, mine internetvenner om det samme og jeg har fået SÅ mange tilbagemeldinger.
Det er jo stort og småt og det er primært hverdagsting med små ændringer.

Hvad du vælger at tage med herfra er op til dig. Tanken er at det her skal være ren inspiration 🙂

Under punkterne, som jeg håber du vil kigge igennem (måske er der noget du kan bruge?) har jeg skrevet hvad jeg gør – og ikke mindst hvad jeg gerne vil være bedre til, for der er nogle ting som jeg gerne vil arbejde på, for at være lidt mere klimavenlig selv.

Intet ‘all or nothing’ her

Det har dog bare ikke været en nem sag at transformere jeres tiltag og valg om til punkter her, fordi de skal ikke kommanderende og på ingen måde belærende – for det er sgu det sidste jeg vil. Og jeg er en af de mange der ikke kan være det. Så det er altså ikke “flyt ud i et telt i en skov og bo under en sten” – det her med at slå andre oveni hovedet og dårlig samvittighed – dét gider jeg ikke – det her er ment som ren inspiration og ideer.
Jeg mener vi kan motivere hinanden og gøre vores bedste med den viden vi har og hvad vi har mulighed for i vores hverdag, som jo ikke er ens.

Der er enormt mange der skriver: vi har skåret ned på oksekød i kosten og her vil jeg gerne slå fast at jeg synes det er et tiltag der også tæller. Mange bække små gør stor å! Det er ikke kun ”vi har skåret oksekød HELT ud af kosten” eller ”vi lever 100% vegansk”, der tæller som et godt tiltag, det gør “de små” også, dét at minimere er selvfølgelig også et skridt i en rigtig god retning.

Idébank

Man kan..

  • Spise vegetarisk
  • Indføre (evt. faste) kødfri dage
  • Skære oksekød helt ud af kosten
  • Bruge shampoobar i stedet for flaskeshampoo (pga. emballagen). Se f.eks. disse barer.
  • Samle vasketøj sammen i stedet for at ”klatvaske”
  • Bruge økologiske sæbebær til vaskemaskinen. Som f.eks. disse.
  • Skære ned på – eller udelukke – smør, mælk og andre produkter fra koen
  • Spise aftensmadsrester til frokost
  • Bruge tandbørster i bambus eller andet nedbrydeligt materiale.
  • Have én eller flere aftener med ”alt godt fra køleskabet”
  • Tale med sine børn om at passe på klimaet
  • Droppe skyllemiddel (eddike som alternativ)
  • Tage cyklen eller gå
  • Strikke, hækle, lave gaver i stedet for at købe
  • Bruge glasdrikkedunk
  • Spise vegansk
  • Samle skrald på gaden/i naturen når man går tur
  • Bruge stofnet til indkøb
  • Skære ned på flyrejser
  • Aflevere pant
  • Tage færre bade
  • Slukke lyset i de rum man ikke befinder dig i
  • Prioritere produkter som vaskemaskine, opvaskemaskine og bil der er miljøvenlig(ere)
  • Skære ned på indkøb af produkter lavet af plastik og måske købe produkter der er ikke er i plastikbeholdere (vælge dem i papirspose eller glas). Eventuelt gør brug af butikker der sælger i løsvægt, som f.eks. RAA Aarhus.
  • Købe frugt og grønt lokalt og efter årstid
  • Bruge nedbrydelige skraldeposer
  • Droppe bagepapir eller bruge genanvendeligt
  • Droppe vatpinde, særligt dem med plastikpind
  • Strikke eller hækle vaskeklude
  • Genanvendelige kaffefiltre (f.eks. i bomuld)
  • Købe kaffekapsler der er bionedbrydelige
  • Skifte til menstruationskop (alternativ til tamponer og bind)
  • Bruge opvaskebørster i bambus eller i naturmaterialer
  • Bruge Kemiluppen til at give besked om miljøbelastende stoffer i creme, balsam mv.
  • Bruge nedbrydelige sugerør – eller genanvendelige, som dem i stål.
  • Lave genanvendelige ”vatrondeller” (eksempelvis af en vaskeklud eller hæklet)
  • Bruge genbrugelige ammeindlæg
  • Benytte bionedbrydelige poser eller Wrappy (alternativ til fryseposer, Vita Wrap og stanniol. Jeg har fået tilbagemeldingen at det er en idé at bruge Wrappy i stedet for Bee’s Wax, da Wrappy er dansk. Jeg har fundet Wrappy hér, hvis du vil se det
  • Sortere affald
  • Bruge kompostbare plastre – som også er egnet til allergikere.
  • Købe legetøj i træ eller blot uden plastik
  • Fjerne al ”singleuse” (dvs. produkter du kun kan bruge én gang: vatrondeller, tamponer og lign.) – toiletpapir dog undtaget
  • Bruge termokop eller syltetøjsglas (alternativ til købekaffe i to-go-krus)
  • Sælge møbler og ting videre, som ikke bliver brugt mere, så andre kan få glæde af det eller giv til genbrug
  • Tage toget på ferie
  • Købe brugt tøj

