All Posts By

Nutidensmor

PORNOPATTER ELLER SLATNE SOKKER?


Hvordan sidder de så nu? Er det sådan nogle pornopatter, der bare BUM! sidder der eller kan man godt se at du har ammet?
..men det er da også interessant: hvordan reagerer brysterne på en graviditet, amning – og på at have nogle år på bagen?
Jeg kan selvsagt kun tale for mig selv, der er forskel på bryster – både dem med og dem uden silikone, men her er en skriftlig forklaring på hvordan mine klumper ser ud, når jeg smider hejseværket.

Det kan da godt være du undrer dig over at du kan klikke ind på mit internetdomæne og falde ind i et indlæg, der tager udgangspunkt i mit patværk, fordi jeg jo nu engang er en granvoksen kvinde på 30 år + 1 måned, med barn og det hele, men som den deler jeg er tror jeg sgu det vil interessere en del at vide hvordan mit patværk ser ud og hvordan silikonen opfører sig.
Og hvorfor tænker jeg så det?
Fordi det faktisk er et spørgsmål jeg ofte får, tro det eller ej. Face to face altså.
Oftest efter at Spørge Jørgen har fået et glas vin, to eller ti, som vi alle ved kan gøre at der ikke er langt fra tanke til tale. Det kender jeg i hvertfald selv: en smule alkohol i blodet og man får stillet de spørgsmål som man før tænkte var for personlige, men som mærkeligt nok pludselig er virkelig passende at bringe på banen.

(Og du kan tro jeg var udfordret, da jeg skulle lægge billeder i dette indlæg. Alle fotos i mit album er skrækkeligt dullet og jeg ved fandeme ikke hvad det er jeg ligner. Der kommer også et lidt vulgært aspekt ind, i mine øjne, i det, men her har du fandeme alligevel en selfie i en ægte god posering. Det jeg har på er forresten en ting som jeg godt ved ikke støtter eller hjælper noget. Det er en “for sjov” BH som jeg har et par stykker af, da de fleste ordentlige, der går op i H/I-skål er F-UGLY)

Patterne er ikke som taget ud af en pornofilm (hvis vi tænker pornopatter som nogle kuglerunde nogle, der ikke bevæger sig én millimeter, på trods af voldsomme bevægelser) og særligt efter graviditet og amning er der kommet mere ‘hæng på’. Det var også det jeg bestilte (eller altså: håbede på), da jeg satte mig ned til en konsultation med en plastikkirurg.
Jeg havde bryster i forvejen, ret store endda, men de sad ikke på en måde som jeg kunne blive glad for, elske eller blot acceptere. Jeg hadede mildest talt mine bryster og havde, siden jeg fik dem, ikke vist dem til nogen.

Hvis jeg husker rigtigt, fik jeg min første operation dengang jeg var 22.
På agendaen stod der en brystvortereduktion og et BFO (brystforstørrende operation). Jeg har ikke noget billede jeg lige kan smide her på bloggen, men jeg ville heller ikke turde, for jeg har sgu ikke nogen intention om at du skal sidde med en tanke om at jeg synes dén ‘slags’ bryster er grimme, men da de var på mig, føltes det helt helt forkert.
Jeg brugte ordet ‘had’ herover og selvom den sunde tilgang ville være at acceptere hvordan jeg så ud, at jeg lærte at elske min naturlige krop, så er det altså ikke sådan bare lige til. Mine brystvorter var hvad man vil kalde i den store ende – og så var den ene en del større, end den anden.

Jeg valgte muligvis den nemme løsning. Det er der i hvertfald nogen, der vil mene.

Men jeg følte dette var rette for mig, selvom jeg endte med at blive opereret igen, da BFO’en med de 250 ml. (eller var det 350? Husker der ikke) ikke gav det løft, som kirurgen håbede på den ville. Altså fordi det var et af mine ønsker, at der skulle mere fylde foroven.
Derfor blev jeg opereret igen, med et lille brystløft, der så også inkluderede flere ar, da man laver et såkaldt ankerar. Google det, hvis du er nysgerrig.

De var faste og… hvad skal man side.. tætte i “vævet”, eller hvad vi kan kalde kombinationen af fedt og silikone, da jeg lige havde fået dem lavet, men der var også et (hvad jeg vil kalde) naturtro hæng på, så der var mere fylde under, så de dermed ikke var kugleformede, men mere dråbeformet, selvom selve implantaterne altså er runde.

Jeg har så strækmærker overalt på mine bryster, men de har været der, siden jeg var måske 14-15 år. Og nej, det var ikke let, når man står der som 15-årig. Det sjove er at de er meget mere utydelige, når brysterne er ‘fyldt ud’. De var VIRKELIG synlige før operationen, men da jeg fik impantaterne ind var de nærmest usynlige. Her, nu da jeg har mistet lidt fylde og de søger lidt sydpå, er de synlige igen og dét er måske en af de ting jeg bemærker mest.

