Browsing Category

Augusta

APRIL = SOLCREME

solcreme
Du godeste – det overraskede mig faktisk! April måned betyder simpelthen starten på solcreme og det var egentlig fremkomsten af bittesmå fregner, som fik mig til at åbne øjnene op for at der jo faktisk er ret meget sol nu her. Altså de små fregner sidder på Augusta – jeg tager de store fregner og det er egentlig selvom jeg ikke har siddet og solet mig nogen som helst steder, men kun ramt af stråler på min vej, på ture til og fra børnehave f. eks. Modsat Augusta, som jo leger udenfor, når hun er i institution og tilbringer tid i decideret sollys.. fregnerne er faktisk hendes første – hun havde dem ikke sidste år – og de er HERRE SØDE skal jeg lige sige dig!
Det tog mig dog lige et par sekunder, lidt spyt på tommelfingeren og et utilfreds barn, før det gik op for mig at de pletter altså sad fast I huden.
(Hvilket minder mig om dengang jeg på barselsgangen troede nyfødte-Augusta var født med et skræmmende modermærke – FUCK, HAHA!)

Men! Jeg hentede app’en: UV-Indeks, fra Kræftens Bekæmpelse, hvor man kan se (surprice!) UV-index der er i dag og prognosen for de kommende dage. App’en har den den der smiley med en solhat på (og den er gratis).
Man siger, at hvis dette ligger på 3 – eller derover, så er det solcreme-tid. Og generelt fokus på skygge og alle de gode råd der hører dertil.

Jeg hentede forresten dette stykke glade pigebarn i børneren i dag. Det er ikke til at se, men hun er me-ga støvet. Det er altid hyggeligt at hente et beskidt barn. Særligt når man er mor til et eksemplar, der havde græs-frygt og først kunne sidde og gå i græs, med bare ben/fødder, da hun var så stor her (!) og ikke rørte fugtig jord, før hun var 2 år.
Det er altså ikke noget jeg har fremmet, skal jeg hilse at sige. Sådan var hun sgu bare. Det er heldigvis ret omvendt nu, selvom hun stadig ikke kunne finde på at sætte sig i en vandpyt eller klaske mudderkager… men vi er på et fint mellem-punkt 🙂

Har I det med i overvejelserne disse dage, det med sol? I morgen er den f. eks. på tre – torsdag og fredag 3.1.
Jeg må indrømme det sgu lidt kommer som en overraskelse for mig, at det allerede skulle være solcreme tid, men omvendt kan jeg jo se på Augustas hud, og endda også lysnet hår, at hun får noget sol.

Hvornår begynder I smøreriget?

Jeg glæder mig ikke…hun haaaaier det sikkert, som hun haaaaaier så meget andet, for tiden. Jeg troede det hed terrible twos – men det fortsætter sgu til terrible threes og minder mistænkelig meget om teenage-nykker 😛 Heldigvis kan hun være lige så kælen og kærlig, som hun kan være på tværs. Det gør sgu det hele værd!

DET SKAL DU SGU IKKE BESTEMME, MOR

p3191716

En sidegevinst, ved at barnet bliver ældre, er at de ved hvad de vil. Dét synes jeg (oftest) er fedt! Her kunne jeg selvfølgelig skrive indlæg op og ned om hvor magtesløs man kan føle sig i dét, når barnet ikke gider det samme som forældrene og de konflikter det kan medføre, men samtidig er det også en herlig kvalitet og det er sgu fedt at se sin lille pige, der nu er blevet ret så stor, være så beslutsom og skråsikker i sin sag.

