Browsing Category

Augusta

NÅR NU FLYVERDRAGTEN SKAL I HUS

Reklame for Sportmaster

Det var en ret så morsom grimasse pædagogen i børnehaven fik, da Augusta den anden dag fortalte at vi skulle ud og se på flyverdragt. Eller “snedragt”, som hun faktisk sagde 😉 Vi stod nemlig alle i korte ærmer på børnehavens legeplads, det er klart hun blev overrasket, men vi kunne så også kvittere med at vi da i samme ombæring havde tænkt os at finde nogle vinterstøvler, på trods af at vi jo blot er få dage inde i efteråret. Ikke desto mindre er vintertøjet kommet i butikkerne og det er nu alligevel ikke at være særligt early birdie, at se på hvilken slags grej der skal købes hjem til ungerne, for vi skal jo finde det rette og det rette kan være hapset for næsen af os plus at sæsonskift har det med at snige sig ind på os.
Bang; pludselig er der kolde fingre på cykelturen og bang; sjap og kulde. Det’ Danmark – vi har sjap! :-)Det her med at finde ud af hvad der fungerer bedst – og ikke kun ser bedst ud – kan sgu være lidt en jungle. Særligt når man er førstegangsforældre tror jeg.. det er i hvertfald min erfaring. Jeg har tidligere skrevet indlæg med tips til hvad man skal erhverve sig, når barnet går i institution, så vi f.eks. slipper for fejlkøb og overkøb, men på det tidspunkt stod jeg også midt i den verden, i mine praktikker under min pædagoguddannelse, så jeg så first hand når noget fungerede og når tingene virkelig ikke fungerede. Jeg ved – klart nok – langt fra alt, men jeg deler alligevel med jer, venner, hvad jeg kigger efter, så kan du læse det, hvis du vil.

Nå, men vi landede i Sportmaster (på den lune efterårsdag) fordi vi var blevet spurgt om vi ville kigge på deres flyverdragter. Augusta sprang i de dragter hun selv fik ned fra stativerne med 6 tallet på. Hun udvalgte hurtigt den lilla, som er fra mærket M79, men den var i tæt kapløb med den med stjernerne (nederst i indlægget), som der dog ikke var den helt store forskel mellem, udover niveau af spraglethed.
Martin, som Augusta omdøbte “Flotte fyr” til hans kollegers store morskab, hjalp til med at vurdere om størrelsen var korrekt, hvilket jeg synes er en rar gevinst når man handler i fysisk butik. Hun slog dog sin egen kommentar, da hun under støvleafprøvningen får udbrudt: “jeg elsker når du griner med din lysestemme!” (spoiler: Martin havde en helt normal mandestemme. Også når han grinede). Han grinede forresten fordi at hun roste ham for at være flot skaldet.
(Ja, jeg havde det helt store energifyldte charmedyr med, men hun var også virkelig i hopla over shoppingsceancen)

Når jeg kigger på flyverdragt til Augusta kigger jeg efter: 

– At den skal være åndbar, vind- og vandtæt!
– En glat inderside, i hverfald fra numsen og ned i benene, så den er let at glide i og få på.
– En flyverdragt der sidder til. Den skal ikke pose for meget.
– At flyverdragten passer. Et tip er at man kan tage fat med en hånd i dragtens skridt, når barnet har det på, så der er stof nok til at man kan holde i den.
– At der er: en elastik ved foden, som ikke er alt for stram, så man (barnet, når det er en 5 årig) kan sætte den under støvlen, reflekser og hætte.
– En der sidder til, når den er lynet helt op og hætten er på.
De skal helst ligne en eskimo #MissionPossible, som du kan se herunder.
– Ekstrastof, slidstærkt, ved knæene, evt. numsen også.
– En farve eller noget mønster som ungen kan lide. For Augusta betyder det sgu bare meget at lige dén har spræl, selvom jeg da også synes mere douchede er fine.
…dernæst ved jeg at Augusta elsker det her lille stykke stof ved håndledet, hvor man kan stikke tommeltotten igennem. Aner ikke hvad det hedder, men det er et kæmpe must i hendes 5-årige hoved 😉
– En anden ting er fodtøj. Hvis jeg skal fremhæve én ting er det at gå udenom snørebånd, hvis dit barn ikke kan snøre snørebånd – men heldigvis er de fleste da også med velcro. Og så skal de selvfølgelig holde fødderne varme. Vi køber altid et par termostøvler til børnehaven pga… ja, sjap.

Er der noget særligt du kigger efter, som du vil dele?

Vi køber forresten kun én flyverdragt, vil jeg lige sige her til sidst. Jeg ved mange har to, enten fordi de har én til institution, vuggestue/dagpleje/børnehave og så én derhjemme eller fordi at de oplever at barnet simpelthen får rullet sig så gevaldigt i jord/mudder/sand/sne/sjap at den lige skal have lidt tørretid efter aftørring med våd klud – eller en tur i maskinen. Vi har før haft to, men vi har ikke fået nummer to brugt nok til at det gav mening, da Augusta ikke (endnu?) ender i situationer, hvor hun gør sig rigtig snavset eller våd. Uheld kan ske, men ikke nok til at vi har behovet. Det er der til gengæld bestemt andre der har, jeg ved ikke om du er en af dem der køber to styk, men jeg har med egne øjne set at den investering for nogle kan være praktisk 🙂

Jeg var meget tilfreds med posens indhold og flyverdragten kom straks på børneknagen i gangen. Så er det bare spændende hvornår der bliver brug for den 😉

KH! Johanne

ESKIMO:

KAMPENE

img_2674

Nu håber jeg ikke du snubler over overskriften, som jeg ville gøre, hvis jeg ikke selv havde skrevet det.
Et eller andet sted er jeg ikke den store fan af ordet ‘kamp’, når det er i en kontekst der hedder ‘vores børn’, da det kunne henlede tankerne på, at der vil være en vinder og en taber.
Vi er ikke ude i gladiatorkamp her, men nærmere de stunder, hvor barn og voksen oplever en uenighed, hvor det flyver med forhandlinger, argumenter, kompromiser, stædigheder og diskussioner. Hvor jeg vil noget – og hun vil noget andet. Hvor jeg gerne vil have hun lærer noget – eller stopper med en uvane, alt efter hvordan vi ser på det.
Putning, søvn, spisning, opdragelse og sådan.
Er vi alle med?
Vi kan også se det som ‘det vi arbejder på’.

Lige nu handler det dog ikke om søvn eller putning, det er ikke noget der fylder voldsomt i det store hele billede, men jeg vil enormt gerne have I kommer med jeres besyv. Måske I oplever det samme?

Underligt nok er søvn og putning det SLET ikke et issue, set i betragtning af hvor meget det har fyldt og hvor meget det sikkert fylder hos jer med småbørn. Der er lys forude, folkens, selvom børn selvfølgelig er forskellige.
Jeg tør gerne sige højt, at vi har været heldige at trække det lange strå i forhold til søvn. Hun kan sagtens dejse om kl. 19, hvis vi putter hende til det. Jeg læser to pixibøger og fortæller en halvhjertet godnathistorie (..fordi jeg jo også bliver vanvittig døsig) og så er hun simpelthen i drømmeland lige til klokken slår 6.30. Nogle gange 7. En sjælden gang imellem 7.30. Dét er altså luksus.
Og så sover hun jo (selvfølgelig) ikke middagslur, så risikoen for puttedrama er mindre, fordi hun jo er træt med træt på. Hun sover i sin egen seng, når hun er hos mig, og det helt nye er, at hun selv kommer ind til mig, listende, som en ninja, et sted mellem kl. 02-04, hvor hun sover videre, i dobbeltsengens fjerneste hjørne.

