Jeg følte altså krævede nogle årnlit store skamlæber at udgive det her indlæg, hvor jeg åbnede lidt op for mine mange drømme og tanker for fremtiden. Eller vores er det jo. Men tak for at det blev taget så godt imod og jeg har siden fået mange spørgsmål.
(Og hey, nu tænker du måske ‘skamlæber’ – hvad fanden? Men det er 2018! Jeg syntes bare lige vi skulle forsøge os med at udfordre udtrykket: ‘store nosser’, særligt når vi nu taler om mod og nosser sjovt nok er noget der er forbeholdt mænd. Måske modet så kan ligge i kvindens skamlæber, når det åbenbart er i mandens testikler?)
En af de ting, som I så gerne ville høre lidt mere om er HVOR vi gerne vil bo. Og dét vil jeg svare på, sådan cirka altså og så lige åbne lidt op for HVAD vi leder efter.. måske kan I hjælpe, hvem ved! I kan og ved jo nærmest alt, har jeg efterhånden erfaret.
Men jeg har så ånlit store skamlæber til at fortælle mere om hvad vi går og river i lige nu, selvom vi altså ikke har været i nogen bank og blevet vurderet hvad dé mener vi er værd. For det er en sag for sig. For hvad tænker bankerne om personer der ikke er lønmodtagere?
Vi skal bo et sted syd for Aarhus. Vi går ud fra byerne Kolding og Aarhus, da det er der vi bor, men vi kan ikke mødes midtpå, da det skal give mening med Augusta, hendes far og skole. Uden sådan at dykke dybere ind i dét, så skal vi finde ud af hvor hun skal gå i skole henne, når Jesper og jeg finder et fælles tag over hovedet og lige meget hvad går det ikke at vi er lang pokker i vold set i forhold til hvor hun skal være halvdelen af tiden, hos sin far, i Aarhus. Det er et enormt vigtigt hensyn plus jeg jo på ingen måde har interesse i at Augusta skal være det vilde pendlerbarn.
..men sydpå skal vi.
Uden at kunne specificere en præcis by – eller kommune. Det handler jo også i høj grad om hvor motorvejen er eller landeveje og al den slags jeg ikke aner dyt om, fordi jeg lever mit liv i midtbyen, med ladcykel. Jeg har selv boet i Odder i en del år og jeg kan godt se at det måske er den vej ud af vi skal være, hvis vi kan finde det rigtige.
Vi har haft øjnene åbne og for nysgerrighedens skyld har vi også været ude for at kigge, det kan jeg ikke lade være med at fortælle jer! Nu er vi jo så godt igang med at dele 😉 Vi er helt enige om hvad vores krav er og visse ting er ret specifikke. Det udelukker også mange boliger, som f.eks. rækkehuse.
Vi er super kræsne. Det må ikke være nyt, men må heller ikke stå til nedrivning. Det vi leder efter er et hus med charme og sjæl og hvis vi skulle vælge mellem et hus der er bygget i 2018 og et der skal nedrives skal det være tættere på en wrecking ball seance. Årh det lyder ejendomsmægler-fjollet, det her ‘charme og sjæl’, men lad mig forklare.. Hvad byggestilen hedder er Jesper mere inde i, end jeg. Jeg ved hvad jeg synes er grimt og hvad jeg synes er pænt, men det må gerne være specielt. Vi er to mennesker der aldrig kunne se sig glade i et typehus!
Men tænk hvis vi kunne opstøve et gammelt mejeri, en gammel skole eller noget der engang har været en lille fabrik, lavet om til bolig. Det ville være fucking sejt og er den våde drøm! Det er for os charme og sjæl.
Krøllen er, at det også skal kunne bruges til arbejde. Altså rumme noget erhverv, da Jesper skal have m2 til en legeplads, som han kan bruge til events og sådan. Lige nu går vi så og forsøger at finde ud af hvor meget plads det kræver og at se muligheder i tilbygninger, længer og ja, staldbygninger 😀 Og hvordan, når man skal låne penge til et hus; kan banken tage højde for at 1/3 af ejendommen skal bruges til erhverv eller hvordan hænger alt sådan noget sammen? Nej, vi ved det sgu ikke, men det kunne da være fedt, hvis der var en fordel (lånemæssigt) i at gøre noget til erhverv – både noget køkkensjov han skal lave, men selvfølgelig også kontorplads, som vi begge to har brug for.
Jeg ved man kan trække m2 fra, men ellers vi blanke.
Det kræver plads, det kræver m2 og så har vi også begge lidt en landlig drøm om hvor vi skal slå teltpælene ned, så unægteligt bliver det i en lille flække.. forhåbentlig en god en, hvor der er lidt fællesskab på vejen eller i byen. Om ikke andet vil vi da forsøge at skabe det!
