All Posts By

Nutidensmor

SÅ’ VI HER (VOKSENREFLEKSIONER)

REKLAME – JH Biler

Det er ikke fordi jeg tænker der er nogen, der sådan med liv og sjæl går op i venskabsdage på Facebook, men det kan jeg forstå at Jesper og jeg har i dag.
Og selvom det muligvis er en delekliché ala “Best Nine” ved årsskiftet (aka perfekt anledning til at vise 9 næsten-identiske billeder), så er det alligevel hyggeren nok lige at tænke over, for i mit og Jespers tilfælde handler det om at vi har været FB-friends i 2 år.

Og scheisse der er alligevel sket meget, det seneste år

Bevares, det at blive mor for første gang for 7 år siden var den største livsomvæltning nogensinde, men hør lige denne omremsning:

På under 1 år er jeg..

..blevet husejer for første gang. Millionlån! Det var nyt!
Vi købte den her gamle skole, som du jo nok har bemærket, så min tilværelse er sgu forandret, nu da rammerne er så markant anderledes.
Vi er flyttet fra storbyen, jeg fra min 3-værelses lejlighed på 4., hvor jeg havde kort til alt – til at bo på landet, med mark og sten på den ene side, som nabo og et ældre ægtepar, på den anden, der glædeligt deler hjemmelavet syltetøj og kage med os.
Jeg er gået cirka 500 m2 op i boligareal, været mere i byggemarkeder, end nogensinde før, jeg har tilegnet mig handyskills jeg hverken troede jeg kunne eller ville have og har pludselig grønne arealer, som jeg ikke deler med andre, end de der står på postkassen.

Nu bor vi så også tæt på en del, men langt fra det meste, hvilket er en ændring, men et bevidst valg, fordi vi sgu gerne vil have dem her plads. Før boede jeg ‘midt i alt’, hvor der altid var mennesker, motorstøj og åbne kaffebarer og nu er det godt på landet.
Vi er bare pisseheldige med under 5 km til de bedste strande og vi har den fedeste gård få hundrede meter fra os; Fru Møllers Mølleri. Det er et must-go, Insta-værdigt, populært sted, som også folk fra Aarhus hellere end gerne kører 24 km. for at se. Vi kan så bare gå og der køber vi krydderurter og kød hos slagteren i weekenden. Vi spiser hjemmelavet is eller (…og) får en gårdhotter under de store træer med trioen af labradors som selskab.

Men hvis vi skal besøge venner eller handle, så skal der gang i bilen – det er nyt, og hvis vi skal på job, hvilket jeg skal et par gange om ugen og Jesper indimellem oftere, så er det også nødvendigt med andet, end min gamle ladcykel. Også selvom den ER på el 🙂

Og dét er faktisk også hvad indlægget her handler om, for vi har lånt en bil, for at prøve livet med to biler og teste en lækker Kia, for at se om den kan det. som vi har behov for.

Og nå ja, apropos at stå på postkassen: så er to familier fusioneret: en Søvndal og en Mygind. Det er ikke første gang jeg bor med en kæreste, men det er første gang det er gennemtænkt, det er første gang det fungerer og det er første gang jeg er bundhamrende lykkelig i det.
(Undtaget når vi er uenige -og dét sker selvfølgelig. Bare fordi der er masser gøjl og flødeskumskager på Instagram betyder det ikke at tilværelsen her er lutter lagkage 24/7, men heldigvis er det sådan, at det er en sjældenhed vi ikke taler samme sprog, Jesper og jeg)

..gået fra ét husdyr til til 15. Ja, det er noget af en stigning i bestanden og selvom jeg knap ved om hamsteren, Sommer, som vi havde i lejligheden tæller – eller de 13 høns vi har nu gør, så tæller katten, der kom med huset og lille Ruth bestemt. Sidstnævnte fylder selvsagt mest for tiden, for hun er 10 ugers penge og (som hvalpe er) en ordentlig, dejlig håndfuld!

..blevet gravid. Og ja, det er så med en bette dreng, så det er ikke blot det med at planlægge en graviditet (hvilket betyder at prøve og håbe, for intet er givet med ønsket om den slags familieudvidelser), men også at være i et forhold, når barnet kommer. Det er lidt nogle andre omstændigheder, end dem jeg stod i, for 7 år siden, 25 år gammel, men det er præcis så spændende, som sidst. Eller okay, det med at rende rundt med rogn er måske knap så vildt, som før, da jeg HAR haft den chok-erkendelse af at gro et menneske, men det er præcis så bekræftende og mærkeligt AF.

Der er kort sagt sket rigtig meget. Altså godt, men det er mange ændringer på bare ét år – og det betyder nye ting at tage stilling til

Vores arbejdsliv er jo også noget anderledes. Jeg arbejder stadig med sociale medier – jeg er ikke sprunget på pædagogvognen, men hvem ved om den gamle skole en dag skal være dagpleje? Det er jo fint med planer, der er langt ude i fremtiden. Sociale medier har jeg ligesom gjort fuld tid i nogle år nu og Jesper er jo også sprunget gevaldigt med på dén vogn, særligt efter vi fik husprofilen og sin bageniche.

Det er meget hjemmefra for os begge to og Jesper har på under et år, bygget en hel bageskole op i den gamle gymnastiksal, som også er en kæmpestor investering – som forhåbentlig giver pote, når han kan åbne op for alle de kurser han har planer om. Vi taler altså om at han har skrællet hele rummet ned, lavet nyt gulv, nye vinduer, indrettet og fået et helt køkken op, med seks ovne og hele muletjavsen – orn’li’ gang i handymanden!
Med mit arbejde skal jeg til Aarhus et par gange om ugen; til enten Street Food på job eller til møder, mens Jesper har faste arbejdsgange med forskellige samarbejdspartnere.. og så ser vi jo venner, som mest er i Kolding og Aarhus og summasumarum:

Jeg er gået fra at have brug for nul biler – til at have brug for to.

..jævnfør den der el-ladcykel, fordi jeg boede i Aarhus C – og hele mit liv var der. Mit kørekort tog jeg også for et år siden, omkring sommerferien, med al det teoretiske på 14 dage – og det praktiske på meget længere tid, for pludselig fik jeg lidt for travlt med arbejde og husrenovering.

Bilen vi har lånt, kørt meget i er en KIA Niro. Den har vi testet i vores hverdag et godt stykke tid, med både storindkøb af muld, transport af kagegrej og alverdens andre ærinderkørsler, hvor det var fantastisk pludselig at have et kæmpestort bagagerum.

Det er forresten en hybridbil. Og ja, bilverdenen er ny for mig, så selvom den søde JH Biler sælger forklarede om alle gadgets og specifikationer, så var det først, da jeg havde kørt i den, at jeg fattede hvor stor en forskel der er på Jespers lille blå bil og den her, som altså blandt andet har AUTOMATGEAR!