‘Kampene’ har dog ændret slagmark gennem tiden – og bestemt også ændret form. Den første stund af Augustas har indeholdt primært søvn-kampe. Og amme-kampe, men det var en kamp med mit eget Arla-majeri.
Men lad os kalde det puttekamp, for kampene er også bare det der fylder på den negative eller svære konto.
Det handlede jo om at sove, forsøget på at få hende til at falde i søvn, uden at skulle pløje gennem Skanseparken med Emaljungaen i 2,5 time – og selvfølgelig en kamp om at lære hendes lille krop, at den ikke nødvendigvis skal vågne, bare fordi vognen står stille. En kamp om mit søvnbehov kontra det lille væsens nærhedsbehov med forældrene (…der indimellem bare gerne vil have en fucking lur). Vi fandt kompromiser, som slyngevuggen, der virkede (..i en periode). Man kan faktisk godt hive i en snor, og få den økologiske satan til at hoppe op og ned, MENS man sover, tro det eller ej.

Men vent lige med at kalde mig et monster, jeg ved godt at ALT dette er helt naturligt og at intet barn gør det, fordi de gerne vil være skide irriterende. Som at løbe væk, når man er ude. Vi kan føle det også er skide irriterende (det er vel ok at sige højt, ikke sandt?), men det er heller ikke dérfor ungen kaster med maden for 400. gang eller dérfor de kommer rendende i stuen, når der er sagt godnat og sov godt.
Jeg har faktisk længe villet skrive dette indlæg, men jeg har holdt igen, da jeg da tænker det er noget der fylder meget nu her, men som i det lange løb er ligegyldigt, da det sikkert er en kort periode, der vender om lidt. Og bevares, det er fandeme ikke jordens undergang eller noget, der vælter min dag, for det er sådan set ikke mine behov jeg kæmper for. Bare for at sætte det lidt i perspektiv og præcisere en smule.

Sagen er den, at hun ikke leger – selv. En stor del af det er min ‘skyld’, men det er muligvis en kombination af hvordan vi har været – og er – sammen og så nhendes personlighed. Hendes personlighed er jo så også formet af dem måde vi er sammen på og af mig, så det er i virkeligheden ikke til at skille ad eller årsagsforklare, selvom jeg helt sikkert godt kan se hvad jeg kunne have gjort, noget tidligere… *smiley der ruller øjne*.

Når vi er hjemme er vi sammen he-le ti-den. Det da lyder hyggeligt – og er det også. Men hun går ikke for sig selv og leger og dét jeg ligesom ‘kæmper med’ – eller lad os kalde det ‘arbejder med’, er at skubbe hende lidt væk, så hun kan finde glæden i at lege – selv og opdage at hun altså godt kan.
Det er helt normalt, I know, men det kunne alligevel være rart at høre fra andre, fra jer, for de jeg kender er det slet ikke der arbejdes på – de vil nærmest ikke kunne stoppe børnene i at lege selv.
Det sker, sjældent, men det sker, at hun glemmer at jeg ikke er med, at hun finder på noget, som at klippe på en bestemt måde eller lime små papirsstumper fast på et større papir, inde på sit værelse. Eller som den anden dag, hvor hun spurgte efter garn og brugte 10 minutter på at lave et – hvordan skal jeg forklare det – spindelvæv af mine grønne garnrester, i mit soveværelse, lidt ala. Mission Impossible – bare med garn, i stedet for laser. Dét er sgu kreativt og morsomt. Så hun kan godt være med sig selv nogle gange, men det er det her med at sætte noget igang og fordybe sig, i længere tid, der halter.

Jeg har mit barn halv tid, som I ved, da hun er hos sin far 5 dage og hos mig 5 dage og hos sin… ja, you get it, men det er nogenlunde nyt. Et år og en måned siden vi fik separate boliger. Når jeg så har hende er jeg også PÅ, jeg har arbejdet igennem de dage jeg har været uden, så jeg ikke har presserende deadlines eller kæmpe MUST-DO’s hængende over hovedet. Jeg vælger dog, at det skal være helt almindeligt, så der også ordnes vasketøj, vaskes op, støvsuges og al den slags, for det er en del af det almindelige familieliv. Vi er til stede, vi er sammen, har kvalitetstid, men det er bare lige denne lille brik, der ikke helt spiller (endnu).

Lige fra da hun var lille har jeg spillet legekammerater, hvilket jeg godt kan se nu er lidt en fejl. Vi har simpelthen indimellem ageret kompensatoriske for manglende søskende og jeg har helt sikkert forsøgt at lege med, som et barn, på lige fod med hende. Forklaringen har været, at jeg jo gerne ville træne hende i at lære legens spilleregler og sociale spilleregler, ved at benytte mig selv som hendes mod- og medspiller… Men altså, for fa’en, sådan fungerer det jo ikke, Johanne.

Jeg læste en artikel i Vores Børn med Anders Lund Madsen, der SLET IKKE leger med sine børn. Han er far – ikke legekammerat. Jeg kan se logikken i det, men jeg vil aldrig nogensinde ikke-lege, men det jeg forsøger nu, er at skrue ned for hendes forventning om mit engagement i ALT. Jeg kan ikke fake en begejstring for at lege far-mor-og-børn, lave stemmer til bamserne i timevis, som hun ville elske. Og det skal jeg heller ikke, da det ville være falsk. Jeg er ikke et barn og selvom det kunne være rart med en søskende her (endelig; stik hende en, asap, hun ville få så megen glæde ud af det), så er det sundt at lege selv.
Bevares, hun er 4,5 år, det er ikke fordi den er gal – der skal bare gerne ske noget heromkring nu, fordi hun jo godt kan, men det er bare ikke sikkert hun ved det. Hun leger så fint i børnehaven, selv OG med andre børn, hvis det skulle være noget du tænker på lige nu. Det det handler om, er at vi har skabt en måde at være sammen på hjemme hos os, der ikke er gavnlig for os: hun tror ikke på, at hun kan lege selv og de andre måder at være sammen på herhjemme, parallelt, hvor jeg læser en bog og hun leger butik med sine bamser, er noget vi går glip af, da hun hænger mig i skørterne.

Jeg kunne jo nok godt lege med hende hele tiden, hvis jeg ikke tænkte at det er noget hun gerne skal lære at hun godt kan og har gavn af at kunne. Det ville være halvhjertet indimellem, ift. hvad hun gerne vil lege og jo, det var da ret anstrengende, efter 7 dage i sommerferien, at jeg var på HELE TIDEN, virkelig som en klovn, der skulle så for underholdning og aktivering, men i hverdagen, med 5/5 ordning og børnehavetid, er det ikke som sådan MIT behov, at sidde 5 min. med et magasin.
“Vi” / jeg laver enormt meget husligt og praktisk, fordi jeg håber hun synes det bare nogle gange er kedeligt og falder fra.. but no; hun er med i alt fra start til slut og selvom jeg elsker hende og faktisk synes det er awesome at være sammen  med hende, fordi hun er hyle morsom, så var det lidt stramt efter nogle gange.
Hun er en pige der er meget meget meget glad for andre mennesker, for at blive set og hvis hun fik lov, ville hun nok sidde på skødet af en voksen, lige til hun selv fik lyst til at springe ned. Hun er bare meget meget social og har gennem institutionstiden også skulle have et venligt skub eller to fra medhjælpere og pædagoger, når hun havde hængt ud lidt for længe.

