Browsing Category

Alenemor

BØRNEFRI DAGE

Jeg startede hele showet med en lur. Og så tænkte jeg, da jeg vågnede her for nogle få timer siden; hvad ville andre forældre gøre?
Hvis du havde en eftermiddag og aften uden barn, uden partner, uden planer med venner eller familie; hvordan ville du så skyde showet igang?
Med en lur! – am I right?
En lur uden vækkeur eller forstyrrende elementer! Det er da LUKSUS!
Det var sådan mine børnefri dage i denne runde startede og jeg har nogle skønne dage i sigte, der dog er forælder-atypiske.

Da jeg afleverede Augusta i børnehave i morges var det med et på gensyn. Hun er forresten blevet for stor til at blive kaldt Gusse, hvilket er MEGET svært for mig at vænne sig til, fordi det er det jeg kalder hende 9/10 gange. Nå, men det er tid til far-dage, så jeg fik vinket farvel til barnet og hendes veninde, som – efter lidt besvær – endelig fik koordineret en dag med ens kjoler. Så de twinnede den, hvilket er stort, når man er 5 år 😉
Når jeg afleverer i dag, uden at hente, betyder det at næste gang jeg henter er på onsdag. Det er vores fordelingstilværelse, som fungerer fint lige nu, men jeg har i baghovedet hvornår den mon skal skrues op til en decideret 7/7 ordning, da dét er mere praktisk. Og så tror jeg Augusta er ved at være klar.

Lige nu sidder jeg ved min computer og blogger, mens højtalerne sprøjter musik ud. Det er ikke fordi jeg har lyst til at gå i byen eller mødes med en hel masse, som jeg ellers ville få en akut lyst til, når jeg blev børnefri, på grund af frygten for at være alene. Og lidt FOMO (fear of missing out). På det punkt jeg jeg altså rykket mig en del, jeg bruger de børnefri dage lidt mere positivt, hvor jeg rent faktisk nyder, fremfor hele tiden at savne, have dårlig samvittighed og være bange for at være selv.
Jeg skal simpelthen bare have drukket den Pepsi Max jeg har ved min side og så se gode-dårlige serier. Den kommer fra en 2 liters ven i køleskabet, så jeg er heldigvis vel-ekviperet. I hvertfald for i dag – nu må vi se hvor vildt det bliver 😉 Det eneste jeg faktisk skal tage stilling til er om det er for varmt at have dyne på, når jeg ser serier, hvor jeg skal placere mit glas, så jeg kan nå det og hvad jeg skal binge til de sene nattetimer.

Billedet undrer du dig måske over, men det er sgu bare et billede af mit Føtex køb her i eftermiddags, da jeg lige var blevet færdig med møder og aftaler i Bruuns. Mit køleskab er helt tomt og jeg ville ikke kunne bikse noget sammen, som man kunne servere for en 5 årig, men jeg har ikke en 5 årig, kun en 29 årig, så jeg købte det jeg lige vidste jeg ville få brug for; TOILETPAPIR OG COLA! Hvis jeg mangler chips, frysepizza eller noget andet spændende går jeg i Føtex. En ting man heller ikke bare lige gør, når man har barn.
Endvidere handlede jeg på helt fuld mave, hvilket betyder at jeg tror jeg aldrig har brug for at spise igen, så jeg kunne slet ikke forholde mig til mad… kender du det?

Et helt hverdagsagtigt hverdagsindlæg er blevet efterspurgt flere gange, men venner, det er lidt med forbehold, at jeg skriver det her, for jeg frygter at du, som mor, ikke kan forestille dig en eftermiddag og aften, som jeg har haft og har – plus de dage jeg har i vente, som står på at se veninder og måske dermed enten synes det er nederen at læse om eller blot hele u-relaterbart?
Når jeg har Augusta er mine dage som alle andres; det handler om at få røven ud af sengen inden fanden får sko på, finde tøj til dagen og iklæde barnet det. Få indsmurt nævnte i solcreme efter lidt træls børnetv og få skovlet noget morgenmad ind, inden ladcykelturen går i børnehave, mens den efter afhentning står på badseance, aftensmads- og madpakkefakbrikation, legetid og samvær – og putning.
Ja, eller nok som hos dig, for jeg ved jo ikke præcis hvordan det foregår i dit hjem (..men det gad jeg da godt vide!)
Forskellen er så bare, at jeg ikke har de dage hele tiden.

I morgen skal jeg ses med Trine. Jeg ved ikke hvad vi skal. Søndag skal jeg muligvis lege med Maya, hvis hun ikke har for mange tømmermænd. Det er meget simple planer, som jeg trænger til, efter at have kørt 5/5 med Augusta og Jesper i lidt tid. Ikke at det er for meget, men det er også vigtigt at få set veninderne! Jeg skrider dog til Kolding søndag eftermiddag, efter han har været forbi og sætte en ribbe op på Augustas værelse.
(Ja, jeg har fandeme skudt papegøjen. Også på dét punkt).

Det er lidt mærkeligt at mit liv ser sådan ud, det kan jeg tænke selv her efter 1,5 år som alenemor, men altså, halvdelen af mit liv er jeg ‘bare Johanne’ og det forsøger jeg at nyde.
Så i aften nyder jeg det så ved at tillade mig at være hele alene, så jeg vil muligvis se nogle plastikoperationer, der gået helt galt med Botched – eller The Real Housewives of New York. Altsammen hayu, hvor jeg også ser min guilty pleasure; The Kardashians 😉

Jeg håber du får en fantastisk weekend!

KH!