Automatgear, folkens. Ja, det lød måske som en reklame, men ægte: det er måske en “once you go… you never go back”.
Altså, jeg kan da godt køre med gear, men det er en luksus jeg ikke vidste jeg manglede. Har du prøvet det?? Det er som at køre radiobil – på den fede måde altså!
Og delen med den delvist er elbil og benzinbil er en skæg både-og.
Jeg er sikker på, at når vi om lidt skal ud og have os et billån og finde ud af præcis hvilken model vi skal have, så vil jeg tale for hybrid.
“Fuld el”, altså en, der er 100% elbil, ved jeg ikke hvordan er (har du erfaringer med det, du kan byde ind med?), men jeg er glad for at kunne tanke den op hvor som helst og så få fyldt el på, når vi er ved en stander (der er mange steder) eller derhjemme, hvor vi også kan lade op. Så den kan begge, deraf navnet hybrid. Og jeg kan også manuelt vælge hvad den skal køre med, når jeg suser afsted.

Så, der er altså ingen tvivl om at vi har brug for to biler, og der er heller ingen tvivl om at vi kører sydpå, når vi er færdige med det gavmilde udlån, for JH Biler er Danmarks bedst sælgende Kia forhandler – de er herre søde og forstår sig på service og (selvsagt) gedigen Kia-viden
..og så har de en hund. Der hedder Kia. Og er herre nuttet. Det var meget svært at få Jesper derfra, selvom vi kunne cruise afsted i en lækker øse.

..én ting er sikkert: den skal have en jydekrog og der skal være god bagagerumsplads, for nu er vi både med hund og snart behov for barnevogn, så måske er jeg..
..ja, nu siger jeg det bare ligeud!
Nu kommer det:
..så voksen at den står på STATIONCAR.

Hvad med dig, har dit liv også ændret sig drastisk på et tidspunkt?
Nu mener jeg ikke at du har fået hele pakken med huskøb, bil nr. 2, barn nr. 2 OG en hulans masse dyr, men de nye supervoksen behov, at tage f.eks. stationcar-skridtet eller overveje at flytte til have?
Eller noget tredje?



DRENG ELLER PIGE

Først og fremmest: jeg er altså ret vild med at der er ved at udvikle sig lidt et babytema her på bloggen! Ikke ‘kun’, men det kommer da nok til at fylde her. 
Den har jo stået lidt stille hen, den her hjemmeside, fordi Instagram har været et fint tilstrækkeligt sted at dele mine tanker ..men nu er vi der, hvor spalteplads er nødvendigt 🙂 Og Nutidensmor.dk. Det er da mig, mit sted, men oplagt at børneemner har sin plads her (IGEN)

I går lavede jeg sådan en bette spørgerunde, for lige at høre om der er noget I godt gad at have svar på og en af gengangerne handler om KØN! 

Ved vi det?
Ved Augusta det?
Hvornår får vi det at vide?
Vil vi overhovedet vide det?

Vi kender kønnet. Se&Hør faktisk skrev i deres avis.. De spurgte nemlig Jesper lige ud, men hvem forventer at alle er opdateret med tabloidavisen? Ikke jeg!

Kønnet har vi faktisk kendt til siden uge 14, hvor vi tog en scanning i privatregi.

Jeg har endnu ikke været på sygehuset til scanning, men mon ikke det kommer her ved uge 18-20? Også jordemoder, men jeg er ikke helt med på hvornår dét er eller om den slags foregår pr. telefon nu.

Så vi har altså haft nogle uger nu til at vænne os til at det ikke er en enten-eller mere. Vi har ikke købt tøj efter det (hvis vi tænker specifikke farver som kønsindikatorer, hvilket de fleste gør
), så de få ting jeg har købt er hvad man vil kalde kønsneutrale. Brun, brun, brun og grå.

Jeg er nemlig i gang med uge 16 nu- hvilket forresten betyder appelsinstørrelse! Og 4. måned.
Det betyder også kanariefugl, hvilket for mig ikke giver en skid mening.
Kanariefuglen må virkelig veje mere, end den lige ser ud til at gøre, på billedet i Jespers partner-app.

Det er altså ikke et forsøg på at være spændende og hemmelighedsfuld at vi ikke deler det. Så sensationelle er vi ikke.

Det handler slet og ret (og kedeligt nok) om at vi ikke har fået fortalt det til al familie og venner endnu – og vi vil gerne have de ved det først. 

Augusta ved det selvfølgelig. 
Hun vidste i uge 12, at hun skulle være storesøster. Hun viste det naturligvis også inden vi smed det på nettet (det er der også mange der har spurgt om, om hun ved det NU), men hun skulle (naturligvis!?) vide det inden.
Men alligevel efter uge 12, fordi jeg gerne ville være sikker på at alt til denne scanning var som vi håbede.
Det var dejligt at kunne dele kønnet kort efter og lade hende være en del af den spændende proces. Vi gættede hver især og talte lidt om om vi havde håb om noget bestemt. Jeg vil ikke sige for meget, men Augusta fik hvad hun ønskede.

At dele en graviditet i Corona-tid er lidt noget andet, end normalt. Som så meget jo er. Vi har fortalt om den livsomvæltende store nyhed på alternative måder, som FaceTime og råb gennem haver. 

“I SKAL HAVE ET BARNEBARN” nyheden lægger ligesom et stort tillykke-kram ..men det må komme på den anden side. 
Det er sådan det er lige nu. Og at vi ikke kan dele vores nyhed på lige den måde vi godt gad er sgu peanuts ved siden af de konsekvenser krisen har haft for verdenen, så det i sig selv er ikke noget vi ærger os over. 

Min mor, bror og svigerinde nåede lige at få tidlig besked inden Corona brød ud, inden vi gik i hjemmeisolation og så var der jo (tilfældigvis?) lidt veninder der fik beskeden samtidig med mig selv. Det må have været omkring uge 3 at jeg fandt ud af det, så at vente til uge 12 denne gang, var total umuligt for mig – og os.

Så jeg har da fået lidt gratuleringskram – og overleveringen af nyheden har vi efterfølgende drysset stille ud over de der skulle vide det. 

Men dreng/pige-nyheden, som vi fik for et par uger siden, er så bare ikke nået ud til alle – som en slags anden omgang af stort nyt her fra Skolehuset. 

Jeg selv er egentlig klar til at få sendt lidt emojis med kønsstereotype farver i gruppe-sms’er, men Jesper har ikke travlt.. så vi venter lidt endnu.

Men jeg glæder mig sgu da til at vi skal dele det! 