Det er hyggeligt og skønt, at være både mig og hende, hjemme hos os, men jeg forsøger lige nu at stille nogle krav og prøve nogle ‘metoder’ af, for at skabe en ny måde at være hjemme på, hvor hun ikke forventer, at jeg ligger på maven, på hendes gulv fra 8-19 i weekenden.
Det at spille spil er vildt hyggeligt og hun har bestemt også opdaget at det er noget jeg gerne vil, som at tegne og klippe klistre, men hvis jeg trækker mig, som det jeg øver på, at jeg fortæller, at jeg gerne vil bygge togbanen med hende, men at hun så skal lege med dem – eller at jeg fortæller, at nu skal jeg læse et blad og hun skal lege med noget selv, så falder korthuset lidt sammen. Enten er det med brok og store bogstaver (f.eks. over at hun ikke må se tv så. Hvilket hun forresten godt vil, “selv”) eller ‘klistren’, hvor hun ligger på mit skød med store bambiøjne og tusinde spørgsmål.
Jeg er måske kommet til at se på det her med kvalitetssamvær som noget, der skal inkludere leg – hvor jeg er med. For det er sådan legen fungerer bedst, for Augusta, som I jo kan læse. Men nu prøver jeg at se på det som at det her med kvalitetssamvær handler om at vi er ved hinanden, at vi indimellem samler os om noget, som vi begge har lyst til og ellers bare er, uden at gøre en hel masse.

Efterhånden accepterer hun ‘den tabte kamp’, når jeg rent faktisk læser videre og ikke giver efter, men det er noget vi har ‘arbejdet på’ lidt tid. Jeg kan dog se det bliver bedre, accepten af det, men fordybelsen i noget selv, i mere end få minutter, sker ikke så ofte, som jeg havde troet det ville. Jeg kan nok tælle på to hænder, hvor mange gange hun har aktivt, fantasifuldt leget med noget, selv, som f.eks. at lægge stemmer til figurer eller dukker. Det kræver selvfølgelig også en hvis alder at kunne dét, men jeg ved hun kan, når hun er sammen med andre. Hun er nemlig også enormt kreativ og fantasifuld.

Jeg har tænkt mig godt om, inden jeg skrev det her indlæg, da jeg ikke så ofte skriver om Augusta. Grunden til jeg gør det her er fordi jeg tænker flere måske kunne få gavn af at læse det, som andet, end underholdning, mens der tisses og fordi jeg jo rent faktisk gerne vil høre fra andre, eventuelt med et jævnaldrende barn.

Så NU vil jeg stoppe med at skrive og håbe på, at I vil lægge en kommentar 🙂

KH! Johanne

OM UNODER OG DEN UPERFEKTE FORÆLDER

Sponsoreret af Cartoon Networkpb286807

Dette indlæg handler ikke nødvendigvis ikke kun om hvor meget vi lyver for vores børn, eller om vi gør, selvom det lidt er det videoen fra og af Cartoon Network handler om. Den er ret sød forresten – se den endelig, den er nederst i indlægget.
Det jeg gerne vil tage fat i, er det her med at vi skal sgu huske hvordan det er at være barn. Jeg øver mig selv i det dagligt, når jeg liiige skal  tælle til 10, fordi Augusta har tegnet sig selv op af armen (…igen), men jeg synes sgu godt vi kan tage den i plenum, for er det ikke let at glemme, i hverdagen, at børn er børn, at de bare ER vanvittigt impulsive? De gør dumme ting tit. Alt for tit. Men det GØR børn, det er ikke fordi de er uartige eller vil være trælse, så mor skal finde spritten frem (…fordi hun også tegner på stolen), men fordi de simpelthen ikke lige tænker sig om.
I virkeligheden så giver deres klippen alting og tegnen i hår og på arme mening. Indsæt selv dine børns unoder her 😉
Og har vi ikke allesammen prøvet det, selvom vi måske lader som om overfor vores børn, at det er noget vi ALDRIG selv kunne finde på?

Hvordan var du som barn? hedder den der film og budskabet er egentlig, at vi jo allesammen har været børn og dermed allesammen har lavet det lort, som vores unger indimellem finder på.
Nu er Augusta kun 4,5 år, så no way jeg fortæller alt det jeg har lavet – hun har ikke engang prøvet 1/10 af det af selv, så jeg vil ikke give hende for gode ideer, men jeg kan sagtens finde på at fortælle hende, at jeg godt kan forstå hvorfor hun er fristet til at gøre ting – og lave unoder.
Helt ærligt, det ER da spændende at trykke AL malingen ud af ALLE tuberne, for så at blande DET HELE sammen, for hvilken farve bliver det så? – det kan jeg godt se. Og hvor meget maling indeholder de 8 tuber egentlig, når de trykkes ud på en paptallerken?
Spændende for et barn… røv for den voksne.
Og jeps, det skete, mens jeg stod midt i pasta-bolo – og indrømmet, jeg var fanderme tæt på at spørge hende hvad silvan da hun tænkte på, da hun havde mast den halvdyre Panduro maling ud..for good (indsæt vred stemme)… men det ved jeg jo godt. Hun ville eksperimentere. Men altså, ærlig talt, det har jeg sgu nok også gjort.. ligesom at jeg også har prøvet at klippe pandehår på mig selv og den dag Augusta prøver det (skal vi ikke vædde om det sker?), så fortæller jeg altså hende, at det har mor også gjort. Og det blev lige så pilskævt, som hendes sikkert også bliver 😉

Min tanke er, som Cartoon Network så også er lidt inde på, er at det er fint med sandheden. I doser og på rette tidspunkter, så vi ikke inspirerer de små lømler, men at det giver nogle ret autentiske forældre, at vi ikke sådan leger perfekte. At vi ikke kun er politibetjente, der skælder ud, når de har trådt forkert, som børn sgu kommer til hele tiden.

Når spørgsmålet så kommer til, om jeg lyver for mit barn, så er svaret sgu ja. Det sker. Hvide løgne hist og her. Nogle ting lyver jeg om… som at verdenen udenfor sover, når jeg synes det er for tidligt at stå op, at kaffen er varm, når det i virkeligheden er cola i kruset og at politiet måske faktisk ikke kommer den dag der er en røver, hvis hun laver spas og ringer falsk 112 for mange gange. Jeps, jeg har lavet min egen løgnhistorie, stjålet fra Peter og Ulven, for at hun kunne forstå alvoren af at ringe til alarmcentralen og nej, jeg skammer mig altså ikke 😉 Jeg fortalte at jeg havde en ven der hed Patti, der havde gjort det 😉 OM jeg indrømmer, at jeg selv har prank called alarmcentralen, overfor hende? Nope. Der skal hun ind i dette indlæg, for at vide det om sin mor.