Jeg synes vi skal inspirere hinanden!
Hvad gør du i din hverdag?
Har du nogle fif eller gode alternativer?

Er der noget du synes er udfordrende eller svært? Jeg synes jo ikke der er noget i vejen for at vi også taler om at der er ting, som kan være svære at skifte ud/ændre/undvære, f.eks. fordi det er mere belejligt eller fordi det er blevet en vanesag.

Mine valg

Jeg talte lidt om det på story her i går, men som det sker med instastory, så er det væk nu, så nu deler jeg altså her hvad jeg gør i min hverdag.

Jeg er eksempelvis rigtig dårlig til at spise rester, det kan jeg lige så godt være ærlig omkring. Jeg vil gerne minimere mit madspild, så jeg øver og øver og øver mig i at planlægge menuen (og så har jeg brugt måltidskasser), men dét er en af de ting, som jeg gerne vil arbejde med. Og så bruger jeg ikke menstruationskop hele tiden, selvom jeg gerne ville. Det er bare nødvendigt med bind indimellem, men jeg leder efter et miljøvenligere alternativ til Always og lign.

  • Jeg køber ikke oksekød, hvilket har været en nem ting for mig at skære fra, fordi det ikke betyder alverden for mig at spise ko. Jeg vil ikke udelukke at jeg kunne finde på at købe oksekød på en restaurant engang imellem, men det er ikke noget jeg køber herhjemme eller hos Jesper.
  • Det gælder generelt alt fra koen, det er på et minimum. Smørret er plantebaseret og mælk er skåret ned til et absolut minimum for os, som nok er 1 liter om ugen.
  • Jeg strikker og hækler mine vaskeklude! Det er altså let – og hyggeligt. Og så holder de altså længe. Brug evt. genbrugsgarn eller garnrester.
  • Jeg bruger ikke plastiktandbørste mere, men bambus. Jeg har lige købt tre i dag, der var 3 for 99 i min lokale Ren Kost (i Jægergårdsgade i Aarhus).
  • Jeg bruger miljøskånsomme rengøringsmidler til hjemmet.
  • Jeg minimerer barbering med plastikskraber – også fordi det er bedre for MIN hud at blive vokset med sukkervoks. Jeg bruger skraber med udskiftelige hoved (ikke engangsskrabere)
  • Jeg kører ikke bil – af den (mega) gode grund at jeg ikke har kørekort. Haha. Når dét så er sagt har jeg heller ikke et behov for en bil, jeg ville ikke køre, hvis jeg havde en, fordi jeg har en ladcykel og fordi der ikke er så langt fra A-B, nu da jeg bor i midtbyen.
  • Jeg bruger menstruationskop
  • Jeg har få flyrejser. Eller alt er relativt, men det er måske én gang årligt, max. Det er aldrig med god samvittighed at jeg flyver, det er klart, men det er sket og det kommer til at ske igen fordi jeg nyder den luksus når det er jeg endelig skal afsted.
  • Jeg bruger stofnet og køber meget meget sjældent poser