Det er en dreng eller en pige. 

Så meget må jeg sige. 

Kh! 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

GRAVID: DE ALLERFØRSTE UGER (som ikke helt tæller?)

Måske fordi de er fyldt med usikkerhed – og hemmeligheder, at jeg ikke følte de helt talte. Det var nærmest lige dele frygt, lige dele glæde den første tid. 

Indlægget her er nogle strøtanker, nedskrevet som note i på min telefon, da jeg er i cirka uge 7 og alt stadig er nyt og hemmeligt

TEST TEST.. OG TEST

Det var mildest talt som en følelsesbombe at stå med en nærmest positiv graviditetstest, selvom jeg da ville ønske den råbte “G R A V I D”, fremfor: “tjo… jaaaa… mååååske.. lidt… ikke sikker”. 
…men det var sgu ikke så mærkeligt at den ikke rigtig kunne bestemme sig, for der var ligesom knap noget der havde sat, før jeg tissede på en pind.

Inden den pind havde der været få andre pinde, i mine andre cyklusser, men de har alle hidtil været negative og med den positive test, var det fem dage inden min forventede menstruation.

Fordi det var så tidligt tog jeg nyheden med et gran salt.
Noget der jo kan gå begge veje og dermed også ‘galt’, som det gør med flere.
Men det gik ligesom én vej skulle det vise sig.

Jeg tog så også liiiige til en test mere, der var tydeligere. To streger, en teststreg og en linje der viste at jeg var med rogn. 
Og så en mere test dagen efter viste at den altså var god nok.
Og dagen efter den…
….nå ikke. Nej, for så måtte jeg ikke teste mere. 
“Miljøhensyn” kaldte Jesper det. 
“Den er der jo” sagde han.
“Nånå” sagde jeg.
..og testede igen.
Og fair nok, nu havde de små tissesticks jo talt!

NYHEDEN:
JESPER BLEV NUMMER 5 I RÆKKEN

Jo jo, det rette ville måske være at Jesper havde fået besked først, men det blev ikke lige således og det var skam ikke hemmeligt, men vi havde ikke lige koordineret, da Ekstra Bladet ringede til Jesper, i kølvandet på vores opslag, så nu er det ‘out there’.

Jeg skulle nemlig til festlig komsammen og med min tidligere nævnte fornemmelse (som kom af en drøm) ville jeg liiiige tjekke om planen om drinks og shots stadig skulle være på tegnebrættet eller om jeg skulle sadle helt om.
Tiden var enormt knap, så jeg havde valget mellem at teste selv og holde det hemmeligt, teste og evt. blive alene hjemme fra de planer vi havde lagt for så længe siden – eller simpelthen indvie tøserne i mit projekt tis-på-pind-på-café. Dermed tog dagen med Lise (Vandborg – også (hemmeligt) gravid by the way), Line (Hoffmeyer), Tina (LilleMor) og Liv (Martine) lidt en drejning, for jeg kunne slet ikke lade være med at dele det.

Jesper fik besked dagen efter og hans reaktion kan du læse om lige herunder.

Det er ikke altid som i amerikanske film, hva’?
Men det er da også helt okay. Han havde intet imod at være nr. 5.

NÅR GLÆDEN LIGE LADER VENTE PÅ SIG

Jesper har kun følt ren og skær begejstring over graviditeten, men jordemoderen som vi var forbi i uge 6, fortalte at min følelse med at jeg forsøgte at nedtone sin glæde handlede om en forventning (eller frygt) om at en eventuelt skuffelse – en spontan abort – ville gøre det nemmere. Og at det er noget særligt damer har tendens til at have kørende i hovedet.
Og det tog da en smule af glæden, den bekymring der, men heldigvis går dagene og tingene føles mere og mere og mere sikre.

Scanningen var vi til, fordi jeg ville se det lille pus, som ellers blot var en ekstra streg på en pind.

Jeg ved ikke om du kender til det ‘behov’ eller.. ja, det er nok mere et ønske, det her med at ville en tidlig scanning?

Jeg ville se at den virkelig var der, at den var hvor den skulle være og i virkeligheden ville jeg også lige have tidlig afklaring på hvor mange der mon gemte sig derinde.
Jespers familie er nemlig fyldt med tvillinger, så jeg tænkte: tidligt svar er rart.

Nå, men vi skulle nok måske have en baby.
Processen var i hvertfald skubbet i gang.
Fostertoget kørte for fuld smadder.

(fut fut – med ét styks barn, for lige at slå den fast og ændre ved Jespers ‘familietradition’)

DEN SØRENS GRAVIDITETSMATEMATIK

Graviditetsmatematik har aldrig været min forse. Jordemoderen forsøgte at forklare det med at det er lidt som århundrede, at 1981 er i det 20 århundrede. 
(Og det fatter jeg så lige så lidt af, som det med 0+ et eller andet)
Man tæller nemlig ikke fra befrugtningen, men fra menstruationen. 
Nå. 
Så ser man det.

Og ja, vi er enige om at jeg har et barn i forvejen, men det er muligt at være gravid, uden at vide præcis hvor mange uger, dage og timer man har været knocket up.

Så jeg anskaffede mig en app – noget jeg ikke havde med Augusta. Sådan en smart ting, der kunne fortælle mig præcis hvilken frugt (eller i starten: kerne. Og bær) embryoet kunne sammenlignes med at være – sådan størrelsesmæssigt og hvor langt henne jeg er.
Den slettede jeg dog ret så hurtigt igen og den er long gone nu, fordi jeg ikke kunne forholde mig til til de lidt aggressive anti-rygningsartikler og sammenligninger med småkager. Babyen ville jo forhåbentlig gro lige meget hvad og om jeg så er 10+1 eller 10+6 er i det store hele mig ligegyldigt.
Det må jordemoderen holde tjek på og når folk spørger kan jeg nonchalant runde op eller ned. 

Eller spørge Jesper. Han ved det. Han har åbenbart sådan en far-app, der også tæller i frugt, grønt og dyr.

(Jeg må dog tilføje at jeg ikke ryger. Jeg gider bare ikke belæres)

Det var omkring uge 7, at jeg skrev dette. Heromkring begyndte jeg føle mig ægte gravid. 

Alle mine: 
“Arh lad os nu vente at se”
“Hvis nu det her går godt, så…”
“..hvis alt går som det skal”
I slutningen og starten af HVER sætning om babyer er forduftet lidt. 

Vi har jo været nogle af de heldige, der bare kunne lave et barn og beholde det i maven. To ting jeg ikke tager for givet. 