Hvide løgne, en enkelt historie fra de varme lande, der sætter ting i børneperspektiv gør jeg i, men jeg forsøger at lade være med at være hellig.
Jeg kunne da også lyve overfor jer med det og sige jeg ikke stikker hende en hvid løgn, som vi kalder løgne, for at retfærdiggøre dem, men det ville måske heller ikke være stilen herinde, ville det? 🙂

Jeg vil være ærlig overfor hende, ellers, når det kommer til hendes kreative påfund, for hun ved da godt jeg også glemte at tænke mig om, da jeg var lille, så jeg kom også til at tegne mig selv i håret, som Augusta også kommer til nogle gange. Det er de her små impulsive handlinger de fleste børn laver, som er ugennemtænkte. For Augusta forstår hun det efter, men med den alder kan vi ikke forvente de kan forudse konsekvenserne af at klippe håret af sin dukke – men hun fortryder efter. Hun kan finde på at gemme ting eller nægte mig adgang til værelset, fordi hun ikke vil have jeg skal se hvad hun har lavet. Fordi hun, efter hun gjorde det, selv kan se det var forkert. Jeg vil ikke kalde det skam, men hun forstår det ikke var rigtigt.

Jeg tror ikke på det legaliserer det, i hendes bette hoved, at jeg kan fortælle at jeg også er kommet til at gøre ting, da jeg var barn, men jeg vil bare gerne vise at jeg også har været som hende. Hun ved f.eks. godt at jeg også skulle bruge lang tid på at lære at sige be’ om, hvilket hun har taget til sig, for hver gang hun udbryder; gi’ mig lige glasset, så siger hun lige efter UPS! jeg øver mig stadig, ligesom du skulle, mor! Be’ om! Nogle gange er det efter et blik fra mig, for jeg bryder mig ikke om ordrer, men hun fanger den prompte 😉

Hele pointen er, at vi måske ikke bare skal skælde ud og skælde ud og skælde ud, men (alt efter alder) kigge de små uartige djævlebørn i øjnene og sige; Hey du, det der, det er sgu ikke det klogeste. Da jeg var lille kom jeg også til at klippe i ting jeg ikke måtte, men det må vi altså ikke. Det skal vi huske og her – snup et papir. Dét må du klippe i. 
Det er måske helt ok, at de ved at de ikke kun er ustyrlige røvbananer, der ikke tænker sig om, men også normalt, at komme til at lave unoder?

Og det var det fra pædagogen og den uperfekte mor 😉
Hvis du vil, kan du se videoen herunder.

Hvad tænker du? Del gerne i kommentarfeltet.

SÅ KOM DET SIDSTE PÅ PLADS

pa114600Sponsoreret af Ellos, indeholder reklamelinks

Det her med at kigge på billeder af sin datter, når man ikke har hende, må jeg efterhånden erkende er meget naturligt 🙂 Jeg ligger sgu hver aften og scroller gennem fotos af pigebarnet, når hun er hos sin far – både fordi jeg savner hende, men også for at få et smil på læben 🙂 Det ved jeg ikke om der er andre af jer, der kender, det her med at glo på billeder, når I er væk fra ungerne? I dag var der så lige også en anledning til det, da jeg skulle finde fotos frem af Augusta, som har det her tøj på, som jeg har bestilt fra Ellos. Og det er dét dette indlæg handler om – efterårs-/vintertøj, men også det rette tøj.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at blive klar til vinter med alt det overtøj og grej det indebærer, et indlæg som overraskende mange fik læst – og responderet positivt på. Og tak for det forresten 🙂 Det er fedt det kunne være nyttigt!
Omdrejningspunktet i dét skriv, og en af mine intentioner, var at der ikke er nogen grund til at købe for meget, eller købe forkert. Det sidste er selvfølgelig svært, men når man har været mor i over 4 år, så lærer man af sine (fejl)køb og med min pædagog-es, så burde du være ret sikret, med nogle sikre køb.

Ud over en god flyverdragt, så har vi valgt en vinterjakke og overtræksbukser – faktisk ud fra et par gode råd fra et par læsere, da en jakke fungerer inden det er flyverdragt-tid og kombinationen med overtræksbukser er jo super god, som back up eller alternativ til dragten, såfremt den skulle være våd, kold, til vask eller glemt. Jeg er dog af den mening, at flyverdragter ER det bedste og skal være primær til vuggestue- og børnehavebørn, fordi det sgu er smart med en heldragt. Men vinterjakke, som den vi har købt (der også findes i blå) og disse hårdføre overtræksbukser, er et godt supplement.
Den er forresten sygt blød, altså jakken, men jeg beklager, at dette indlæg ikke vælter med billeder 😉 Vi er bare ikke så bloggeragtige, at vi kan eller vil tage opstillede smilebilleder – på trods af nyt tøj og så har vejret ikke været til sådanne vinterovertræksbukser – endnu.
Dét jeg har kigget efter, i forhold til bukser, er bl.a. at stropperne er regulerbare, at der i det hele taget ER stropper og de ikke slutter ved hoften, men går op til brystet og det lever dette eksemplar op til.

Der er forresten -25% på tøj, overtøj og sko lige nu, fra Ellosmærket, hvis du står og mangler noget.

Der er nogle af jer, der har spurgt, nok for at få et overblik over hvad det er der skal hentes hjem til den kommende tid, hvad vi har valgt, og det er bl.a. den lyserøde jakke, som jeg har linket til, overtræksbukser og så en flyverdragt. Skomæssigt har jeg så valgt at købe en vinterstøvle og en termostøvle, for at have to par, fordi det sgu godt kan blive nødvendigt med det sjap det danske land kan præstere.
Af termostøvle valgte jeg denne model fra Kavat, fordi den er 100% vandtæt, hvilket kan blive nødvendigt i børnehaven 😉 og der er en indersok i, i uldblanding.
Der findes helt sikkert mange glimrende støvler og termostøvler, men jeg forsøger med dem i år og jeg tror sgu de er gode. Dét en termostøvle kan, er altså at være en foret gummistøvle, hvorimod en vinterstøvle så sidder lidt mere til – og bedre. Så mit tip er at bruge vinterstøvlen (med velcroluk *blink blink*) som det primære og så termo til de helt våde dage og som ekstrasko.

Måske du lige nu er kommet gennem indlægget her og tænker at det er én lang reklame for Ellos – og jovist, de har sponsoreret det her indlæg, ikke desto mindre har jeg sagt JA TAK (igen) til et samarbejde, fordi jeg netop kunne finde noget godt overtøj og fodtøj på deres side – og fordi jeg er sikker på at det også kunne være super relevant for jer, med det her store udvalg og Ellos’ eget, gode mærke og så nu hvor der er procenter at spare. Det tror jeg de fleste bliver glad for at se, så tjek da gerne siden ud, hvis du mangler noget i garderoben.