Alder, graviditet og amning har altså påvirket mine bryster. Også selvom jeg kun ammede i to-tre uger.

Hvordan de ville se ud uden implantater kan jeg selvfølgelig kun gisne om, men det er helt tydeligt at en del af mit væv er forduftet og det hele er sunket mere nedad. Jeg vil vove at påstå at de ligner et par ret naturlige, men ret så store, naturlige bryster og måske de, ved et kort glimt i omklædningsrummet i svømmeren, kunne ligne “ægte” bryster.

Med undtagelse af een ting:

Jeg kan tydeligt mærke implantaterne. Og jeg kan se implantaterne. Og dét er jeg pisse ked af. Det er primært en mærke-ting, men de sidste år er det også blevet noget man kan se – altså folden ved implantaterne.

For et års tid siden været inde hos Aleris-Hamlet, som er dem jeg er blevet opereret hos, for at høre hvad der var af muligheder for at rette op på dét og for at høre mulighederne ved arkorrektion, som også var et issue.
Jeg havde nemlig ret skidt ardannelse under brystvorterne, der nok også kommer sig af at jeg har haft betændelse efter operationen. Her fjernede kirurgen noget ar, ved lokalbedøvelse, og jeg synes sgu egentlig ser så pænt ud, som det nu engang kan blive. Han mente dog -dengang – at implantaterne ikke er så tydelige eller mærkbare, men det er blevet klart værre det sidste år og hvis jeg skal ind og høre om mine muligheder skal jeg betale for den konsultation… og det ved jeg ikke i skrivende stund om jeg vil.

De generer mig meget, for jeg synes de folder grimt, uden bh på (men det er jeg så ene om at synes) og de kan mærkes (det er vi to om at synes, selvom det skal nævnes at Jesper godt kan mærke det, når der mærkes efter det, men det er ellers ikke noget han bemærker – siger han) – og selvom jeg måske kan føle at de skylder mig efterbehandlingen – bl.a. fordi deres håndtering af betændelseskomplikationerne ikke var den mest trygge proces for mig – så kan jeg også forstå at det er en forretning de driver og de kan ikke gøre alt gratis. Når man bliver brystopereret kan du risikere komplikationer og her, en del år efter, er det måske bare en risiko, at implantaterne sidder skidt, men jeg havde altså håbet at de ville holde i mere end 7 år. Jeg blev nemlig re-opereret da jeg var ca. 23, med løftet.

Arrene var grimme i alle årerne, indtil de blev lavet her for nylig, selv efter jeg havde været inde før og fået besked om at de ikke kunne gøre noget, plus jeg har også rendt rundt med et hul under brystet, som ikke ville lukke sig. Det væskede -KLAMT-, det blødte, når jeg ikke havde kompres på og der gik betændelse i, så jeg føler fandeme næsten ikke at jeg på noget tidspunkt har tænkt: “ej, SÅ er jeg glad for dem, nu er de blevet pæne og er alle 39.000 kr. værd.”

Jeg synes hele tiden der har været noget og jeg havde håbet at det var nu, nu da jeg har fået arkorrektion, at jeg kunne tænke: nu kan jeg nyde dem. Ovendt fortryder jeg ikke at jeg fik operationen i første omgang. Det er måske lidt komisk, men det gør jeg altså ikke.
Nu er det så bare at de er endnu mere købekasser, end nogensinde før, fordi jeg ligesom kan mærke silikonekanterne, hvilket jo bare er – på godt jysk – træls!

Men.. FORTÆL MIG OM DINE BRYSTER.
Hvordan har de reageret på årernes gang? På graviditet, børn, tid, silikone.
Og ikke mindst: hvordan har du det med dem?

Jeg møder sjældent negative kommentarer om dét med at jeg har silikonebryster, men der sker nu at andre har den opfattelse, at jeg mener der er én måde bryster skal se ud på, for at være pæne. At de f eks ikke skal hænge eller være små. Det er så langt fra virkeligheden, for jeg elsker alle slags babser, hvis jeg må være så bramfri. Hvordan jeg så synes mine skal se ud er så en helt anden ting.

 

SE HVAD VI HAR LEGET MED

Reklame

‘Når det regner på præsten drypper det på degnen’. Ja, jeg skulle sgu lige til at skrive “..hedder det vidst nok”, men jeg har sgu googlet det, som den voksen i 2018 jeg er, så jeg Wikipedia har lige schooled mig i at jeg skal stoppe med at sige ‘når det regner på præsten bliver degnen våd’, selvom han nok bliver det, og mon ikke du havde fanget meningen alligevel, på trods af mine Amalie-agtige sprogblomster. Som det så fint hedder.. ‘sprogblomster’ altså.