 

SOLOMØDRE

p3181627

Det er lørdag og jeg har lige åbnet for vinduet her foran computeren, som jeg netop har sat mig ved. Jeg er nemlig lige blevet færdig med at pudse alle spejlene i lejligheden og så skal man lufte ud, har min egen mor lært mig. Augusta ligger i dobbeltsengen, med sin iPad og ser Dora, den inddragende udforsker, med sine djævelsk irriterende kompagnoner: Kortet, Rygsæk og Hugo. Personligt synes jeg kortet er den mest øretæveindbydende. Det med at pudse vinduer er øjeblikkelig tilfredsstillelse for mig, men alle ved jeg ikke er rengøringsfanatiker, at all. I mit hoved kompenserer det lidt for at jeg er den største støvsugerhader på planeten. Det kan godt være vi har nullermænd i hjørnerne og krummer på bordet, men spejlene er dældusseme rene skal jeg sige jer!
Det er en doven dag i dag kan jeg mærke. Eller træt. Kald det hvad du vil. Både Augusta og jeg har brug for afslapning, mærker jeg.

Jeg blev holdt vågen til kl. 02, på grund af genboens fest, som selvfølgelig også foregik på altanen. Vi ved allesammen at musikken skal være højere og hensynene mindre, når der er drukket nok alkohol, så det er som sådan ikke fordi jeg er en sur gammel mand, her på den modsatte side af den lukkede gård. Det håber jeg også min story i nat bevidnede om 😉

Augusta havde skift i går, hvilket vil sige hendes far afleverede hende i børnehaven og jeg hentede. Fredag er den fedeste dag at hente på, fordi man kan lokke hende ud af vennernes favn og pædagogernes skønne hænder med lovning om weekend og fredagsslik. Ikke at hun er mærket af skift på den vis, men jeg oplever alligevel at hun lige er det lidt mere træt dagen efter.
Egentlig var det meningen, at jeg først skulle have Augusta i dag, lørdag, men hendes far havde fået billetter til en fodboldkamp og dén slags gør ham meget glad. Sikkert noget med AGF, men jeg er ikke sikker. Mine planer var små og i forhold til hans ønske; knap så vigtige, så vi rykkede rundt og hun skal så hjem til ham en dag tidligere, end planlagt, så det hele i sidste ende går op, praktisk. Men det betyder ikke det store for os – men ordningen forsøger vi at holde nogenlunde fast, så Augusta får en indre rytme… men der skal i vores samarbejde være plads til at rykke lidt rundt nogle gange 🙂

Om netop dét har jeg faktisk svaret på en del spørgsmål fra Michala, der har bloggen Bastabum, om det at være solomor, om vores ordning og samarbejde. Michala har også en datter og bor heller ikke sammen med faren mere.

Emnerne er ikke som sådan er noget jeg ikke har vendt løbende før, her på bloggen, eller på Insta, men det giver alligevel et ret så tydeligt billede af mit liv, som hvad Michala kalder ‘solomor’. Du kan læse det lille interview her, hvis du har lyst.

Seje solomødre er en form for føljeton af spørgsmål til forskellige kvinder, der ikke er sammen med barnets eller børnenes forældre og det er sådan sort på hvidt interessant at se hvor stor forskel der er på f.eks. deleordninger og på samarbejdet og relationen.

Måske du vil svare på nogle af spørgsmålene her, i kommentarfeltet herunder? Det vil jeg dæleme finde spændende at læse! Hvis du altså vil dele <3
Jeg ved det også er en af Michalas intentioner, at vi skal udbrede at der er så forskellige måder at være forældre på, at der er nogle der kæmper med ting, som vi andre ikke gør og i det hele taget er det også vigtigt at få frem, for mig også, at det ikke nødvendigvis er en kamp at dele livet op, med børn. Der er sikkert ikke to familier, der er ens, så del endelig hvordan det er med din!

KH! Johanne

SUNDAY BLUES

p5161631

Jeg har tænkt på dette potentielle skriv hele dagen, om der skal være plads til disse negative tankestrømninger på bloggen, som med de gale øjne måske fremstår som en omgang lang selvmedlidenhed. Men det er immervæk min lille arena, hvor jeg deler stort og småt, så hvorfor ikke.

Dét jeg har brugt mange tanker, mellem afsnit af af Game og Thrones, som jeg den seneste tid har binget, er mine følelser, når Augusta ikke er hos mig. I Det skift mellem mor og far. Ja, hvem skulle tro det var forælderen, der havde det svært ved det?
Årsagen til at det er svært at tale om, er at det jo er mine inderste følelser, som jeg ikke selv nødvendigvis ved hvordan skal formuleres – eller hvor stammer fra.

Når Augusta skal hjem til sin far er der følelser af glæde, på hendes vegne – og hans. Det er jo så dejligt for hende, at komme hjem til sin far, som hun savner. Denne gang skulle hun hjem i deres nye lejlighed, for første gang og jeg kunne mærke hun var spændt på at se sit nye – helt eget – værelse i den lejlighed, som de forhåbentlig skal bo i længe.

…men når hun så er taget afsted og jeg står tilbage i vores hjem, så er her tomt. Lige så følelses der meget tomt inde i mig. Ja, det lyder ret dramatisk, når jeg skriver det her, men forstå at kontrasten til livet som mor, når man har sit barn, er voldsomt modsat, når man er alene. Udover at lejligheden virker åndssvagt stor, så er der stille. Når jeg rydder op er der ingen der roder igen. Hvis jeg skulle høre fodtrin bør jeg ringe 112, for jeg er mutters alene. Stilheden er heller ikke sjov, hvilket nok er årsagen til jeg guffer serier i mig, som en elektronisk zombie.