Dét var det jeg havde at sige indenfor dette emne 🙂 Jeg sidder sideløbende og arbejder på noget andet også, som jeg håber I vil finde morsomt (og det indkluderer en tegning), som jeg regner med kommer på i denne weekend 😛 Sådan er det jo, man får lavet en hel del, når man er børnefri – eller jeg gør i hvertfald, efterhånden. Hjemmet roder til gengæld helt vildt og jeg fik i går sat mig for at sortere alt det tøj Augusta ikke kan passe mere, men fy fa’en hvor gir’ det bagslag, når man ikke få færdiggjort opgaven. Det betyder i hvert fald at soveværelset ligner det er fyldt med beklædningsmulvarpeskud. Jeg må hellere få færdiggjort det, så jeg kan komme omkring 😀
img_0203 img_0205 Tip: gå efter flyverdragt og bukser med en elastik, der ikke er for stram – det skal ikke være for svært at få den ned under støvlen (for hverken far, mor, barn – eller pædagoger).

pa164680

KH! Johanne

MED PÆDAGOGHATTEN PÅ; FLYVERDRAGT, VINTERSTØVLER, SOVETØJ MM. – DET SKAL I KIGGE EFTER & DET SKAL I HOLDE JER FRA

13122

Efterår og vinter kræver (udover kleenex og barnets første sygedag) nyt tøj. Og de skal sgu have det bedste, de små, vi skal have fingrene i det, der fungerer og vi ungerne skal jo ikke mangle noget.. men der er jo heller ikke nogen der vil ligge inde med nødvendigheder.
Vi kan blive enige om, at det jo er dyrt nok i forvejen, at være forældre, så fejlkøb skal sgu helst undgås.

Det her indlæg handler ikke om Bilka-tøj vs. Ver De Terre. Mærkerne er jeg sådan set ligeglad med – det handler om funktionen, hvad institutionen gerne vil have og hvad der er bedst for børnene

Så nu tager jeg altså pædagog-hatten på,

…for selvom jeg ikke arbejder i feltet lige nu, så har jeg rigeligt erfaring med at stå i institution og har sikkert stået i en der minder om din bette podes. Jeg er blevet spurgt, jeg har givet råd og selvom alle vuggestuer/dagplejer og børnehaver er forskellige, er der fællesnævnere, så jeg vil forsøge at formidle disse om til et indlæg her.
Lige nu handler det om godt regntøj, termotøj/softshell og gummistøvler, men snart bliver det koldt.

Og når dét er sagt, og jeg igen vil understrege at man gør det forskelligt fra sted til sted. Altså der forventes forskelligt af garderoben, men der ER en rød tråd der hedder; gør-det-let-for-personalet OG bedst for barnet.
Der er bestemte ting du skal indtænke, når der skal købes tøj, lige meget hvor man har sit barn. Og det er dit ansvar at det fungerer.


En eller to flyverdragter?

Dét spørgsmål kan jeg ikke svare på, for det kommer an på to ting; hvor meget er de ude i dit barns institution og hvilket slags barn har du?

Nødvendighed? Her bruger jeg Augustas forhenværende mødregruppeven, men nu børnehaveven, som eksempel. Selvom der er 14 dage mellem dem, er der en verden til forskel på hvordan hans mor og jeg får tøj med hjem.. Han er er nemlig tit våd og hans grønne regntøj kan være brunt efter en dag i børnehaven. Det er Augustas ikke. Det er ikke fordi han bare ligger i vandpytter og bader i mudder (…men næsten) – Augusta leger blot på en anden måde, som faktisk holder hende ret meget væk fra situationer, som kræver at vi hænger noget som helst til tørre.
Sådan er børn forskellige, det er ikke noget vi har lært dem.
-Augusta kan helt sikkert nøjes med én flyverdagt, mens kammeraten skal klart have to flyverdragter, så den ene indimellem kan være til vask og fordi den nogle gange ikke kan nå at tørre.

Hvis dit barns vuggestue eller børnehave er ude meget kan det være en god idé at tilbyde to, for hvis det nu skulle blive vådt, så skal der jo være et alternativ og institutioner kan man ikke forvente har lånetøj. Husk nu at vuggestuebørn ikke er lige så meget ude, som børnehavebørn, der i teorien kan være ude fra 8-16, da de har lurtid, som tager nogle timer – derfor kan det for nogle (men ikke alle) være overflødigt med to, i vuggestuen.
Men vær nu ikke bleg for at gå i genbrugsen til den eventuelle ekstraflyverdragt, de kan jo snildt koste 800-1000 kr. fra ny.

Jeg ved flere køber to flyverdragter, så de ikke skal slæbe den med hjem hver dag, men vi er typerne som altså bruger den til hjemtransport også.

Udesko

Nu skal vi lige adskille vuggestue og børnehave og lige ift. sko; spørg institutionen og skobutikken. Jeg er ikke fod- eller skoekspert, men jeg ved hvad mange institutioner råder til.

Vuggestue/dagpleje;
En tommelfingerregel er, at hvis dit barn ikke kan gå, så skal det ikke have sko. Det er ikke for at holde nogen ude fra sko-klubben – det er fordi det er det bedste for dit barn. Så hvis Hermann-Lucifer altså stadig møver eller kravler rundt, så vent et moment med at springe i Ecco og købe støvler til ungen. Ja, du kan da risikere at lige den model du synes allerbedst om vil være udsolgt, men du kan skam også risikere at de står helt ubrugt. Kravlebørn har – i min erfaring – rigtig godt brug af futter. Futter, der har en vandafvisende overflade og laaangt skaft. De minder måske lidt om skihandsker, hvis du er i tvivl om hvad futter er. Indenunder kan du f. eks. bruge hjemmesko – som Melton, der har skindsål og velcro.

Børnehave & vuggestue/dagpleje;
Gående børn har gavn af en rigtig god støvle med velcro (læs; nej, ingen snørebånd, ingen lynlåse). Velcroen gør, at støvlen også kan sidde rigtigt til på foden, mens en termostøvle altså sidder knap så meget til. Termostøvler er gode, bevares, men de fleste kvalitetsstøvler kan altså holde foden varm og tør. Termostøvle vil jeg dog mene er en god ekstrasko til de større børn i vuggestuen og i børnehaven.
– Augusta får begge, så børnehaven ikke står i en situation, hvor der er vådt fodtøj og kun sneakers som alternativ.

Hvorfor ikke snørebånd eller lynlås tænker du så måske?
Jo – én ting er, at det altså tager ekstra tid for personalet, at gå og binde snørebånd. Det tager da kun 1 minut tænker du måske så.. men der er andre børn, end dit og det ER unødvendig spildtid, for forældre kan lige så godt og lige så let købe velcrosko.
Hvis dét argument ikke er nok, så handler det selvfølgelig også om at dit barn skal lære at tage sko af og på selv – og det kan de allerfærreste børn altså klare, når der er snøre. Det kan godt være Tia-Maluccä ikke kan få støvlen på endnu, men hun kan øve sig. Hvis der er velcro.
Når det så kommer til lynlås er det upraktisk som ind i Skagen at lyne en frossen lydlås, eller en med sand i, som der kommer, efter 4,5 min. på legepladsen.

Gå efter…

Der er faktisk små ting du gerne må kigge efter, når du køber grej til ungerne. Udover mit stærke argument med at gå udenom snørebånd og lynlås på skoene, så gå eventuelt også efter:

Flyverdragter med en “stor lynlås”, altså en, hvor barnet rent faktisk kan få fat med sine Anna og Lotte fingre og selv lyne op og ned. Ellers er gode råd helt gratis; sæt noget gavebånd på, så der er mere at holde ved.
Flyverdragter med glat for: ja, det er sgu smart at indersiden er glat, så den er lettere at trække på. Særligt for vuggestuealderen.
Flyverdragter med to lynlåse (vuggestue): jeg synes de er lettere at tage på for barnet. Det er en smagssag – ikke et must.