Augusta ved hvad hun vil. Uden tvivl. Hvis hun ikke har en holdning, så skal hun dælme nok få en og det sker indimellem at hun bevidst har den helt modstridende mening i forhold til min og det er jo altså også der jeg kan stejle lidt, fordi hun tester mig. Hvis jeg vil A, så vil hun B. Så kunne man tale om om børn er manipulerende – og det vil jeg så ikke sige de er, men Augusta kan sgu godt få lyst til at stange lidt med mig, i overført betydning, for at teste sin egen standhaftighed af. Og mine grænser. Og det er sikkert også i forsøg på at finde sig selv og sine egne holdninger, hvilket selvfølgelig er med til at danne hendes identitet og selvopfattelse, uden hun selv ved det.
Det kan være mega hårdt. Det ved vi sgu allesammen. Men forsøg at minde dig selv om at det er en kvalitet at være viljestærk.

Én ting som jeg ikke må bestemme er hendes hår. Hun kan mærke på mig, at det er noget jeg godt gad at have et elastik i – og få børstet igennem et par gange dagligt, så derfor synes hun selvfølgelig at det skal det ikke. Og helt bevidst sætter hun det så, som på billedet.
Vi kan godt blive enige om at hun ikke gør det fordi hun reelt synes det er den fedeste frits i hele verdenen, men derimod fordi hun netop kan mærke at jeg synes det burde være oppe og væk fra ansigtet. Ooog så også fordi hun vil undersøge hvad og hvor meget hun har at skulle have sagt beslutningerne herhjemme.

Det er en kamp jeg ikke tager (jeg har skrevet lidt om min selektivitet ift. konflikter her) fordi den jo ikke giver nogen mening. Hvordan skulle jeg kunne retfærdiggøre og forklare hende, at et elastik er en nødvendighed. Der er ingen grund til at hun skal have et hårelastik i (eller en hollandsk fletning i siden, som jeg ville eeeelske at lave), bare fordi jeg projicerer mit eget had for at få hår i panden og øjet – og dermed min egen kærlighed for at have knold. Og give knold, åbenbart.
Det er lidt som den video med den der kage, der florerer på Facebook, hvor udskæringen er helt skæv, som får alle, også dem der ikke tilnærmelsesvis har OCD, til at få udslæt af irritation over den uorden. Sådan er det lidt med mig og hår.

Hun skal få en fornemmelse af hvad (jeg mener) der reelt er vigtigt og hvad der er småtteri, som hun så også selv må være med til at bestemme.

Når det kommer til tøj så får hun lov til at bestemme. Jeg kan lægge tøj frem, men så vælger hun netop dét fra. Måske nogle kan tænke jeg ikke sætter grænser, men for mig er det at bestemme sit eget tøj super fint. Det er helt ukoordineret, og farvemæssigt et rod, hvis man går op i den slags, men hun er pærestolt, når hun får klunset på.
Rent praktisk tager jeg alt hun ikke kan passe fra og alt jeg ville sige: arh, det er det for koldt til, er ikke i skuffen. På den måde gør hun noget, selvstændigt, og bliver ikke mødt af mig, der foretager en vurdering om at hendes valg ikke var hensigtsmæssige. Det er ligesom sikret, når alt i øjenhøjde er noget hun må få på – og så bliver sammensætningen bare en anden, end jeg selv havde valgt. I dag har hun en bøllehat på i børnehave, selvom hun slet ikke kan passe den, fordi hun synes den er smart, ligesom hun i går, som det ses på billedet, havde solbriller på i regnvejr.

Men på hår-kontoen har vi faktisk kæmpet lidt, fordi vi gik fra at jeg satte hendes hår hver dag og fik lov til at lave de helt store fletningeprojekter, til at jeg absolut ikke måtte røre det gyldne garn, hverken i forbindelse med vask eller frisering.
Pointen er at Augusta ikke er generet af det hår. Jo, måske, når hun gør det så vildt, som hun gør pt., hvor hun ligner Fætter It fra Adams Family, men jeg regner med det går over, som den fase det er. Hun vil virkelig gerne have jeg reagerer, for hvis jeg lige kommer til at stryge hendes hår bag øret, så går der helt hamster/kanin i den og hun kører håret ned i panden, så hun knap kan se.
– Dertil spørger hun mig: er mit hår ikke bare fiiiiiint mor? (hvor hun udmærket godt ved jeg ikke ville sætte det således)
Til det svarer jeg: jo, dét er det! Er det sådan du vil have dit hår? Det er bare i orden du *smiler*.
…og jeg mener det. Også helt, efterhånden.