Ja, jeg har endda skrevet om det før, men det ændrer ikke på at det jo er noget jeg føler lige nu, som jeg sidder her, søndag aften, 22.30 og føler skal ud – igen. Plus jeg har brug for at høre fra jer!
Det der endnu står uskrevet her på bloggen, er den følelse jeg har af dårlig samvittighed, som i den grad er irrationel og yderst destruktiv. Jeg vender de dage vi har haft sammen og vurderer om det gennemgående har været godt for Augusta. Om det konflikterne fylder mere end morskaben. Om da hun stod og skreg og råbte af mig, fordi jeg holdt ved og bestemte at hun altså ikke skulle have is, en episode der også endte med dørsmækkeri (hende, ikke jeg) fylder mere i hukommelsen, end da hun grinede så meget af kildemonsteret (mig), at hun nær tissede i bukserne?

Jeg vil enormt gerne høre fra jer, om I også over-tænker. Om I også bekymrer jer, mere end hvad godt er?

Jeg ved selvfølgelig godt at vi har det godt. Det er derfor alt dette er irrationelt og skrives med en bekymret mine, for at I ikke vil forstå det, men ikke desto mindre føler jeg mig sjældent fri, når jeg er barnefri.

Jeg ville gerne være et forbillede for jer damer, der er i en seperationsproces eller ved det kommer en dag – det sker nogle af jer skriver til mig, så jeg ved I læser med, men jeg kan ikke være andet end ærlig, og erkende at jeg ikke altid har det let. Det er en dag eller to, hvor jeg føler jeg er lidt i limbo. Hvor jeg tænker, som jeg gør, og låser mig lidt inde. Men så går det bedre og jeg skuldrene føles knap så tunge, jeg er mere ‘på’ og mig selv, men der skal altså lige en dag eller to til, hvor jeg er lidt ved siden af mig selv og føler mig fremmed i mit eget hjem.

Måske det bliver lettere en dag… jeg ved det ikke. Men det er sådan det er, lige nu.. sunday blues kan vi kalde det, selvom det rammer hvilken som helst dagen-derpå-dag.

Nu vil jeg se lidt mere GOT, måske springe hen til Dr.dk og se det nyeste afsnit med de der ballerinaer.
Sov godt!

<3 Johanne

SKILSMISSEBARN, SKAL RUTINEN ÆNDRES, BARE FORDI DER ER FERIE?

img_5713

Som med så mange aspekter her i livet, så er det svært at handle, når man ikke er sikker på hvad det rigtige er.
Hvad er det rette at gøre nu og hvilke konsekvenser har vores valg?
Særligt med barn – eller børn – er det pisse svært og det er særligt ikke let, når man er skilsmissefamilie, eller hvad fa’en jeg nu skal kalde min familieform.
– Den der, hvor mor og far ikke er kærester mere, så der er to hjem, hvad så end dén, ret så normale, konstellation kaldes.

Her er vi på bar bund ofte, fordi vi ikke er sikker på hvad det rigtige er. Hvad er den rigtige ‘deleordning’ (hader stadig det ord) f. eks. For os var det gætværk; hvad kan Augusta holde til, hvad er bedst for hende? Og det blev denne 4/4 ordning, som fungerer upåklageligt, for den yngste, mellemste og ældste.
(Det var en acceptabel aldersjoke til hendes far, som immervæk er lidt ældre, end mig 😉 )

Igen har vi skulle tage stilling til hvad vi mener man bør gøre, i sommerferien, hvilket vi jo ikke har stået overfor før, da vi først gik fra hinanden, sådan adressemæssigt, i december ’16. Og det har jeg jo ikke rigtig en holdning i livet til, for jeg ved sgi ikke hvad der er bedst. Kender I det? Man skal træffe en beslutning, men samtidig er man usikker på, om det ER det rigtige?

Jeg er vildt nysgerrig efter at vide hvordan I, med delebørn, deleordninger, skilsmisser, eller hvad fa’en vi skal kalde os, gør i ferien? Ser det anderledes ud, end hverdagen?

Selvfølgelig, det er ikke liv og død spørgsmål vi er ude i her, men vi skulle da tage stilling til om vores rutine skulle se anderledes ud i sommerferien, end den gør i hverdagen, om Augusta skulle være 1-1,5 uge hos far og så det samme hos mor, eller 4/4 – som immervæk er en tand praktisk besværligt, når nu der er mulighed for rejseri. Den ordning passer bare god for os og fint med vores arbejde, som det ser ud nu.

At jeg så bestilte en rejse til hende og jeg, som forresten er med afgang om 13 dage, afgjorde at hun skulle have syv dage i rap hos mig, på trods, men ellers blev vi enige om, at det altså hedder næsten samme rutine.
Jeg har selvfølgelig spurgt hendes far “om lov”, fordi det synes jeg er god stil – for samme respekt ville han give mig den anden vej og ikke bare antage at han kunne tage afsted syv dage, uden lige at spørge eller sige det inden det blev planlagt / rejsen blev købt, nu da vi ikke har prøvet det før.

Jeg ved mange har 7/7, særligt med børn der går i børnehave og er ældre, men for os, for Augusta, er andet ‘det normale’, så jeg har egentlig bare tænkt at det også skal se således ud her i ferien, selvom det er ferie. Rejsen undtaget, men ellers gør vi, som vi plejer, med små afvigelser, når hendes far lige skal til København eller der sker noget helt særligt, som lige gør at vi rykker en dag i den ene eller anden ende, så det går op for alles liv, uden Augusta bemærker det.