Nå, men når det regner på bloggeren med en mail med en forespørgsel om jeg skulle have lyst til at teste nogle produkter, så regner det sgu på bloggerbarnet, når svaret er ‘ja tak’. Da mailen klikkede ind fik jeg tanken at det da var smart med sådan en tidlig julegave til Augusta og jeg tænkte også hun ville se det således, men hun udbrød: “ER DET DA MIN FØDSELSDAG?!”, hvilket både siger noget om 5-åriges tidsfornemmelse (hun fylder år i maj) og hendes taknemmelighed over at få nye ting – også når det er i forbindelse med denne bloggergesjæft jeg har kørende. Hvilket er mega fedt.
(Så mangler vi bare at øve det der “tusinde tak”, til at sidde i skabet, til når hun får gaver til jul, som hun måske ikke helt synes er så meget i øjet, som giveren. Der er børn grusomt – og morsomt – (over)ærlige, ikke? Ikke at hun som sådan skal lyve, men tak skal de da have. For tanken)

Det vi har leget med det sidste stykke tid er de her produkter fra EASY, så vi har sgu haft gang i frisøragtigbiks og tatovørbiks.
(Du kan se dem her)

Tatovør-tingen er virkelig morsom, set i lyset af at Augusta nu render rundt med tatoveringer lig mine, placeret samme sted. Ja, hun er sgu sendt tatoveret i børnehave en dag, med en blomst på underarmen, en sommerfugl på låret og så også nogle hjerter. Som hun selv har lavet!
..af gode grunde uden nål og smerter, da det er noget så harmløst som vandopløselig tusch.
Det er en god gimik, som børn synes er morsom, men der er ikke ret langt fra at bruge almindelig tusch til maskinen, når det kommer til resultat, men det, for Augusta, maskinen i sig selv der er sjov at lege med.

Og hey, jeg har sgu kreeret denne bette video, så du kan se dem i brug. Det er en del nemmere (og hyggeligere, synes jeg!) end at skulle skrive og forklare, så se den endelig. Den er meget kort.

Den Augusta har været mest begejstret for er den der hedder Easy Wrap, som laver de her hårfletninger, som set på Johanne i 90’erne på en græsk ø. Og på Augusta i Legoland i 10’erne! Hun viser den meget stolt til Jesper, der filmer 😉

Overall kan jeg forestille mig at det er noget der virkelig kommer i spil, når hun har legeaftaler hjemme, for selvom det kræver voksensupervision (du ved, det bør der som udgangspunkt være med den form for legetøj), så er det noget større børn sagtens kan styre selv og ha’ det skide sjovt med.

Er det noget din(e) unge(er) kunne synes var sjovt? 

HELT I KAGE: ROULADE

Ja, du kan jo selv bedømme hvordan du synes det gik! Processen, men også det færdige resultat – og den her gang fik jeg lige Jesper ind, så han til slut kunne fortælle hvad han mener om smagen.

Jeg er stolt. Det må jeg sige. Herhjemme ejer jeg ikke engang et decilitermål og mit målebæger er knækket efter det er brugt max. 10 gange (og jeg har ingen intention om at købe nyt. Jeg ejer blot to gryder og en pande og først nu erhvervet mig en dejskraber. En ordre fra Jesper. Jesper har derimod det hele x10, så udover at vores køkkenudstyr er ret så forskelligt er vores evner i køkkenet heller ikke de samme 😉

Se videoen lige her her:

I EN VERDEN UDEN INSTAGRAM

FORESTIL dig det lige: en verden uden de sociale medier. En verden – og altså en hverdag – uden Instagram!
Gisp! Ja, jeg ved det.. how would we go on? Men leg lige lidt med engang!

KUNNE det ikke være morsomt at forestille sig hvorledes vi ville få afløb for alle de små (nogle gange helt mikrosmå) hverdagsagtigheder, følelsesmæssige udbrud og statements?

Hvor fa’en skulle vi bryde tabuet henne, hvis vi ikke havde Insta?
Er det i bussen jeg skal flashe et strækmærke til fremmede der ikke har bedt om at se det?

Hvordan fungerer ‘en live’ ude i virkeligheden?
Er det bare at gå hen til fremmede og sige: tak fordi du kom, du kan spørge mig om alt!

Skal vi bare danse den ud i frostafdelingen i Føtex?
For danser man den i det hele taget ud, hvis der ikke er et publikum på?

Kan jeg undgå at ligne en der arbejder for Røde Kors, hvis jeg jagter forbipasserende ned af Strøget, for at vise dem et billede fra min ferie i Marrakech?
#throwbackthursday!