NYHEDEN DER SKAL DELES

..OG SÅ MÅ VI JO BARE FACETIME

De her “hemmelige uger”, som Jesper og jeg næsten har haft for os selv.. vi fortæller det stille og roligt til flere og flere og at se deres glæde gør det fandeme vildt.
At det så er over FaceTime er sådan det er nu. Det kan vi ikke gøre så meget ved, for det er vilkårene omkring den her graviditet. I hvert fald starten, så må vi håbe (for alle) det ændrer sig. 

Der er selvfølgelig én person jeg er særligt vild efter at dele det med, men her vil jeg forbi uge 12, efter scanningen. Det bliver naturligvis face to face, at hun skal vide hun skal være storesøster.
Og jeg græder lidt hver gang jeg tænker på det.

HINDBÆR, NÆSTEN VINDRUE

Som sagt skriver vi uge 7. 
Okay så, plus 5, jeg tjekkede lige mine noter lidt nærmere.

Hindbær, næsten vindrue, hvis du skulle være nysgerrig.

Jeg glæder mig fandeme til uge 12, hvor jeg den sidste og måske den vigtigste ved det, hvor jeg så også kan dele det med alle andre. 

Jeg har de først uger måske været liiidt mere træt end jeg plejer, patværket er vokset siden uge 5, men jeg har haft sammenlagt én times kvalme
Ja, jeg har sgu været heldigt stillet, når det kommer til “gener”. 

…men fucking 7-9-13 på den!

Én ting jeg dog ikke var klar over er en ting er forpustethed. Altså i 38, hvor man er +15-20 kg (gætter bare, aner ikke hvad man tager på) og baby maser på alle ens indvolde – klart! Pust! 
Men i uge 5 og 6, så det lyder som resultatet af en kort joggingtur op af bakke? Har jeg aldrig hørt om! 
Det er så noget med flere røde blodlegemer, der er synderen. 
I morgen skal jeg til læge, til standard blodprøve og urinprøve – så må jeg lige tjekke om google er enig med min egen Google-diagnose, at forpustethed er meget normalt 😉 
(Opdatering: and it was. Det forsvandt lige efter) 

LYSERØD SKY

Så summasumarum, vi svæver på den der sky.

Det er fantastisk! Vi skal fandeme have et barn og jeg gætter på der må være lidt mave, når jeg får udgivet blogindlægget her.

___________

Indlægget er måske en smule random, med småsnak om de første uger, som jo er fortid nu, men jeg følte behov for at den lille note skulle ud. Jeg håber det giver mening, de mange ord og måske kan du genkende noget? Måske står du der selv nu?

KH!

GUF TIL DIN SKÆRM

Jeg forestiller mig at dette er nemmere at lave i et blogindlæg, end i en story, et opslag på Insta eller lignende. Af den simple grund, at jeg har et hav af dårlige ideer til hvad du skal se i din flimmerkasse i disse Corona-dage.

Arh, vent – nok ikke ‘dårlige’, men du ved, der findes masser af godt dårligt tv! Og flere af disse er faktisk gode, selvom ALLE nok ikke er enige.

Nå, men her er hvad du et hundrede procent skal bruge nogle timer af dit liv på, ligesom jeg har gjort.

Nogle nye, nogle ældre, nogle har du måske set og andre er det bare at komme i gang med.

(Ps. Billedet er ikke retvisende for hvorledes jeg normalt ser tv – jeg havde bare ikke noget andet, der passede bedre til)

TIGER KING

Den ligger fandeme nr. 1 på Netflix lige nu – og af gode grunde!
Jesper og jeg så den med det samme den kom ud og der tænkte jeg: ‘det skal jeg sgu lave et blogindlæg om’, for vi SLUGTE serien – råt.

Prøv at forestille dig det vildeste drama – med de vildeste personer ever – i en privatejet zoologisk have. Og så gang din forestilling med en million.

Se den. Det hele af den.

Hey all you cool cats and kittens!

JAILBIRDS

Jeg kan se den på Wiki er klassificeret som reality tv, men den er da nok nærmere en reportage. Det er Orange is the New Black – bare ægte!

(Også Netflix)

90 DAY FIANCÉ

Jeg ELSKER den serie og har næsten snart set samtlige afsnit.
Handlingen er ret simpel:
Amerikaner forelsker sig i en udlænding, bosat i et andet land.
Amerikaner frier til denne person (ret hurtigt endda)
Person flytter til USA, for at bo med amerikaner.
Amerikaner og person har nu 90 dage til at blive gift, da de er på et ‘k1 visa’ (aka. forlovelsesvisum)
Og det går ik’ gnidningsfrit, lad os sige det så kort.

…og hey, der findes også det modsatte. Altså 90 DAY FIANCÉ – THE OTHER WAY AROUND, hvor amerikaner flytter til et andet land, for at blive gift.

GOD underholdning på DPLAY.

WEST WORLD SÆSON 3

Sæson 3 er på HBO og selvom jeg tror mange af os er enige om at de godt kunne have stoppet efter sæson 1.. eller bare 2, så er det svært at lade være med at se hvor den her serie fører hen.

ALPHAEKSPERIMENTET

På Dr. Du må tænke dine egne tanker om det her eksperiment. Vi skal nok huske at der bliver klippet en del i programmet, men det er spændende.
Samme hus som Kollektivet btw.

THE PLATFORM

Jeg skulle liiiige overtale Jesper, da selv traileren var skummel.
Og det er resten af filmen også forresten, så er du forberedt.

Den foregår også i et fængsel og genremæssigt nok sci-fi / thriller med en smule futurisme og horror. Lad dig ikke blive afskrækket af at den er på spansk (det kan jeg selv blive – også med danske film, det orker jeg sjældent, for jeg foretrækker det på engelsk) – den er fandeme vild!

MANIFEST

Tænk lidt Lost.. eller er det bare fly-delen der har forvirret mig? Det er en thrillerserie med mystik og personer med særlige evner, så sålænge du er klar på dét er det en letfordøjelig (og god) HBO-serie.

FODBOLD DUDES

Jeg ved ikke hvad der er bedst:
Bendtner og Philine på DPLAY eller Nicki Bille på TV2play.
Hvad synes du?

Ja, det er sgu hvad jeg har set den seneste tid.
Er der noget du kan anbefale? Så byd da endelig ind!

SKIFERIE I SVERIGE

Reklame 

For to uger siden var vi, vores lille nystartede trekløver-familie, på tur til Sverige. Sendt afsted af Dansk Bilferie, som havde spurgt om vi ville afsted på ski – og så endda med tog.
..hvilket da måske er lidt sjovt, taget deres navn i betragtning, men det giver mening alligevel, kan jeg godt fortælle. 