Jeg har det bare sådan, at vi har truffet et valg om 4/4 ordning, fordi det er det vi tænker hun kan, ift. savn og det savn ændrer sig vel ikke, bare fordi det er ferie? Jeg har følt det er lidt et sats at tage væk syv dage og selvom vi selvfølgelig kommer til at hygge big time, så ser jeg helst at det nogenlunde det samme, også i ferien, også for at bibeholde rutinen eller rytmen.

Selvfølgelig vil det der føles rigtig for mig ikke passe på alle, men altså, jeg er nysgerrig efter at vide hvordan I gør?

Jeg kunne personligt ikke finde på at tage 14 dage væk – med Augusta som det ser ud nu, og heller ikke uden, fordi hun er så lille som hun er (4 år) og ville savne sin far, eller savne mig, alt efter om hun er med eller ej, selvfølgelig, men det kan tænkes I har det på en anden måde?

Det er rart at få indblik i andres liv, tanker og ordninger, så kommenter endelig!
Måske også andre kan bruge dine erfaringer!

KH! Johanne

ÉN TING JEG MED GARANTI NÅR, NÅR JEG HAR ALENEAFTEN (AMBITIONER VS. RELALITET, SOM SINGLEMOR)

Sponsoreret af Magnum

p6161991

Det er sjovt, ik’? SYV måneder som alenemor og jeg føler STADIGVÆK, at det er helt nyt det her. Når jeg har veninder på besøg siger jeg ting som; ja, jeg har jo ikke lige haft tid til at få hængt så meget op endnu eller; ja, den kasse mangler jeg lige at få pakket ud. Jeg føler vitterligt at jeg er ny i hjemmet, selvom det nu føles meget hjemligt. Jeg går ikke den forkerte vej hjem fra byen (mere), skriver den rigtige adresse (nu) og har vænnet mig til at være alene. Altså uden at ligge i ske med mig selv og snøfte, altså.

Men når det så kommer til at være alene, så er jeg faktisk ret så øvet. Jeg har stadig ikke lært at få udnyttet tiden ’korrekt’, men er det forventeligt?

Hvis du er mor og du har svært ved at forestille dig hvordan det er at være alene hjemme, uden børn og uden en evt. samlever, så tænk tilbage på dengang du lige var flyttet hjemmefra, til egen bolig, have plus på dit Mastercard Direct, er alene hjemme, fordi veninderne sidder med SRP eller hvad fa’en de der opgaver nu hedder. Og så at Netflix eksisterer. Eller mere realistisk: forestil dig at du lige har været nede i kjolleren og leje en super fed premiere DVD. Eller VHS, hvis du er så gammel.

…sådan er det lidt at være alene hjemme, som 28-årig mor.

Jeg har denne weekend igen forpligtigelser, at all, så derfor har jeg én ambition denne fredag, lørdag OG søndag:
At få spist min Magnum – som faktisk er årsagen til at dette indlæg er sat i gang – og få set nogle serier. UDEN at forlade sengen.
(Toiletbesøg og afhentning af mad i nærmeste køleskabe er undtaget).

Eller, hvis jeg skal være helt ærlig, så foretager jeg et par rend engang imellem, bl.a. i BabySam tidligere i dag, hvor jeg håbede på at få mig lidt solkysset hud, som det så mærkeligt hedder (men det er svært at få, når man er et dovent indemenneske) og i aften skal jeg til middag hos et vennepar.
– Derfor er jeg godt i gang med det her testeri… men jeg må hellere gemme noget til i morgen, når der også skal åbnes en bachelorrelateret bog.

Jeg havde egentlig troet, at det ville være lidt noget andet, den her alenetid. At den ville bruges konstruktivt, i den forstand at den ville stå på hovedrengøring, når Augusta er væk, at fliserne i bruseren ville få noget afkalkning og fryseren ville blive fyldt med hjemmebagte pizzasnegle og økologiske pølsehorn. At mor her ville få trænet, med al den tid jeg har ”tilovers”, få skrubbet rumpen og lagt ansigtsmasker… men det sker altså ikke 😀

Jeg får skiftet sengetøj, som er max. nødvendigt, efter jeg har BOET i min JYSKseng-tømmerflåde nonstop. Spist, spist, gloet ind i en skærm – og nydt! Swipet på Tinder og lavet nada. Det er nemlig ikke en sorg-ting har jeg efterhånden fundet ud af, men et valg om at få slappet helt af, som jeg slapper bedst af og få forkælet sig selv.

Isen, som I sikkert er skide nysgerrige efter at høre om er godkendt, har jeg gennemtestet. Magnum havde dog lavet den fejl, at sende mig de tre varianter; Magnum Classic, – Mandel og – White på én gang FOR FLERE UGER SIDEN. Jeg vidste godt dengang at jeg først skulle flashe den i dag og det sekund jeg åbnede den store flamingobox med tøris og mamama-bægere, vidste jeg det var en reelt fejl 40, at sende en bachelortravle, ishungrende pige, med NUL selvkontrol.
Derfor erkender jeg altså gerne at jeg glædeligt måtte gå i Netto den anden dag, for at købe denne is, så der var til et billede af min aleneweekend. Jeg HAVDE ellers gennemtænkt det og taget et par fotos, når jeg åbnede en ny is, men hvad fanden; hvorfor lyve?

De er jo som man kender dem, altså med en knasende chokoladeskal og blød vaniljeis indeni, men forskellen er jo så at det nu er i bægere. De er en tyk tyk skal langs bægerets kant, som skal knækkes, med et pres, når den har været ude af fryseren i 5-10 min. Sålænge kunne jeg ikke vente, så jeg forsøgte selvfølgelig efter 30 sekunders tid… men man skal bare vente, på nær hvis man har HULK-kræfter. Der er også store chokoladeflager indeni, men det bedste er under låget, hvor du med en ske skal give den et ordentligt GOK, så den flækker. Lidt som et kæmpe blødkogt æg – only better!

