All Posts By

Nutidensmor

HVOR OG HVAD: HUSKØB

Jeg følte altså krævede nogle årnlit store skamlæber at udgive det her indlæg, hvor jeg åbnede lidt op for mine mange drømme og tanker for fremtiden. Eller vores er det jo. Men tak for at det blev taget så godt imod og jeg har siden fået mange spørgsmål.

(Og hey, nu tænker du måske ‘skamlæber’ – hvad fanden? Men det er 2018! Jeg syntes bare lige vi skulle forsøge os med at udfordre udtrykket: ‘store nosser’, særligt når vi nu taler om mod og nosser sjovt nok er noget der er forbeholdt mænd. Måske modet så kan ligge i kvindens skamlæber, når det åbenbart er i mandens testikler?)

En af de ting, som I så gerne ville høre lidt mere om er HVOR vi gerne vil bo. Og dét vil jeg svare på, sådan cirka altså og så lige åbne lidt op for HVAD vi leder efter.. måske kan I hjælpe, hvem ved! I kan og ved jo nærmest alt, har jeg efterhånden erfaret.

Men jeg har så ånlit store skamlæber til at fortælle mere om hvad vi går og river i lige nu, selvom vi altså ikke har været i nogen bank og blevet vurderet hvad dé mener vi er værd. For det er en sag for sig. For hvad tænker bankerne om personer der ikke er lønmodtagere?

Vi skal bo et sted syd for Aarhus. Vi går ud fra byerne Kolding og Aarhus, da det er der vi bor, men vi kan ikke mødes midtpå, da det skal give mening med Augusta, hendes far og skole. Uden sådan at dykke dybere ind i dét, så skal vi finde ud af hvor hun skal gå i skole henne, når Jesper og jeg finder et fælles tag over hovedet og lige meget hvad går det ikke at vi er lang pokker i vold set i forhold til hvor hun skal være halvdelen af tiden, hos sin far, i Aarhus. Det er et enormt vigtigt hensyn plus jeg jo på ingen måde har interesse i at Augusta skal være det vilde pendlerbarn.
..men sydpå skal vi.
Uden at kunne specificere en præcis by – eller kommune. Det handler jo også i høj grad om hvor motorvejen er eller landeveje og al den slags jeg ikke aner dyt om, fordi jeg lever mit liv i midtbyen, med ladcykel. Jeg har selv boet i Odder i en del år og jeg kan godt se at det måske er den vej ud af vi skal være, hvis vi kan finde det rigtige.

Vi har haft øjnene åbne og for nysgerrighedens skyld har vi også været ude for at kigge, det kan jeg ikke lade være med at fortælle jer! Nu er vi jo så godt igang med at dele 😉 Vi er helt enige om hvad vores krav er og visse ting er ret specifikke. Det udelukker også mange boliger, som f.eks. rækkehuse.

Vi er super kræsne. Det må ikke være nyt, men må heller ikke stå til nedrivning. Det vi leder efter er et hus med charme og sjæl og hvis vi skulle vælge mellem et hus der er bygget i 2018 og et der skal nedrives skal det være tættere på en wrecking ball seance. Årh det lyder ejendomsmægler-fjollet, det her ‘charme og sjæl’, men lad mig forklare.. Hvad byggestilen hedder er Jesper mere inde i, end jeg. Jeg ved hvad jeg synes er grimt og hvad jeg synes er pænt, men det må gerne være specielt. Vi er to mennesker der aldrig kunne se sig glade i et typehus!
Men tænk hvis vi kunne opstøve et gammelt mejeri, en gammel skole eller noget der engang har været en lille fabrik, lavet om til bolig. Det ville være fucking sejt og er den våde drøm! Det er for os charme og sjæl.

Krøllen er, at det også skal kunne bruges til arbejde. Altså rumme noget erhverv, da Jesper skal have m2 til en legeplads, som han kan bruge til events og sådan. Lige nu går vi så og forsøger at finde ud af hvor meget plads det kræver og at se muligheder i tilbygninger, længer og ja, staldbygninger 😀 Og hvordan, når man skal låne penge til et hus; kan banken tage højde for at 1/3 af ejendommen skal bruges til erhverv eller hvordan hænger alt sådan noget sammen? Nej, vi ved det sgu ikke, men det kunne da være fedt, hvis der var en fordel (lånemæssigt) i at gøre noget til erhverv – både noget køkkensjov han skal lave, men selvfølgelig også kontorplads, som vi begge to har brug for.
Jeg ved man kan trække m2 fra, men ellers vi blanke.
Det kræver plads, det kræver m2 og så har vi også begge lidt en landlig drøm om hvor vi skal slå teltpælene ned, så unægteligt bliver det i en lille flække.. forhåbentlig en god en, hvor der er lidt fællesskab på vejen eller i byen. Om ikke andet vil vi da forsøge at skabe det!
Fredagsbar hos bloggeren og bageren i nr. 56 for alle i Provinsstrup!
Hvem kan sige nej til dét?

Alt jeg gerne vil have er et fedt hus, hvor der er muligheder for at lave om. Ja, måske skriver jeg det som om det er en lille ting, men det er bare så vigtigt. Det må derfor gerne være en smule ramponeret, uden som sagt at stå til nedrivning. Det må meget meget gerne trænge til en kærlig hånd, hvor vi (LOL! Jesper selvfølgelig) hen af vejen kan istandsætte. Det skal sgu ikke være sådan at vi først kan flytte ind 1/2 år efter overtagelse, fordi alle gulve skal rykkes op, men vi vil gerne sætte vores eget præg på stedet. Det er selvfølgelig vores med det samme der er en underskrift på et papir, men vi vil gerne forme det efter hvad vi synes er fedt, så det ville være dumt hvis der er et helt nyt Svane-køkken installeret, da det med Jespers store køkkenkrav og vores begges kræsenhed højest sandsynligt ikke lige er dét der er drømmen.. så hellere købe en ejendom med et køkken fra 60’erne, hvor ingen blinker en ekstra gang over at det fjernes.
Kan I se hvad jeg mener?

I den her proces, hvor vi ved hvad vi vil have, men ikke ved hvad vi kan få, er vi to forskellige typer. Jesper og jeg altså. Og så fandt vi faktisk ud af, da vi hyggede med Lise og Michael (de to fantastiske mennesker der var med i Nybyggerne), at Lise er ligesom mig og Michael lidt som Jesper, når det kommer til at drømme stort og turde håbe på ting, selvom man ved at drømme kan blive braste. Vi snakkede nemlig lidt bolig, over noget meximad og tequila.
(Men når det så kom til at musikken spillede var Lise Jespers ‘spirit animal’, der gik amok med sprøde moves på dansegulvet, mens Michael og jeg liiige skulle have lidt mere til ganen, før vi svingede hofterne. Dog, når alt kom til alt, da der var fuld gang i festen, stod det mellem Jesper og Michael i en alvorlig syg battle af limbo. Mette Helenas fester er helt vanvittige, må vi konkludere!)