Er det en mælkekasse af en art jeg skal stå på på Hovedbanegården, når jeg skal annoncere at jeg er startet på juicekur?
(Eller har Arla fået alle dem retur? Hvor kan jeg i det hele taget stille dét spørgsmål, hvis det ikke skal være på story?)
…og skal jeg virkelig op på den igen, når jeg fortæller at juicekuren er droppet, fordi jeg elsker mad #OgFordiDetJoErDumt

Er svømmehallen det passende sted til at dele en Daniel Wellington rabatkode på 12%? 

Bussen er vel et fint sted at fortælle om mit barns vægtforøgelse, ikke?
INTET nyt er småt nyt, når man er på barsel

Er det upassende til en forelæsning at vise mine medstuderende beskeder fra andre, der fortæller mig hvor mega mega cool jeg er, nu hvor jeg ikke kan dele min fan-mail i story? 

Hvordan lokker jeg mennesker videre til et andet sted, for at annoncere min babys navn?
“Hej! Ja, goddag, ja, det kan godt være du står i min stue lige nu, men du skal komme med herud i køkkenet, før du må høre hvad ungens fulde navn er!#BabyK #SåSpændende Men først skal du lige glo på den her larmende Libressereklame i 2 sekunder”

Er det i Flying Tiger jeg skal lede, hvis jeg ikke vil have verdenen ser mig uden katteører?
De må da have en hårbøjle af en art. Jeg viser mig ikke uden kattefilter – JEG GØR DET IKKE!

Ja, jeg spør’ bare…
Hvordan tænker du det ville være? 

 

 

 

BE OM EN HOKUS KROKUS OPLEVELSE TIL HJEMMET ..OG TIL MIN HJERNE

Jeg er lige vågnet. Savl i mundvigen og små børneben henover min krop. Jeg faldt i søvn igen, under putning.
Eller putningen var sådan set slut, men det var ligesom ikke meningen at det var mig der skulle sove – kun Augusta. Jeg kan bare ikke losse mig selv ud af den bette børneseng, for når jeg først har lullet hende i søvn med en bog og en kort opdigtet fortælling (altid vildt ukreativ, for jeg er bare ikke kreativ efter kl. 17.. eller før 10) så døser jeg sgu også hen. Varm dyne, varmt barn, dæmpet belysning: GODNAT! Sådan går det, når jeg er alene med hende og dét er jeg jo ret så ofte, for det er nyt at der kunne være en Jesper i nærheden til at puffe mig ud af min co-sovning.

Selvfølgelig kunne det være rart at sove her klokken 20, hvor jeg tit vågner (af mig selv), men når jeg nu er enlig mor, så kan jeg ikke gå i seng der. Særligt ikke i dag!

Jeg ved ikke hvad det er, men det er som om mit korthus er lidt skævt i dag. Jeg har følt mig lidt som de der kager i bagedysten der splatter ud, når bagemenneskerne tager de der sider af og den bare siger: SPLAT og alle i teltet holder vejret.
(Jeg aner ikke hvad de der sider hedder, men jo jo, selv mine referencer er sgu også blevet påvirket af det mandlige bekendtskab)

Listen er ellers gået fint: jeg har streget en masse ud jeg ville nå, det plejer ellers at sætte et stort flueben i min hjerne.
Det giver mig ro, når jeg har nået noget praktisk. Særligt delen om at få kigget i den der e-boks fjernede en kæmpe vægt fra mine skuldre, selvom jeg fandt ud af at en eller anden instans havde erklæret mig ikke enlig forsøger (mere), fordi man skal søge om den slags. Men det er jeg jo. Man skal huske en gang om året at fortælle at man stadig er det. Eller blot svare på en af de to påmindelser de sender.. hvilket jeg ikke har fået gjort. Men det har jeg nu. Og nu er jeg mere rolig. Jeg får bare kløende fnat af bare tanken om moms, skat og generelt penge og det plejer at være temaet i en e-boks, så jeg bryder mig ikke om at røre ved den.
Virkelig åndssvagt, men jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen: be om en værge!
Eller bare en ægte voksen! 🙂

En ægte voksen ville også kunne håndteret min hjernenedsmeltning i Superbrugsen i dag. Jeg storyede derfra, fordi det var det eneste der stoppede mig i at gå helt bananas over at mit hoved var helt og aldeles tomt, som om der var en der havde været forbi med en hjernestøvsuger, mens jeg sad foran computeren derhjemme. Det var nemlig det hele min dag gik med: snotten foran en Apple-skærm.