Lige nu, ja, dette moment, er det bare sådan, at jeg er løbet tør sgu. Indlægget tog lige lidt længere tid at skrive, end jeg havde regnet med 😛 Min favorit er forresten den med hvid chokolade, altså Magnum White. Det tip skulle du sgu lige have med på falderebet! De kan købes i Superbrugsen, Kvickly, Netto, Føtex, Bilka og Løvbjerg. Vejledende udsalgspris: 40 kr.

Jeg håber du har en herlig lørdag og får tid til selvforkælelse.. om det så er i sofaen med kæresten, picnic med ungerne eller seriesurferi i sengen; NYD weekenden!

KH! Johanne

LIVETS DREJNINGER OG MILEPÆLE

image143

De fleste ved, at jeg blev flyttede fra Augustas far d. 01. december. Eller, vi gik fra hinanden – og i ro og mag endda. Der er immervæk forskel, for der blev hverken smækket med døre eller råbt skældsord, men nærmere hvad man vil kalde et meget fredeligt brud, baseret på enighed om hvordan vores liv ikke skulle se ud.
Det er uden tvivl på listen over min tilværelses store drejninger, der dog ligger under den drejning mit liv tog, da jeg fandt ud af jeg var gravid, med en mand jeg jo ikke var kærester med. På den måde havde jeg en ret anderledes graviditet, end hvad jeg tror den gennemsnitlige 24-årig har, for udover den vordende mor-titel, så anede jeg jo ikke hvordan mit liv kom til at se ud. Den tid var FYLDT med frygt – og også nogle gange tvivl om jeg nu havde gjort det rette.

…men set med den historie i baghovedet, altså hele måden hvorpå jeg blev mor, så er det jo gået overordentligt godt. I, der ikke ved alt, men som har været med på sidelinjen kan jo nok forestille jer lidt hvordan det må være, men fra mit perspektiv, så er det svært at formulere hvor heldig jeg føler jeg er. At det gik så godt, selvom omstændighederne var så pressede.

Det her med at flytte har været stort, påtrods af at det foregik meget fredeligt og vi sagtens kan se hinanden i øjnene, sms’e og ses – og ja, endda tage på weekendtur, som jeg også lige skal have fortalt om her på bloggen, så er det jo noget af en bekymring at have, når man er mor til et barn der får vendt op og ned på tilværelsen.
At føle man rykker tæppet væk under sit barn er sgu ikke sjovt.

NU har jeg boet som singlemor fem måneder – og dét er gået op og ned, at skulle vende sig til at bo alene. Med mange tanker, hvor jeg jo også savner rigtig meget, men selve det her med at være single er jeg cool med. Der er ingen krise på vej eller mande-savn, for selvom jeg outede mig selv i at have en dating app (i indlægget den anden dag), så kan jeg se store fordele 🙂 – og det vil jo altid være sådan, at det at være single er til at foretrække, hvis man er kærester med en, som man ikke kan se sig selv være sammen med for evigt.

Om lidt skal jeg så favne en anden ændring i mit liv, nemlig at jeg er færdiguddannet.
Én ting er at det er første gang, siden 9. klasse, at jeg færdiggør noget som helst, en anden er at jeg, på trods af jeg kun har den 9. klasses eksamen, fandeme har klaret en professionsbachelor, endda med et knaldgodt gennemsnit. Jeg er stolt af mig selv og det er jeg ikke bleg for at råbe op om her på indernættet.
Jeg husker tydeligt da jeg åbnede min mail og fik beskeden om at være kommet ind på pædagogseminariet og skulle starte i februar, når Augusta var 10 måneder gammel. Det var en MEGET uventet besked, når jeg nu søgte med en realkompetencevurdering, fordi jeg ikke havde andet end 9. klasse, som sagt. Og så husker jeg lige så tydeligt at jeg følte at de 3,5 år var enormt lang tid at gå i skole og hvor uvirkeligt det var, at Augusta ville GÅ I BØRNEHAVE på det tidspunkt, hvor jeg ville være færdig. Og dér er vi så nu.

Og nu føles det lidt usikkert, det at blive færdig, uden at stå med et job på hånden, så bare at fremtiden virker en tand utilregnelig.
Hvornår får jeg et arbejde indenfor dét fag? Hvad skal jeg indtil da? Kan det hele hænge sammen?
– Har du været der?

…det må vi se, det er sgu spændende, så selvom jeg glæder mig til d. 01. juli, hvor jeg er pædagog, har fejret mig og de andre i litervis af vin og fået alverdens stolte krammere af min familie, så venter der jo også en tid, hvor jeg ikke lige ved hvad der skal ske.

Pt. finpudser jeg CV’er til den store guldmedalje og jeg synes selv det er blevet pisse flot. Umiddelbart har jeg alle forudsætningerne til at kunne lande et fint job, men det er bare at finde det rette sted og så krydse fingre for de synes om mig.
Jeg fik stor inspiration af at læse dette indlæg, hvor Ditte giver CV-fif og har brugt en herre sej skabelon, som virkelig får CV’et til at skille sig lidt ud, fremfor ‘bare’ at skrive i Word.
Hvis du skriver ansøgninger pt. – eller snart skal – så vil jeg anbefale dig at kigge på det skriv.