Nå, men for ligesom at runde af vil jeg også tilføje at grunden til at jeg føler det var noget af en blottelse, indlægget jeg linker til i starten af dette skriv, er jo altså fordi jeg jo kan være ret bange for hvad andre tænker. Det er jo det mest fantastiske for mig, at jeg har fundet en sød gut og at vi allerede nu har fundet ud af at vi vil det samme og at vi kan tale om det. Men det kan muligvis være svært for folk udefra at se fornuften i at tale om huskøb, når vi knap har haft halvårsdag. Jeg ved at jeg bør tænke ‘skid hul i hvad andre mener’, særligt når jeg ikke ved det og fra jer har oplevet stor opbakning, men som jeg altså også har skrevet om før kan jeg godt se at det udefra går lidt tjept. Ja, jeg fik en masse af jeres historier i kommentarfeltet til det her indlæg om selvsamme emne og det var sgu spændende læsning, hvis du skulle være gået glip af det. Vi er ikke de eneste der er rykket hurtigt!

Nå, men det tænker jeg var svar på jeres spørgsmål om hvor og hvad. Den update jeg ligesom har lovet i lidt for lang tid. Giver det lidt et billede af hvad det er vi søger? Måske dine forældre skal flytte og står med noget på hånden, der ligner? Eller er du bankdame og tænker at du da sagtens kan give to selvstændige et huslån? Så skriv!
Eller hvis du bare har en kommentar må du altså også gerne skrive. Det må du jo altså altid!

KH!

OM (DELE)JUL OG ALT DET DER HØRER TIL

Reklame


Det var ikke fordi jeg var ked af det sidste år, men jeg mærkede sgu ikke samme begejstring omkring selve juleaften, fordi jeg skulle ikke have Augusta. Hun skulle nemlig være hos sin far d. 24. Året før, første år vi var for sig, var hun hos mig og vi julede – på hvad jeg føler er den fedeste måde! – med et barn, som i mine øjne gør det hele meget ægte. Jeg ved ikke om det bare er mig, men det er sjovere med børn og det føles helt amputeret at holde jul uden sit eget afkom!
Er der nogen der kender den følelse??

I år føles det mere rigtigt og jeg mærker det allerede nu. Jeg har fandeme lyst til at pynte op, til at tænde stearinlys, leve af sovs og mandariner, bage småkager (som nok bliver for tørre eller for bløde, men stadig…), fråde småkager og se på Augusta spise et stykke chokolade kl. alt for tidligt om morgenen, hvor de står op i december, for: CHOKOLADE.. og så også for Augustas vedkommende: pakkekalender! Så er der ingen grund til at sove alt for længe jo. Men jeg tager det med! Jeg er herre juleskruk!

For mig er det ikke en selvfølgelighed at børn skal have pakkekalender, det må du ikke tro. Jeg tror bare at fordi jeg selv har fået pakkekalender, som barn, eller mindst adventsgaver er det noget jeg har taget med.
(Plus jeg synes det er skide hyggeligt med en bette gave – og se hendes lille børneansigt blive helt begejstret hver eneste morgen).

Gaverne har jeg fundet i Flying Tiger Copenhagen, som før hed Tiger, som vi sagde som [tier], ligesom mønten, her i Aarhus. Ja, I andre har nok vænnet jer til det, men jeg skal lige minde mig selv om det.
De kører jo det helt store enhjørningeshow i butikken, hvilket gjorde det til en smal sag at lokalisere mindst seks af gaverne. En af dem er en lampe som godt nok er lidt dyrere, end de andre ting, nemlig 70 kr., men hun så den en dag i Flying Tigers butiksvindue og gik nærmest helt i spåner. Enhjørninger + pink  + glimmer = HIT! I hvertfald hos Augusta.
Ellers har jeg fundet frem til nogle søde spil og opgavebøger. Hun får også tuscher og mindre pakker som guldtusch, slikkepind og viskelædere, for vi skal holde fast i at der skal være gaver til 10 kroner eller under. Budgettet skal jo gå op, men jeg synes hverken det var svært at finde 24 gaver eller finde ting til en god pris. Hun kommer også til at få nogle små juleting, der kan bidrage til hjemmets noget sparsomme julepyntekasse og nogle af dem er endda små DIY-projekter fra Flying Tiger Copenhagen, hvilket hun blir’ glad for, det er jeg sikker på. Se f.eks. snekuglen man kan lave.

Og ja, jeg laver selvfølgelig 24, den ene halvdel hos mig og den anden hos Augustas far 🙂

Nå, men jeg har pakket nogle af gaverne ind og jeg skal igang med resten nu her, for de skal jo gemmes godt væk, til når Augusta kommer hjem igen. Fuck, tænk hvis hun så dem. Jeg har knap fantasi til at finde på hvad børnehavenissen skal foretage sig i dens 12 timers besøg i vores hjem, tænk hvis jeg skulle finde på en hel “jamen nissen spurgte om jeg ikke kunne passe på gaverne for ham, så de er her i klædeskabet og så kommer han ind hver nat og henter en pakke…”. Helst ikke, for lige meget hvor meget sminke jeg har på har jeg svært ved at holde masken.

Kører du også pakkekalender? (eller er der planer om det, vi er jo i god tid) og hvad med delejul hos jer, der ikke bor sammen med den anden forælder (mere)? DEL! 😀

Her er lidt af gaverne. Det er ligesom en længere proces at pakke 24 gaver ind, samt finde hoved og hale i hvilket hjem hun er i, hvornår 🙂 Jeg laver en liste, så jeg ved hvad hvad der er i pakkerne.. det lærte jeg af sidste år; med det samme de er foldet ind i julepapir glemmer man alt om hvad der er bag.

DUR IKKE (..SÅ GODT)

Er du også et “i sidste øjeblik-menneske”? Og sådan en, der ikke altid føler sig sådan ægte voksen-voksen?

På den ene side er jeg en gedigen planlægger: jeg elsker min kalender og lister! Århhhh.. lister! Lister hvor jeg kan sætte flueben er sgu næsten liderligt for mig. Alle de intentioner, men ofte er det bare et forsøg på at få tjek på det hele, for tiden løber fra mig, ting udskydes og to do’s fejes under gulvtæppet. For på den anden side er hader jeg e-boks, jeg har ALDRIG gennemført en madplan, jeg køber max ind til to dage af gangen og går sjældent fra mit arbejde på det klokkeslæt jeg havde planlagt.

Jeg læste kort Mette Maries blogindlæg i går. Eller ‘hurtigt’ er måske det rette ord, for det her med at man kan være en farve blev lige lidt for forvirrende for mit hoved -og da jeg i samme ombæring stod midt i risengrød og vasketøjsfoldning, blev det blot skimtet. Jeg kan dog læse at jeg har en del tilfælles med hende, da de ting hun er.. hvad skal vi kalde det.. mindre god til.. er det jeg stinker til! Sådan really! Jeg mindes to gange, hvor jeg her på bloggen har efterspurgt en værge af en art. Jon komplimenterer Mette Marie godt (og omvendt), læser jeg, men jeg tror dog næppe jeg kan lægge ansvaret over på Jesper.
(Ikke endnu i hvertfald! HAHA)
Hvilken farve jeg så helt er, kan jeg ikke gennemskue. Synes ikke der er en, der passer 100% til mig.

