Nutidensmor

Jeg har tænkt længe over dén overskrift, men jeg må desværre erkende, efter megen tanke, at jeg synes den er helt passende. Det handler nemlig om Jodel, en app, som der er en del snak om for tiden, det handler om bagtaleri og dem der bliver talt om – og her vil jeg bruge min platform til at fortælle hvad det gør ved mig, når jeg bliver bagtalt.

Det her bliver ikke kort, men jeg kan ikke holde mund, det her skal sgu ud. Jeg har så mange spørgsmål, for jeg forstår det ikke. Jeg forstår dem ikke.

Dagen i går brugte jeg på at være ked af det. Eller det første jeg blev ramt af var dyb tristhed, men der gik ikke langt tid, før jeg blev skingrende vred. Sådan ægte rasende endda – hvad fanden bilder folk sig ind? I et impulsivt øjeblik fik fyret en story afsted, rettet mod Jodel-brugere, der har brugt tid på at diskutere mig; min personlighed, mit udseende og min måde at være på internettet på. Jeg er ikke selv på Jodel, så jeg ved kun fra anden hånd hvad der er skrevet samt fra de screenshots som jeg har fået tilsendt, men som jeg ikke vil have. Jeg skrev bl.a. KUJON i min story og dét vender jeg lige tilbage til. Men vreden der strømmede ind over mig, da jeg stod i Vejle på job, vendte hurtigt og jeg blev helt dybt i maven ked af det. Såret. Det var nok også derfor jeg blev vred. Det påvirkede min eftermiddag og aften, da jeg hentede Augusta, det påvirkede Augustas humør, selvom jeg forsøgte at lægge det væk og den sidder dybt i mig lige nu, hvor jeg sidder og drikker kaffe, efter at have afleveret i børnehaven.
Jeg skal lige trække vejret og lytte til sidemandens samtale, for ikke at få tårer i øjnene, når jeg taster – jeg kan mærke mit hjerte hamrer, men jeg skal have det her ud.
Jeg er stadig pisse ked af det.

Det her er til dig, der ikke er på Jodel, der ikke skriver hårde ting om andre dér.
Men det her er i høj grad også til dig, der ER på Jodel, der vælger at diskutere andre mennesker, der vælger at bagtale og VÆLGER at gøre personer som mig kede af det.

Hvad er Jodel? Ja, det vil der uden tvivl være nogle af jer der tænker lige nu. Jodel er en app, hvor du kan slå tekst op, anonymt. Andre kan så kommentere på den her tekst og dermed kan du vælge et emne, hvor andre kan skrive til. Du kan også skrive dit opslag på en kanal på Jodel, hvor emnet er fast. Som f.eks. Bloggergossip. Ja, navnet siger det hele. Det er en kanal til at bagtale andre, som en offentligt, men alligevel anonym hvisken der trækker mig tilbage til skoletiden og efterlader mig præcis med dén følelse jeg har oplevet før. Jeg ved ikke om du kender den, men det er følelsen af at blive talt om, følelsen af at der mennesker der ikke kan lide mig. Og nu kan jeg læse hvorfor. Men ikke hvem, endnu.
Jodel bliver også brugt til fjol og ikke-ondskabsfulde intentioner, som at diskutere hvilken Føtex i byen der er bedst at score i, hvilken far-joke der er sjovest, om hormonspiral eller kobberspiral er bedst og hvor man kan erhverve sig de nyeste Nike-sneakers på tilbud.

Alexandra (@MigogMinTinderbaby) og Amalie (@AmalieFischer) var i radioen den anden dag, i Shitstorm på P3, for netop at tale om Jodel og det der skrives om dem derinde. Nu har jeg ikke talt med Amalie, men jeg har skrevet med Alexandra og som hun også fortæller i programmet er det noget der gør hende pisse ked af det – og det er sgu da klart!

Hvordan ville du have det, hvis du vidste at andre talte om at du er en dårlig mor? Læse at andre mennesker skrive ondskabsfulde ting OM DIG? Du kan læse det hele, men du kan intet gøre – du kan ikke konfrontere personerne, du kan ikke svare igen.
Hvad ville det gøre ved dig?

Når du stikker næsen frem..

Jeg har hørt det før. Eller læst det. At det er en slags retfærdiggørelse, at der gives frikort til at bagtale og shit talke personer der er offentlige og/eller kendte? Eller blot personer der stiller sig frem.
Hvorfor er det gældende?
Hvor er grænsen?
Vi diskuterer Ghitas opførsel, men må jeg lave et post om at Karina fra min studiegruppe på uni er fucking uintelligent, fordi hun har stillet sig op som formand for festudvalget? Eller må jeg skrive hun er dum, bare fordi jeg kan?

Jeg ved godt jeg har oprettet en instagramprofil, jeg ved jeg har en blog, jeg er aktiv, jeg tager emner op, jeg åbner diskussioner og jeg har en virksomhed.. men endelig, hvis du kan, for jeg sidder her og bliver helt slukøret: hvorfor er det i orden at skrive OM mig?

Jeg skriver på min egen platform, jeg deler ikke flyers ud på gaden, jeg har ikke været i fjernsynet – hvis du følger mig, så vælger DU at stå i MIN stue og lytte til hvad jeg siger. Du må hjertens gerne gå igen. Jeg har ikke råbt noget ud til dig, jeg har ikke stillet mig på en mælkekasse i din datters børnehave og skreget noget du ikke er enig i. Jeg har blot en instagramprofil, ligesom du sikkert også har.

DU har valgt at høre på min (åbenbart pisse irriterende) stemme. DU kan vælge at kigge væk. DU mobber, når du vælger at slå noget op på nettet, for at tale om mig.

Jeg synes DU er en kujon, når du ikke kan skrive det direkte til mig og DU vælger en dårlig handling, ved ikke blot at tænke at jeg er grim, men i stedet slår det op, for at dele det og åbne op for en tråd af bagtaleri.
Du må skam gerne have en holdning til mig, men hvorfor skal det diskuteres i et anonymt forum? Skriv til mig, hvis der er noget du gerne vil fortælle mig, hvis der er noget jeg gør, der irriterer dig i sådan en grad, at det ikke er nok at fortælle din bedste veninde det, over en kop the. Jeg skal have ansigt på – alt andet er ikke en god debat.

Hvad hvis det var dig?
Hvad hvis det var din bedste veninde, lillesøster eller mor?

Mit indtryk er dog ikke at jeg er den som andre har valgt at bagtale mest. Det er ikke mig der står mest for skud, så at sige. Men hvem ved? Sådanne indlæg her er sikkert ikke noget der stopper den hårde tone. Jeg er nærmere bekymret for at det her er brænde på bålet.

Matilde (@Helsematilde) er en person som nogle mener vi kan diskutere og svine til. Jeg tale med hende i går og jeg skal tale med hende i dag, for hun er helt nede. Og det kan jeg fandeme godt forstå. Jeg skulle lige til at skrive at hun jo har nok at være ked af det over i forvejen, men det synes jeg ikke jeg kan tillade mig, for lige meget om du var on the top of the world og alt kører, så fortjener ingen at blive bagtalt og internetmobbet.

“Fuck Katrine fra 2. B er nederen, synes I ikke?”

Det er en internetkultur der åbner op for at alle kan stå for skud. Alle kan tales om, alle kan rammes. Pædagog-Hanne fra Odense kan vi tale om. Er det okay at lave en gruppe der hedder pædagogsladder og diskutere din søns pædagog, snakke om at hendes stemme er irriterende og at debattere om hun nu er lesbisk eller hvordan står det til?
Er der en aldersgrænse på hvem vi må diskutere?