Sovetøj, hjemmesko og vanter

Sovetøj (vuggestue): skal I nok også til at skifte ud, nu her. Men hvad skal I skal have med afhænger af hvad vuggestuen tilbyder. Nogle steder sover de med dyne, der kan kræve at I har decideret sove-ude-tøj med, mens andre har sove poser, hvor en trøje kan være rigeligt.
Én bøn jeg gerne vil fremhæve, er at I undgår knapper HELT. Ja, du kan være ude for at pædagogerne i lige dit barns vuggestue faktisk er  lidt ligeglade, men langt de fleste ville vælge lynlås eller bare uden knapper, såfremt spurgt. Det handler om at det – igen – er total unødvendigt, fordi der er smartere alternativer, og for at skåne fingrene (jeps, det kan være et issue).
Så selvom den der smækre ulddragt du har savlet over er sååå lækker og smart, så findes den sikkert også med lynlås 😉

De fleste vil have en sovekasse der indeholder noget ala: tynd elefanthue, tykkere elefanthue, striktrøje, bløde bukser (faktisk bare undgå stive bukser (som jeans), når du sender barnet afsted i institution), tynde uden fingre og sokker. Faktisk; drop jeans til vuggestuebørn. Det er mere kønt, end komfortabelt.

– Og hvis du undgår heldragter med knapper fra ankel til skridt til anden ankel – og aldrig påklæder dit barn i buksedragt før h*n HELT SELV kan tage den af og på, så er du faktisk min helt!

Hjemmesko.. udover de her kæmpe puder med McQueen og Elsa er åndssvagt upraktiske for dit barn, så sørg for de sidder til og ikke er alt for varme. Hvad det skal være; skind (elsker stadig Melton) eller mere fleece-agtigt afhænger af hvor fodkoldt der er.
Og køb en model dit barn kan (øve sig i at) tage af og på selv – de her fine ballerina-modeller kan de færreste småbørn administrere.

Handsker, både strikvanter – de billige er glimrende – og skiluffer, der ikke er for stive. De bliver våde no matter, så køb, så man kan skifte.
Fingervanter? Kun hvis de selv kan tage dem på. Luffer har ingen taget skade af.

Det med småt, som jeg skriver med stort

Navn i alt. ALT. Telefonnummer er endvidere en god idé at tilføje, for du kan jo også risikere at tabe sko, bamser og trøjer på gaden eller glemme det på legepladsen.

No strings attached. Mit forsøg på en dårlig joke. Der må ikke være snorer, hverken i luffer eller hue (så ingen kyse).

Skiftetøj; alternativt tøj, fra inderst til yderst, nederst til øverst – gerne x 2.

Todelt undertøj – forskelligt fra sted til sted. Børn på 2 år kan SAGTENS have det på og med det samme vuggestuen vil begynde at øve med at sidde på WC; todelt undertøj. Det handler ikke om at være klar til at øve renlighed – mange starter meget tidligt med at blive tryg ved toilettet – nogle gange tidligere, end forældrene lige ved!
Der er rent faktisk ingen fordele ved bodyer til 2-årige – det her med at de skulle fryse mavsen er for de fleste en skrøne, når undertrøjen har den rette størrelse – og eventuelle plusser opvejer i hvert fald ikke ulemperne.
Faktisk er det bare unfair overfor barnet, der gerne vil prøve noget nyt, at de ikke har muligheden for at øve sig, for cirka NUL børn kan knappe en bodystocking – todelt undertøj derimod giver øvelse og succesoplevelser 🙂 Der er ikke en følelse, som at kunne noget selv.
Flere steder bliver de børn der blot har tisset i bleen (de, der kan stå stabilt selv, selvfølgelig), skiftet på gulvet, stående – her er bodystockings upraktiske, da personalet altså skal bukke sig ned for at knappe en body.

… og så er der ingen grund til at dobbelt body’e. Ét lag body til de små; forstår jeg, men hvis der skal to lag så brug en bluse. Ja, jeg har et horn i siden på for mange tryknapper, men af gode grunde 🙂


Og hey, jeg ved godt at få nogle af jer, anden- eller flergangs forældrene, var dette måske være old news, men vi kan jo godt bruge jeres erfaring, så byd endelig ind i kommentarfeltet.. du må også også “selvom” du er førstegangs forældre 😉 Det kunne være cool, hvis det kunne blive blive brugbart, for jeg kan se spørgsmålene falder i de facebookgrupper jeg er med i – så hvorfor ikke komme det i møde?

Tusinde tak for din tid. Skriv endelig en bemærkning herunder. Spørgsmål modtages også gerne, selvom jeg jo blot er selverklæret egnet til at lave sådanne råd 🙂

Min sidste bemærkning vil være; spørg altid personalet i vuggestuen eller børnehaven – eller dagplejemor/-far 🙂 Som jeg nævner er det så individuelt og de ved bedst hvad de skal bruge, for at hverdagen skal køre glidende og hvordan ungerne holder sig (nogenlunde) lune og tørre på deres matrikel.

KH! Johanne

Ps. Nu da du alligevel stadig læser; husk at sige det videre: brug ALDRIG flyverdragt eller jakker i autostolen 🙂

“PAS NU PÅ MED DE DÅRLIGE PUTTEVANER”

2013-05-21-21-51-24

Egon-Ferdinand skal helst sove i sin barnevogn. Undlad at vugge eller gå for meget med vognen – det skaber en dårlig vane.

Undgå at lade Naiai Sif falde i søvn ovenpå dig og hold hende lige vågen, når du ammer – ellers vil hun forvente hun er samme sted, når hun vågner.

Få skabt en god rutine og hold fast i den. Læs en bog, kys, godnat – forlad rummet. Når Ylva-Ulrikke græder, så gå ind og sig kærligt godnat igen, men gå ud straks, for hun kan lige så godt lære det.  Lad være med at lave undtagelser – det forvirrer hende. 

Har du også hørt disse? Måske med undtagelse af navneeksemplerne?

Men ER der overhovedet noget der hedder rigtigt og forkert, når det kommer til putning?

Jeg har i hvert fald og jeg må indrømme at jeg længe har troet at det var den ultimative sandhed, at det er sådan ‘man’ bør gøre det og jo, det var skam også putteregler vi levede efter, i troen på at det også ville være det rigtige – og det rigtige for os. Dét har jeg med tiden fundet ud af er to forskellige ting.
Det var i særdeleshed i den første tid, at jeg famlede efter manualer og troede at vi, alle os forældre, skulle gøre det på samme vis, fordi babyer ER ens og bør puttes ens, men hen af vejen har jeg ligesom droppet disse ‘regler’ eller ‘retningslinjer’ for den gode søvn og den gode putning. Det handler sikkert også om at jeg hen af vejen har fået noget mere selvtillid til at træffe valg, som måske går mod normen og det er ikke alle, inklusiv mig selv, der har den selvtillid ved første barn.. for shit vi er jo på dybt og ukendt farvand!