Fredagsbar hos bloggeren og bageren i nr. 56 for alle i Provinsstrup!
Hvem kan sige nej til dét?
Alt jeg gerne vil have er et fedt hus, hvor der er muligheder for at lave om. Ja, måske skriver jeg det som om det er en lille ting, men det er bare så vigtigt. Det må derfor gerne være en smule ramponeret, uden som sagt at stå til nedrivning. Det må meget meget gerne trænge til en kærlig hånd, hvor vi (LOL! Jesper selvfølgelig) hen af vejen kan istandsætte. Det skal sgu ikke være sådan at vi først kan flytte ind 1/2 år efter overtagelse, fordi alle gulve skal rykkes op, men vi vil gerne sætte vores eget præg på stedet. Det er selvfølgelig vores med det samme der er en underskrift på et papir, men vi vil gerne forme det efter hvad vi synes er fedt, så det ville være dumt hvis der er et helt nyt Svane-køkken installeret, da det med Jespers store køkkenkrav og vores begges kræsenhed højest sandsynligt ikke lige er dét der er drømmen.. så hellere købe en ejendom med et køkken fra 60’erne, hvor ingen blinker en ekstra gang over at det fjernes.
Kan I se hvad jeg mener?
I den her proces, hvor vi ved hvad vi vil have, men ikke ved hvad vi kan få, er vi to forskellige typer. Jesper og jeg altså. Og så fandt vi faktisk ud af, da vi hyggede med Lise og Michael (de to fantastiske mennesker der var med i Nybyggerne), at Lise er ligesom mig og Michael lidt som Jesper, når det kommer til at drømme stort og turde håbe på ting, selvom man ved at drømme kan blive braste. Vi snakkede nemlig lidt bolig, over noget meximad og tequila.
(Men når det så kom til at musikken spillede var Lise Jespers ‘spirit animal’, der gik amok med sprøde moves på dansegulvet, mens Michael og jeg liiige skulle have lidt mere til ganen, før vi svingede hofterne. Dog, når alt kom til alt, da der var fuld gang i festen, stod det mellem Jesper og Michael i en alvorlig syg battle af limbo. Mette Helenas fester er helt vanvittige, må vi konkludere!)
Nå, men for ligesom at runde af vil jeg også tilføje at grunden til at jeg føler det var noget af en blottelse, indlægget jeg linker til i starten af dette skriv, er jo altså fordi jeg jo kan være ret bange for hvad andre tænker. Det er jo det mest fantastiske for mig, at jeg har fundet en sød gut og at vi allerede nu har fundet ud af at vi vil det samme og at vi kan tale om det. Men det kan muligvis være svært for folk udefra at se fornuften i at tale om huskøb, når vi knap har haft halvårsdag. Jeg ved at jeg bør tænke ‘skid hul i hvad andre mener’, særligt når jeg ikke ved det og fra jer har oplevet stor opbakning, men som jeg altså også har skrevet om før kan jeg godt se at det udefra går lidt tjept. Ja, jeg fik en masse af jeres historier i kommentarfeltet til det her indlæg om selvsamme emne og det var sgu spændende læsning, hvis du skulle være gået glip af det. Vi er ikke de eneste der er rykket hurtigt!
Nå, men det tænker jeg var svar på jeres spørgsmål om hvor og hvad. Den update jeg ligesom har lovet i lidt for lang tid. Giver det lidt et billede af hvad det er vi søger? Måske dine forældre skal flytte og står med noget på hånden, der ligner? Eller er du bankdame og tænker at du da sagtens kan give to selvstændige et huslån? Så skriv!
Eller hvis du bare har en kommentar må du altså også gerne skrive. Det må du jo altså altid!
KH!
Sammenlignet med Thit, der i flere timer denne weekend stak mig med nåle, har jeg nærmest ingen tatoveringer. Hun har så mange af det ville være en kraftanstrengelse at skulle tælle dem, men ikke desto mindre kan det være svært at få overblik over 9 tatoveringer, lavet over de sidste 11 år.
Nu har jeg så fået to sessioner, der blev til endnu et flyvevæsen: en guldsmed på på bagarmen (hedder det ikke det? Bagsiden-af-armen) og to cover-ups, som ses herover: nye svaler ovenpå mine gamle svaler (se herunder), der ærlig talt aldrig har været pæne. Det var en noget impulsiv beslutning hos en tatovør, der enten ikke gjorde sig umage eller bare var dårlig. Eller begge dele.. hvad ved jeg.