Dont’ feed the trolls

At skrive det her indlæg er et dårligt træk.

Men det jeg godt gad var at alle lige så sig selv i spejlet og overvejede hvorfor de havde behov for at nedgøre andre mennesker og bidrage til en online mobbekultur. Det er voksne mennesker vil jeg tilføje. Det er ikke kun børn der er på Jodel, Shitstorm fandt frem til at det er grandvoksne mennesker der kaster sig ud i at svine.

Det er sgu nok bare ikke muligt, for der findes mennesker der vil reagere på det her indlæg med:
“Årh krænkelseskulturen længe leve” og “BUHU – så kan du lade være med at sætte din røv i klaskehøjde” og “Nutidensmor har skrevet om Jodel på sin blog – fat nu at ingen gider dig”
Men hvis du kan skrive dét i et lukket forum, hvorfor er der så ingen der er modige nok til at skrive en besked til mig?

Don’t feed the trolls – ignorer dem. Det er fleres råd.
Men de her “trolls” er mennesker, er de ikke?

Der findes forhåbentlig også lige nogle enkelte der lige tænker sig om en anden gang. Måske er der nogle enkelte der forstår at jeg sidder på en kaffebar lige nu og græder, fordi jeg er smidt tilbage til 2.g., tilbage til den følelse jeg tror vi desværre alle har haft, i mindre eller større grad.

Det er især ældre børn og unge der også læser med på Jodel.
De ser det her og får en forståelse af – og tro på at det er okay. 
Det er ikke okay.

Jeg ønsker mig at Jodel gjorde således at man ikke kan skrive om andre. De lægger op til god karma, men fejler på så mange punkter, når man kan lave en hel kanal afsat til bagtaleri. Hvorfor må man lægge personbestemte kommentarer op?

Hvis Jodel ikke var der, var der ikke forum til at diskutere, andet end i lukkede messengertråde. Der er en grund til at du ikke slår: “Kæft hvor er Nutidensmor irriterende, hvem tror hun hun er?” op på din Facebook-væg, fordi når det kommer til at stykket vil du ikke stå ved det.

(Helt) slukøret

I har før hjulpet mig med at forstå at der ikke er noget der hedder over følsom, men følsom – dét er jeg. Det er de fleste nok, men at vide det med statsgaranti, så er jeg måske lidt mere følsom, end min sidemand. Min selvtillid er lav. Sådan rigtig lav og jeg tager det meste ind – og med mig.

Jeg kan ikke bare få en ekstra tyk hud. Hvis det var noget jeg kunne bestille, så lagde jeg sgu gerne den ASOS-order. Jeg er nok født sådan og måske blevet lidt ekstra tyndhudet af min oplevelser i livet.

Det her læses forhåbentlig ikke et buhu-tude indlæg, men jeg kan ikke andet, end at skrive hvor ramt jeg er lige nu. Jeg vender tilbage, jeg skal nok peppe op igen, men de beskeder sidder fast, det bliver noget jeg ikke kan lægge helt fra mig, fordi jeg tager det ind. Jeg kan ikke tænke: “idioter – det er dem, ikke mig”. Det kan jeg bare ikke.

Nu vil jeg lige trække vejret, drikke bundslatten af den her kaffe, tjekke hvor røde mine øjne er i spejlet på badeværelset og læse indlægget igennem, inden jeg trykker udgiv. Og så gå ud, med den ekstra rids i min selvtillid og en kæmpestor bekymring for de helt unge mennesker der læser med på Jodel og tror på at det er sådan vi skal opføre os.

Fortæl mig endelig hvad du tænker.

Det her kommer til at handle om vores miljø, om ideer og tiltag – også de små. Jeg lavede nemlig en story i går, med den her spørgsmålsfunktion og hér blev jeg så også spurgt jeg gør i min hverdag, for at skåne miljøet. I samme ombæring spurgte jeg også jer, mine internetvenner om det samme og jeg har fået SÅ mange tilbagemeldinger.
Det er jo stort og småt og det er primært hverdagsting med små ændringer.

Hvad du vælger at tage med herfra er op til dig. Tanken er at det her skal være ren inspiration 🙂

Under punkterne, som jeg håber du vil kigge igennem (måske er der noget du kan bruge?) har jeg skrevet hvad jeg gør – og ikke mindst hvad jeg gerne vil være bedre til, for der er nogle ting som jeg gerne vil arbejde på, for at være lidt mere klimavenlig selv.

Intet ‘all or nothing’ her

Det har dog bare ikke været en nem sag at transformere jeres tiltag og valg om til punkter her, fordi de skal ikke kommanderende og på ingen måde belærende – for det er sgu det sidste jeg vil. Og jeg er en af de mange der ikke kan være det. Så det er altså ikke “flyt ud i et telt i en skov og bo under en sten” – det her med at slå andre oveni hovedet og dårlig samvittighed – dét gider jeg ikke – det her er ment som ren inspiration og ideer.
Jeg mener vi kan motivere hinanden og gøre vores bedste med den viden vi har og hvad vi har mulighed for i vores hverdag, som jo ikke er ens.

Der er enormt mange der skriver: vi har skåret ned på oksekød i kosten og her vil jeg gerne slå fast at jeg synes det er et tiltag der også tæller. Mange bække små gør stor å! Det er ikke kun ”vi har skåret oksekød HELT ud af kosten” eller ”vi lever 100% vegansk”, der tæller som et godt tiltag, det gør “de små” også, dét at minimere er selvfølgelig også et skridt i en rigtig god retning.

Idébank

Man kan..

• Spise vegetarisk
• Indføre (evt. faste) kødfri dage
• Skære oksekød helt ud af kosten
• Bruge shampoobar i stedet for flaskeshampoo (pga. emballagen). Se f.eks. disse barer.
• Samle vasketøj sammen i stedet for at ”klatvaske”
• Bruge økologiske sæbebær til vaskemaskinen. Som f.eks. disse.
• Skære ned på – eller udelukke – smør, mælk og andre produkter fra koen
• Spise aftensmadsrester til frokost
• Bruge tandbørster i bambus eller andet nedbrydeligt materiale.
• Have én eller flere aftener med ”alt godt fra køleskabet”
• Tale med sine børn om at passe på klimaet
• Droppe skyllemiddel (eddike som alternativ)
• Tage cyklen eller gå
• Strikke, hækle, lave gaver i stedet for at købe
• Bruge glasdrikkedunk
• Spise vegansk
• Samle skrald på gaden/i naturen når man går tur
• Bruge stofnet til indkøb
• Skære ned på flyrejser
• Aflevere pant
• Tage færre bade
• Slukke lyset i de rum man ikke befinder dig i
• Prioritere produkter som vaskemaskine, opvaskemaskine og bil der er miljøvenlig(ere)
• Skære ned på indkøb af produkter lavet af plastik og måske købe produkter der er ikke er i plastikbeholdere (vælge dem i papirspose eller glas). Eventuelt gør brug af butikker der sælger i løsvægt, som f.eks. RAA Aarhus.
• Købe frugt og grønt lokalt og efter årstid
• Bruge nedbrydelige skraldeposer
• Droppe bagepapir eller bruge genanvendeligt
• Droppe vatpinde, særligt dem med plastikpind
• Strikke eller hækle vaskeklude
• Genanvendelige kaffefiltre (f.eks. i bomuld)
• Købe kaffekapsler der er bionedbrydelige
• Skifte til menstruationskop (alternativ til tamponer og bind)
• Bruge opvaskebørster i bambus eller i naturmaterialer
• Bruge Kemiluppen til at give besked om miljøbelastende stoffer i creme, balsam mv.
• Bruge nedbrydelige sugerør – eller genanvendelige, som dem i stål.
• Lave genanvendelige ”vatrondeller” (eksempelvis af en vaskeklud eller hæklet)
• Bruge genbrugelige ammeindlæg
• Benytte bionedbrydelige poser eller Wrappy (alternativ til fryseposer, Vita Wrap og stanniol. Jeg har fået tilbagemeldingen at det er en idé at bruge Wrappy i stedet for Bee’s Wax, da Wrappy er dansk. Jeg har fundet Wrappy hér, hvis du vil se det
• Sortere affald
• Bruge kompostbare plastre – som også er egnet til allergikere.
• Købe legetøj i træ eller blot uden plastik
• Fjerne al ”singleuse” (dvs. produkter du kun kan bruge én gang: vatrondeller, tamponer og lign.) – toiletpapir dog undtaget
• Bruge termokop eller syltetøjsglas (alternativ til købekaffe i to-go-krus)
• Sælge møbler og ting videre, som ikke bliver brugt mere, så andre kan få glæde af det eller giv til genbrug
• Tage toget på ferie
• Købe brugt tøj