Jeg kan muligvis være kraftigt præget af at skrive opgave om børns rettighed til medbestemmelse, som i dette tilfælde selvbestemmelse, men jeg synes egentlig det er en rar følelse at kunne lægge en kæphest fra sig, fordi den i refleksionen ikke gav mening. Selvfølgelig skal hun have vasket håret indimellem, men her kan jeg sgu også slå igennem, fordi hun ikke bliver påtvunget småting, som kan være forældrenes egen forestilling om hvordan det burde være. Jeg kan f. eks. også lade hende rende rundt med tørret yoghurt på kinden, fordi det jo er lige meget. Jeg synes det er herre træls at se på og får det tørret af, inden vi går ud, men om hun så render rundt med det derhjemme eller aldrig vil have to ens sokker på, det vil jeg ikke blande mig i.
Seriøst. Hun har 9/10 gange ikke ens sokker på – og er det ikke bare komplet lige meget 🙂 ?
Hvis hun havde lus, så var der jo ikke noget at gøre. Der er bestemt skal-ting, selvom barnet er uenigt, men for mig er det som sagt bare skide vigtigt at hun mærker hvad jeg vægter som ikke-betydningsfuldt – det må du bestemme, det gad jeg godt have – men det er bare min mening og sådan en må jeg jo (også) ha’ til ‘sårn’ er det bare, kiddo’ – det kan du desværre ikke bestemme!

Så møder du os i Føtex og Augusta har bagvendte bukser på, t-shirt udenpå en langærmet, en kappe, grisetæer (altså skoene omvendt på), hår i hele krydderen og en bøllehat der kun berører issen af hovedet, og egentlig passer bedst på en 1-årig, så sig da hej og tænk over hvor meget man vokser som 3,5 årig af at få lov til at bestemme noget, selv vælge sit tøj, tage det på og så bare owne looket.

Og dét var egentlig det jeg ville sige med dette indlæg… måske der er nogle af jer der sidder med selvsamme derhjemme?
Så ved I også hvorfor hun ser ‘sådan ud’, hvis vi en dag møder hinanden i Aarhus’ gader og stræder 🙂 Så behøver du ikke undre dig 😉

Hey, en lille indskydelse! Det er lidt sjovt, men samtidig også ret fjollet, at jeg tror I ved præcis hvad jeg mener, lige meget hvad jeg skriver, så jeg vil gerne liiige tilføje noget, i forlængelse med Rikkes fine kommentar (herunder). Jeg havde nemlig ikke tænkt igennem, at I ikke ved, at når jeg bruger ordet ‘curlingmor’ på min facebookside, til delingen af dette indlæg, så ved I ikke hvad jeg EGENTLIG mener. For faktisk mener jeg SLET ikke at betegnelsen curlingmor passer under forældre, der giver barnet lov til alt. Det er jo så meget mere end dét. Grunden til jeg brugte det, i denne forbindelse, er fordi jeg er af den mening, at curlingmor og helikoptorforældre er et over-misbrugt ord, der med tiden er gået væk fra hvad det egentlig betyder, fordi det bruges om alle forældre, der ikke sætter grænser – eller giver sine børn lov til at bestemme alt. Men det er min holdning, fra når jeg har set det ord blive kastet rundt i alle sammenhænge og derfor er det måske lidt pusseløjerligt at jeg netop bruger det dér, hvor det ikke passer ind… men jeg kunne lige forestille mig at der var nogen der tænkte ‘curlingmor’, når de læste jeg gik op i selvbestemmelse, så dérfor blev det brugt 🙂 Sikken lang forklaring om så lidt – mon ikke det kommer med som eget indlæg en dag. Emnet er i hvert fald spændende!