Jeg øver mig dog. Det er klart. Jeg synes bare jeg HAR øvet mig hele mit voksenliv og selvom jeg har tag over hovedet, ikke står i RKI og alle den slags succespunkter, så synes jeg ikke jeg har mestret nogle af de ting jeg stinker til, endnu. Omend har jeg heller ikke lysten til feks at forstå hvad en årsopgørelse er. Og jeg har opgivet madplan og ét ugentligt indkøb. Jeg gad da godt være bedre, særligt når det jo handler om vigtige ting, som er meget voksen-agtige!

Hvilken type er du? Ala mig eller en helt anden slags? Tell me!
(Og kig eventuelt lige på Mette Maries indlæg, det er sgu interessant)

I skrivende stund overvejer jeg at kaste mig ud i en måltidskasse-ordning. Det er altså ikke så skrækkeligt lang tid siden jeg satte en finger i jorden på story og spurgte hvad I anbefalede af firmaer med den slags mad-til-døren-ordninger, men jeres svar forsvandt efter 24 timer, med min story, så jeg håber på du måske vil skrive herunder, hvis du har erfaringer? Hvad er godt? Hvad er mindre godt?
Og er det at springe over hvor gærdet er lavest? Hvem bestemmer hvor højt det der gærde skal være og er der i det hele taget nogen grund til at springe over hvor det er højest?
Det skal af gode grunde ikke være en ordning, hvor jeg får en kasse hver dag, dag ud og dag ind, da jeg ikke har Augusta hver dag. Og så skal kassen passe til hvad der svarer til 1,5 person – og økologi er et must!
Ellers, hvis du ikke har en idé, tager jeg gerne imod forslag til hvorledes jeg ændrer mig (gerne et over night fix, mens jeg alligvel får mine få timers skønhedssøvn), så jeg lærer at mestre den kunst det er at lægge en plan og holde sig til den!

Billedet herover undrer du dig måske over. Jeg hentede i dag Augusta kl 16 i børnehaven, efter flere timer i møde, efterfulgt af skrivebordsarbejde. Klokken 15.35 anede jeg ikke hvad vi skulle have at spise, men efter et kig i SuperBrugsen fiskede jeg en frost tomatsuppe op. I går fik vi risengrød. Hun lider slet ingen nød. Jeg synes bare bare det at finde på mad, købe det og lave det er dødens pølse. Spise – dét vil jeg dog skrækkeligt gerne 😉

Og ja, jeg holdt mig vågen på eftermiddagen med en kvik-mig-op-ven (en af de mange laster, du ved):

Fortsat god aften til dig! Tak for du læste mit onsdagspipperi!

OG HEY! EDIT! Jeg har sgu fået mit pas tilbage! Jeg fik ret! Husker du jeg skrev det her? HURRA! KARMA!!!

10 TING JEG IKKE TROEDE OM 30

Hvis du har klikket dig ind på dette indlæg d. 29/10, så skal du vide at jeg er i 20’erne. Hvis du er landet her efter den dag er jeg 30 (tillykke til mig), men det ændrer ikke på om det er læseværdigt. Eller ej, det er jo nok noget du selv kan vurdere, men det er ikke irrelevant, på trods af at jeg så er fyldt år, lad os sige det sådan 😉

Jeg sidder nemlig her på gulvet, i mit soveværelse. Tastaturet er i mit skød og computeren står på en spisebordsstol. Opsætningen er således fordi Augusta søndag morgen skulle se Den Store Bagedyst, hvilket jeg mente var mest komfortabelt fra sengen, end fra sofaen. Vi har nemlig ikke tv i soveværelset, selvom vi altså ville have det, hvis jeg havde mere end et fjernsyn 😉 Augustas profeti, hvis du så det på Instagram, var ikke helt korrekt – Jon fik ikke forklædet, men det var dog Kristoffer der røg. Hun har overraskende ofte ret i sine gæt om hvor det forklæde lander.

Nå, men jeg sidder her. Augusta er puttet, jeg har indtrukket mig mine donut-natbukser, som jeg så ofte får flashet på indernættet, at det nok ikke er nødvendigt at dokumentere dem, og føler lidt at det da er på sin plads at jeg skriver lidt om THE BIG 30: springet til de 30 år – og hvilke forestillinger jeg havde, da jeg var 20 år, om det at være 30 år. Ja, jeg synes faktisk også det lyder gammelt, men jeg tror også i mit hoved at jeg er 26. Det er i hvertfald det tal der popper op, når jeg bliver spurgt om min alder.
(Det er dog ikke Føtex-drengen der spørger, når jeg køber rødvin, desværre… så ung ser jeg dog ikke ud)

Så:

Her er 10 ting jeg ikke troede om en på 30, da jeg var 20
(Skrevet af en på 29)

1. Jeg troede ikke at en 30-årig ville gå i donut nattøj
– og slet ikke at en 30-årig stolt ville flaunte det til næsten 30.000 mennesker, med det samme chancen byder sig.

2. Jeg ville heller ikke tro, at en på 30 begejstret ville klikke dette nattøj hjem til december
(Woooooow!)

3. Jeg troede ikke at en på 30 ikke var færdig med at få børn
Ja, det er måske lidt fjollet, men selvom jeg slet ikke var klar til at få barn, da jeg var 20 – og nok heller ikke, da jeg var 24 og rent faktisk fik det – så troede jeg virkelig på at jeg ville være færdig med de eventuelle børn jeg skulle have, når jeg blev 30. Jeg syntes altså 30 var gammelt, da jeg var 20.

4. Jeg troede sgu ikke 30-årige gik i byen, for at gå i byen
Og slet ikke på diskotek! Jeg var sgu af den overbevisning at hvis man var 30 år og gik i byen, så var det fordi man var sådan en diskodreng, der havde en club, som var sprunget fra afrydder til bartender til ansvarshavende – og ligesom ikke kommet videre – ELLER fordi man blev trukket med af de yngre, fra en firmajulefrokost.

5. Jeg troede bestemt ikke at man ville bo i en lejelejlighed
…altså hvad troede jeg? At man midt i 20’erne løb ind i et pengetræ i en brandert og købte en lejlighed, så BAM: alt var på plads, når man rundede de 30?

6. …pensionsordning og lån? 
Ja, jeg troede jeg ville have en god en af den første og meget meget lidt af det sidste.

7. Jeg troede ikke en 30-årig ville rende rundt uden kørekort
BUT HERE I AM!

8. Jeg troede sgu heller ikke at jeg som 30-årig ville sidde ugift. 

9. Jeg troede ikke, da jeg var 20, at jeg ville være mor til en 5,5 årig (!), når jeg var 30. 
Jeg troede mine børn ville være en del yngre 😉
Jeg har hørt at børn kan få en til at føle sig ung… jeg føler mig gammel 😀

10. Jeg troede ikke, selvom jeg syntes 30 var pænt old, at en 30-årig ville have smilerynker, strækmærker og løst maveskind.
Hvis jeg havde vidst dét, så tror jeg at jeg ville have brugt mindre tid på at være SÅ skrækkelig selvkritisk om eget spejlbillede og bollet mere i fuldt dagslys, taget sminken af, mens der var drenge på besøg og løbet ned af stranden, ubekymret. Det kan jeg mere eller mindre den dag i dag, men jeg ville da ønske at jeg kunne tage en tidsmaskine tilbage og sige: DU ER SGU DA FUCKING PÆN, PIGEBARN – NYD DOG HVORDAN DU SER UD, uden at ærge dig over hvordan du ikke ser ud.