Jeg synes vi skal inspirere hinanden!
Hvad gør du i din hverdag?
Har du nogle fif eller gode alternativer?

Er der noget du synes er udfordrende eller svært? Jeg synes jo ikke der er noget i vejen for at vi også taler om at der er ting, som kan være svære at skifte ud/ændre/undvære, f.eks. fordi det er mere belejligt eller fordi det er blevet en vanesag.

Mine valg

Jeg talte lidt om det på story her i går, men som det sker med instastory, så er det væk nu, så nu deler jeg altså her hvad jeg gør i min hverdag.

Jeg er eksempelvis rigtig dårlig til at spise rester, det kan jeg lige så godt være ærlig omkring. Jeg vil gerne minimere mit madspild, så jeg øver og øver og øver mig i at planlægge menuen (og så har jeg brugt måltidskasser), men dét er en af de ting, som jeg gerne vil arbejde med. Og så bruger jeg ikke menstruationskop hele tiden, selvom jeg gerne ville. Det er bare nødvendigt med bind indimellem, men jeg leder efter et miljøvenligere alternativ til Always og lign.

• Jeg køber ikke oksekød, hvilket har været en nem ting for mig at skære fra, fordi det ikke betyder alverden for mig at spise ko. Jeg vil ikke udelukke at jeg kunne finde på at købe oksekød på en restaurant engang imellem, men det er ikke noget jeg køber herhjemme eller hos Jesper.
• Det gælder generelt alt fra koen, det er på et minimum. Smørret er plantebaseret og mælk er skåret ned til et absolut minimum for os, som nok er 1 liter om ugen.
• Jeg strikker og hækler mine vaskeklude! Det er altså let – og hyggeligt. Og så holder de altså længe. Brug evt. genbrugsgarn eller garnrester.
• Jeg bruger ikke plastiktandbørste mere, men bambus. Jeg har lige købt tre i dag, der var 3 for 99 i min lokale Ren Kost (i Jægergårdsgade i Aarhus).
• Jeg bruger miljøskånsomme rengøringsmidler til hjemmet.
• Jeg minimerer barbering med plastikskraber – også fordi det er bedre for MIN hud at blive vokset med sukkervoks. Jeg bruger skraber med udskiftelige hoved (ikke engangsskrabere)
• Jeg kører ikke bil – af den (mega) gode grund at jeg ikke har kørekort. Haha. Når dét så er sagt har jeg heller ikke et behov for en bil, jeg ville ikke køre, hvis jeg havde en, fordi jeg har en ladcykel og fordi der ikke er så langt fra A-B, nu da jeg bor i midtbyen.
• Jeg bruger menstruationskop
• Jeg har få flyrejser. Eller alt er relativt, men det er måske én gang årligt, max. Det er aldrig med god samvittighed at jeg flyver, det er klart, men det er sket og det kommer til at ske igen fordi jeg nyder den luksus når det er jeg endelig skal afsted.
• Jeg bruger stofnet og køber meget meget sjældent poser

Mine ambitioner

• Jeg er på jagt efter et klimavenligt alternativ til mælk til min kaffe. Også fordi jeg ikke går så meget op i at det skal være komælk. Jeg vil helst undvære. Hvad er det klimavenlige alternativ så? Jeg hører Natuli’ får kritik, for at lave kampagner om hvor miljøvenlig deres drik er, men jeg kan ikke finde hoved og hale i det mere. Jeg har prøvet mandel, men det er måske havre der er bedst? Skummet mandelmælk synes jeg smager af vådt pap.
• Vaskenødder og vaskebær er noget jeg vil se på, til tøjvask.
• Jeg vil gerne droppe al single use – med undtagelse af toiletpapir. Dvs. vat, vatpinde, bagepapir, staniol, Vita Wrap og fryseposer. Minimere brug af endags-kontaktlinser.
• Kan jeg finde et mere miljøvenligt alternativ til bind, altså til dem vi kender fra Always, Libresse osv.
• Når det kommer til webshopping har jeg for vane at købe rigtig meget, fordi jeg ved jeg kan prøve det herhjemme og gratis returnere det. Det skal ændres. Selvom jeg genbruger posen det tilsendes i, så fragtes det stadig frem og tilbage med fly – derfor vil jeg fremover bestille dét som jeg er sikker på jeg vil beholde og tage et kig på hvem der har et lager i nærheden.
• Jeg vil minde mig selv om at blære mig (mere) med mine hjemmestrikkede karklude og få fortalt flest muligt at de er skide gode og på alle måder måler sig med en “almindelig karklud”.
• Jeg vil ned og besøge RAA Aarhus – det ligger sgu 50 meter fra mig. Du kan se hvad det er for noget i anbefalingerne herunder 🙂
• Jeg vil gerne gerne have mange flere kødfridage, hvilket jeg tænker bliver nemmere når jeg bor sammen med Jesper, der gør det samme, da hverdagen (madplanen i hvert fald) her bliver mere struktureret.
• Når jeg får en bil skal den være miljøvenlig og bruges når det ikke er muligt at cykle.
• Jeg vil blive bedre til at sælge Augustas tøj videre, så andre kan få glæde af det.
• Jeg vil gerne tænke mere forud ift. madpakke og få Jesper til at lave müslibare, i stedet for at købe og lave yoghurter i et glas i stedet for en lille købe-yoghurt. Dét er sgu også langt billigere.
• Jeg skal simpelthen have købt mig den termokop. Jeg køber ret meget to-go kaffe.
• Købefrokost. Det hænger sammen med ovenstående, men jeg er på farten hele tiden og takeaway salater og lign. frister virkelig til frokost. Og jeg gør det tit! Jeg vil øve mig i at tage med hjemmefra (også af økonomiske årsager jo).
• Når vi på et tidspunkt finder et hus og skal renovere vil vi tænke i re-use og mere miljøvenlige materialer, særligt når det kommer til det der ikke har funktion (eksempelvis ikke at spartle med beton på gulve eller vægge. Det er moderne, men ikke klimavenligt)
• Jeg skal finde hoved og hale i affaldssortering her i Aarhus midtby. Jeg kan se hvor pap og glas skal hen, men ikke noget med madrester. Det er ikke fordi jeg har kompostbunke i fællesgården 🙂

Her er dine medmenneskers anbefalinger til hvad og hvor – med fokus på webshops

• AROS (museet i Aarhus) har genanvendelige snackposer: snack pouch
• Netto har karklude uden mikroplast
• Blå kors og lign. har butik, hvor de sælger hæklede eller strikkede klud
• Økofamilien – eksempelvis madkasser, drikkedunke, køkkenprodukter, personlig pleje, legetøj, dyner m.m.
• Bleschu – produkter (sæbebær til vaskemaskinen, træprodukter m.m.) og abonnementspakker
• Mio-bio – virkelig fin webshop vil jeg sige! Her er meget personlig pleje (også shampoo som bar, altså uden plastikflaske), ting til køkken, hjem og drikkedunke mv.
• Naturebaby – tøj, legetøj, sko mv.
• Ecoego – tøj, personlig pleje, papirartikler, hobbysager (som maling) m.v.
• Greenspoon – eksempelvis kogebøger, stålsugerør, genanvendelige smoothieposer til små børn.
• RAA Aarhus – de beskriver sig selv som en bæredygtig købmand med fokus på økologiske-, emballagefri- og lokale varer. Skovgaardsgade 5, Aarhus C (Godsbanen). Findes der lignende nær dig?