Jo jo, det kan selvfølgelig også hænge sammen med at jeg glemte at spise frokost og blot kørte på havregryn og rosiner fra klokken 08 i morges, så det forklarer måske meget godt hvordan jeg kunne brænde 1/2 time af i Superbrugsen på at finde aftensmad, men ende med at stå med figenstænger og kiwier (to ting jeg ikke manglede) og fundere over om jeg kunne bøje mine principper om at æbleskiver ikke er noget man kan spise til aftensmad.

Eller ret: noget VI ikke kan spise til aftensmad. Jeg ville ønske jeg kunne få mig selv til det og jeg misunder alle der skrev/klikkede GOGOGOGO i min meningsmåling på story, for det betyder vel nok at I også kunne finde på det (eller var det bare fordi 81% af godfolket undede mig det?)
Mine ledninger i hjernen hænger sådan sammen at jeg ikke kan andet, end at tænke det som en dessert. Det samme gælder i øvrigt pandekager og vafler. Jeg er slet ikke for fin til McDonalds eller pizza, det ved I, så det handler ikke om næringsindhold, men mere at mit hoved mener det er noget man får EFTER aftensmaden. Jeg ville sidestille det med at ungen fik Ben and Jerrys til aftensmad. Er jeg den eneste der har det sådan?
(For ja da, det ville være en anden sag, hvis hun ikke var hjemme. Så skulle i dæleme se mig fråde syltemøg og flormelis sammen med bagt bold, med smag af æble)

Nå, men livet som enlig mor. Jeg har været hos min kæreste i nogle af mine uden-barn-dage, så det har givet mig en lejlighed der er VÆLTET, fordi jeg ikke nåede at rydde op, inden jeg tog derfra.
Intet er hvor det skal være og det er lidt som når et afløb er stoppet, mens hanen stadig løber: det bliver blot værre og værre, for man kan som bekendt ikke skovle sne, mens det sner. Det giver i al fald ikke megen mening.

Opvasken fylder hele køkkenbordet, tøj fylder sengen, kommoden er tom, fordi jeg ikke har vasket tøj (men det er fordi der er oversvømmelse af bævand i vores vaskekælder), radiatoren er fyldt af undertøj til i morgen (som jeg har vasket i hånden. FUCKING GO ME!) og generelt er her bare så hærget i sådan en grad at jeg har downloadet app’en Happy Helper.
Det virker fjollet fordi jeg jo burde kunne finde tid, men omvendt: fuck burde. Jeg har ikke tid og jeg orker det ærlig talt ikke mere. Hvis jeg havde en ekstra-voksen ville jeg måske lige skyde den af i en time, som ville gøre en stor forskel, men jeg ved ikke hvor jeg kan finde en frisk og effektiv time henne.
Det ved du nok heller ikke, men jeg deler bare lige det manglende overskud og det væltede korthus med dig. Måske du kan relatere. Ellers kan du bare småklukke af at det kører lidt af skinnerne. Det må du skam gerne 😉

Livet som selvstændig gør ikke det hele meget lettere. Det betyder nemlig at jeg ikke kan gøre det hele nu, fordi jeg har arbejde jeg skal ordne. Ja, jeg ved godt du fik tanken at jeg bare kunne gå amok med kost og opvaskemiddel nu, men det kan ikke blive til den store omgang, som hjemmet og bestemt også min hjerne trænger til. Jeg har faktisk lige brugt den halve time jeg havde, til at skrive det her, men jeg kan mærke det hjælper.. jeg har fået lidt afløb.

Det er ikke fordi jeg skal sidde i et hjørne og græde og det er heller ikke fordi du skal tro jeg har brug for noget medynk. Intet af den slags. Jeg skulle bare lige AF med min onsdag, inden det blev torsdag.
Torsdag eftermiddag kan jeg fortælle være blevet brugt på en tur i Tivoli. Jeg skulle hente Augusta og hendes veninde tidligt i børnehave og ellers være deres anstandsdame til en fed dag med forlystelser.
Jeg havde så bare overset at Tivoli ret faktisk ikke er åben i morgen, så udover at jeg får karakteren 03 i at føre hushold disse dage, så står jeg måske til et 12-tal, hvis man kunne få karakter i at bygge en kæmpe forventning op hos sit barn, for så at STORSKUFFE ungen i sådan en grad at hun næsten viskede mig ud af sit stamtræ.
Men mon ikke vi finder på noget andet til i morgen 🙂
(LOL, det gør vi, men fandeme ikke noget der når de oprindelige planer til sokkeholderne. Det lød bare meget voksent og optimistisk at lukke sætningen således)

Men jeg mødte julemanden i dag, jeg har fået briller og fik lavet en anstændig boller i karry. Med færdigkøbte boller og ris i pose, fordi jeg ikke evner kunsten at undlade at brænde ris på, når det ikke er i pose. Sovsen skulle lige smides ud og genlaves to gange, men den blev spist og Augusta vurderede den til “mellem”, hvilket kun er en hyggelig leg, når man får karakteren “supergod”.
(Det er forresten enten takeaway eller Jespers mad der udløser et “supergod”).