Hvad troede du om de 30, da du var yngre? Eller nu for den sags skyld, hvis du er i 20’erne 😉 

Det jeg vil nu er at lægge mig op i seng. Jeg har faktisk fået ret godt tjek på lejligheden i dag, så jeg ikke skal sørge for praktiske ting i morgen. Jesper har været forbi med DEN FLOTTESTE kage som min mor, min bror, min svigerinde, Augusta og jeg skal have, selvom han desværre ikke selv kommer til festlighederne. Han er nemlig okkuperet så meget, at vi ikke engang fik fejret ham på hans fødselsdag (som faktisk var i går. Han blev også 30). Han laver hemmeligheder, min mund er lukket helt til med tape, så jeg kan slet ikke sige hvad hans gode undskyldning er for ikke at komme.
Augusta holder jeg hjemme og hun har lovet mig at synge med det samme jeg vågner (…altså til at hun vækker mig. Kryds fingre for det er EFTER 7) og jeg kan se hun har lagt en gave på spisebordet, lige inden jeg puttede hende, som jeg godt kan regne ud er en hendes far har hjulpet med 🙂

Kan du have en dejlig aften!

KH! Johanne

DET SKAL DU SE I EFTERÅRET (INSPIRATION TIL SKÆRMEN)

Reklame for Yousee

Jeg tror ikke, at der går en uge, uden jeg spørger mine Instastory-venner og herlige bekendtskaber (aka JER) til råds om et eller andet. Det kan være alt fra ‘hvilke kontaktlinser har I god erfaring med ikke tørrer øjnene ud til Sahara-tilstand?’ (hvilket fylder en hel del pt, faktisk) til ‘nu ligger jeg endelig i min seng efter putning. Hurtigt! HVAD skal jeg se, hvad synes I er godt?
Og nu vil jeg gengælde tjenesten!

Jeg er jo en serie-elskende pige (det indrømmer jeg gerne), og mange spørger mig, hvad jeg kan anbefale, og med YouSee’s Bland Selv pakke, som jeg skrev om for ikke så længe siden, har jeg nu flere fantastiske serier… Love it! Jeg kan blande min tv-pakke, det er det her med at du jeg udskifte tv-kanaler og streamingtjenester, som det passer mig, så jeg kan zappe hen på mine yndlingsserier lige meget. Jeg vil derfor give jer mine ideer til, hvad du kan kaste dig ud i på den lille skærm. Telefon. iPad. Tv. Eller computer. I er med på, hvad jeg mener 🙂
Smid ENDELIG nogle af dine favoritter ind i kommentarfeltet, så den her inspirationsliste kan blive rigtig lang, så vi rigtig kan få set noget lækkert, hvilket er ekstraekstra rart, når det er efterår, vådt og mørkt udenfor.
Vi kaster os direkte ud i det 🙂 Jeg håber virkelig, at mine forslag kan inspirere, til hvis der er nogle ting der er gået din næse forbi. Flere har mange sæsoner liggende, men der er da heller ikke noget bedre end at falde for en serie, hvor der er virkelig mange afsnit klar!
(Og jeg anbefaler også nogle gode børneegnede skærmsager ned, nederst i indlægget)


DU BØR (VIRKELIG) SE

En opremsning, som er påvirket af, at jeg er en serie-elskende pige 😉

New Amsterdam ligger øverst på listen, for det er den, jeg tripper rigtig meget over lige nu… men nok mest fordi der kun ligger fire afsnit, og dét er svært, at man ikke bare kan binge! (Engelsk ord, som – af mangel på bedre – betyder at grovæde. Eller grovSE nok nærmere) Jeg synes, at der er lidt ’Greys hvide verden’ over det. New Amsterdam kan du se på Viaplay og tak til den
søde følger, der anbefalede mig den!
Og apropos Viaplay: hvis du ikke har været der – eller har sluppet det på et tidspunkt og endnu ikke vendt tilbage dertil: The Walking Dead. Jeg blev lige færdig med det sidste afsnit i den sidste sæson i forgårs. Er der en, der ved, hvornår sæson 8 kommer? (Og ja, de har sgu overlevet til sæson 8. Eller ikke alle, vel, for de bliver sgu ved med at slå mine favoritter ihjel. Faktisk har vi kun en tilbage #TeamDaryl).
Fear The Walking Dead (you got it: en spin off) har jeg sluppet midt i sæson 2, men jeg kan se, at hele sæson 4 nu er på (på HBO), så jeg kan ikke komme udenom, at jeg nok skal tisse lidt i bukserne af skræk til den. Også. Den er bestemt på min watch-liste.

…og så kommer der Love Island (Danmark). Dét er altså god underholdning. Også for de knap 30-årige 😉 (Jesper og jeg)
Tv3 er bare en af de kanaler, jeg nok lander mest på. Det er her jeg finder: Kardashians, Real Housewives of.. alle større byer i USA, men mest Beverly Hills og danske Forside Fruer! Reality guf så det batter 😉

Og så er der selvfølgelig Kanal4… Er jeg den eneste, der SKAL have Kanal4 med i en tv-pakke, som den største selvfølgelighed? De Unge mødre er en af mine favoritter, men nu er der også Ex on the Beach Norge! Bedre end med Danmark, hvis du var en af dem, der sprang med på den bølge! Det er selvfølgelig ikke serier, der lige er udkommet, Norge-udgaven af strandprogrammet med drama undtaget, men der kommer nye afsnit, og det er for mig let og herlig underholdning, som man kan slå hjernen lidt fra til. Det.er.rart!

I Kina går det godt er Peter Falktoft og Esben Bjerre i – ja, – Kina. Egentlig er jeg ikke den store Falktoft-fan, men jeg vil sgu anbefale at se  de 8 afsnit. Det er ret så underholdende, og jeg tænker, at det er en af de ting på min liste, hvis du er en rigtig up-to-date-serie type, som du måske ikke har fået set? Jeg skal selv have set sæson 2 af 29, som lige som Falktoft og Bjerre serien ligger på YouSee Comedy. Det er ikke kun fordi søde Helse Matilde er med, men også fordi sæson 1 var virkelig sjov.