Jeg har altså ikke prøvet nogle af de ovenstående webshops, så det er ikke mine anbefalinger. Jeg må altså også lige sige at jeg ikke samarbejder med nogle af dem, så det er helt almindelige links 🙂

Og nu er kommentarfeltet åbent!
Del endelig dit bedste fif og hvad du gør i din hverdag!

KH! Johanne

Reklame for Aarstiderne

Det her er ikke Harry Potter. Eller Bridget Jones.
Du kan altså godt læse det her, uden at have læst 1’eren, men hvis du vil, så skrev jeg i sidste måned om mit forhold til at lave mad. Det ikke sådan vanvittigt godt forhold, for jeg er sgu lidt den der springen-over-hvor-gærdet-er-lavest, en jeg-gider-ikke-rigtig type. Ikke så voksent måske.
Så er du sgu da ikke det bedste match til at skulle samarbejde med et firma som Aarstiderne, tænker nogen måske og dét kan jeg selvfølgelig ikke anfægte, måske der er andre der kunne være skide gode og vise fantastiske billeder af deres kreationer med og uden måltidskasserne, men jeg tror på at jeg er så gennemsnitlig som noget kan være. Og det er da også meget fint, når man sådan skal teste.

Det er da de færreste dødelige, der kan opfinde den helt store madkunst uge efter uge efter uge efter.. og synes det er spændende al-tid. Ikke?
Det synes jeg i hvert fald jeres kommentarer også siger noget om, i det indlæg jeg nævnte først.

Du kan læse det her, forresten, hvis du vil.

Nå, men dødelige jeg har så været så heldig at teste to slags kasser – og nu skal jeg afgive min endelige dom.
Jeg har prøvet dem der hedder ’Livretter’ og ’Børnefamiliekassen’ og nu hvor jeg skal sidde og sammenholde de to, så kommer jeg altså lidt til kort. Jeg synes ikke der er den helt store markante forskel. De er begge skidegode, så meget kan jeg sige.
Og nej, det er nok ikke den bedste idé at bruge ’skide’god, som tillægsord, men velkommen til min blog, her taler jeg lige ud af posen 😉

Børnefamiliekassen har budt på et dagligt sidefad af gnavegrønt, som gulerødder og/eller agurker i stave, måske med tomater, som der så ikke er i livretter-kassen. Ikke i opskriften, i hvert fald. Dét basale indslag, altså gnavegrønt fadet, ved spisebordet havde jeg faktisk en lille forventning (frygt) om at Augusta ville anse som sin tallerken, i den forstand at hun så kun ville spise dét, men overraskende nok var gnavegrønt til alle aftensmadsmåltiderne en meget god måde at få gang i måltidet på, så hun fra start kan se der er noget hun ved hvad er, det kender hun og så gnaver hun lidt på en gulerod, mens hun forholder sig til de mange andre ting – og der har været nye ting jo.

Mit barn er, som jeg før har skrevet, nok også en gennemsnitlig 5-årig: hun spiser ikke alt der stilles foran hende og det er lidt som vinden blæser hvor meget hun vil smage af nye ting, som hun ikke kender, men vi har ramt meget godt med måltiderne fra kasserne: der har hver gang været noget hun ville spise, som hun endda kunne lide og nye ting hun har smagt på. Salater, som der er med, særligt i livretterne, har hun ikke kastet sig over, det ville sgu være mystisk, hvis hun pludselig gjorde det, men det har jeg til gengæld virkelig nydt af!
Også dagen efter, for der har været rigeligt.

Så VI har spist ting vi ikke har spist før og vi har BEGGE lavet ting i det køkken, som ikke er lavet før. Det har været nye dressinger, tilbehør og generelt retter, som vi ikke har prøvet af før og det har som sagt også været fordi jeg har tænkt at det ikke er sikkert Augusta gider det – og det her med at kokkerere til én person er ikke synderligt motiverende, sådan har jeg det bare. Men det har også været andre måder at lave tingene på, f.eks. fiskefars som krebinetter og ikke deller, æble-karry dressing til, i stedet for remoulade. Det har virkelig været et frisk pust til madlavningen, som .. ja.. oftest er en sur pligt for mig. Anede ikke hvad krebinetter var, så dét måtte jeg lige google den aften, haha!

Hvis du vil se eksempler på hvad de kasser kan indeholder – og hvad der kan laves ud af dem – kan du se det her, på Aarstidernes side, hvor menuerne til de næste ugers kasser står.

Når det så kommer til en slags dom, på den måde at jeg ærligt skal fortælle hvad jeg synes, så skal jeg lægge bloggerkasketten væk. Kasserne har jeg jo fået ifm. mit samarbejde, så det er da ikke så svært for mig at sige det er lækkert med økologiske måltidskasser til døren.
Som jeg skrev i indlægget her i februar, så er det for mig at se en hverdagsluksus. Det er noget vi alle kan leve uden.
Men det er noget jeg fremover vælger til, fordi det er lækkert og fordi jeg slipper for dét som kasserne kan give – i hvert fald nogle dage, i nogle uger. Her kunne jeg remse de negative ting op, som jeg springer over, pga. måltidskasserne, men jeg tror de fleste af jer godt kan se hvor fedt det er med sådan en kasse. Selv bare i 3 dage i ugen – eller bare en enkelt gang i mellem!

Hvis du vil prøve har jeg fået sådan en kode af Aarstiderne, som er: JOHANNE, der giver -15% rabat. Du kan bruge den til og med 01. april, til din første måltidskasse, hvis du opretter abonnement. Så kan du prøve det, hvis du vil og der er altså ikke nogen binding må jeg hellere lige få nævnt. 
Du er mere end velkommen til at skrive i indlægget her hvad du ærligt synes, hvis du har lyst til at komme med feedback 🙂

Det var faktisk det jeg havde at skrive for nu.
Tak for du læste med!

KH! Johanne

Jeg fik lige lyst til at skrive at det er sjovt at tænke på hvor meget der kan ske på ét år, men det er jo altså 365 dage, venner – det er da klart der kan ske meget 😀 Det er vidst bare en af de ting man siger og skriver, uden at tænke over det. Jeg kunne jo have nået at gro et helt barn i min mave, med både fingernegle, øjenæbler og næsebor – ja, på mindre end et år faktisk, så magisk er den proces jo.. men det er heldigvis ikke noget jeg har brugt tid på 😉

I går, på en lille scene endda, blev jeg dog mindet om noget, der skete for et år siden. Det er ikke Aarhuskagen i Bruuns, men mere hvad der skete til dét arrangement. Jeg mødte nemlig Jesper dér.