Så. Onsdag slut.
I morgen håber jeg på min hjerne er genstartet og at der har været et tv-hold hjemme hos mig, så jeg kan få den der Hokus Krokus oplevelse som andre har fået med deres haver? I ved, der hvor de lever med et mega rodet bed, kompost allevegne og meterhøjt græs, transformeret til en OCD-have med plads til zen og fordybelse? Jeg synes Extreme Makeover ville være for vildt, altså det der med “BUSDRIVER! MOVE THAT BUS”, men en mindre: velkommen til dit “nye” hjem og nye hjerne kunne jeg godt lige bruge.
Kan vi krydse fingre for det? En bette to-i-ener?

KÅHÅ! Johanne

PS. I morgen skriver jeg et eller andet vildt opløftende indlæg, som du bliver glad og inspireret af. Jeg håber ikke det bliver for trættende at læse hvordan jeg er offroad, men det er sådan et fint afløb at lægge det online. Det kan jeg godt fortælle dig, det er så 2016 at skrive det på Facebook: få en blog og del det dér.

 

FRA P-PILLER OG ANGSTANFALD TIL SPIRAL

Jeg tænkte det var på tide nu, at jeg giver en opdatering på hele post p-pille situationen. Jeg er så glad for at jeg fik delt nogle af de skide ubehagelige oplevelser jeg har haft og som jeg altid får, når jeg deler noget der er lidt svært og følsomt, fik jeg en fed modtagelse på det. I er simpelthen for søde – det siger jeg bare alt for sjældent.

Til dig, der ikke har læst det endnu, eller fulgte med dengang skrev jeg altså det her blogindlæg, fordi jeg havde haft det svært i en periode, med angstlignende episoder. Og så endda lige midt i et nyt forhold. Ikke optimalt.. slet ikke. Og det var fandeme grelt, som jeg også prøvede på at beskrive, selvom det ikke er det det nemmeste at gøre.

Det der sidenhen er sket er at jeg har valgt at få spiral – sådan en kobber en af slagsen. Jeg valgte ikke kobber, fordi det kunne lede tankerne hen på at jeg så vil have en fisse med et look ala Kählers jubilæumsvase, men mere fordi jeg helt vil undgå (flere) hormoner.

Selvom spiralen har bivirkninger skal jeg ALDRIG tilbage til p-piller

Det er godt og vel to måneder siden jeg var på briksen med de ucharmerende stigbøjler, for at sprede bentøj for doktordamen og først og fremmest kan jeg fortælle at jeg ikke har oplevet angstanfald eller ukontrollerede følelsesudbrud i den kaliber, som jeg fik, da jeg var på p-piller i de perioder jeg har taget dem.
Jeg kan dog også sige at jeg kan mærke at jeg har fået spiral.

Det er ikke kun fordi jeg rent faktisk fysisk kan mærke den (den slags detaljer kan I da godt klare, ikke?), men det er ikke så meget den fysiske tilstedeværelse, for den generer overhovedet ikke. Det handler om at min menstruation er meget voldsommere, hvilket jeg kan forstå er en normal bivirkning. Den er regelmæssig, min cyklus altså, men jeg bløder meget mere. Meget.
Jeg oplevede for første gang i mit liv menstruationssmerter ved min første menstruation med spiral, men jeg har så ikke haft det siden – heller ej i skrivende stund 😉 – så dét er ikke en bivirkning hos mig, hvilket jeg hører andre desværre oplever.

Jeg har ingen intention om at påvirke dig til en bestemt prævention – jeg ved ikke mere om det, end hvad min læge fortæller og hvad Google kan kloge sig i, men jeg kender min egen erfaring og den vil jeg jo gerne dele med dig, hvis du kan bruge den.

Historierne I delte i mit første p-pille indlæg skræmte mig en del. Jeg har fået SÅ mange beskeder og sammenlagt med kommentarfeltet må jeg sgu sige at jeg ikke vil anbefale mine veninder eller datter p-piller. Nogensinde. Jeg kan sgu ikke sige hvad det bedre alternativ er, men for mig er det spiral.
Jeg er i hvertfald åndssvagt lettet over at der var en årsag til at jeg havde det som jeg havde det.