Mine ambitioner

  • Jeg er på jagt efter et klimavenligt alternativ til mælk til min kaffe. Også fordi jeg ikke går så meget op i at det skal være komælk. Jeg vil helst undvære. Hvad er det klimavenlige alternativ så? Jeg hører Natuli’ får kritik, for at lave kampagner om hvor miljøvenlig deres drik er, men jeg kan ikke finde hoved og hale i det mere. Jeg har prøvet mandel, men det er måske havre der er bedst? Skummet mandelmælk synes jeg smager af vådt pap.
  • Vaskenødder og vaskebær er noget jeg vil se på, til tøjvask.
  • Jeg vil gerne droppe al single use – med undtagelse af toiletpapir. Dvs. vat, vatpinde, bagepapir, staniol, Vita Wrap og fryseposer. Minimere brug af endags-kontaktlinser.
  • Kan jeg finde et mere miljøvenligt alternativ til bind, altså til dem vi kender fra Always, Libresse osv.
  • Når det kommer til webshopping har jeg for vane at købe rigtig meget, fordi jeg ved jeg kan prøve det herhjemme og gratis returnere det. Det skal ændres. Selvom jeg genbruger posen det tilsendes i, så fragtes det stadig frem og tilbage med fly – derfor vil jeg fremover bestille dét som jeg er sikker på jeg vil beholde og tage et kig på hvem der har et lager i nærheden.
  • Jeg vil minde mig selv om at blære mig (mere) med mine hjemmestrikkede karklude og få fortalt flest muligt at de er skide gode og på alle måder måler sig med en “almindelig karklud”.
  • Jeg vil ned og besøge RAA Aarhus – det ligger sgu 50 meter fra mig. Du kan se hvad det er for noget i anbefalingerne herunder 🙂
  • Jeg vil gerne gerne have mange flere kødfridage, hvilket jeg tænker bliver nemmere når jeg bor sammen med Jesper, der gør det samme, da hverdagen (madplanen i hvert fald) her bliver mere struktureret.
  • Når jeg får en bil skal den være miljøvenlig og bruges når det ikke er muligt at cykle.
  • Jeg vil blive bedre til at sælge Augustas tøj videre, så andre kan få glæde af det.
  • Jeg vil gerne tænke mere forud ift. madpakke og få Jesper til at lave müslibare, i stedet for at købe og lave yoghurter i et glas i stedet for en lille købe-yoghurt. Dét er sgu også langt billigere.
  • Jeg skal simpelthen have købt mig den termokop. Jeg køber ret meget to-go kaffe.
  • Købefrokost. Det hænger sammen med ovenstående, men jeg er på farten hele tiden og takeaway salater og lign. frister virkelig til frokost. Og jeg gør det tit! Jeg vil øve mig i at tage med hjemmefra (også af økonomiske årsager jo).
  • Når vi på et tidspunkt finder et hus og skal renovere vil vi tænke i re-use og mere miljøvenlige materialer, særligt når det kommer til det der ikke har funktion (eksempelvis ikke at spartle med beton på gulve eller vægge. Det er moderne, men ikke klimavenligt)
  • Jeg skal finde hoved og hale i affaldssortering her i Aarhus midtby. Jeg kan se hvor pap og glas skal hen, men ikke noget med madrester. Det er ikke fordi jeg har kompostbunke i fællesgården 🙂

Her er dine medmenneskers anbefalinger til hvad og hvor – med fokus på webshops

  • AROS (museet i Aarhus) har genanvendelige snackposer: snack pouch
  • Netto har karklude uden mikroplast
  • Blå kors og lign. har butik, hvor de sælger hæklede eller strikkede klud
  • Økofamilien – eksempelvis madkasser, drikkedunke, køkkenprodukter, personlig pleje, legetøj, dyner m.m.
  • Bleschu – produkter (sæbebær til vaskemaskinen, træprodukter m.m.) og abonnementspakker
  • Mio-bio – virkelig fin webshop vil jeg sige! Her er meget personlig pleje (også shampoo som bar, altså uden plastikflaske), ting til køkken, hjem og drikkedunke mv.
  • Naturebaby – tøj, legetøj, sko mv.
  • Ecoego – tøj, personlig pleje, papirartikler, hobbysager (som maling) m.v.
  • Greenspoon – eksempelvis kogebøger, stålsugerør, genanvendelige smoothieposer til små børn.
  • RAA Aarhus – de beskriver sig selv som en bæredygtig købmand med fokus på økologiske-, emballagefri- og lokale varer. Skovgaardsgade 5, Aarhus C (Godsbanen). Findes der lignende nær dig?

Jeg har altså ikke prøvet nogle af de ovenstående webshops, så det er ikke mine anbefalinger. Jeg må altså også lige sige at jeg ikke samarbejder med nogle af dem, så det er helt almindelige links 🙂

Og nu er kommentarfeltet åbent!
Del endelig dit bedste fif og hvad du gør i din hverdag!