En anden drejning, som er lige om hjørnet (!) er at jeg skal være mor til en 4-årig.. og min lille fantastiske pige bliver 4 år.
Jeg ved ikke hvem der synes det er størst, men når jeg så fortæller jer at Augusta taler om det HVER dag, så kan I måske godt udlede, at jeg også synes det er en kæmpe milepæl. Så har man altså en stor pige!
I morgen skal vi fejre hende i børnehaven. Mikkel har bestilt en kagekone hos bageren og jeg går (b)ananas og køber  ananas… (you got it, right?). Enkelt og nemt – for os der ikke er bager-typerne 😉 og dernæst starter fødselsdagene denne weekend. Det er så mig der har hende, så vi gør det på en lidt anden måde, end vi havde regnet med, men det må jeg skrive mere om i næste (fødselsdagsdedikerede)indlæg.

Og i dén forbindelse vil jeg lige sige mange mange tak for de mange råd jeg fik i det forrige indlæg med gaveanbefalinger. Jeg nåede sørme ikke at finde en af de der “særlige” bøger, men jeg tænker vi skal på biblioteket sammen og så låner vi. Gynge gik vi fra, da jeg ikke stoler på herskabslejligheders lofte – alligevel 😉
Jeg skulle nødig være skyld i et sammenstyrt!

NU vil jeg faktisk gå i gang med at få pakket de sidste gaver ind og gemme Søstrene Grene posen lidt længere væk, end den blev, da jeg havde tømt butikken… hun skulle jo nødig få færten af overraskelser, hende den (knap så) bette.

KH. <3 Johanne

DET LILLE MONSTER PÅ MIN SKULDER | DE SVÆRE ALENEMOR FØLELSER

image130

Jeg ligger ikke i fosterstilling og græder, når jeg har afleveret Augusta i børnehaven, med en viden om at der går en del dage, inden jeg ser mit barn igen. Altså, hvis vi ikke tæller FaceTime med. Men skridtene er lidt tungere og jeg får måske sent et luftkys mere, end jeg plejer, når jeg forlader institutionens område, har fået taget mine gummisko på igen og begiver mig hjemad (eller i skole, hvis det er sådan en dag).

Udsigten er at jeg er alene hjemme i den store lejlighed de næste dage. Kvadratmeter der ikke giver mening, når man er en. Jeg skal lave aftensmad og igen slå mig selv lidt i panden over at jeg ikke kan kokkerere til en, men faktisk nærmere stadig laver til tre. Og så spiser jeg også for næsten tre, fordi det er det jeg ligesom ikke har lært at kontrollere, her, efter post brud. Faktisk propper jeg mig, fordi jeg konstant føler jeg fortjener ‘lidt godt’.

Jeg kan også se frem til at bruge de næste dage på at rydde op flytte rundt, så det ikke ligner et klokken-9-om-morgenen-vi-er-væltet-ud-af-døren-efter-en-kamp-eller-to-og-mor-ryddede-ikke-op-i-går-efter-putning-scenarie med skåle med indtørret havregryn på bordet, mælkeslatter, sandbunker fra gummistøvle tømmeri (OMFG altid en halv sandkasse!), vita wrap på køkkenbordet efter madpakke-fabrikering og børnetøj über alles, fordi den 4-årige styrer tøj-showet, men mere få det til at ligne et, hvor der bor en voksen kvinde – i en lejlighed med et børnetomt børneværelse.
Det lykkes ofte liiiige dagen inden jeg skal hente Augusta. Omstændighederne er atter de samme, når hun skal hjem til sin far igen.
Jeg gør også ting, som ikke er af oprydningsårsager, men hvor jeg har brug for at det er lidt væk, da det de næste dage er en en-‘mands’-lejlighed, en voksen-lejlighed. Jeg kan og vil ikke slette sporene af at Augusta bor her, men jeg forsøger at gemme lidt væk alligevel, så hendes dyne ikke er i sengen, så bamserne kommer væk fra sofaen og hendes tandbørste er inde i skabet… måske så jeg ikke KONSTANT bliver påmindet om at det skal ligge ubrugt de næste dage.
Jeg må også revurdere hvad jeg gør af leverpostejet, spegepølsen, yoghurten og rugbrødet, der kun købes når jeg har hende. Hvis det ikke kan holde sig ryger ud, det der kan fryses, fryses. Det er svært, for det er begrænset hvad hun kan nå at spise på 4-5 dage.

Følelsen er ambivalent, når jeg forlader børnehaven. Og skridtene er som sagt lidt tungere. Det kan måske beskrives lidt som at have udsigt til en frihed man ikke ønsker. Et kæreste-brud man ikke så komme, i mini-format.

På den ene side synes det er fantastisk at hun skal hjem til sin far, som hun savner (og vice versa!) og at hun får den samme mængde tid med ham, som hun gør med mig.
Det er den side jeg godt tør fortælle alle om. Jeg HAR det sådan, men der er jo også en anden side.

På den anden side sidder der et lille monster på min skulder, som gerne ville have hende. Og endda have hende mere. Det her lille monster, som nogle gange hvisker til mig at hun måske havde brug for sin mor lidt mere – selvom hun ikke viser tegn, overhovedet, til at føle sådan. Ja, det er nok lidt grådigt og meget egoistisk.

Det lille monster er skide jaloux på at de skal hygge sig og at hun har et liv – uden mig.
…samtidig med at jeg vil have de har det godt sammen og at hun ikke savner mig.
Det lille monster er irrationelt og heldigvis ved jeg det godt.

Jeg kan bare ikke benægte at det er nogle følelser i mig, som er der og selvom jeg forsøger at feje dem væk, så kan jeg ikke spille komedie og lade som om jeg synes det ALTID er en fest at være alenemor, for det er det ikke – det er som at sidde på en tvangstur i Tivoli, på en følelseskarrusel, hvor du drejer rundt og det kører fint, det er sjovt at være med, men på den anden side kører karruselhesten også op og ned, som gør hele oplevelsen lidt  ubehagelig. Du kan ikke komme af og du kan ikke vælge een ting, den skal dreje rundt og du kan ikke ændre på at du også kører op og ned. Det er det du har købt billet til.