Det jeg håber du får ud af det her indlæg er at du gør dig overvejelser om om det du bruger/tager/har er det rette. Jeg synes det er en jungle at koordinere i og jeg er stadig forundret over at selvsamme læge der anbefalede mig p-piller, da jeg efterspurgte præventionsmuligheder, sagde ja da, det er helt normalt med psykiske bivirkninger, da jeg spurgte om det kunne være p-piller der var synderen i mine voldsomme humørsvingninger og angstanfald. I mit hoved ville det så måske give mest mening med en obligatorisk lægesamtale, når man har taget p-pillerne i en periode.

DEL meget gerne dine tanker. Tager du p-piller? Eller noget andet? Fortæl endelig herunder.

DET ER LIDT SÅDAN EN ‘VI HÅBER DA BARE PÅ DET BEDSTE’

Børste børste børste børste dér. Børste børste dér og børste bør..dér. Ååååben munden! Nu ser det da rent ud. Tror jeg. Tiger mund! ER det rent? Åben op lidt mere. Sådan så det sgu da måske også ud, inden jeg begyndte. Kan ikke se en skid. Lig stille, skat. Panik børste på må og få. De tænder er jo mindre end Tic Tacs! Børste børste. Er der gået 2 minutter nu? Det må der være. SÅDAN. 

Jesus! Se, det er altså en af de ting ved at være mor, der kan give mig ret meget noia. Jeg har et ansvar for nogens tandsæt. For det lillebitte barns allerførste tænder. Det er mig der skal sørge for hygiejnen er i orden og jeg har absolut NUL kompetencer i at gøre det rigtigt.

Altså jo, jeg har SELVFØLGELIG lyttet efter, når tandplejedamen har fortalt om cirkulære bevægelser, tidtagning og de der fif med at ligge ned i godt lys, men jeg aner ikke en fuck om om det er jeg gør er helt rigtigt. Jeg har ikke kørekort i tandskrubning. Jeg ved knap om jeg gør det ordentligt på mine egne bisser.

Det er aldrig: SÅDAN! Voila! Så er det da helt perfekt! 

Det er: lægger tandbørsten, trækker vejret dybt. Håber på det bedste.

I morgen skal vi ‘stå skoleret’ hos tandplejen. Mon ikke alt er fint, nul huller og nul bekymrede anmærkninger i vores journal, som det har været de to andre gange, men jeg kan da ikke lade være med at tænke: åååååååw shit, må jeg tage en ægte voksen med??  

Hvordan har du det i disciplinen? Fuld af selvtillid?

HELT I KAGE: FLØDEBOLLER

Jeg håber så meget på, at det her er lige så underholdende at se på, som det var at lave. Det her er forhåbentlig én ud af flere videoer, med udfordringer til undertegnede.

Vi er i bagværkets verden, en verden jeg har holdt mig fra, men som jeg en sjælden gang imellem har været nødsaget til at besøge. Det er oftest endt dårligt 😉

Vi filmede det hele i Jespers køkken, fordi han har det største køkken, men altså også fordi han har redskaber. Hold kæft hvor har han i det hele taget meget køkkengrej, men det er måske ikke så underligt, set i lyset af hvor ofte han bruger det. Taget i betragning af at jeg først nu har fået et piskeris, aldrig har bagepapir på lager og i det hele taget ikke ejer en dejskraber så var det vidst bedst at optagelserne foregik i Kolding!

Jesper fik nemlig udfordret mig i kunsten at bage flødeboller. Det er dog de mest basale ting jeg kæmper med.. som køkkenvægt.. og termometer.. og sådan 😀 men se engang resultatet! Hallihallo- hvordan gik det til?

Du kan se videoen herunder, men du skal vide, at hvis du gerne vil følge med i hvornår vi udgiver flere videoer kunne du med fordel trykke ABONNER på vores fælles gøjle- og hyggekanal på Youtube. Hold nu kæft det lyder ungt, og må man i det hele taget sige det her, når man lige er fyldt 30?: SUBSCRIBE!, hvis du gider.
Det kan du gøre ved at (via telefonen) trykke på den lille pil, øverst i højre hjørne på videoen og så trykke på Youtubelinket (https://youtube osv.) og så trykke på den røde abonner-knap

Hvad skal vi kaste os ud i næste gang?

“HVORFOR KALDER HUN DIG IKKE MOR ?”