Først troede jeg at han var fra Smag Aarhus, fordi jeg var blevet fortalt at det var en fra Den Store Bagedyst der skulle være dommer sammen med en konditor, Nip (som jeg kender og kendte dér) og stifteren af Smag Aarhus; Mikkel. Da jeg ikke havde set Nips sæson af Bagedysten troede jeg at den høje, langskæggede mand med sort, stramtsiddenderullekrave var ham fra Smag Aarhus – men det viste sig jo så at det var Jesper.
Hvis du vil score en fra TV er det vidst en god idé at have set det TV-program, tænker jeg. Men det gik jo så alligevel – lucky me!

Hvis du skal have hele historien med, om det var love at first sight og den slags, så kan jeg da fortælle at der da var en gnist. Jeg mærkede den i hvert fald! Det viser sig også på de billeder jeg skulle tage fra eventet, for han er ikke med på så mange af dem – fordi jeg blev en smule forfjamsket 😉

(Jeg var sgu også en single lady i en Tinder-swiping fase, så jeg registrerede alt med en penis i rummet i den periode.. men Jesper gjorde mig særligt nysgerrig)

Det ironiske er faktisk at jeg efter vores allerførste (uplanlagte) rendezvous tog hjem til Maya og filmede en video om at være single, om Tinder og hvad vi godt kan lide ved de der mænd der. Jeg husker at jeg efterfølgende bevidst klippede noget ud, hvor jeg siger at jeg ikke vil date en, der bor mere end 20 min. fra Aarhus, udelukkende fordi jeg jo lige havde mødt en sød fyr, der sagde han boede i Kolding – og tænk hvis han skulle se min lille video 🙂

Men Jesper har faktisk aldrig set den, men du kan da, hvis du vil, det er ret morsomt, for der er jo ting der matcher, men også ting der ikke gør.
Kan du udpege hvilke? Videoen kan du se ved at klikke lige her. 

Tidslinjen er måske ret klassisk: vi talte lidt sammen til eventet, men de der mere overfladiske, praktiske ting: “Hvad laver du til daglig?, Nej har du også en instagramprofil?, “Nå, så du bor i Kolding?”, “Hvordan var det at være i fjernsynet?”, “Sørger du for at trække frokost fra i skat, når du er på job?” og den slags.
Arh okay, måske ikke så klassiske samtaleemner, men vi sad jo så også i en mindre flok, efter et stort event. Jeg ved ikke med dig, men jeg er ikke den store flirter.

Men vi skrev da sammen efterfølgende (jeg skrev til ham først – strong, independent woman, not waiting for a man’s move!) – meget endda og vi mødtes til et andet arrangement, hvor jeg skulle tage billeder og han skulle være dommer. Efterfølgende skrev vi ENDNU MERE sammen (sådan rigtig rigtig rigtig rigtig meget; fra vi åbnede øjnene til vi modvilligt lukkede dem igen), inden vi så endelig mødtes hjemme i min lejlighed.

Til den første date havde jeg købt røvmeget vin, med forhåbningen om at han så ikke ville kunne køre hjem den samme aften ..men det gjorde han sgu 🙂

I en besked lidt inden, sikkert en aften jeg var overordentligt sukkersulten i sengen (bogstavelig talt, venner!) havde jeg skrevet at hvis en mand skulle sparke benene væk under mig skulle han medbringe en cheesecake med Daim, som – ja, hvis jeg lige må skifte emne – altså i mine øjne kan alt en kage skal! Den er på ingen måde tør, den har karamel i sig, den har Daim og så er den freaking snasket. Årh det var et sidespor, jeg skal nok vende tilbage.
Nå, men da han trådte ind af min hoveddør og jeg endelig fik mine strømpebukser på, for ikke at gå ham i møde med bar røv, kunne jeg se han fandeme havde en Daim cheesecake med. For filan da også, det tog sgu alligevel røven på mig (og mit hjerte).

Han kørte hjem samme aften – eller nat blev det nu egentlig. Vi spiste sushi, vi grinede, drak vin (han: en anstændig, lille mængde, så han kunne køre hjem) og snakkede løs.
Ingen kys. Faktisk en high 5 i døren, fordi jeg tolkede hans vink som en invitation til high 5. Nej, smooth er jeg sgu ikke.
Hvis ret skal være ret tilbød jeg ham at sove her, altså ikke fordi jeg siger jeg ville noget, men jeg havde da strøget sengetøjet (!!!!!!) og barberet alt fra halsen og ned (!!!!!!) – men han tolkede det vidst som en “du må da gerne crashe her, hvis du er for træt til at køre”, mens jeg måske nærmere mente “bliv da lige for evigt”

Efter flere beskeder og et par dates (hvor han overnattede) var jeg på en tur til Kolding. Den tur var efterfulgt en lille rejse til Marrakech. For at være så alene, som man kan. Og for at prøve det af, tror jeg. Rejser kan jo bringe det bedste frem i folk – men også det værste, så hvorfor ikke gøre det, når begge har en rejsetrang?

Da vi landede i Danmark var vi blevet kærester – fordi han spurgte mig på et postkort, som han havde med hjemmefra, som han så lagde på min pude, på vores lille toiletdør-løse riad.
Efter kort tid fortalte jeg det til internettet: hey, Nutidensmor har scoret en dejlig mand. Fordi jeg jo ikke kan lade være med at dele alt med jer! Han gjorde det samme og..

Dét kom der et par artikler ud af, i Danmarks sladderblade. At vi var blevet kærester altså – men ikke pga. mig selvfølgelig. Heldigvis ikke noget træls, blot serviceinfo om at vi nu var et par, med vægt og vinkel på at vi mødtes til en kagekonkurrence, hvilket journalisterne åbenbart fandt morsomt. Hvilket det vel også er. Ingen hev dog fat i at vi var taget til Marokko sammen, uden at være kærester, hvilket jeg synes er den sjove del af hele vores historie.

Resten af historien har I været en del af, den kender de fleste af jer, fordi jeg har jer med. Og tak for I vil være det.

Spændende hvordan det hele ser ud om et år fra nu..

Denvirkeligeverden, eller @denvirkeligeverden2.0, som profilen hedder, fascinerer det mig. På den ene side, fordi det er voldsomt interessant at følge med i hvordan postsene udvikler sig, når Denvirkeligeverden kaster et billede ud i virkeligheden, hvad han vil mene er virkeligheden, hvortil instagrambrugere bliver den dømmende magt, der nærmest onlinelyncher, men på den anden side også fordi måden det gøres på er så ekstrem.

Der er ikke en moderator på opslagene, i hvert fald ikke en streng en, så oftest bliver personerne på billedet og bag billedet navngivet. Unge og voksne. Hængt ud som løgnere og snydere, for anklagen er som oftest skamredigering og købte følgere. Dommen er altid: skyldig.
Jeg har set at flere har kæmpet imod og forsøgt at vise at anklagerne ikke har noget hold, men når masserne har hevet høtyvene frem virker det sgu ikke til der er megen vej tilbage. Personen bag formulerer selv at han ikke har intention om at save nogen over, men.. sker det alligevel?

I hans (personen bag) står der: I kender konceptet. Konceptet er måske mest kendt fra Anders Hemmingsen, det er nok derfor vi kender det, men Anders holder den langt mere sober, med regulær præteenage- /klasten-på-lår humor og memes, som Anders eller Denvirkeligeverden ikke selv kan tage credit for, da de blot videreformidler det de får sendt. Det kan dermed også fungere som en slags stikkerlinje.

Missionen han fortæller han har er, som jeg gennem tiden har kunnet læse mig frem til: at stoppe løgne på sociale medier. At oplyse om redigering og falsk virkelighedssyn, for at citere fra en af hans andre profiler.
Den står nok på tre ben: at vise hvem der laver overredigering af billeder (gjort for at fremstå tyndere og brunere, evt. med større bryster og en rundere røv), at vise hvem der har købt sig til følgere (i mine øjne gjort for at fremstå mere populær og mere attraktiv for virksomheder) og oute dem der bruger Google-billeder til f.eks. at vise Guccitasker, som man så ikke selv ikke ejer (for at fremstå rigere eller måske mere succesfuld).