Det lille monster er selvfølgelig bare følelser inde i alenemor her, det ved vi alle godt, men det er lidt lettere at separere det fra sig selv, fordi det ikke er cool at tænke at man godt gad have sit barn lidt mere end sin eks, fordi man savner hende. Fordi det er egoistisk. Det er heller ikke cool at undre sig over barnet ikke virker til at savne sin mor mere, end man forventede – men ikke desto mindre er det tanker man kan have.. som er helt modstridende til fornuften. De følelser dominerer heldigvis ikke og får ikke overhånden, men de er der, i mit baghoved.

Det kommer af savn og kærlighed, men det gør det ikke lettere af den grund.

Heldigvis ved jeg jo godt hvad der er bedst for alle. Med vægtning af Augusta, som er vigtigst og derfor mærker Augusta f. eks. ikke til de her følelser, til kampen mellem de to følelser.

Kender du til ambivalensen? Til de der følelser, som man ikke helt vil kendes ved?

HVAD ER JEG?

image1(11)

Der findes 37 familieformer – i følge Danmarks statistik. 37 måder konstellationer, som vi alle kan kalde familie.
Men hvad skal jeg kalde mig og vores familie?

Nu taler jeg den nære. Den jeg bor med, i vores hjem. Jeg har selvfølgelig en familie, som er Augusta og det hun er en del af: min mor, min storebror og hans kæreste. Min far, hans kæreste, hendes børn og min farmor. Tilsammen er de min familie, og hendes, selvom de ikke er en familie sammen, fordi mine forældre er skilt. Augusta har dém. Hun har mig. Hun har sin far og hans familie. Men vi er jo ikke som sådan i familie med hinanden mere. Sådan vælger jeg i hvert fald ikke at kalde det, selvom vi selvfølgelig er så meget andet vigtigt.
Giver det mening?
Min familie i hjemmet er mig og Augusta. Vi to er en familie. Det er mine følelser.

Men jeg snubler over ordene hver gang jeg skal beskrive mig for andre og dét der kan karakterisere min/vores situation. Det er også grunden til dette indlæg, for hver gang jeg forsøger at skrive om mit liv og får sagt at Mikkel og jeg ikke er sammen, men jeg har Augusta, eller skal karakterisere min “status”, så kan jeg ikke få ord ud, som lyder rigtigt.

Handler det i virkeligheden om at jeg her, 3 måneder inde i det nye liv bare ikke accepterer de mærkater, fordi de er mig uvante? Fordi jeg tillægger dem en negativ betydning?
Måske.

Enlig mor lyder forkert i mine ører, for selvom jeg er enlig, når jeg har Augusta, at der altså ikke er en partner, så har hun jo en far og jeg har ham, uden vi er i et forhold. Enlig mor leder mine tanker hen på det at faren ikke er tilstede, hvilket jo på ingen måde er tilfældet hér. Singlemor siger noget om min status, men på en eller anden måde er der noget der stritter i mig, når jeg skal beskrive mit liv. Singlemor. Hvad så når man har en kæreste, så er man bare mor igen? Mor-i-forhold-men-ikke-med-faderen-mor? Alenemor er faktisk et begreb jeg bruger, til denne fane sådanne indlæg hér ligger under, fordi det var dét som gav mest mening, når jeg skulle inddele de mange skriv lidt her på bloggen. Alenemor lyder også bare ensomt, men jeg synes alligevel klangen er bedre, end enlig. Af en eller anden årsag. Og er Augusta et delebarn? Jeg synes det lyder som om der står to voksne og hiver i hver hendes arm. Det lyder som en belastning, at hun skal deles. Det lyder i hvert fald ikke godt, som det jo kan være, at have en familie der har valgt ikke at bo sammen.

Jeg er selvfølgelig Johanne, primært. Jeg er Johanne, jeg er mor, jeg er en særlig pige med mange tanker. Augusta og jeg er en familie og jeg er ikke sammen med faderen mere. Men det er også bøvlet – jeg har brug for den korte, den jeg kan skrive på min Tinderprofil.
Ej, det er pis, bare rolig, men I ved hvad jeg mener.
Jeg ved godt hvem min familie er og Augusta er ikke i tvivl om hvem hendes familie er.
Men hvem er jeg? Det her med at være mor er bare min identitet. Og ja, dét siger jeg gerne. Men hvad er jeg så, uden Augusta?
Hvordan beskriver man det for andre, uden det bliver et negativt klistermærke i panden?

Jeg er Augustas mor – i sind og kærlighed på fuldtid, men i praksis på deltid.
Hvad kalder DU det?

SKIFTEDAG: FRA MORS HJEM TIL FARS HJEM

image18

Fredag morgen tog Augusta og jeg, i samarbejde med klapvognen, den sædvanlige rute fra vores hjem, til børnehaven. Egentlig har vi jo en cykel og brandny cykelvogn og hvis vi lige glemmer den del med at der er en ret grum bakke, der går opad, når vi skal hen til børnehaven, så foretrækker jeg ofte klapvognen om morgenen, fordi vi kan snakke sammen. Måske fordi det også tager længere tid. De ekstra minutter værdsætter jeg og det er selvom vi selvfølgelig ikke har dybe samtaler om mors og fars brud eller hendes nye liv som ‘delebarn’, men til de små ting, som forhåbentlig gør morgenen til en hyggeligere oplevelse.