Jeg husker da tydeligt, da vi fik vores sidste besøg sundhedsplejersken og hun blidt spurgte til om vi var begyndt at øve med at sove ude? Hendes vinkel var, udover at hun mente det var bedste for barnet i forhold til frisk luft og i forhold til (dårlige) vaner, men også for mig, så moren fik et break. Jeg smilede nervøst og fortalte hende, at vi da forsøgte. Ofte lavede vi nemlig en ‘hug and roll’, som Ross i Venner også gør ved Rachel – nemlig at man med frk. separationsangst på ammepuden stille OG FORSIGTIGT glider væk eller triller ungen over…. i dobbeltsengen eller hendes krybbe/tremmeseng.

For jer, hvor det har fungeret eller I har kæmpet for at få det til at fungere; respekt. I skal jo gøre det, som passer til jeres barn og ind i jeres familie, men Augusta har f. eks. sovet mere inde, end hun har sovet ude, da hun sov middagslur.
Hun var måske lidt over et år, da vi droppede barnevognen, sådan 100%, fordi det var en rigtig træls kamp og jeg følte sgu lidt jeg var i krig med det lille pjok. Men da jeg så spurgte mig selv;
Hvorfor skal hun egentlig sove ude? Hvad er der galt i at sove inde? Er det mit behov eller hendes?
Jeg ville alligevel bare sove selv og hendes små grynt ville sgu ikke vække mig. Og det var måske mit behov at droppe “kampen”, men ærgelsen over de lange skrigeture og de alt for lange putningssceanser viste sig altså at være større, end min lyst til at kunne trampe rundt som jeg ville i lejligheden, tænde for blenderen og generelt larme indendørs, uden at skulle tænke på at vække Augusta.

– Og ja forresten – det er altså baby-Augusta, som er på billedet.. mit lille 1 dag gamle (påbegyndende)gulsot-barn op af gigantiske ammelapper.
Det var lige dén dag, at jeg troede hun havde et dødeligt modermærke, som jeg nåede at panikke lidt over, indtil vi fandt ud af at det var chokolade fra den müslibar jeg havde konsumeret.

Flere har spurgt dengang og nu, hvordan det rent praktisk kunne gå til ift. at have et barn der sover inde, men det viste sig at være simpelt; når vi var hos andre, så sov hun bare i deres seng, når vi var på tur, så faldt hun sørme i søvn (alligevel) i klapvognen, men mere spontant, end en putning, når vi var hjemme var det i dobbeltsengen og i vuggestuen var det no provblemos at sove i krybben. Som pædagog har jeg skam også set mange børn have andre rutiner i vuggestuen, end hjemme, så don’t worry.
Vi boede altså også på 4. sal, fra da hun var 1 år, så for mig, praktisk, var det altså også den bedste løsning – babyalarmen havde besvær med at nå og jeg var i den grad efterfødselsdoven og orkede ikke at spæne op og ned hver gang hun sagde en bette lyd. Og Augusta var heldigvis også fint tilfreds med den anden måde at sove lur på.

Den dag i dag, som 4-årig sover Augusta i min seng, når hun er hos mig, og i Mikkels. Jeg oplever ugentligt mødre i diverse facebookgrupper spørge plenum hvornår børn skal på eget værelse. Hvornår skal børn sove i deres egen seng? Hvornår skal man bare kunne sige godnat og gå fra junior? Hvornår kan jeg forvente __ af mit barn, ud fra barnets alder?
Der er jo ikke noget der slår *KLIK* i alle ungernes hoveder, når de rammer en alder, så Hermann pludselig bare falder i søvn i barnevognen, uden rokkeri, fordi han er 16 mdr. +1 uge + 1 dag. Der er altså ingen opskrift på børn og derfor vil det ikke være til at svare på. Selvfølgelig kan man forvente mere af større børn, end små, men alt er simpelthen så individuelt: børn ER forskellige – og det handler helt sikkert også om jeres familie, så måske vi bare alle skal finde ud af, hurtigst muligt, at der ikke er nogen skabelon der passer på alle.

Jo, jeg kunne måske godt få Augusta til at sove på sit eget værelse (det overrasker mange hun ikke gør det), men jeg har ikke noget behov for det. Hun har heller ikke. Vi stor-nyder at putte, som går vanvittig let, falde i søvn tæt og vågne – tæt.

En eller anden dag, ja, beslutter Mikkel og jeg i samråd sikkert at hun skal ind i egen seng – eller Augusta får lysten, men jeg tror ikke på at vi skaber ‘dårlige vaner’, som jeg får spørgsmål på om jeg ikke frygter.
Jeg har lidt en fornemmelse af at, at vi der sover med vores børn, er færre, end de der har børnene på eget værelse. Mange vælger jo også det sidste, fordi det er bare det der virker godt, det er det alle parter vil osv., men jeg ved at nogle forældre tror at det er det rigtige at gøre. Det er det altså ikke, skal jeg hilse at sige, for alle.

JEG følte mig i hvert fald lidt som en ‘regelbryder’, da vi tog Augusta ind og sove og droppede barnevognen og at jeg lod hende falde i søvn ved flasken og at vi rykkede hende i egen seng, altså puttede i vores og lod hende sove i sin egen i en lang periode.

Hvordan gør du det hjemme hos dig? Hvad fungerer bedst for jer?

Er der andre der sammensover med større børn? Bevidst valg eller bare det det endte med, som det gjorde for os?

BARNETS GENISTREG

p9013433

Min favoritleg er faktisk en Augusta har opfundet. Besat af konkurrencer, ala: hvem kommer først?!, som hun er, har hun udvidet det til sengetiden, hvor hun simpelthen er kommet på den bedste leg nogensinde!

Hvis dit barn er med på den, så stjæl endelig konceptet 😉

Putterutinen er i vores hjem fast; først nattøj og tandbørstning (læs: kamp). Så Augusta synger; Under stjernerne på himlen, mens vi ligger med lukkede øjne. Derefter læser jeg to kortere bøger. Til sidst opdigter jeg en eller anden pladder godnathistorie, hvor Augusta redder børnehaven eller en af bamserne er væk, som så skal findes af Paw Patrol eller lignende. Uden for mange detaljer og ret hurtigt, fordi mor her altså er mega træt der kl. 19.15/30 😀

…men Augusta er så kommet på en udvidelse af denne rutine, for det er meningen at efter historien skal hun (…vi) falde i søvn. Det kan indimellem være svært, for: hun er jo ikke træt (mener hun)… hun er en masse ideer til hvad vi skal lave, at jeg burde hente mælk og hvorledes godnatfortællingen kan være længere.

Meeeen efter vores boglæsning er Augusta så kommet på en konkurrence;

Skal vi ikke se hvem der falder i søvn først? 

Hvis jeg skal sige det, så er det det bedste no-gen-sinde og vi har – vellykket – konkurreret i flere uger nu.

Hver morgen konkluderer hun nemlig at hun vandt – hvilket er sandt, for konkurrencebarnet falder fandeme i søvn 😀

OVERRASKELSESBOLDE! PLUS EN VIDEO, SOM DU KAN VISE UNGERNE

Indlægget er sponsoreret

p8233296

At få brev eller pakke er særligt stort, når man er lille, for vi ved alle, at det voksne primært får ind i postkassen, er regninger. Det er knapt så underholdende, som at få en gave, som Augusta fik her den anden dag 🙂 Hun var nemlig en heldig gris og få fingrene i disse LOL Surprise æg, fra AMO Toys, der er kommet i butikkerne lige her i sidste uge; Bilka, BR, Føtex og sådan.