I dag står jeg så knee deep i renovering af køkken her i vores gamle skolehus. Skidtet skulle ned – det hele: gulv. Ej, det skal jo så op, men væggene skulle ned og det samme med det eksisterende køkken, som er blevet skiftet ud af at nyt, af en sød montør. Ét skridt tættere på køkkendrømmen, nu mangler vi bare småting, som bordplade, alle de maskiner vi skal bruge (altså opvasker, ovn og sådan), fodlister og stuk. Småting jo! 😉

Nå, men jeg havde lovet lidt opfølgende ord om skiferien – og et lille kig i vores feriealbum, og mens Jesper også har taget en lille slapper ved computeren (med at skrive opskrifter, så det er vel arbejde), vil jeg da fortælle og få svaret jer der har skrevet privatbeskeder, mens vi var afsted. Jeg har nemlig ikke fået svaret alle, fordi man helt ærligt er sådan ret kvæstet, når først skistøvlerne er kommet af og hyttehyggen er gået igang. Det kender du nok, hvis du har været på ski.


Vi har på ski i Åre og det jeg synes er særligt fedt ved Åre er at det er en hyggelig by. Flere skisteder jeg har været er ligesom bygget op omkring kun at være et skisportssted, altså et område der er sæsonbestemt, men Åre er altså en sød by, hvor der bor mennesker (der er skole, gymnasium osv.), som så også lever uden for højsæsonen. 

..så vi var på crepescafé, ude at ose lidt i butikker og på restaurant.
Og chokoladefabrik, ej at forglemme.

Jeg må indrømme at jeg altså har fået bedre chokolade, men nu da jeg bor med Jesper og dermed er en del i det sødere univers ..det ses på taljen btw…, så har jeg været rundt om (chokolade)blokken. Men det er hyggeligt!
Kræmmerhusene, som chokoladen købes i er søde og pæne og vi erhvervede både til Augustas lærere, hendes far, min mor og til os selv. Selvfølgelig.
Susanne (eller Susanna? det går stærkt på svensk), der lavede vores hjemmelavede varme chokolader (med det hele! Det hele! Flødeskum, skumfiduser, krymmel) var super rar, så hvis vi havde haft en dag eller to mere i Åre havde vi altså nok taget en tur forbi mere. 

Hvor vi boede er faktisk ret vigtigt. Vi var i den ski-del der hedder: Bjørnen. Der er flere skiområder i Åre, men Bjørnen er det der rammer den lige i røven af hvad børnefamilien har brug for. 
Det var bakker der nærmest ikke skrånede (har du set en skiskolebakke? Sådan en med rullebånd op, som i lufthavnen, som ungerne bare kan stå på, for at blive transporteret op), masser blå og grønne pister. Men også (vigtigt!) forbindelse til de andre områder, så da Augusta var på skiskole kunne Jesper og jeg altså finde voksenværdige bad-ass pister. 

…okay, det lød sejt, vi hygge-slalomede mest af alt ned af blå pister og drak cappuccino i en sød tipi-café på toppen af
bjerget.. Voksentid! YAY!
Så det område kan jeg virkelig anbefale, til hvis du har unger der skal med på ski. 

Det var som sagt også her hun var på skiskole, og det var altså en smule udfordrende først, men det viste sig (heldigvis) at blive en kæmpe succes!
For en 6-årig, der gerne vil være god til alt, på skiskole med en svensktalende (sød og rar ung surferlooking mand) kan det da være en udfordring, og for Augusta var der i hvertfald nogle små ting der liiige skulle overvindes, selvom gåpåmodet fra ON, da hun skulle derhen. Det var sådan noget som at køre på lift selv og det her med at man ikke ved hvad der skal ske. Det var nok en kombi af at hun egentlig rigtig gerne ville og en ærgerlighed over at hun ikke turde det hele (som nogle yngre børn, på de andre hold). Og så nederlaget i at falde. Som jo ikke er et nederlag – os der har stået på ski er faldet 1.000.000 gange! 

Nå, men efter skiskole havde vi (hun og Jesper) massevis af energi. Indrømmet, den svenske, friske luft gav mig lyst til en lur deromkring kl. 12, men vi var altså på ski næsten alle dage, 9.30 til cirka 15! Så dér øvede vi en masse og hun.. armen I skulle se hende.. hun overvandt alle sine bekymringer og endte med at suse ned af pisterne. Med det største overskud og kommentarer som: “nu er jeg meget bedre end dig, mor!” 

Og helt blæret kørte hun (uden lærer) afslutningsshow, pisten ned af slalombanen, ned i favnen på den levende snemand Valle (stedets maskot, der holder af remix af technomusik og skiløb med børn).Mor her græd en smule. Ikke fordi hun skulle blive mega sej til ski, for turen handlede om at hygge, få kvalitetstid og oplevelser – og have det skægt, men hun voksede nærmest 2 cm. af at gå fra at ikke kunne noget til at mestre det med fuld selvtillid. 

Vi tog så så det der tog til Åre. Det er måske grunden til du har klikket dig ind på indlægget? Jeg har i hvertfald ikke selv hørt om det før, jeg har altid været med bil og færge på mine skiture, som barn. 

Vi bor i Østjylland, så vi havde flere togture: Skanderborg-København, København-Malmø og så Malmø-Åre, direkte. 

Toget er sådan et sovetog, hvor vi med egen kupé havde siddepladser, som kunne laves om til køjer (seks pladser), når vi ville gå til ro.
Der skulle være megen overtalelse, hvis vi skulle køre i bil og Jesper gerne ville deles om bilistrollen. Hvilket ville være fair, men det er ikke længe siden jeg har fået kørekort og jeg har endnu ikke kørt i udlandet og faktisk ikke engang på motorvej, siden køretime.
Som passager var det virkelig rart at man bare kunne gå rundt, frit i kupéen og toget og som passager med barn værdsatte jeg toilettet og spisekupeen, hvor der var snacks! Og mad! Jeg strikkede 1/2 trøje på den togtur!
Og Jesper elskede det hele og det faktum at han ikke skulle køre, hvis bil var alternativet. 
Det kan da godt være jeg er klar en dag, men jeg må sgu sige at det var rart og spændende med det tog der! 
(Du kan læse lidt om selve toget og ruten hér, hvis du er nysgerrig)


Det er bare hyggeligt og da også luksus at snacke, spille og se serier i et tog og super praktisk og fedt at gå i seng (liggende) om aftenen og vågne op til snelandskab og destination, men jeg vil ikke sidde her og påstå at det er ligesom at sove derhjemme.
Det afhænger naturligvis af hvor tungt du sover, om du kommer frem total veludhvilet, men jeg sover ret let, så jeg var lidt træt, da vi kom til Åre (og igen, da vi kom tilbage). Det bumler jo lidt og der kan passere mennesker i gangene, men vi fik altså sovet, omend lidt uroligt. 
(Augusta undtaget, hun sov som en drøm!) 