Jeg har været på nogle arbejdsærinder rundt i byen i dag, med min bloggerkasket på, og fordi at disse ærinder indebar nogle tests og nogle valg der skulle træffes har jeg altså ikke været så meget på telefonen, som jeg plejer.
(Ej det lyder meget forretningskvinde-agtigt. Jeg skulle have grundig synstest og kigge på stel. Det er blot fordi jeg ikke rigtig kan sige mere end dét nu, at jeg talte udenom, i teksten inden denne rodede parentes).
Normalt, på en dag hvor jeg er på job eller laller rundt med mig uden barn, læser jeg jeres beskeder på for eksempel Instagram med det samme. De der er i ‘andet’ kan jeg finde på at læse, men så for at svare senere. Egentlig er det oftest de privatbeskeder der er indeholder deciderede spørgsmål, jeg tager med det samme, fordi det er en del hurtigere at svare på et spørgsmål (som oftest er: hvor er xxxx fra?), end de mange beskeder med ren kærlighed og søde ord eller dem hvor I deler noget fra jeres liv. Dem tager jeg mig lidt længere tid til at både læse ordentligt og få svaret på, som kan være svært, når man står med pakke havregryn i Føtex eller er ved at parkere ladcyklen foran børnehaven.

Nå, men det var faktisk ikke det det skulle handle om, altså hvorledes jeg kategoriserer jeres beskeder, det er måske ikke synderligt spændende for så mange. Det handler mere hvad de mange beskeder i dag har haft omdrejningspunkt i.. jeg fik nemlig først et ordentligt kig på hvad det var I havde skrevet, eller faktisk spurgt til, da Jesper og jeg landede i lejligheden igen, med vores græske fandt. I ved; brød, humus, haidari, oliven osv.

I morges delte jeg nemlig et lille klip af Jesper og Augusta, der sidder på gulvet og spiller Den Store Bagedyst brætspillet (et Jesper lige har fået med posten, i gave). Jeg stod og – helt uforstyrret! WTF! – og lavede makeup, ligesom jeg helt uforstyrret havde lavet boller og dækket bord, alt imens de to hyggede sig med at sætte sig ind i hvad spillet går ud på og ligeledes prøvet det af. Augusta vandt. Det er jeg sikker på hun sætter pris på jeg nævner, når jeg nu fortæller verdenen at hun var med i et spil. Det går 5-årige jo ret meget op i, det ved du, hvis du også har sådan et eksemplar.
Udover at det var lidt sjovt at have barn hjemme og lavet noget “uforstyrret” blev jeg selvfølgelig også freaking varm om hjertet, da de sad der på gulvet og stor-hyggede sammen.

Story short er at hun kalder mig Johanne, hvilket jeg er virkelig overrasket over at I har reageret så meget på! Ikke at jeg er stødt, OVERHOVEDET, for det lader til at langt de fleste bare undrer sig eller er i tvivl om det er mig hun henviser til.
Jeg har i hvertfald fået en indbakke af: hvorfor kalder hun dig ikke mor? og én enkelt det er da mærkeligt hun ikke siger mor! og sidstnævnte HAR jeg svaret på. Det er en underlig start på en samtale.

For mig er det altså ikke mærkeligt. Jeg retter hende ikke.
Jeg har en enkelt gang spurgt hende hvorfor hun kalder mig Johanne (som altså er i 5/10 tilfælde for tiden) og hun svarede kort og godt at det gjorde hun bare. Og fair nok med det, hun må kalde mig hvad hun vil, sålænge det ikke er et skældsord 😉

De der har fulgt med længe ved måske at jeg har adresseret netop det at blive kaldt ved navn og ikke ‘mor’, i det her indlæg, hvor hun er lillebittebitte (ÅRH! NUTTET!!!!) og jeg har samme indstilling til det nu, som dengang. At hun gør det nu er dog ret nyt og jeg har ikke rigtig hørt det, siden det indlæg, som jeg linker til dér. I hvertfald ikke hyppigt, som det sker igen.

Det er sgu en fase. Regner jeg med. Men hvis det ikke er: hvad så? Jeg hedder jo Johanne. Jeg ER hendes mor. Hvad hun kalder mig er op til hende. Eller.. hun får valget mellem mor og Johanne. Susanne, Karen-Margrethe eller Hans-Jørgen ville jeg nok sætte spørgsmålstegn ved. Men så ville jeg bare kalde hende Henrik, som en slags modspil.

Men tak for I spørger! Det er så fint, hvis ikke endda dejligt, I gør det, når der er noget I gerne vil høre mere om eller undrer jer <3
Kender du nogen, hvis børn kalder deres forældre ved navn? Kalder dine børn dig ved navn?

I dag er planen .. er I klar .. at vi BEGGE henter Augusta i børnehaven, Jesper og jeg, så skal vi blande fredagsslik, udgive udfordringsvideoen (der hvor jeg fucker flødeboller lidt op, men i min optik også shiner), vi skal se Den Store Bagedyst, Jespers sæson, spise sushi – Augusta og Jespers valg – I do not mind! – og brætspil. Vanvittigt luksus.
(Jesus der er meget i mit liv pt, der handler om kage eller kagebagningsprogram)

Er jeres fredag også lidt noget andet, end hverdagen?

KH!