KH! Johanne

OM MÅLTIDSKASSER, HVERDAGSLUKSUS OG EN DOM

Reklame for Aarstiderne

Det her er ikke Harry Potter. Eller Bridget Jones.
Du kan altså godt læse det her, uden at have læst 1’eren, men hvis du vil, så skrev jeg i sidste måned om mit forhold til at lave mad. Det ikke sådan vanvittigt godt forhold, for jeg er sgu lidt den der springen-over-hvor-gærdet-er-lavest, en jeg-gider-ikke-rigtig type. Ikke så voksent måske.
Så er du sgu da ikke det bedste match til at skulle samarbejde med et firma som Aarstiderne, tænker nogen måske og dét kan jeg selvfølgelig ikke anfægte, måske der er andre der kunne være skide gode og vise fantastiske billeder af deres kreationer med og uden måltidskasserne, men jeg tror på at jeg er så gennemsnitlig som noget kan være. Og det er da også meget fint, når man sådan skal teste.

Det er da de færreste dødelige, der kan opfinde den helt store madkunst uge efter uge efter uge efter.. og synes det er spændende al-tid. Ikke?
Det synes jeg i hvert fald jeres kommentarer også siger noget om, i det indlæg jeg nævnte først.

Du kan læse det her, forresten, hvis du vil.

Nå, men dødelige jeg har så været så heldig at teste to slags kasser – og nu skal jeg afgive min endelige dom.
Jeg har prøvet dem der hedder ’Livretter’ og ’Børnefamiliekassen’ og nu hvor jeg skal sidde og sammenholde de to, så kommer jeg altså lidt til kort. Jeg synes ikke der er den helt store markante forskel. De er begge skidegode, så meget kan jeg sige.
Og nej, det er nok ikke den bedste idé at bruge ’skide’god, som tillægsord, men velkommen til min blog, her taler jeg lige ud af posen 😉

Børnefamiliekassen har budt på et dagligt sidefad af gnavegrønt, som gulerødder og/eller agurker i stave, måske med tomater, som der så ikke er i livretter-kassen. Ikke i opskriften, i hvert fald. Dét basale indslag, altså gnavegrønt fadet, ved spisebordet havde jeg faktisk en lille forventning (frygt) om at Augusta ville anse som sin tallerken, i den forstand at hun så kun ville spise dét, men overraskende nok var gnavegrønt til alle aftensmadsmåltiderne en meget god måde at få gang i måltidet på, så hun fra start kan se der er noget hun ved hvad er, det kender hun og så gnaver hun lidt på en gulerod, mens hun forholder sig til de mange andre ting – og der har været nye ting jo.

Mit barn er, som jeg før har skrevet, nok også en gennemsnitlig 5-årig: hun spiser ikke alt der stilles foran hende og det er lidt som vinden blæser hvor meget hun vil smage af nye ting, som hun ikke kender, men vi har ramt meget godt med måltiderne fra kasserne: der har hver gang været noget hun ville spise, som hun endda kunne lide og nye ting hun har smagt på. Salater, som der er med, særligt i livretterne, har hun ikke kastet sig over, det ville sgu være mystisk, hvis hun pludselig gjorde det, men det har jeg til gengæld virkelig nydt af!
Også dagen efter, for der har været rigeligt.

Så VI har spist ting vi ikke har spist før og vi har BEGGE lavet ting i det køkken, som ikke er lavet før. Det har været nye dressinger, tilbehør og generelt retter, som vi ikke har prøvet af før og det har som sagt også været fordi jeg har tænkt at det ikke er sikkert Augusta gider det – og det her med at kokkerere til én person er ikke synderligt motiverende, sådan har jeg det bare. Men det har også været andre måder at lave tingene på, f.eks. fiskefars som krebinetter og ikke deller, æble-karry dressing til, i stedet for remoulade. Det har virkelig været et frisk pust til madlavningen, som .. ja.. oftest er en sur pligt for mig. Anede ikke hvad krebinetter var, så dét måtte jeg lige google den aften, haha!

Hvis du vil se eksempler på hvad de kasser kan indeholder – og hvad der kan laves ud af dem – kan du se det her, på Aarstidernes side, hvor menuerne til de næste ugers kasser står.