GRINERN’ CITATER FRA EN 3-ÅRIG

osto2

Et helt indlæg – dedikeret til min herre seje 3,5 årige tøsepige, som jeg “fik tilbage” i går (ja, hvordan siger man dét rigtigt? Note til selv: få styr på retorikken i det her med at have delebarn). Hun har været hos sin far de sidste fire dage og nu GLÆDER jeg mig til en hel weekend + en mandag – kun os to <3
Min lørdag skal bruges i sofaen. Med et stort glas vin og vild Netflix zapperi. Det er en tand skuffende, for selvom jeg er helt cool med at jeg ikke skal deltage i åbningsceremonien for Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad, så faldt jeg sgu i søvn, da jeg puttede datterbarnet der kl. 18, så jeg fik lidt en “lille let lur” til 21 – og som jeg før har skrevet om, så er det det mest forvirrende, at vågne op og det sværeste at komme ud af sengen, efter en døser på det tidspunkt 😀 jeg vågnede en smule, da de fyrede fyrværkeri af (jævnfør Aarhus’ dag i dag) og i min døsighed tænkte jeg: “fucking idioter – nytårsaften ER slut! #HvisDeVækkerBarnetSlårJegDemNed”, så jeg har altså lige mistet lidt af min lørdag-aften-som-mor-tid.. meeeen mon ikke jeg sendt mig selv så sent i seng, som jeg plejer, at jeg nok skal få de “mistede timer” tilbage 😉 ?

Vi skal snakke børnecitater og selvom jeg ikke endnu har fået losset mig selv i røven til at få gjort det, så vil jeg lægge alle citater på Instagramsen ind under samme hashtags, så I lige kan læse alle. Der er nemlig mange og de er grinern’!
Hun er jo sjældent stille, som de jo aldrig er i den alder, og der kommer tit morsomheder og gode betragtninger fra en sådan barnemund – og det skal I ikke snydes for <3


Vi er på vej op af trappen. Vi skal hjem og jeg har netop hentet hende i børnehaven og kæmpet os begge afsted på Kildemosen.

Da vi kommer ind af døren udbryder hun, alt imens hun åbner sin flyverdragt: “Mor, hvad er det der lugter af?”
Mig (undrende. Er der brand? Har nogen pruttet?): “Lugter af?! NÅ! Det er fordi jeg har gjort rent”
Jeg bemærker selv den tydelige luft af både Ajax og trægulvsæbe, som jeg har vasket mig omkring med, mens hun har været hos sin far #STOLT
Augusta: “Den lugt kender jeg ikke”
Mig: ….

Touché. Måske jeg ikke gør så skrækkelig meget rent. Det kan jo altså også blive for meget. Jeg har faktisk hørt de har godt af støv og nullermænd de små.. for ikke at blive allergikere senere i livet. Eller er det min hjerne der finder på ting nu?

Faktisk er det en uge siden jeg erhvervede mig støvsuger og gulvmoppe til lejligheden.. og det er så også kun lidt over en måned siden jeg flyttede ind, men jeg kan da huske min mor har lånt mig sin Nilfisk et par dage, så en rotterede har det altså ikke (helt) været. Don’t worry.


Augusta og jeg er ude for at få lidt luft og handle i Netto.

Augusta: “Moar, hvorfor er der så koldt?”
Mig: “Det er fordi det er vinter”
Augusta: “Hvorfor sner det ikke?”
Mig: “Ja, det spørger jeg også mig selv om”
(Lang pause)
Augusta: “Og hvad svarede du så?”
Mig: “Hvad?”
Augusta: “Du spørgte dig selv”

ELSKER børn bare tager alt HELT bogstaveligt!