Det var alt i alt en herre hyggelig ferie, som jeg er så glad for vi har med i den mentale scrapbog! 

Augusta vendte også tilbage i skolen med massevis af billeder på iPad’en og et postkort, som hun fik læst op. Og nu mener hun at hun er ekspert til ski.
Det er for sødt!

Men nu kalder min hverdag på mig igen og jeg vil springe ud i bageskolerenoveringen (som også kører) og give et nap med, så fortællingen om skituren må slutte her. 

Hvis du vil lure lidt på Dansk Bilferie og deres rejser kan du tjekke det ud ved at klikke her.

VORES SKOLEHUS: DET BEDSTE DER ER FLYTTET IND!

Reklame: Ilva

Ja, jeg er sgu altså typen med en boligprofil.
Det havde jeg på ingen måde regnet med, da jeg startede på Instagram og faktisk brugte en hel del af min barselstid med at joke med husprofiler, der viste indretning og ‘inspiration’

Det uperfekte skolehus

Meeeeen så blev jeg selv voksen og syntes det her hus-halløj var spændende og selvom husets profil er lavet for at undgå at spamme min og Jespers profil med projekter, der ikke nødvendigvis interessere, så har den fået en ret vild start og har fandeme over 36.000 engagerede følgere.
Que!

Profilen er dog knap så meget Kubus, men mere ‘det laver vi mandag formiddag’ og ‘det her projekt arbejder vi med på 3. uge’, hvilket ofte er at male eller spartle noget.
Vi kommer tættere på indrettede rum, men jeg forsøger også bare at gøre det så umiddelbart, som på min egen profil, hvor det ikke er ‘stylet’ eller nødvendigvis pænt.

*Klip til noget stylet og pænt*
..og så endda på min blog! Hvad skal der dog ikke blive af mig

Det går da (stille) fremad!

Augustas værelse der var det rum der var færdigt som det første, fordi det at flytte i hus, med mors kæreste er en omvæltning, så det var prioritet nr. 1, at hendes sted skulle stå flot og færdigt, så de ting der er vigtige for hende, som hun forbinder med hjem, var udpakket.
Stuen er godt på vej, vi mangler dog noget stuk (så der hvor loft møder væg er der ikke synderligt kønt), at male fodlister og 2 vindueskarme (det var mig, der gik i stå ved nr. 2). Gang og trappe er vi lige blevet færdige med at male og dét er blevet freaking flot! Men altså, smid mørkegrøn maling på en slidt trætrappe og bum: pænhed.

..og så er der soveværelset, der lige har fået en mini-overhaling.

Jovist, jeg har forsøgt at tage nogle pæne billeder, men jeg har ikke redigeret dem, så jeg håber ikke du får ondt i dit æstetiker- eller fotografhjerte!

Det er bare fordi vi ikke skal bruge meget mere

Nærmest, ikke, for jeg tror at de flestes soveværelser har en del flere sager. Mit, i lejligheden, havde i hvert fald. Men vi har valgt at gå ret minimalistisk tilværks, så der kun er seng og kommode.
(Tæller man en vase, en taburet (vaseholder), en lampe, et spejl og et par mærkelige planter med i en møbelopremsning?)

Der er jo ret meget gang i soveværelset (HØHØHØHØHØ *klask på låret* *farhumor*) med bjælkerne og den lidt lerfarvede maling vi har valgt – som jeg forresten har smækket på alle væggene, så der behøver ikke rigtig være så meget andet derinde. Vi har en mellemgang, hvor der skal være skab i et rummeligt indhak, så vi slipper for at tænke kreativ skabsløsning på de skrå vægge.

Så det er ikke fordi vi er skrabede Bo Bedre minimalister, som en besked vi fik lidt hentydede til – vi skal bare ikke bruge så meget i det rum.
Så ingen større Marie Kondo tanker eller noget som helst andet.

Plads til os! Og flere til!
ENDELIG!

Og venner.. se sengen. Det.er.min.store.drøm.

Den er 210 centimer bred. 210 centimer lang.

Sidstnævnte kan jeg ikke bruge til noget, for jeg er 173 høj, men Jesper nyder godt af det kan jeg fortælle.

Nu lægger jeg ikke mærke til at Augusta sniger sig ind i sengen om natten og hun har INTET at sige til at ligge tæt op af “voksen-morgenånder”. Katten kan endda også være der, når han sniger sig med ind (han sover ofte på Augustas gulv).. og mon ikke der er rig mulighed for at placere en baby et sted i de hvide lagner en dag?

Den er fra Ilva og at vælge en seng der er så gigantisk er altså det allerbedste valg. Kan jeg sige.. næææsten uden at overdrive.

Og så har jeg vænnet mig til at den er tårnhøj. Det er sådan en kontinentalseng. Dét har ingen af mine senge været og da vi fik den leveret var jeg sgu helt i tvivl om Augusta kunne klatre derop, men ingen problem – det kan hun!

Og så sover vi ski-de godt.

Min gamle seng har kun 3 års tid på bagen, men den var både for lille og for blød, så for alles rygges skyld var det på tide at få skiftet seng og få en, som begge har testet og valgt og som så kan noget godt for alle mands nattesøvn. Men det her med at vælge en seng der er for blød lader til ikke er være en sjældenhed.. min gode veninde har også skiftet sin ud, af samme grund.
Nå, men min seng fra lejligheden dur så udmærket som gæsteseng og vi har jo tre af sådanne værelser til overnattende gæster. Min seng plus Jespers seng plus min venindes gamle (..for bløde) seng giver tre gæsteværelser. Perfekt!

Billedet er forresten min gode idé, for jeg ville vise størrelsen på sengen og når noget er så stort er det ligesom ikke en tændstikæske man lægger ved siden af. Det måtte blive mig – og Jesper hænger naturligvis i bjælkerne.

Hvad synes du om det?
Er det ikke meget godt nok gået af en ikke-boligstylist-type?

..og nå ja, den her bor der også. Det er sgu vigtigt. Ikke kønt, men vigtigt. Og så er der nogle kabler vi lige skal have skjult. Så NÆSTEN færdig 🙂

Husets profil hedder @voresskolehus, hvis du gerne vil ind og snage lidt. Den er åben for alle og vi synes jo selv det er et pisse spændende projekt vi har gang i!

SKAL VI TALE LIDT OM SPIRAL? (OG MASSIV BLØDNING)

Det er ikke selvskrevet, at dette menstruationsindlæg (haha ‘menstruation’ og ‘indlæg’) er for alle, det er jeg klar over, men det er lidt med veninder, som med blogs: det er der der fylder vi vender.