Når det så kommer til en slags dom, på den måde at jeg ærligt skal fortælle hvad jeg synes, så skal jeg lægge bloggerkasketten væk. Kasserne har jeg jo fået ifm. mit samarbejde, så det er da ikke så svært for mig at sige det er lækkert med økologiske måltidskasser til døren.
Som jeg skrev i indlægget her i februar, så er det for mig at se en hverdagsluksus. Det er noget vi alle kan leve uden.
Men det er noget jeg fremover vælger til, fordi det er lækkert og fordi jeg slipper for dét som kasserne kan give – i hvert fald nogle dage, i nogle uger. Her kunne jeg remse de negative ting op, som jeg springer over, pga. måltidskasserne, men jeg tror de fleste af jer godt kan se hvor fedt det er med sådan en kasse. Selv bare i 3 dage i ugen – eller bare en enkelt gang i mellem!

Hvis du vil prøve har jeg fået sådan en kode af Aarstiderne, som er: JOHANNE, der giver -15% rabat. Du kan bruge den til og med 01. april, til din første måltidskasse, hvis du opretter abonnement. Så kan du prøve det, hvis du vil og der er altså ikke nogen binding må jeg hellere lige få nævnt. 
Du er mere end velkommen til at skrive i indlægget her hvad du ærligt synes, hvis du har lyst til at komme med feedback 🙂

Det var faktisk det jeg havde at skrive for nu.
Tak for du læste med!

KH! Johanne


FOR ÉT ÅR SIDEN. FØRSTE MØDE OG FØRSTE DATE

Jeg fik lige lyst til at skrive at det er sjovt at tænke på hvor meget der kan ske på ét år, men det er jo altså 365 dage, venner – det er da klart der kan ske meget 😀 Det er vidst bare en af de ting man siger og skriver, uden at tænke over det. Jeg kunne jo have nået at gro et helt barn i min mave, med både fingernegle, øjenæbler og næsebor – ja, på mindre end et år faktisk, så magisk er den proces jo.. men det er heldigvis ikke noget jeg har brugt tid på 😉

I går, på en lille scene endda, blev jeg dog mindet om noget, der skete for et år siden. Det er ikke Aarhuskagen i Bruuns, men mere hvad der skete til dét arrangement. Jeg mødte nemlig Jesper dér.

Først troede jeg at han var fra Smag Aarhus, fordi jeg var blevet fortalt at det var en fra Den Store Bagedyst der skulle være dommer sammen med en konditor, Nip (som jeg kender og kendte dér) og stifteren af Smag Aarhus; Mikkel. Da jeg ikke havde set Nips sæson af Bagedysten troede jeg at den høje, langskæggede mand med sort, stramtsiddenderullekrave var ham fra Smag Aarhus – men det viste sig jo så at det var Jesper.
Hvis du vil score en fra TV er det vidst en god idé at have set det TV-program, tænker jeg. Men det gik jo så alligevel – lucky me!

Hvis du skal have hele historien med, om det var love at first sight og den slags, så kan jeg da fortælle at der da var en gnist. Jeg mærkede den i hvert fald! Det viser sig også på de billeder jeg skulle tage fra eventet, for han er ikke med på så mange af dem – fordi jeg blev en smule forfjamsket 😉

(Jeg var sgu også en single lady i en Tinder-swiping fase, så jeg registrerede alt med en penis i rummet i den periode.. men Jesper gjorde mig særligt nysgerrig)

Det ironiske er faktisk at jeg efter vores allerførste (uplanlagte) rendezvous tog hjem til Maya og filmede en video om at være single, om Tinder og hvad vi godt kan lide ved de der mænd der. Jeg husker at jeg efterfølgende bevidst klippede noget ud, hvor jeg siger at jeg ikke vil date en, der bor mere end 20 min. fra Aarhus, udelukkende fordi jeg jo lige havde mødt en sød fyr, der sagde han boede i Kolding – og tænk hvis han skulle se min lille video 🙂

Men Jesper har faktisk aldrig set den, men du kan da, hvis du vil, det er ret morsomt, for der er jo ting der matcher, men også ting der ikke gør.
Kan du udpege hvilke? Videoen kan du se ved at klikke lige her. 