Hvis du ikke kender profilen skal der ikke mange klik til at finde den ikke mange scrol for at se det meste af Denvirkeligeverdens online portfolie af udhængninger, men også et slags galleri af brud på ophavsretten, altså tyveri af brugeres immaterielle aktiver, som er screenshots og udgivelse af andres instagrambilleder altså er. Med fisefornemme ord. Så hans feed består altså af andres billeder, hvilket er ulovligt, så min tanke er egentlig at det er et spørgsmål om tid, før nogen “slår tilbage”, hvilket der blot skal en enkelt mail til en advokat til. Om hele muligheden for at føre denne “kamp mod fordækte instagrammers” med tiden smulrer, pga. regning efter regning for misbrug af andres billeder, må tiden vise.

Jeg har så bare nogle spørgsmål til dig, som er nogle af de spørgsmål jeg stiller mig selv.

Er det en god mission han har?
Er det den rigtige måde at gøre det på?
Er det etisk forsvarligt?
Er det en positiv oplevelse for unge at kigge med?
De ser at billeder de finder på nettet ikke nødvendigvis er virkelighed.
Kan det give en negativ forståelse for hvordan man løser ‘et problem’, bryder med en tendens, som skamredigering?
De ser hvordan personer bliver hængt ud, når de træder ved siden af.
Er det den mest effektive måde at løse et evt. problem på?
Jeg kan næsten godt love dig at der er influencers der er tæt på at skide i deres bukser over risikoen for at blive hængt ud.
Hvor går grænsen?
Jeg håber du vil smide dine tanker ind herunder, for jeg vil enormt gerne høre hvad I tænker!

KH!

Ingen brokkeret her

Da jeg i morges vågnede med det tunge hoved, den ømme hals, øjnene der har den her mærkelig kløende og samtidig lidt tørre fornemmelse og en næse der er stoppet til – igen – tænkte jeg: nu er der sgu anledning til at lave et bette blogindlæg om at undertegnede er syg.

Sympati-tid!
Se mig!

Jeg er småsyg.

Like the rest of the fucking world!

Men jeg laver lige en kovending, hvis jeg da overhovedet kan bruge det udtryk, for jeg vil egentlig hellere tale om hvor heldig jeg er.

Og om de her fine øreringe jeg købte i går. For de er da freaking fine!

Så suck it up, tænker jeg til mig selv. Jeg er nemlig skide heldig, at du ved det. Jeg er praktisk talt nærmest aldrig lagt ned med sygdom og jeg ved ikke om Augusta og jeg begge er født under heldige stjerner, men vi er raske, når I er syge. Altså for mit vedkommende er disse dage en undtagelse, men ellers slipper vi. Godt immunforsvar? Sikkert, men det er ikke noget jeg tror jeg er skyld i. Pånær hvis den helt store immunforsvarsopbygger er alt for megen energidrik, reality og for få timers søvn (selvforskyldt forresten – jeg er dårlig til at gå i seng).
Sidst Augusta var syg var.. ja, hvis jeg husker rigtigt er det små 2,5 år siden. Dengang havde hun skoldkopper.
Jeg var syg omkring julen 2017.

Så altså.. vi er pisse heldige. Jeg har ingen brokkeret her.
(Selvom jeg da kan få lys til at storie mit pludselige massive forbrug af the og vitaminpiller, as if det hjælper)
Jeg fik influenzavaccinationen da jeg var gravid med Augusta (i 2012) og her igen sidst i 2018, men jeg kan virkelig ikke sige om det er den der har været min gode ven disse år.

Dét skal du så også vide, hvis du har små børn, er gravid eller tænker du en en dag skal være det: det er altså ikke ALLE der har sygt barn hele tiden. Ja ja, der er virkelig mange der har og al sympati herfra venner, det er freaking hårdt at være hjemme med et sygt barn, det gør ondt i hjertet, når de små har feber og barnets sygedage og arbejde er svært at balancere – meeeen det er ikke alle børn, der ofte er syge. Bar’ så du ve’d.

Da jeg havde fået min røv ud af sengen i morges, hvilket den skulle (for på arbejde skal den skam også) trak jeg mine nye øreringe gennem mine ørerhuller. Altså ikke dem jeg lytter med, selvfølgelig dem jeg fik skudt som 6-årig i Vericenteret. De er fra mærket Boii. Øreringene altså. De er åbenbart typer uden hjemmeside, men de er vidst på Instagram, hvis du skal lure videre.

Jeg hørte i går, at det kan påvirke humøret positiv, at gå i farverigt tøj og selvom det HELT SIKKERT er noget pjat, så sprang jeg også, som den lemming jeg er, i den guleste trøje jeg ejer. What ever works, ikke? Man er jo ligesom ikke det gladeste og mest peppe menneske, når man ikke kan få luft gennem næsehullerne.
(Sikke mange huller der er i det her indlæg)

Jeg SER frisk ud.
Tror jeg.
Lidt mærkelige øjne og ru stemme, men jeg tror jeg kan fake den ret godt, det kunne måske bare ligne jeg har været på druk, hvilket jeg egentlig hellere vil have folk tænker, da min sygdomsfristreak er ødelagt nu.

Jeg fik afleveret Augusta ret så sent i morges. Det kan jeg, fordi jeg selv administrerer min tid, en del af min tid, det er en af fordelene ved at være den slags selvstændig, som jeg er. Men det altså fredag, jeg har et sent møde i dag og intet jeg skal her til formiddag, fordi jeg ordnede det sent i går aftes.
(Hvis du ikke ved hvad jeg laver, altså arbejdsmæssigt, kan du da læse det lige her)

Planen er som følgende: om lidt skal jeg have ordnet negle, (endnu) en luksus jeg giver mig selv, så skal jeg til møde efterfulgt af arbejde..
Og SÅ: fredagsslik, film, afslapning, laven-ingenting-glem-opvasken-falde-i-søvn-i-ske.

E L S K E R F R E D A G E

Det minder mig om at min mor og far har fødselsdag i dag.
Godt jeg huskede det, for en af de evner jeg ikke besidder i denne verden er at holde styr på andres fødselsdage. Jeg kan Augustas, Jesus’, Jespers (mest fordi den er to dage før min), min egen (LOL) og min mor og fars.
Undskyld, Lisa! Du har engang i september, det husker jeg da.
Men de er også født samme dag, så det gør det jo så nemt, så nemt.
(Facebook har reddet min røv så mange gange!)

Men nu kan jeg ikke sidde her og lave flere selfies ved computeren eller skrive med jer, jeg skal sgu videre i programmet.
Jeg håber ikke I er ramt af sygdom i for voldsom en grad. Hvis I er: god bedring. Hvis I ikke er: krydser fingre for jer – der er baktusser allevegne (jeg spritter som en maniac).

Og til sidst: rigtig rigtig rigtig god fredag!

KH!

Reklame for Aarstiderne

Tiden med fast føde. Det er sjovt, men årh hvor havde jeg glædet mig meget til at det bette blonde væsen skulle sidde der med en ske i hånden og klaske grød på alle flader. Og jeg må sgu erkende at nu jeg ikke helt er klar over hvor mine mange ambitioner og ikke mindst overskud kom fra, til at lave alt (!) fra bunden, men det gjorde jeg altså (ALT!) og med stor stolthed. 