Sharp Objects fik jeg lige henkastet nævnt i det der førnævnte blogindlæg, men jeg tror sgu, at alle, der har set den, vil kunne skrive under på, at den er medrivende. Mystisk, mørk og medrivende. Og med vild slutning. Kan jeg skrive det, uden at afsløre for meget? Øvrige HBO-serier, som altid er samtaleemner, og som alle altså bare skal se er, hvad vi allerede kan kalde “klassikerne”: The Handmaid’s tale (ELSKERELSKERELSKER), Westworld, Who is America (med Sasha Baron Cohen – ham der engang var Borat), Vikings og Big Little Lies. Og hallo, selvfølgelig Game of Thrones, hvis psyko-drage vi bare venter på vender tilbage.
Men er jeg den eneste der ikke er faldet fuldstændig for Outlander (nu vi er på “kanalen”?).
Mayans MC er en spin-off af Sons of Anarchy, som jeg ikke har set (Mayans altså), der kom i september. Den er på min egen skal-se-liste sammen med sæson 6 af Ray Donovan (ENDELIG!)
Så er der også film på HBO, som jeg bestemt skal se, når jeg får et ledigt øjeblik: The Theory of Everything (historien om Stephen Hawking) og (ja, noget helt andet) Pitch Perfect. Det er Jespers yndlingsfilm. No kidding. Og hey; hvis du ligger derhjemme med et varmt tæppe og kakao en mørk aften, så se lige Bridget Jones Diary… jeg var der den anden dag. Den film bliver ikke dårligere med tiden, vel? 😉

Måske så du, at jeg i sidste uge skrev om mine og Jespers tv-vaner, hvad nogen måske vil kalde ’u-vaner’, men vi elsker det jo (læs det lige her) (link til tidl. indlæg), der ligesom dette indlæg er, var i samarbejde med YouSee, der sørger for, at du kan få go´ gedigen underholdning her i efteråret 🙂 I den ombæring tippede jeg også om, at du kan få en hel måneds gratis Bland Selv, men hvis du gik glip af indlægget dengang, kan du altså læse det.

TIL UNGERNE

Ja, der skal også være en personlig ’det-anbefaler-jeg-liste-til-børn’-liste, som tager udgangspunkt i, hvad Augusta synes er fedt, men her er vi altså enige:
Mascha og Bjørnen hitter, selvom introsangen er lidt vild i voksenører (sæson 2 er der, hvis I har set alt), Jungledyret Hugo (hitter BIG TIME pt) og også Fuglekrigen i Kanøfleskoven, som jeg så som barn! Det er altså sjovt at gense!
Og andre andre klassikere: De 5 og Snøvsen. Årh! Barndomsminder.
Alt dette på MinBio.

Mashas eventyr, Pippi Langstrømpe og Kate& Mim-Mim er også blandt vores favoritter HBO’s Toonix, mens vi pt. glæder os til at se Coco, nu da vi er færdige med Pocahontas (Viaplay).. Jeg har hørt alle græder til Coco. Altså alle voksne… Er det ikke sandt? Så jeg er spændt på fredagsfilmhygge på fredag 😉


Og det var faktisk dét. For nu. Som du nok kan se, er der en blanding af tv og anbefalinger fra streaming, men jeg har jo også taget udgangspunkt i, at jeg har Bland Selv, hvor jeg både kan blande tv-kanaler og streamingtjenester begge i min underholdningspakke 🙂 Og husk nu, hvis du fristes til at se noget nyt og vil skifte f.eks. Viasat+ ud med HBO i din pakke, så kan du gøre det – gratis. Det er ret fedt, at man ikke er låst på den måde.

Jeg håber det gav lidt nye ideer? Og som sagt: inspirer endelig tilbage, hvis du har noget, du gerne vil dele.

Rigtig rigtig god weekend!
KH! Johanne

HVEM ER DET EGENTLIG DER SIGER AT MENSTRUATION ER ET TABU

Jeg har faktisk gået i nogle måneder og summet over det her. Eller nogle cyklusser, hvis vi skal kaste os direkte ind i den verden. Mine spekulationer udsprang af at jeg sad med en veninde og talte. Jeg tror vi snakkede om de her organic cups, som jeg forresten har købt en af for et godt stykke tid siden. Jeg tror dog jeg har købt den for lille, men al den her “den her model er til folk der har født” og “den her er til folk der ikke har født” gjorde mig forvirret på eget underliv. Jeg var ikke klar over der var en så betydelig forskel.
Nå, men under snakken med min veninde.. jeg ved ikke hvad det præcis er jeg siger, men jeg får slynget en sætning ala: “Det er da ærgerligt at menstruation er blevet sådan et tabu…” hvilket får min veninde til at rynke let på panden og – enormt kvikt – spørge: “et tabu? Hvad mener du? Hvem siger det?”

Jeg har jo LÆST det er et tabu! Mange gange! Sådan rigtig rigtig mange gange. Særligt på internettet, særligt i Libresse sammenhæng. De har købt sig en del ind på noget markedsføring via hos en stor bloggere og influencere, der skulle ud med budskaberne: “Det skal ikke være et tabu”, “Det er helt normalt at menstruere”, “nedbryd tabuet!”, “#bleednormal” og al det. Altså i Danmark, hvilket jeg tager udgangspunkt i.

Mit spørgsmål er: hvem er det der mener menstruation er ET TABU?
Jeg har læst ordene ‘tabu’ og ‘menstruation’ i så mange sammenhæng, at jeg efterhånden bare kobler disse to sammen, uden at tænke over det.
Jeg føler ikke personligt det er et tabu.

I en artikel på Feminas hjemmeside har jeg læst et interview, som jeg lige genfandt i forbindelse med dette skriv. Her bliver de to forfattere af bogen om freebleeding (husker du da den kom og al den debat det skabte?) interviewet. De mener blandt andet at det er på tide at vi taler mere om menstruation – hvilket jeg ikke tænker nogen kan se sig uenig i kun kan være sundt. Femina skriver endvidere i artiklen at: “Menstruation er på mange måder stadig tabu. Det er derfor, blod i reklamer for bind og tamponer altid er blåt”.

Ja, det var jo blandt andet Libresse der indførte blå væske til at illustrere menstruation i tv-reklamer, men det har ændret sig nu og det er vel fint de er blevet klogere og slår på at der ikke er nogen grund til at “pynte på” mensen. Selvom jeg personligt ikke har noget imod den blå væske, som så mange andre er faret op over i diverse fora, da jeg ved da godt jeg ikke lækker sprinklervæske ud af underlivet og envidere ikke mener det skaber TABU at ændre en væskes farve.

Jeg synes menstruation er en privat ting og jeg synes der er en stor forskel på at noget er et tabu og noget er privat.

Det er for mig en privat ting, som jeg med lige så mange andre private ting kan dele med dem der er tæt på mig, hvis jeg vil, men ikke nødvendigvis med fremmede. Det betyder ikke at jeg ikke kan købe tamponer i Føtex, jeg skammer mig ikke, men jeg er ikke typen der reklamerer højt med at jeg lige skal ud og skifte bind. Det er ikke fordi jeg synes det er pinligt eller fordi jeg føler mig forkert. Det er blot en privat sag for mig, men graden af den følelse er nok forskellig fra person til person. Flere af mine veninder kunne sagtens annoncere, særligt da vi var yngre, at de “havde deres lort”. Det kunne jeg aldrig finde på, for det føler jeg ikke rigtig rager dem. Femina mener at en sådan negativ omtale giver en afstand menstruation, men helt ærligt: man kan da godt acceptere, uden at knuselske de 7 dage om måneden.