Tidslinjen er måske ret klassisk: vi talte lidt sammen til eventet, men de der mere overfladiske, praktiske ting: “Hvad laver du til daglig?, Nej har du også en instagramprofil?, “Nå, så du bor i Kolding?”, “Hvordan var det at være i fjernsynet?”, “Sørger du for at trække frokost fra i skat, når du er på job?” og den slags.
Arh okay, måske ikke så klassiske samtaleemner, men vi sad jo så også i en mindre flok, efter et stort event. Jeg ved ikke med dig, men jeg er ikke den store flirter.

Men vi skrev da sammen efterfølgende (jeg skrev til ham først – strong, independent woman, not waiting for a man’s move!) – meget endda og vi mødtes til et andet arrangement, hvor jeg skulle tage billeder og han skulle være dommer. Efterfølgende skrev vi ENDNU MERE sammen (sådan rigtig rigtig rigtig rigtig meget; fra vi åbnede øjnene til vi modvilligt lukkede dem igen), inden vi så endelig mødtes hjemme i min lejlighed.

Til den første date havde jeg købt røvmeget vin, med forhåbningen om at han så ikke ville kunne køre hjem den samme aften ..men det gjorde han sgu 🙂

I en besked lidt inden, sikkert en aften jeg var overordentligt sukkersulten i sengen (bogstavelig talt, venner!) havde jeg skrevet at hvis en mand skulle sparke benene væk under mig skulle han medbringe en cheesecake med Daim, som – ja, hvis jeg lige må skifte emne – altså i mine øjne kan alt en kage skal! Den er på ingen måde tør, den har karamel i sig, den har Daim og så er den freaking snasket. Årh det var et sidespor, jeg skal nok vende tilbage.
Nå, men da han trådte ind af min hoveddør og jeg endelig fik mine strømpebukser på, for ikke at gå ham i møde med bar røv, kunne jeg se han fandeme havde en Daim cheesecake med. For filan da også, det tog sgu alligevel røven på mig (og mit hjerte).

Han kørte hjem samme aften – eller nat blev det nu egentlig. Vi spiste sushi, vi grinede, drak vin (han: en anstændig, lille mængde, så han kunne køre hjem) og snakkede løs.
Ingen kys. Faktisk en high 5 i døren, fordi jeg tolkede hans vink som en invitation til high 5. Nej, smooth er jeg sgu ikke.
Hvis ret skal være ret tilbød jeg ham at sove her, altså ikke fordi jeg siger jeg ville noget, men jeg havde da strøget sengetøjet (!!!!!!) og barberet alt fra halsen og ned (!!!!!!) – men han tolkede det vidst som en “du må da gerne crashe her, hvis du er for træt til at køre”, mens jeg måske nærmere mente “bliv da lige for evigt”

Efter flere beskeder og et par dates (hvor han overnattede) var jeg på en tur til Kolding. Den tur var efterfulgt en lille rejse til Marrakech. For at være så alene, som man kan. Og for at prøve det af, tror jeg. Rejser kan jo bringe det bedste frem i folk – men også det værste, så hvorfor ikke gøre det, når begge har en rejsetrang?

Da vi landede i Danmark var vi blevet kærester – fordi han spurgte mig på et postkort, som han havde med hjemmefra, som han så lagde på min pude, på vores lille toiletdør-løse riad.
Efter kort tid fortalte jeg det til internettet: hey, Nutidensmor har scoret en dejlig mand. Fordi jeg jo ikke kan lade være med at dele alt med jer! Han gjorde det samme og..

Dét kom der et par artikler ud af, i Danmarks sladderblade. At vi var blevet kærester altså – men ikke pga. mig selvfølgelig. Heldigvis ikke noget træls, blot serviceinfo om at vi nu var et par, med vægt og vinkel på at vi mødtes til en kagekonkurrence, hvilket journalisterne åbenbart fandt morsomt. Hvilket det vel også er. Ingen hev dog fat i at vi var taget til Marokko sammen, uden at være kærester, hvilket jeg synes er den sjove del af hele vores historie.

Resten af historien har I været en del af, den kender de fleste af jer, fordi jeg har jer med. Og tak for I vil være det.

Spændende hvordan det hele ser ud om et år fra nu..


NY UDFORDRING

Det er da faktisk ved at være et godt stykke tid siden, at Helt i kage? har haft plads her på bloggen, er det ikke? Dét ændrer jeg hermed på, for vi har sgu hygget i køkkenet igen og dét er der naturligvis kommet en video ud af!