Augusta har set sin del af unboxing-videoer på Youtube og selvom temaet er; voksne der passer legetøjsæsker ud, så forsøgte jeg at gøre det lidt mere normalt og lade Augusta gøre det, som I kan se i videoen her. Det er bare lidt lettere at vise dem på film, så vi tog sgu kameraet frem for en gangs skyld! Og ja, hun bander en bette smule – og nej, det klipper jeg ikke ud, for det er hendes værste bandeord (i følge hende selv) – og jeg lovede jeg gemte det 😉

p8233311

p8233323

Det det er, er sådanne overraskelsesæg – som fåes i to størrelser – hvor princippet er det her unboxing, som mange kender fra Yotube. Eller, det hedder vidst bold, selvom jeg har kaldt det æg hér og i videoen.

Augusta åbner i vores lille film to af de store slags, men det nederste billede her viser overraskelsen fra Lil Sister, som er de små æg..bolde. Lil Sister har 5 lag, mens de store LOL æg har 7, med overraskelse under hvert, som ligesom er det sjove i det, at barnet skal pakke ud og pakke ud – og så finder en lille overraskelse eller del, for hvert lag 🙂 Nej, der er nu ikke sparet på emballage, men det er lidt princippet, at barnet spændt skal åbne mange lag.
I videoen ser du ikke alle lag, men jeg har jo også lavet lidt klippearbejde, så filmen ikke blev for lang.
Tilsammen giver det en lille dukke, med f.eks. sutteflaske, klistermærker, sut og sko. Boldene kan bruges som en lille taske eller dukkeholder, mens de små bolde, kan være en nøglering f.eks.

Se den eventuelt med jeres unger 🙂 Vil elske at høre hvad de synes!
Og don’t worry – den er kort (2 min.).. den er bare lavet, så I kan få en idé om boldene og fordi videoer med Augusta efterspørges jævnligt 😉

Jeg laver normalt ikke mange af disse slags indlæg, eller videoer, men jeg synes ærlig talt at disse små bolde var meget kære – og jeg har tidligere fået en, i en goodiebag, som Augusta var meget begejstret for, så jeg tænkte; hvorfor ikke give hende et igen – og så dele det med jer. Det var dog så længe siden, at det altså var en overraskelse, men jeg tror vaniljeduften (som nogle dukkerne dufter af) har hængt fast, i den forstand at hun måske mindes lige dén del 🙂

p8233325

Tak for overraskelsen, AMO Toys
(Det er et link til deres facebookside, hvis du er interesseret)

PRÆCIS SOM VI HAVDE HÅBET

img_4353

Det er immervæk nogle dage siden Augusta fyldte fire år, men så længe pynten stadig er oppe, er det legalt at skrive et kort blogindlæg om de festivitas vi har været igennem i sidste uge. Ikke?

Det var en stor dag og jeg tror næsten man skal prøve det, at have et barn, der fylder fire år, før man kan forstå hvilken oplevelse det er, som forælder, at se hvor stor en betydning det har for sit barn. For Augusta var det jo ENORMT. Hun kunne nærmest ikke rumme det på dagen, men cirka 55 dage op til havde hun jo talt ned og krydset fingre for det så LIGE var i morgen og omvendt også ærget sig over beskeden om at hun skulle sove liiidt endnu.

I ånden af at vi som todelt familie bare gerne stadig vil dele småt og godt sammen og vi, som jeg skrev i det sidste indlæg om milepæle, selvom det er ved at være lidt tid siden, kan så fint sammen, så valgte vi at holde fødselsdag kollektivt, altså sammen. Dog med den lille undtagelse af at min storebror og svigerinde så skulle til New York om søndagen, på Augustas egentlige fødselsdagsdag, så det var vi nødsaget til at fejre det lørdag, dagen inden. Men ellers foregik det søndag, med Augustas farmor, farfar, mor og far – sammen. Hos mig.

Én ting er at jeg gerne vil vise overfor datterbarnet, at hendes familie, der har ændret konstellation, kan sammen – og rigtig godt endda, men en anden ting er at jeg da også selv virkelig gerne vil dem og fejre sådan noget som en fire års fødselsdag sammen.
Omvendt, kan jeg sagtens se hvordan det ikke kan lade sig gøre for andre, for eksempel hvis en dårlig stemning simpelthen er for tydelig, så er det nok bedst at holde den slags hver for sig og forsøge at arbejde med samarbejdet. Her, set i bakspejlet er jeg bare så lettet over hvor fint det er gået og hvor naturligt det er at gøre ting sammen.

De andre år har jeg følt det var lidt et maraton og det kommer sig sgu sikkert nok af oplevelser på egen krop, at selvom man som skilsmissebarn hører på hvor positivt det er med to juleaftener, så er jeg nok bare mættet af dobbelt op – eller trippel, hvis andre beslægtninge også skal fejre med en anden dag og endda quadrupel når vennerne også skal have sagt hurra / glædelig jul og dele gaver. På den måde er jeg nok mere for at man gør den slags hjemme hos barnet og max. et par gange, over en weekend f. eks.. så må bedsteforældre på kryds og tværs dele noget af barnebarnets opmærksomhed, venner og fjerne slægtninge må jo ligesom deltage for barnet.
Måske det er en måde at skåne Augusta på, hvis hun skulle få den følelse at hendes familie er total to-delt, forever. Måske.

Men nu er jeg jo så altså mor til en fire årig, hvilket er fuldstændig vanvittigt. Tænk sig, det er jo ikke lang tid til hun skal i skole nu! (av mit mor-hjerte)
Billederne herunder er godt nok primært fra lørdag, hvor vi også var et smut på SPOT festival (vejret var jo GENIALT d. 06. maj!), fordi jeg ikke lige har forhørt Mikkels forældre om de vil på indernættet. Jeg har ikke hørt min egen ad, men generelt er det da bare lettere at få tilgivelse, end at skulle spørge dem om lov først 😉

Jeg gav hende forresten bl. a. en ukulele. Det anbefaler jeg ingen at gøre. Det kan du tage med dig fra dette blogindlæg. Don’t go there.
Jeg fornærmer vidst ikke hende, ved at sige hun godt kunne bruge ca. 400 timers øveri på to-mandshånd. Hos en professionel. (Selvsagt ikke mig).

Hvis du vil og kan bruge det til noget, kan du se 2-års! Personligt elsker jeg at lure med hos andres jævnaldrende, så hvis du nu har noget yngel, hjerteguld, eller hvad du nu engang kalder det, så er der muligvis inspiration at hente, til f. eks. gaver? Indrømmet, jeg har jo fået hjælp af jer hver gang, men I er så sprængfyldt med ideer og det får jeg gang på gang gavn af.

KH! Johanne

img_4387

Onkel og tante <3 img_43361

Der er forresten MANGE timer mellem kl. 05 og kl. 11
(Særligt for en 3 4-årig)p5071483

img_4421

p5061436

p5061410 p5061407