Naturligvis er jeg ikke in touch med den unge generation af danske piger, der skal eller lige har stiftet bekendtskab med menstruation, så jeg kan af gode grunde ikke sige om de unge kvinder (kooooors jeg lyder gammel) har et behov for at tale om det, men ikke føler de kan. Ikke at det gør det mere rigtigt, men sådan tror jeg nu det har været for rigtig mange. Vi kan højest sandsynligt blive ENDNU bedre til at være frisindede, men jeg tænker blot.. og det er ikke sikkert det er rigtigt, det er bare en tanke, men jeg tænker blot om de piger der læser at vi skal nedbryde tabuet omkring menstruation kommer til at få den opfattelse at verdenen og deres medmennesker mener at menstruation er et tabu. Kan du se den onde cirkel, eller er det bare mig?

Min pointe er, at når så mange siger: “Lad os nedbryde tabuet om menstruation”, så bliver det måske printet i vores hjerner, at menstruation ER et tungt tabuiseret emne i alles hoveder. Hvilket i mine øjne i langt højere grad er tungere at tumle med, end at føle at det er en privat sag, der, når man særligt er ung måske kan være akavet at tale højt om.

Så kalder alle venner: hvad er dine tanker?
Synes du menstruation er et tabu? Er det et tabu du har? 
Og taler du med dine børn om det? – hvis du da har sådan nogle

FREMTIDEN: BABY, BOLLEDEJ OG BONDEGÅRD?

Det her indlæg er faktisk affødt af dig der har været inde og kommentere i min story i dag, hvor jeg spurgte du gerne vil se (evt. mere af) her på bloggen. Jovist, det er naturligvis en tematisk blandet landhandel, hvilket er super fedt, men jeg behøvede slet ikke sætte streger eller åbne mobilens lommeregner; ét emne var klart mest efterspurgt – og jeg ved ikke hvorfor, men det overraskede mig en smule. Det I mine internetveninder gerne vil høre lidt tanker om er:
Fremtiden! Med Jesper, eventuelle babyer, flytning, drømmehjem og al den slags!

(Og forresten, inden vi går igang: jeg har længe gerne villet sige til jer at jeg konsekvent kalder jer ‘mine internetveninder’ overfor Jesper, men det gør jeg ikke så meget til jeres “ansigt”.. hvilket er mærkeligt så her har I det! I er jo altså en slags veninder for mig, så heraf jeres kælenavn. Og så skal jeg her ved tastaturet liiiige sige at jeg det gjorde mig super glad i min mave at der kom så mange svar! TAK! I er så søde altså!)

Når det kommer til den her fælles fremtid så er der nogle ting vi er helt sikre på og enige om! Ting vi sådan set har været ret så sikre på fra starten af vores, egentlig ret så nye, forhold. Karrieremæssigt aner jeg ikke hvad der skal ske – men lad os da lige snakke om reproduktion først, så vender vi boligdrømmene, så karriere og så slutter vi sgu lige af med hvad jeg VED Jesper vil nævne jeg ikke fik med, hvis jeg havde udeladt det.

En dag skal vi da have et barn sammen. Eller vi vil gerne, i hvertfald.
Vi er skrukke, men vi har hovedet med.
Det er faktisk en ting Jesper fortalte mig enormt tidligt i vores forhold, at han virkelig kunne se mig som mor til hans børn – og ja, sådan en kommentar slår sgu benene væk under en pige, som mig 😉
(Og jeg havde det på samme måde, enormt tidligt også #flødeflødefløde)

Det er forresten også noget Augusta spørger en del ind til. Men det tror jeg er meget normalt for 5-årige. Hun har spurgt en del ind til hvordan man får sig sådan en sød lillesøster, som så mange af hendes veninder i børnehaven har, og det er jo lidt som at lægge 1 og 1 sammen; når to voksne bliver kærester, så kommer der en baby. Det er logik for en 5-årig i hvertfald, det er sådan babyer bliver til. Det er naturligvis ikke så enkelt, men jeg har da heldigvis kunnet sige til hende at jeg da også gerne vil have en bette en en dag, når tid er. Men så også at jeg selvfølgelig ikke herre over kønnet på det eventuelle fremtidige barn 🙂
Hun er så fantastisk, hende Augusta. Hun nævner jo babyer indimellem, senest over en casual, men meget hyggelig lille frokost på Aarhus Central Foodmarket, som nærmest fik mig til at spytte ramen suppe ud over bordet:
“Jeg vil blive rigtig glad, hvis I får en baby og det er OKAY, hvis det er en dreng, men helst en pige, bare jeg bliver storesøster” og hvis det satte en nååååååårhhhhhhhh!!!!-hold-kæft-hvor-er-det-sødt-følelse igang i dit hjerte, så forestil dig hvad det gør i mit!
Da vi i sommers var på weekendtur Jesper, Augusta og jeg, sammen med et vennepar og deres lille, på det tidspunkt 1,5-årige, pige er Augusta enormt omsorgsfuld og på en gåtur, da de er hånd i hånd, spørger hun mig hvorfor jeg tror hun er så sød ved hende. Jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg svarer, men sikkert noget ala: “Vel fordi du er en dejlig stor pige og fordi I kan lide hinanden?”, hvortil hun svarer: “Ja, men også fordi jeg gerne vil gøre mig fortjent til en lillesøster en dag”
*mic drop*
Jeg tror virkelig jeg kunne mærke mine æggestokke knirke der!

Så JA: baby(er) – en dag.
Jeg har jo lige fået spiral…
(Og du godeste, det – samt p-pille stop – har jeg da egentlig lovet at give en update på – det skal jeg nok! Jeg skrev nemlig dette indlæg, som jeg særlig vil anbefale dig at kigge igennem, hvis du tager p-piller. Det er ikke en skræmmekampagne, men vil da tippe dig om at se det lange kommentarfelt der er fyldt med decideret dårlige og mindre gode oplevelser)
…tilbage til spiral: jeg har fået dén, fordi jeg slet ikke skal være gravid lige nu.

Det er der en virkelig god årsag til at vi venter. Mit næste barn, vores, skal være så planlagt som man overhovedet kan gøre det (det vil du måske kunne forstå, hvis du har læst Gravid efter første date) og nok i forlængelse af det: der er faktorer som bolig og sådanne praktiske ting jeg gerne vil have styr på. Det handler om tryghed i en situation hvor der jo, ligemeget hvem man er og i hvilket forhold man er i, kan være forudsigeligt. Man kan ikke have styr på ALT eller planlægge hele forløbet, når man skal udvide en familie, men man kan have styr på nogle basisting.
Giver det mening? Jeg vil så nødigt have det til at lyde som om jeg fortryder noget eller havde en skrækkelig oplevelse, men selvom det naturligvis var fantastisk at bære et barn og at det gav os verdens bedste bette lyshårede 5-årige i dag, var det sgu ikke optimale omstændigheder, fordi der var megen usikkerhed og bekymring.

Og ja, hvad med al det pendleri? Nyforelskelse og alt det der kan give andre på sidelinjen lidt kvalme gør sgu at man har lyst til at være sammen 24-7 (“365 – sammen med Nick og Rasmus B! YIR!”*), men vi har efterhånden fundet en god balance i at ses, både i Kolding og i Aarhus, men også at være lidt selv, arbejde igennem med hver vores ting og ses med de andre bekendtskaber i vores liv. Vennerne! Som, jeg er ked at indrømme, blev lidt forsømt i den helt nyforelskede periode. Undskyld, vennerne!