Og disse dage er det netop damemaven der fylder hos mig. Jeg sover på ekstralagen i min side af sengen og kører med dobbelt op på vat, for: hej dag 5.

Måske du tænker: “hvilken cool tøs, der bare sådan smider om sig med blødningssnak” (eller omvendt, måske synes du det er for meget, men så er det på tide at springe ud af bloggen her), men jeg må sige, at selvom jeg helt bramfrit har talt om tissemænd, pubertet, kønssygdomme, forelskelse, jalousi og menstruation med preteenagere, i mine yngre dage, da jeg arbejdede som frivillig som en slags ungdoms-seksualunderviser, så er jeg ikke normalt den der kæfter højest op om sidstnævnte.

Jeg har vidst talt om det før og for at gentage mig selv: det er ikke fordi det er pinligt og på ingen måde et tabu – det er bare en ret privat sag, så det er ikke mig du kommer til at overhøre på pigetoilettet en dag råbe: ‘ej jeg har mit lort, nogen der har en tampon?‘, som jeg kender andre damer der sagtens kunne gøre 😉 Sådan er vi jo forskellige!
Jeg råber det heller ikke højt til Jesper, men han gætter det på dag 1, når jeg pludselig har alle følelser på én gang og gør klar med det føromtalte dobbeltlagen.

Nå, men jeg fik jo en spiral – en kobber en af slagsen, hvilket har indflydelse på det hele!

Det valgte jeg ikke fordi jeg har en fancy punani, at det endte med kobber, som var det et attraktivt tungmetal, men derimod fordi alt med ordet ‘hormon’ skræmte mig.
Jeg er ret glad for min læge, men synes ikke det er den vilde vejledning der fulgte med, så det endte med at jeg egentlig bare selv valgte, hvilket jeg naturligvis også må, men jeg fattede aldrig den store forskel – og heller ikke hvad der kan være i sådan en spiral, som måske også kan være i p-piller. Dem skal jeg ikke røre med en ildtang (har du læst indlægget om min fobindelsen mellem angstlignende anfald, despressioner og p-piller?) og det der virkede som at være længst fra pillerne var en kobberspiral.

Men al dette lægefaglige skal jeg ikke kloge mig på, jeg ved bare hvad der virker for mig!
Og dét gør kobberspiral, men det er jo én lille sidegevinst (bivirkning så at sige), som jeg godt kunne undvære:

Massiv blødning.

(Ja, hej grafiske detaljer)

Gid jeg kunne lave en font, der sådan ‘dryppede’.. og måske rød skrift

En besked i indbakken for nogle dage siden, da jeg viste min indkøbskurv, havde samme budskab, som jeg lidt frygtede der ville komme kommentarer om: hvorfor bruger du ikke menstruationskop? -det er meget bedre for miljøet.
(Der var nemlig bind i kurven, ved siden af mine jordbærstænger, som min hjerne råbte på)

Ja, jeg frygter sgu altid kritiske responser, for jeg er ikke god til dem, jeg tager dem (for meget) ind og ‘med’, men den her var da fin nok og grunden til jeg havde tænkt om den ville komme er så også fordi jeg da synes det giver skide god mening at bruge en kop, men for filan ladies: jeg skulle sgu næsten presse et fadølsglas op, for at det ville give mening.

…overdrivelse fremmer forståelsen…

Men jeg ville proppe to tamponer op, hvis jeg kunne.

De 4-5 dage er det simpelthen ikke muligt med sådan en kop der – selvom jeg prøver lidt hver gang. Jeg skal bare skifte den stakkels satan 3-4 gange i timen. Det varer forresten 7-8 dage, efter spiralen er kommet til, men 4-5 dage er det crazy voldsomt!

De kvinder der taler om friblødning kan jeg så lidt forholde mig til, for hvis jeg skulle fribløde ville det være en skam for omverdenen.. Omvendt ville jeg være nem at finde, en slags Hans og Grethe med blod.

Jeg VIL virkelig gerne den lille genbrugskop, som jeg har to af, fordi jeg da mente jeg ikke havde født, så jeg skulle have den lille kop (der er to størrelser), men enten er mit underliv af samme størrelse, som en der har født – ellers tæller kejsersnit bare med, men det dur ik’.

Så det er så der vi er. Jeg har lært at acceptere den massive blødning. Der er ikke som sådan smerter, kun samme ubehag et par dage, som der var, da jeg ikke var på kobberspiral, så det er egentlig kun den upraktiske mængde og dén tager jeg gerne med, for ellers virker det. Den sidder der bare, til den en dag skal ud.

Hvad har du? Hvis du da har noget. Er du glad for det?
Er der noget du har prøvet, som du ikke kunne lide?
Tell me – del dine erfaringer med os alle



DELEMOR (ELLER HVAD VI NU SKAL KALDE DET)

“Jeg tror ikke jeg ville kunne holde ud at undvære mit barn”

Jeg talte med en veninde den anden dag, om.. ja, jeg skulle til at skrive deleordning, men i virkeligheden er det nok bare ‘vores liv’, som indebærer en opdeling af ugerne i lige og ulige. I børneuger og børnefri.
‘Børnefri’ kan godt have lidt en klang af “NU skal mor og far i biografen og hygge sig og så på Flammen, mens mormor passer derhjemme”, i mine ører, men med det mener jeg bare at det er der Augusta er hos sin far. Det er der jeg ikke har barn i huset.
Nå, men hun sagde, min veninde der, at hun nok ikke ville kunne ‘dele’ og det hører jeg tit. At tanken, for en forælder, der har sit barn hele tiden, pludselig skal ‘dele’ og undvære, er umulig.
– Men det er da også pissesvært at forestille sig, for det lyder da umenneskeligt.. nærmest som at skulle mangle en arm.

Det er bare ikke et scenarie nogen sætter sig i, frivilligt.
Det er valget få har lyst til at træffe, men mange er nødt til.

Det er selvfølgelig ikke til at sammenligne med at være soloforælder, selvvalgt. Der er naturligvis nogle fællesnævnere, fordi man står alene med barn, men det at blive selvvalgt soloforælder – eller regnbuekonstallationen – er ikke en tilværelse jeg kender, så den kan jeg selvsagt ikke rigtig udtale mig om, jeg kender til det her, som jeg ved der for mange medfører sorg og bekymring, fordi det ikke var planen det skulle gå således.

Men jeg havde tanken, at det ville være uudholdeligt, dengang.
At mit hjerte ville gøre ondt lige fra om mandagen, hvor jeg afleverer hende i skole, til næste mandag, hvor jeg henter hende igen.
..men det gør det ikke.
Det er faktisk okay!