(Jeg linker lige til afsnit 1 og 2 nederst, hvis du ikke har set dem)

Nu skal du da lige se afsnittet, hvor jeg tryller med noget yderst aktuelt. Hvordan det gik vil jeg ikke fortælle, men når du har set det, må du meget gerne dele hvad du synes 😉
Jeg kan dog godt afsløre at de altså smagte udmærket!

Her er Helt i kage? Afsnit 3:

Her er Helt i kage? Afsnit 1:


Her er Helt i kage? Afsnit 2:

@DENVIRKELIGEVERDEN2.0: TILTRÆNGT ELLER LANGT OVER GRÆNSEN?

Denvirkeligeverden, eller @denvirkeligeverden2.0, som profilen hedder, fascinerer det mig. På den ene side, fordi det er voldsomt interessant at følge med i hvordan postsene udvikler sig, når Denvirkeligeverden kaster et billede ud i virkeligheden, hvad han vil mene er virkeligheden, hvortil instagrambrugere bliver den dømmende magt, der nærmest onlinelyncher, men på den anden side også fordi måden det gøres på er så ekstrem.

Der er ikke en moderator på opslagene, i hvert fald ikke en streng en, så oftest bliver personerne på billedet og bag billedet navngivet. Unge og voksne. Hængt ud som løgnere og snydere, for anklagen er som oftest skamredigering og købte følgere. Dommen er altid: skyldig.
Jeg har set at flere har kæmpet imod og forsøgt at vise at anklagerne ikke har noget hold, men når masserne har hevet høtyvene frem virker det sgu ikke til der er megen vej tilbage. Personen bag formulerer selv at han ikke har intention om at save nogen over, men.. sker det alligevel?

I hans (personen bag) står der: I kender konceptet. Konceptet er måske mest kendt fra Anders Hemmingsen, det er nok derfor vi kender det, men Anders holder den langt mere sober, med regulær præteenage- /klasten-på-lår humor og memes, som Anders eller Denvirkeligeverden ikke selv kan tage credit for, da de blot videreformidler det de får sendt. Det kan dermed også fungere som en slags stikkerlinje.

Missionen han fortæller han har er, som jeg gennem tiden har kunnet læse mig frem til: at stoppe løgne på sociale medier. At oplyse om redigering og falsk virkelighedssyn, for at citere fra en af hans andre profiler.
Den står nok på tre ben: at vise hvem der laver overredigering af billeder (gjort for at fremstå tyndere og brunere, evt. med større bryster og en rundere røv), at vise hvem der har købt sig til følgere (i mine øjne gjort for at fremstå mere populær og mere attraktiv for virksomheder) og oute dem der bruger Google-billeder til f.eks. at vise Guccitasker, som man så ikke selv ikke ejer (for at fremstå rigere eller måske mere succesfuld).

Hvis du ikke kender profilen skal der ikke mange klik til at finde den ikke mange scrol for at se det meste af Denvirkeligeverdens online portfolie af udhængninger, men også et slags galleri af brud på ophavsretten, altså tyveri af brugeres immaterielle aktiver, som er screenshots og udgivelse af andres instagrambilleder altså er. Med fisefornemme ord. Så hans feed består altså af andres billeder, hvilket er ulovligt, så min tanke er egentlig at det er et spørgsmål om tid, før nogen “slår tilbage”, hvilket der blot skal en enkelt mail til en advokat til. Om hele muligheden for at føre denne “kamp mod fordækte instagrammers” med tiden smulrer, pga. regning efter regning for misbrug af andres billeder, må tiden vise.

Jeg har så bare nogle spørgsmål til dig, som er nogle af de spørgsmål jeg stiller mig selv.

Er det en god mission han har?
Er det den rigtige måde at gøre det på?
Er det etisk forsvarligt?
Er det en positiv oplevelse for unge at kigge med?
De ser at billeder de finder på nettet ikke nødvendigvis er virkelighed.
Kan det give en negativ forståelse for hvordan man løser ‘et problem’, bryder med en tendens, som skamredigering?
De ser hvordan personer bliver hængt ud, når de træder ved siden af.
Er det den mest effektive måde at løse et evt. problem på?

Jeg kan næsten godt love dig at der er influencers der er tæt på at skide i deres bukser over risikoen for at blive hængt ud.
Hvor går grænsen?
Jeg håber du vil smide dine tanker ind herunder, for jeg vil enormt gerne høre hvad I tænker!

KH!