Vi talte dén morgen om hvad der rimer og det er Augustas ræsonnement at rim er to ord der har noget med hinanden at gøre, som numse og tis. Træ og græs. Hue og vanter. Og hun mener selvfølgelig også at mor og far rimer. På ruten, som tager ca. 20 minutter i sløvt morgentempo, kan man nå at konversere om rim og rim-ish, at gengive forbipasserende bilers nummerplader (hvilket er svært, fordi jeg er djævelsk nærsynet), debattere lidt om hvorfor det nu hedder elefanthue, når nu det intet har med elefanter at gøre og på at snakke lidt om vores dage sammen og dem der er forud, for hende, fordi det ikke er mor der henter, men far.

Og det at snakke med en 3-årig på den måde skal jeg hilse at sige er hyggeligt. Hvis du har en baby lige nu, så skal du glæde dig!

Faktisk er morgenerne i klapvognen skide hyggelige og jeg husker særligt at nyde dem, når vi står på kanten af at sige farvel med den udsigt at vi først ses tirsdag.

Skiftedagene går indtil nu fint. Vi beholder selvfølgelig aftalerne, som de er lagt, også fordi det går ok, men vi laver dem ikke ‘bare’ om. Selvfølgelig savner hun sin far, når hun er hos mig – og ditto. Det taler vi meget om, Mikkel og jeg, så jeg ikke føler mig som det sløjeste selskab, når Augusta nogle aftener, i sin træthed, taler lidt om sit savn til far og hans lejlighed, for det er lidt rart at vide at det også er den anden vej rundt, at hun da også tænker på mig, når hun er hos ham. Egoistisk måske, men det føler jeg.
For savn er jo normalt og taler vi naturligvis om <3

Dagene ligger, som de gør, og dem ændrer vi ikke på, fordi vi lige skal have rutinen ind på livet. Det lader til hun også har fået en forståelse af rytmen, selvom hun selvfølgelig ikke har overblikket med antal dage, men omvendt er der lidt en fordel i at hun er en stor 3-årig, for hun har alligevel lidt en forståelse for at når det er tirsdag og hun ved far henter hende torsdag, at det ikke er lysår væk – det er snart og det hjælper at snakke om ugedagene og antal gange, før man skal sove, før hun skal noget nyt.

“Ordningen” ser pt. således ud, med udgangspunkt i nu: fredag afleverer jeg hende i børnehaven og Mikkel henter. Så er der tre hele dage jeg ikke ser hende, som er lørdag, søndag, mandag – og på tirsdag henter jeg hende i børnehaven. Om det så er en 3/3 ved jeg ikke, for vi har jo lige morgenen med på skiftedag frem og eftermiddag/aften på den anden skiftedag tilbage.

Jeg synes det fungerer og selvom der så lige er nogle uger, hvor Mikkel har weekenderne og nogle uger, hvor jeg så har dem, så føler jeg at de antal dage passer med at hun kan “lande”, kan nå at mærke at nu er hun dér, uden at man er så længe væk fra den anden forældre, til at savnet bliver uudholdeligt.

Og det ER mærkeligt at sige farvel til Augusta, henne i børnehaven, når hun sætter sig klar i det store vindue til at vinke med en shanghajet pædagog eller medhjælper, for jeg ved jo at når jeg kommer ud på den anden sidde, for at sende flyvekys og vinke, så kan jeg ikke kramme eller mysse på hende i hele tre dage.
Selvom hun er hos sin far, som er et fantastisk sted at være – et sted hun selvfølgelig skal være – så er det pisse ambivalent at sige farvel. Jeg er cool og udstråler glæde foran hende, med et kram, en og så er det far der henter dig i dag, et stort kys på munden og et jeg elsker dig, ha’ en dejlig dag, men når jeg så trasker i skole er det allerede dér en smule ensomt.

Mine alene-dage forløber jo lidt som de plejer, hvis I kan huske hvordan jeg tilbringer dem 😉 Lige nu har jeg slugt knap halvdelen af GIRLS og selvom den er anmelder rost, så er jeg ikke blæst bagover af begejstring, må jeg indrømme. Måske det kommer! Jeg giver den i hvert fald et skud!
Men jeg har nået at få organiseret Augustas skuffe, fordi hun er i en alder, hvor hun SELV vil finde tøj. Det er lige meget hvad jeg finder, det handler om at hun selv vil finde det frem… så jeg har endelig fået gemt det hun ikke kan være i mere og som ikke er vejrpassende, for så er det jo ligegyldigt hvad hun hiver frem. Hul i om det er verdens mest spraglede outfit – hun skal sgu have ros for initiativ og selvstændighed, som vi i andre aspekter arbejder lidt på at fremme.
Og så forsøger jeg lige nu at sparke mig selv i gang med støvsugningen, fordi det er lidt som et minefelt ude i køkkenet, med de mange rosiner Augusta spildte torsdag morgen og når dét er ordnet står den på GIRLS i sengen igen – der NU er med nyt sengetøj… det er nemlig min lille tradition (den eneste, udover et ekstra glas vin), når skiftedagen lige har været der.
Selvom jeg var huleboer i går, der var nemlig ikke undervisning, så har jeg sgu været ude i dag, til brunch med mit vennepar og deres lillebittebebsi, på Spiselauget på Godsbanen. Desværre heller ikke noget jeg var blæst bagover over, men mine forventninger var høje. Desværre måske for høje.
Men det var hyggeligt! Og dejligt at have en anledning, der krævede bukser!

Men NU synes jeg også min taletid må være opbrugt og hvis du er kommet gennem hele dette indlæg synes jeg du fortjener en krammer for din udholdenhed.

Tak for du ville læse mine ord – og god weekend. Byder den på noget spændende 😀 ? Del endelig gerne, for alt andet end dette vil lyde som en fest 😉