 Der bliver leget i stuen, sidste weekend, og der er gang i de helt store rollefordelinger

Augusta: “Og så sagde vi jeg var barnet og du var moderen”
Mig: “Ha! Jamen jeg ER jo moren, Augusta”
Augusta: “Det er jo det jeg siger”
Mig: “Ja, men kan du se jeg jo ER moren”
Augusta: “MOR! JA! DET ER JO DET JEG LIGE HAR SAGT! ÅRH!”


Augusta er vred på mig, fordi hun ikke må få alt muligt godteri, fordi det er tid til rugbrød eller noget andet, der ikke kategoriseres som kage eller slik

Augusta: “DU ER EN PLANTE! EN DUM DUM DUM DU MOR-PLANTE!”
(Pause)
“P Ø L S E V O G N!”
(Det sidste tror hun er et bandeord og vi har ikke tænkt os at rette hende i den tro).


Augusta er sur (ja, I know, men hun er det altså mere end en gang om året)

Augusta: “Du er dum og jeg hader dig”
Mig: “Årh altså, du må gerne være sur og vred på mig, men jeg er altså ikke dum og hader er ikke et pænt ord”
(Hun bliver tydeligt overrasket over egne ord og trækker i land)
Augusta: “Jeg sagde det ikke til dig! Jeg sagde det til væggen!”
Hun vender sig om, går hen til væggen og få centimeter derfra, så tæt på at hendes lille snude rører ved det hvidmalede savsmuldstape og hvisker: “Jeg hader dig, du er dum, fordi du er [hviiiii’]”

(Det er aarhusiansk for ‘hvid’ og samtalen om at hade ting på baggrund af deres farve tillader jeg mig at vente lidt med at tage)


Jeg sidder i sofaen, et øjeblik for mig selv, mens Augusta roder rundt på sit værelse. Jeg kan høre hun kaster noget og kommer kort tid efter slaskende

Mig: “Hvad så du?”
Augusta: “JEG ER SÅ SUR, MOR!”
Mig: “Nå! Hvad så da?”
Augusta: “Jeg kan ikke kigge på to ting på en gang”


Augusta: “Mor, ved du hvad en god idé er?”
Mig: “Nej, hvad er en god idé?”
Augusta: “Is, kage, fredagsslik og hygge er alti’ en god idé. Ved du hvad en dårlig idé er?”
Mig: “Nej?”
Augusta: “At drikke tis og råbe af gamle damer – det er en dårlig idé”

(Enig)


Jeg kommer ud fra køkkenet, med en kop. Det er cola, men det har altid virket at drikke cola, uden hun ligesom fangede det, fordi kop = kaffe i børns verden. Det har virket. Indtil nu.

Augusta: “Mor! Er det nu kaffe igen?”
Mig: “Ja”
(Pis)
Augusta: “Mor, hvis det er cola er det okay!”
Mig: “Okay…. det ER cola”
Augusta: “Mor altså….” med samme melodi, som man bruger, da man fodrede ungen som lille og lavede flyvemaskine med skeen: “nuuuuu koooooommmer Kaaaaariiiiiuusss ooooog Baaaaaktuuuuuuus”


Hvis du har nogle herre sjove ting dit afkom har ytret, så skriv dem gerne herunder – eller i en mail: nutidenmor@gmail.com. Så kan det være det kan samles til et indlæg, såfremt det er så over-morsomt, at det bare skal deles med den brede og smalle befolkning 😉

Og hey! Der er jo flere citater fra mit barn – både citater fra en 2-årig og også citater fra en 3-årig, hvis forståelse af romantik er at man må tisse på hendes tis <3 (og som hendes mor synes jeg fandeme stadig det er den største kærlighedserklæring)

Og rigtig god lørdag til dig 🙂

HER BOR AUGUSTA (3,5 ÅR) – I HJERTET AF HJEMMET

Hej og velkommen til et lille indblik i hvordan Augustas værelse i vores nye hjem er endt med at udforme sig 🙂

2017-01-13-13-27-572017-01-13-13-30-32

2017-01-13-13-29-432017-01-13-13-28-082017-01-13-13-26-122017-01-13-13-25-402017-01-13-13-53-35