Jeg skriver det her, fordi jeg tror det er længe siden jeg har fulgt op på mine tanker og følelser omkring at være ‘skilsmissefamilie’.. måske fordi den her nye tilværelse fylder og det andet bare er vores historie.

De af jer der har været med på sidelinjen længe har nok kigget med, da jeg sad helt solo i min nye lejlighed i Aarhus, omringet af flyttekasser og sorg. Ikke så meget sorg over at være flyttet, men sorg over at jeg stod overfor en fremtid med savn. Og den tyngende, dårlige samvittighed over at jeg skulle udsætte mit barn for det samme.
Jeg havde ikke lyst til at være en statistik eller have at Augusta en dag skal stå i et eller andet tv-program og sige: “ja, jeg er så ikke vokset op i en kernefamilie”, som jeg altså hører tit, som var det en rigtig udgave af familie – mor, far, børn – sammen. Det er tit efterfulgt af: “min mor og far har været gift i 40 år”, men sjældent: “mine forældre har været gift i 40 år og er bare pisse lykkelige sammen”, for selvom det for mig at se er herligt at have forældre der er sammen, så er det vigtigste at alle parter ikke lever i ulykke.

Hvis det ikke fungerer og du ikke er lykkelig er det ikke sådan dit liv skal være.
Du har et valg og det kan godt være det er et svært valg, men når man står der i midten og væver, tvivler og bliver bange, er det også det det er fucking hårdt.

Der er så megen praktik, som er pissetræls og det er også det kan gøre det hele uoverskueligt, fordi der er en masse der skal ordnes, som ikke var der inden.
Børnene skal vide det. Av.
Venner og familie der skal have besked. Institution/skole.
Alle skal have en lidt besked og selvom de der er tætte på naturligvis vil kunne sige: “nå, jamen good for you! Videre!” hvis de altså ved hvor meget I har kæmpet og hvor svært det har været, men de fleste gætter jeg på vil reagere med et: “nå, det er jeg da virkelig ked af at høre!”
Et nyt hjem skal måske findes – og penge til et indskud, depositum. Og så skal flyttes. Et helt (eller halvt) liv skal pakkes ned og pludselig skal du gøre dig overvejelser omkring hvad DU vil. Du står med det hele, med indkøb, med madplan, med børnenes raserianfald og med opdragelsen.
Og så er der eksen. Der er dialogen mellem jer og samarbejdet. Samarbejdet der måske ikke er der, men som skal laves.
It is alot, all in all, for at være ærlig.

Ja, undskyld hvis du står med fødderne i det og tænker: “fuck, nu kan jeg slet slet ikke overskue det”, men min pointe er så netop at når du får sat tjek ved noget af det praktiske, så er du skridtet nærmere.

Det er på den anden side, når hverdagen er indtruffet – du har fundet en rutine, fundet dig selv lige igen og kan se fremad, selvom du overhovedet ikke ved hvad fremtiden bringer, så ser det hele altså lidt lysere ud.
Det er i hvert fald min erfaring. Så føles det som ‘det rette’.

Jeg er glad for at jeg, udover at have fundet mig en ny tilværelse, som jeg virkelig er glad for og at jeg har accepteret at jeg er delemor, så at sige. Jeg undværer, fordi jeg skal, fordi Augusta selvfølgelig skal være sammen med sin far – og han med hende.
Nu er jeg på den anden side og det handler ikke om at det først er rigtigt, når man er flyttet sammen med en ny, men når man har accepteret tingenes tilstand og hverdagen er faldet til ro.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvor mange der forvilder sig herind, der selv står i det, men hvis du står stå midt i det, så forsøg at have tålmodighed og se fremad, for det kan godt være dit liv ikke blev som forventet, men det bliver fantastisk på en anden måde.

..og hvis du ikke er en af dém, men har været igennem det og er deleforælder, så kommenter endelig og del din historie!

KH.
Johanne


FIRST COMES LOVE, THEN COMES…

Sgu ikke ‘marriage’, som giver mening, hvis du kender den børnesang. Det var det ultimative dril i min folkeskole at synge: “Johanne and Jesper sitting in a tree, k-i-s-s-i-n-g, first comes love, then comes marriage, there comes Jesper with the baby carriage”, men det er heldigvis ikke der tager den tunge tradition (eller drillesang) om ægteskab før yngel så bogstaveligt. “Heldigvis”, fordi det bevidner om endnu et punkt, hvor vi mennesker bare gør ting forskelligt og i det her tilfælde: i forskellige rækkefølger.

First comes love – then came tha skolehouse, for os! Men vi har noget andet i fremtiden foran os, som vi glæder os meget til og det er endnu en beboer i det omtalte hjem!

En lillebitte hund.
(Lillebitte, når vi får den. Forhåbentlig vokser den – vi skal nok huske at vande den godt)

Og måske jeg er lidt for hurtigt ude her, for vi har ikke fundet en hvalp endnu (eller en gravid biiiitch), men vi leder med lys og lygte, for vi er sådan set klar nu.
Vi ved umiddelbart hvilke racer vi søger, det må meget gerne være en blanding. Det har ikke nogen stor betydning for os, om den er raceren og har champion-forældre (som en eurasier vi kort forelskede os i). Blandt andet.. for at være helt ærlig.. vil vi ikke lægge +17.000 kr. for en hund.
– Det må andre hjertens gerne, men det giver måske mest mening, hvis man vil udstille.
(Og det vil vi æk!)

Egentlig havde vi tænkt at vente til foråret, fordi det måske er ret så praktisk, men Jesper er små-ensom og vi har jo også tiden nu, så nu ved I sgu at der en dag kommer en awesome hund med på skærmen, der så også får verdens fedeste navn 😉

Jeg kender alle siderne at søge på og har også øje på kenneler, til de racerene, men i virkeligheden vil vi bare gerne finde en fantastisk sød og kærlig familie, der venter hvalpe, gør dem vant til alt de skal og giver dem nogle fantastiske uger, inden den bette pige (gerne) skal hjem til os. Der er nemlig nogle lidt suspekte typer på DBA, synes jeg.

Hunde vi er vilde med, ikke nødvendigvis helt rene i det, men med gerne med snert:
Samojede, eurasier, Elo (stort ønske) lignende hunde..
Eller måske duck tolling retriever (ny på listen)?

Vi vil gerne have en familie hund som elsker mennesker! Gør sgu ikke noget den ikke er den klogeste vovse på marken, hvis det er sagen, den skal bare elske livet, elske børn og gerne elske at putte efter en lang dag. Vi skal nok være godt aktive med den, men nok ikke i agility-klassen. I form af masser aktivering og gåture.

Kom endelig med indspark!
Har du hund?
Hvilken?

..og skulle du have et hvalpetip tager jeg gerne imod dem her: nutidensmor@gmail.com