Det overrasker mig, både fordi jeg ikke er synderligt madlavningsinteresseret (mildest talt, men det ved du nok med alle mine frustrerede stories fra køkkenet og supermarkeder) og så var jeg jo på en måde single mor, så jeg havde da nok om ørerne. Eller single mor og single mor, hvordan skal jeg forklare det Augustas far og jeg boede hver for sig, da hun blev født og i den første periode, men han overnattede, så de kunne være sammen. Det var slet ikke meningen vi to sådan skulle prøve at finde sammen, som par, men det skete ligesom bare på et tidspunkt, som den slags nu engang sker af sig selv. Men nok om dét. 

Nå, men jeg vimsede rundt i min lille lejlighed hele min barsel og lavede grød, mos, mad, pillede, skrællede, kogte og frøs ned. Alt øko, alt i små fine beholdere med skilte på. Jeg kørte et freaking godt system og jeg følte kæmpe stolthed over at lave alt det, selv. 

Ja, jeg vil sgu sige at der virkelig var system, jeg var endda sådan en, der tog billeder af den bettes mad og lagde fotos op i vores online mødregruppe, som “inspiration” til de smås snacktallerken – som om banan på bondegrød var banebrydende, haha. 

Jesus. Nej, jeg dømmer overhovedet ikke jer, der er som jeg var, men det er altså meget ulig mig og jeg ved sgu ikke hvad der skete for mig i den periode 🙂 Hele det her grød og mos-show var lige det jeg kunne overskue, men når det så kom til alt anden madlavning derfra.. ja.. dét er ikke min stærke side. 

Da jeg blev mor var jeg 24 år og selvom jeg har boet ude siden jeg var 18 år har det aldrig grebet mig, det med at lave mad. Eller lad mig nok nærmere sige det sådan her: jeg har aldrig interesseret mig for det og det handler vel nok også om at jeg ikke har følt et flair og sådan er det skam også i dag. Og med undtagelse af da jeg havde nybagt-mor-hjerne, har jeg ellers aldrig været god til at finde på.
Min hjerne falder i søvn, hvis jeg skal lave madplan.

Men nu har jeg prøvet noget nyt. Det er også dét det her indlæg handler om. Hvis du har fulgt med på story har du måske set at jeg har prøvet Aarstidernes måltidskasser. Det var svært at vælge, men jeg har prøvet to forskellige slags kasser: livretter og børnefamiliekassen, leveret til min dør, hvilket er den vildeste oplevelse. Det er jo en kasse med alt man skal bruge! Haha, ja, det er nyt for mig, så bær over for min begejstring, hvis du er fast bruger af måltidskasser. 

Jeg ved ikke hvordan du/I gør det i hverdagen? 
Er jeg den eneste der normalt kører sådan 4-5 basisretter? 

Det er dem jeg ved ryger ned, som jeg ved hvordan man laver og som jeg ved hvad jeg skal købe ind til. Og når det så er sagt er det ting der ikke kræver det store indkøb. 
Augusta spiser ikke alt, og har sine præferencer, ligesom voksne. Hun er ret småtspisende, fordi hun spiser rigtig meget til frokost og indimellem uforudsigelig med hvad hun lige bryder sig om.
Én dag kan hun spise 3 æbler, ugen efter siger hun at hun aldrig har kunnet lide æbler.
Typisk børn, ikke?!

Jeg synes bare ikke det er særligt spændende at kokkere for hende, blandt andet fordi jeg ikke ved hvordan det bliver modtaget. Der er jo også blot mig selv og en lille smagsdommer. Jeg kan have lyst til lækre retter med persille ovenpå, stegte kikærter og interessante dressinger, men jeg ved ikkedet er ikke morsomt at købe ind til de specifikke ting og knokle derude i det lille brune køkken, for at lave mad til 1 1/2 menneske (ja, jeg tæller hende som et halvt menneske 🙂 don’t judge, det er i forhold til portion størrelse) som kun 1 menneske spiser. Mig selv. 
Og hvad så med resten af den persille? Og resten af kikærtedåsen? 
Jeg må altså være ærlig og sige at det sjældent bliver brugt. Jeg er flov over mængden af madspild hjemme hos mig, men den er der, fordi jeg ikke er fantasifuld nok til at planlægge mig ud af hvad jeg skal lave med resterne. 
Det kan da ikke kun være mig, der har det således? 

Det er hverdagsluksus, de her måltidskasser, det er der ingen tvivl om. 
Noget andet jeg ikke er i tvivl om er, at det fungerer rigtig godt til mig. Det fungerer naturligvis ikke kun godt for folk som mig, der er kørt træt i madlavningsræset, men vel også for dig, hvis du gerne vil gøre det lidt nemmere og dig der gerne vil forsøge med ny mad, nogle nye, spændende retter. Begge dele er da en luksusting, men det fejler da intet at forkæle sig selv og familien med, hvis man har muligheden for det.
Jeg ser det så også som en effektivisering af tid, at sådan få leveret en hel kasse til døren med ingredienser til aftensmaden, så alt ligesom er klar. Jeg kan selv godt finde tid til at handle, men det er alt det andet, som jeg gerne vil undvære.

Jeg har prøvet kasser til både tre dage og til fire dage og wow, ja, dig der har prøvet måltidskasser før må kende det, det er virkelig fedt: “Nå, jamen så er der tjek på det. Alt er deri! Aastiderne siger vi skal have kylling i flødesovs med grønt, tomat/persille drys og ris  – SUPER” 

Augusta synes det er spændende, men det er jo nyt for hende også, men jeg har været positivt overrasket over at se hvad hun tager imod, for hun smager på det hele og har spist ting, som jeg ikke har set hende spise før. Hun skal være mæt, det er klart, men hun er ikke den store grovæder til aftensmaden, så for mig handler det virkelig også bare om at hun skal se en masse spændende mad, hun skal se sin mor spise andet, end pita (selvom der ikke er noget galt med pita) og så vil jeg også bare gerne have, at hun husker vores hjem som et sted, hvor hun blev præsenteret for mere, end 4-5 retter. Og jeg vil altså også gerne have noget andet, end de 4-5 retter!! 😀 Jesper bor her jo ikke, men til den tid regner jeg med han tager teten i køkkenet.

Hvis DU gerne vil prøve Aarstiderne kan du lige så godt bruge koden JOHANNE, der giver dig -15% rabat på din første måltidskasse, hvis du opretter abonnement. Så kan du prøve det, men der er altså ikke nogen binding må jeg hellere lige få nævnt. 

Når alt det så er sagt, så håber jeg på at lidt succesoplevelser i køkkenet kan gøre at jeg får blod på tanden for at være lidt mere fantasifuld de andre dage i ugen.. men på den anden sige, hvis jeg ikke bliver det, så går det nok med rugbrød, risengrød og de andre basisretter, nu da der har været tre spændende (måltidskasse)dage inden 😀 Jeg håber lidt på at jeg bliver bedre, at det bliver sjovt – igen, men hvem ved, det er nok på den lange bane det skulle komme så. 

Og jeg ved det måske lyder som en bloggerkliché, at skrive det her i et indlæg, hvori der er et samarbejde, men jeg mener det i ramme alvor: jeg kommer til at bestille Aarstiderne på den anden side. Jeg er heldig, jeg har en levering mere, end den jeg fik i forgårs, for jeg skal lige holde de to slags kasser endeligt op mod hinanden, og derefter bestiller jeg igen. Jesper får selv veganerkassen, så jeg får heldigvis glæde af Aarstiderne når jeg er i Aarhus og indimellem når jeg besøger Kolding, så på den måde er jeg da en heldig rad må man sige. 

Nå, men fortæl mig om dit forhold til madlavning!

Er du glad for det? Har du altid været det, eller er det noget der på magisk vis kom ved fødslen af børn? 
Eller er du lidt som mig? Eller noget tredje? 