*Det er en Den Gale Pose** reference
**Det er noget Jokeren*** engang var med i
***“Joker J og den gale, der får din røv til at vrikke”?****
****“MØGLUDER”*****
*****Hvor gammel er du? 

“Leder I aktivt efter et sted at bo sammen?” Svaret er sgu tja.. ja! JA til jer der har spurgt direkte – og til jer, der ikke har spurgt, men er nysgerrige. Jeg vil faktisk gerne have skrevet under på noget, inden sommerferien 2019 er slut, da Augusta skal starte i skole dér.
Vi følger med hvad der kommer på internettet, men der er så mange skridt inden noget overhovedet kan blive en realitet. Augusta og Jespers relation er super god. De er skide glade for hinanden, men jeg husker selvfølgelig på at det – ham / os – er nyt for hende.
Nogle af de skridt der skal tages, inden vi får en nøgle har jeg ikke taget før, men de er jo freaking essentielle for at man kan skrive under på et papir og flytte ind et sted: ….snakken med banken for eksempel. For hvor meget kan man låne? Nok ikke meget! Dét er spændende – på en usjove måde – blandt andet fordi vi begge er selvstændige. Og selvfølgelig så skal vi jo finde drømmehyblen, hvilket er svært, for vi er på nogle områder ret specifikke har har visse krav.

Vil du gerne høre hvad det er vi snuser rundt over? Jeg gætter på det nok ikke hvad du forventer, men overskriften kan nok hjælpe på vej, selvom det er altså ikke er et landbrug med ko og gris vi skal eje!

Karrieren.
Venner. Jeg ved det ikke.
Jeg er uddannet pædagog, men lige nu lever jeg af at være freelance, men fast, SoMe-manager hos Bruuns Galleri og Bryggen (lad os kalde det det – det lyder smart!) og af de indtægter som de samarbejder jeg indgår på Instagram og her på bloggen. Det er noget der virkelig svinger i antal, det sidstnævnte. Det er ikke fordi der ikke er nogen der gerne vil samarbejde med mig, det er slet ikke det, men jeg forsøger virkelig at finde balancen i antallet af dem og så handler det jo også om at det ikke er alle jeg vil lege med. Jeg siger virkelig meget nej, men det er også fordi jeg virkelig gerne vil have det passer ind her, jeg vil have I synes om det og så skal jeg jo føle at virksomheden, produktet eller budskabet skal være lige mig. Det siger alle, I know I know, men hvis I bare vidste hvor få jeg siger ja til at samarbejde med, kontra hvor mange jeg afslår, så ville I synes jeg er ok sej. Tror jeg. Jeg tænker ikke du får et føl, når du ser ordet reklame hos mig, da jeg indgår samarbejder indimellem, når jeg, som sagt, mener det passer ind. Og jeg håber det bliver ved således!
Hvad fremtiden bringer på det punkt, aner jeg altså virkelig ikke. Jeg synes det er en DEJLIG hverdag jeg har, arbejdsmæssigt og sålænge det kan løbe rundt og giver mening for mig, så tror jeg det er sådan det fortsætter 🙂

Villa, vovse og Volvo blev skiftet ud med baby, bolledej og bondegård, men jeg ved Jesper bliver en tand ængstelig, når han læser det her, hvis jeg ikke får tilføjet at vovse altså også er en sikker del af vores fremtid.
‘Bolledej’ er selvfølgelig med fordi den repræsenterer Jesper, der har lovet at jeg aldrig behøver lave mad eller bage boller i mit liv igen. Ever. NOGENSINDE. Aldrig. Forbi!
Og det er et tab jeg kommer til at sørge over i præcis nul sekunder.

Og uh! Her er et lille billede fra vores date, inden vi blev kærester. Altså den (noget forlængede) date til Marrakech.

Jeg tror det svarede på 80% af de spørgsmål der klikkede ind på min lånetelefon! Smid endelig nogle flere ind her i kommentarfeltet, hvis der er noget du synes jeg mangler at skrive om, svare på, forholde mig til, dele ud af. I bliver jo flere og flere – velkommen forresten – og jeg er måske lidt skidt til at antage at alle ved alt. Sorry!
Plus jeg jo ikke bare kan gå og regne med at dig der har været med i længere tid har set alt jeg lægger op.. selvom dét kunne være ret sejt og enormt dedikeret 😉
Inden jeg smutter ned i min seng og nyder den Pepsi Max jeg har stillet frem, som dog ikke er så kold mere, som da jeg satte mig ned her ved computeren, vil jeg også sige TAK! Tak for du læste med!

KH! Johanne

(…der snart har fødselsdag. UH! Jeg må minde mig selv om at ændre min alder i sidebaren her på bloggen. Velkommen i 30’erne om lidt, mig selv!)

VIL DU SE MINE TATOVERINGER?

1, 2, 3, 4, 5, 6. Seks! Nej, vent!

1, 2.. fuck – hvorfor fik jeg dén?, 3, 4… Årh nu glemte jeg “2013” på bagarmen. Tager den sgu en kropsdel af gangen.

1, 2, 3, 4: venstre arm. 5, 6: højre arm. 7: ben. 8, 9: ryg. Eller 8,5 er det vel.

Sammenlignet med Thit, der i flere timer denne weekend stak mig med nåle, har jeg nærmest ingen tatoveringer. Hun har så mange af det ville være en kraftanstrengelse at skulle tælle dem, men ikke desto mindre kan det være svært at få overblik over 9 tatoveringer, lavet over de sidste 11 år.

Har du nogle? If YEAH: Hvor mange?

Nogle tatoveringer fortryder jeg sgu (det er også derfor der nok er 8,5 og ikke 9), mens andre er dækket med en slags film lige nu, fordi de er splinternye, så jeg behøver næsten ikke sige at dem er jeg ret så glad for! De blev som planlagt!

Det har egentlig været på min to-do-liste, det her med at samle et indlæg med mine tatoveringer, for når jeg har flashet her og der på story, er der oftest nogen der siger: “MERE! Og resten, tak”. På den u-seksuelle, u-strippende måde, naturligvis. Desværre 😉

Nu har jeg så fået to sessioner, der blev til endnu et flyvevæsen: en guldsmed på på bagarmen (hedder det ikke det? Bagsiden-af-armen) og to cover-ups, som ses herover: nye svaler ovenpå mine gamle svaler (se herunder), der ærlig talt aldrig har været pæne. Det var en noget impulsiv beslutning hos en tatovør, der enten ikke gjorde sig umage eller bare var dårlig. Eller begge dele.. hvad ved jeg.

Her er et før-billede:

Udover de nyeste skud på min kropsstamme har jeg ord om håndleddet: Augusta <3 Never gonna give you up, som egentlig var Augustas fars favoritsang, som fyldte en del, dengang hun kom til verdenen. Nu hvor jeg føler, qua dette indlæg, at jeg skal tage lidt stilling til mine tatoveringer, tænker jeg denne er en smule corny – plat – men omvendt vil jeg også sige at jeg ikke vil være den foruden. Den er ikke super pæn, da teksten er lidt smasket sammen et sted, men den betyder meget for mig, for det er den første jeg fik lavet til ære for Augusta, min enestefødte.