Har du prøvet måltidskasser? Aarstiderne evt.? 

KH. Johanne

I går troede jeg virkelig at vi havde fået gang i sådan en klassisk mandag (men jeg tog fejl, skulle det vise sig)

Jeg tror ikke på at du aldrig har hørt om at mandag er en ulykkesdag, en dag mange gerne ville hoppe over, omend hvor umuligt det lige er, og selvom jeg aldrig har tænkt sådan om en enkelt ugedag, var der da småting ved starten af dagen, der gik skævt.
Vi taler både p-bøder, nybrygget kaffe ud over morgenbordet (selvfølgelig lige der hvor telefonerne lå stille, for en stund) og en mindre eksplosion af pottemuld, i stuen, fordi jeg besluttede mig for at rykke lidt rundt på planterne i reolen. Ja, jeg tabte sgu to, det var ikke så tjekket, men det betød jeg fik omplantet den hængeplante jeg længe havde tænkt trængte til større krukke.
Held i uheld – også i den forstand at det så blev nødvendigt at støvsuge.
(Eller..bare lige i dét hjørne, det er ikke noget der sker så ofte, som jeg faktisk i går skrev om, i dette indlæg med en ret lang liste)
#DrømmerStadigOmRobotstøvsuger – så meget at Augusta tegnede en til mig den anden dag, så jeg kunne klistre den på min ønskeseddel. Ha!

Parkering i Aarhus centrum er forresten et værre helvede. Undskyld mit sprog. I visse kvarterer i hvert fald – herunder også mit. Det synes jeg godt vi lige kan bruge lidt plads på at tale om! Det er en stressende stoledans ingen gider lege! Måske du bor i hus med garage eller tom villavej (LUCKY YOU!), men her, ved min (leje)lejlighed, er det en kamp at finde en ledig plads for også at huske på, at p-skiven skal stilles hver anden time! Jesper er her jo ikke fast, han bor i Kolding og han kommer til Aarhus når det lige passer, så derfor giver en købt parkeringsplads ikke mening.
Og hold lige fast: den koster, mig bekendt, ca. 1000 kr. pr. måned og dét er sgu da noget af en udgift. Omend koster en bøde lidt over 500 kr., så hvis man regner med at få et par af dem om måneden, kan det da betale sig at flotte sig med en købt p-plads til ens dyt.

Nå, men det var altså slet ikke for at tale om de bittesmå uheldige episoder, for der skete da også noget stort i går, som mange af jer allerede har set.

En kæmpe(kæmpe!)stor kærlighedserklæring, der satte den høfeber i gang jeg ikke har. Mine øjne blev våde, så det måtte da være høfeber!

Jesper var, som du nok kan læse, Aarhus i går og vi havde effektiv hjemmearbejdsdag, hvilket vil sige podcasts, to computere, kaffe og kærlige blikke over et spisebord. Ja, luksusomstændigheder at arbejde under!
I dag er han tilbage hvor han bor, jeg skal hente Augusta om lidt, men for en stund er jeg lige krøbet under dynen, for at skrive til jer.

Én ting er, at jeg stadig er rørt over det han skrev i går, så er jeg også rørt over al den respons han har fået. Både på mit opslag, men også på hans, hvor jeg kan se at mange af jer har skrevet. Så tak for det! <3

Jeg har for alvor også fundet ud af, her på vores 9 måneders dag – yes, det er i dag, kan du klare romantikken?? -, at han da kan noget med ord. Han tog lidt røven på mig, da han skrev indlægget på sin blog (jeps, sådan en har han også), for selvom han spurgte om lov til at bruge billedet og havde spurgt om lov eller nok nærmere vendt ideen med indlægget med mig, så overraskede det mig altså.

Det ER jo en vild oplevelse, skræmmende og fantastisk, at introducere en kæreste for sit barn, lige som det også er crazy at se et forhold udvikle sig. Et forhold han kalder et venskab og dét elsker jeg!

Jespers skriv hedder:
‘En kæreste og et venskab med en 5-årig’ og du kan læse det lige her, hvis du har lyst.

Jeg har efterfølgende fået rigtig mange beskeder i min indbakke på Instagram – og i kommentarfeltet, under billedet.
Som jeg er bagud med igen, undskyld.
(Jeg mangler virkelig timer i døgnet, med alt det jeg skal og alt det jeg så gerne vil, hvor at læse og svare beskeder altså hører til det sidstnævnte!)
Og jeg kan jo læse at det for jer også har været noget af det største, efter at få de små og efter den omvæltning det er at blive alene, at blive forelsket og ligesom skabe noget sammen, en selv, barn eller børn og den her kæreste, som kommer ind fra sidelinjen.

Det bånd børn og kæreste skaber er pissevigtigt og selvfølgelig ikke noget man kan forcere. Det udvikler sig i barnets tempo og jeg tænker stadig enormt meget over hvordan vi gør det, hvor hurtigt vi gør det og forsøger konstant at mærke efter på Augusta om det er for meget eller tilpas, så det er bare en rigtig stor ting.

Jeg må sige, at jeg slet ikke havde troet en kæreste skulle møde mit barn efter så kort tids forhold. Vi havde jo ikke været sammen længe, få måneder faktisk, men det føltes bare helt rigtigt. Det har jeg skrevet om før, og ‘talt’ med jer om, at den her fornemmelse af at noget er ægte og varer ved, den kommer bare på et tidspunkt, med den rette. Jeg havde ingen tvivl om at vi skulle være kærester for altid, så da jeg stod i det så jeg ingen grund til at vente.
Jeg ved ikke om du har prøvet det samme?

MEN jeg må altså sige, inden jeg mødte Jesper, havde jeg en stensikker tro på at man skulle være i et forhold i noget der ligner et år, før man introducerede manden for sit barn. Det var det jeg troede var det rigtige at gøre, for alle og jeg siger altså gerne højt her, at jeg undrede mig, når andre var hurtigt ude. Derfor er jeg også ekstra glad for den opbakning jeg har fået.

Hvis jeg havde skænderier med Jesper eller bare havde en lillebitte tvivl om at vi ikke skulle være sammen for evigt, ville jeg ikke lade dem møde hinanden. Jeg ved det er en kliché, men jeg er fandeme en løvemor, jeg ville ikke turde lade dem få en relation, hvis jeg ikke følte mig sikker på at forholdet ville holde.
“Men man ved jo aldrig..” – og det er også sandt, men jeg er 30 år og har været igennem nogle forhold, været kærester med nogle mænd, så jeg ved godt hvilke mønstre jeg ikke vil og hvilke typer mænd jeg ikke kan med og det er heldigvis ikke noget jeg overhovedet ser med Jesper. Det er noget helt andet, noget hvor jeg kan sige jeg er 100% tryg og pludselig, selvom jeg altid har haft det, det var har fyldt meget, uden nogen tvivl om hans følelser.

Nå, venner, men det var faktisk også dét jeg havde på hjertet denne tirsdag. Mandagen sluttede med at vi voksede hinanden, her i sengen. Han snuppede mit dameskæg (på overlæben) og jeg rev lidt hår af hans bryst (som en slags hævn), så hvis du tænkte at min mandag var lidt for sukkersød, med blogindlæg med kærlighedserklæringer, så kunne du da lige få dén bonusinfo med.
For at toppe den faldt vi i søvn Beauty Bosserne.
Elsker det her forhold 😀

Tak for du læste med!

Og del lige din historie! Måske har du introduceret en kæreste for børn? Måske er du enlig og tænker over hvordan det vil gå? Eller måske noget tredje! Bidrag!

Elsker bare når I skriver!

KH! Johanne