Den anden tatovering der er dedikeret til Augusta lavede Thit, da hun også smed en valmue på min underarm og et møl på mit lår. Der står meget enkelt: 2013, som jeg håber på er ét af flere årstal til den arm 😉

Jeg kan forresten meget godt lide det er sort, som du nok kan se. Til mit korpus skal der ikke farve til, pinups, full sleeve eller romantiske blomster, men hellere mørke tatoveringer med gode detaljer.

Den næstsidste tatovering jeg har, som jeg altid glemmer, men mindes om, når der er folk der står bag mig og forsøger at læse min rygrad: en – igen- impulsiv beslutning. Jeg har nogle ord fra en Edith Piaf sang stående ned af rygraden. Jeg tror det var en lidt melankolsk tid i mit liv, hvor jeg følte mig ret dyb, der resulterede i et udpluk af “Non, rien de rien”. Spejlvendt, fordi tanken var at det så ville ligne streger mere end ord, så jeg ikke blev læst på, når jeg stod med ryggen til. Det ser ærlig talt bare spejlvendt ud – og folk forsøger at læse mig i nakken.

Og uuuh… yes! Nøgenhed

Og så har vi den vi er ved at fjerne: mine initialer, som jeg fik lavet inden jeg blev 18, hos en lidt skummel stor mand med en rottweiler i Horsens. Der står JM, hvis jeg skulle glemme hvad jeg hedder. Efter to omgange er den dog meget meget utydelig, takket være søde Jesper (altså en anden Jesper), der har Removeitlaserclinic i Aarhus. En kæmpestor anbefaling fra mig.

Og det var måske egentlig det? Jeg beklager at en del af billederne som sagt er taget i spejle – men filtre og lys er i nok vant til. Eller mangel på samme 😉

Kh!

(Jeg drømmer om en sommerfugl et sted, men er gået fra at tænke den skal være under (det andet) knæ, til højre arm, på forsiden ift. valmuen. Men sig det ikke til min mor!)

PS. Thit, som har lavet (nye) svaler, møl, guldsmed, 2013 og valmue, har selvfølgelig Instagram: du kan se hende lige her.

KAN TV-DINNERS DRÆBE ROMANTIKKEN?

Reklame for Yousee

Der gik noget op for os den anden dag, da et vennepar kom på besøg for at hente og låne Jespers campingvogn – ja også for at spise en burger eller tre i vores glimrende selskab. Da vi satte os ned ved spisebordet, fik jeg ligesom overrasket sagt – og indset! “Hov, ej gud hvor sjovt, vi har da egentlig ikke spist ved spisebordet før”. Altså dér, hjemme i Jespers lejlighed, i spisestuen. Det har vi ikke gjort ene og alene af den grund, at der står et lille dejligt bord liiiiiige foran fjerneren, og herfra ynder vi at indtage alle vores måltider. “TV-dinner” kan vi jo kalde det. Dét dyrker vi virkelig meget.
Overraskende for mig vækkede udtalelsen ikke nogen stor forundring fra vores kære venner, men de er så også nybagte forældre og ha sikkert en masse andet at tænke på, end hvor vi spiser vores mad.

Som I nok har luret, er vi ret vilde med at se fjernsyn – og nu har vi fået YouSee’s Bland Selv tv-pakke, så vi kan se endnu mere af alt det, vi elsker at hygge til ved vores lille bord foran flimmeren. Det smarte ved det er, at vi nu kan blande vores helt egen tv-pakke med både vores yndlingstv-kanaler og favoritstreamingtjenester. Altså det vil sige, at du kan sgu få regulære tv-kanaler, som vi jo sikkert kender,
men OGSÅ f.eks. HBO, Viasat Film inkl. Viaplay, Disney Channel og den slags. Så: Én lækker blandet pakke. Det er nok derfor det hedder Bland Selv, egentlig.
Fordelen er så, at du kan bytte både tv-kanalerne og streamingtjenesterne ud, som det passer dig. Så hvis du f.eks. gerne vil have HBO og ikke Viasat Film inkl. Viaplay, kan du skifte. Det synes jeg sgu er ret lækkert, for der er indimellem nogle ‘kanaler’ eller streamingtjenester, som vi får ’tømt.’ Altså at vi når et punkt, hvor vi føler, vi har set alt af interesse. Nu kan vi så give den tjeneste en pause og vælge noget andet, som har fået en ny sæson af noget godt eller en helt ny serie. Jeg vendte f.eks. stærkt tilbage til HBO, da serien Sharp Objects kom.

Men kender I den talemåde, at man kan dræbe et forhold ved at stille et fjernsyn ind i soveværelset? Og hvad så hvis man også ser Go’morgen Danmark eller noget så fabelagtigt som Love Island, mens man spiser morgenmad? Og aftensmaden bliver indtaget, mens Forsidefruerne eller Killing Eve kører foran snuden? Ødelægger man så potentielle romantiske stunder i et nyt forhold? Det mener et par af mine veninder, der bestemt kun ville se fjernsyn, mens der spises mad, hvis der er massive tømmermænd og
kebab indblandet.
For mig handler det måske egentlig nok om, hvordan man ser fjernsyn. Jeg er lidt en (måske irriterende) tv-kommentator type. Jeg siger lige, hvad jeg tænker, så når deltagerne i Luksusfælden bruger 6.000 kroner om måneden på at købe Kähler og designerjeans til børnene vil jeg ENORMT gerne snakke om det, MENS jeg ser det, men heldigvis er sådan, vi ser fjernsyn hos os; vi snakker med. Mest mig, men ja, vi snakker imens, og på den måde er der ikke total stilhed med fjerner-lyd som den eneste støj.

Er det så uromantisk, at vi ikke kigger hinanden i øjnene hele tiden, mens vi indtager svamperisotto ved spisebordet, men derimod snakker sammen om Love Islands eskapader ved vores lille bord?
Det synes jeg ikke, for vi har jo lavet maden ude i køkkenet sammen. Eller jeg har i hvert fald været der, mens Jesper lavede den 😉 Og så sidder vi dér sammen, på gulvet, foran sofaen, i stuen. Her til morgen – og i går. Og ja, vi har herlige nattøjssæt på. Se dét er da romantisk 😉 Men hvad er jeres holdning til tv-kiggeri?

Lige nu vil jeg ind og spise morgenmad på gulvet sammen med Jesper. Det lyder næsten som morgenmad på sengen, men det er på gulvet ved det lille lave sofabord. Vi spiser sen morgenmad, fordi vi holder fællesfridag, og den starter vi sgu med at se Forsidefruer via vores lækre Bland Selv pakke, fordi vi begge kan lide det stads 😉

Ha’ en dejlig dag!
KH! Johanne

PS. Lige nu kan du prøve Bland Selv helt gratis, hvis du ikke allerede er YouSee-kunde. Hvis du synes, det er fedt, lader du bare  abonnementet køre. Hvis du af en eller anden grund ikke er så vild med det, skal du huske at opsige det. Læs mere om YouSee Bland Selv her.