Et kig fra stuen gennem dobbeltdørene, til Augustas værelse. Reolen dér er ved at blive fyldt godt op allerede og jeg er stadig ELLEVILD med den!
(Mere om den lige her)

2017-01-13-13-28-32

2017-01-13-13-30-112017-01-13-13-53-542017-01-13-13-26-25

2017-01-13-13-26-362017-01-13-13-26-582017-01-13-13-27-082017-01-13-13-31-35 Indeholder reklame

Kender du typen? Før barn – og lige da Augusta kom til – havde jeg en tro på at alt gear og grej til hendes værelse og hendes “garderobe” (egentlig hader jeg det ord, i forbindelse med børn), skulle være afdæmpet og perfekt koordineret og afstemt.
Jeg har altså lidt svært ved at skulle påsætte et tillægsord, til at beskrive Augustas værelse, som det jo egentlig ser ud, men jeg føler egentlig at farverig rammer ret så fint, selvom jeg godt kan se at basen er hvid og det forresten er noget af en prøvelse at få en herskabs-agtig lejlighed til at se knap så bar og voksen ud… og det er også svært, for jeg er selv en kende farveforskrækket og kan slet ikke koordinere farver generelt, men jeg forsøger at arbejde med det og efterhånden har der da (også bevidst) sneget sig adskillelige farver ind, men det var sgu også en tand uundgåeligt, for selvom jeg kæmpede imod, ønskede mig naturgummi-legetøj og gråmelerede sager til bebsen, så listede Lamaze-regnbue-ting sig jo stille ind og det har hængt ved, også nu, da hun er 3,5 år. Jeg synes (nu) personligt farver pynter på et børneværelse! Ikke for at dømme andre for deres måde at indrette til deres hjem, for den hetz har jeg dældusseme været vidne til, i adskillelige facebookgrupper – hold kæft hvor kan folk være grove, hvis der bare er lidt for meget grå/hvid koordinering på et børneværelse altså! Men jeg føler det giver lidt liv til rummet – og det bliver helt sikkert bedre, når der kommer billeder op og et tæppe på gulvet.

Men jeg håber I vil tage pænt imod Augustas rum – og det er jo aller første gang jeg viser noget derfra, og det er jo hendes første eget værelse, så jeg har sgu glædet mig til I skulle se det, selvom det tydeligvis ikke er “færdigt”. Morfar skal jo lige forbi og hænge billeder op, nu da hendes moder er inkompetent med en boremaskine og det føromtalte tæppe skal findes + en loftslampe.

Vigtigst af alt: hun elsker at være der og lege på sit værelse. Og det gør mig sgu varm i hjertet at se hvordan hun elsker at have ét rum til alle sine sager. Værelset ligger i forlængelse af stuen – med en dobbeltdør imellem og selvom jeg ved de fleste nok havde indrettet soveværelse dér, så har hun bare en så central plads i mit liv at hun også skulle have det i vores hjem. Det giver bare mening for mig at der er åbent mellem stue og legeværelse, så vi kan slæbe ting til og fra, som vi vil og hvis vi har gæster, så kan hun kigge med fra sin lille afdeling og sådan stadig være en del af selskabet.

Og JA – selvfølgelig fik jeg ryddet lidt op, inden “du kom forbi” – ville du ikke have gjort det samme?

Og HVIS du lige nu tænker “hey, hvor er den der fra?”, så kan du måske få svar herunder – ellers spørger du bare 🙂

Storpigesengen er fra Flexa Play (som forresten er nedsat lige nu) – jeg synes virkelig det er en flot seng, fordi den er enkel og let – og så er de  jo en hun kan have i MAAAANGE år. Sengetøjet er yndlings med My Little Pony – fra Jysk 😉 Lampen er fra Ikea og tumlemøblerne er fra bObles.
– Tipien, som så mange har spurgt til, efter jeg viste den på Snapchat, er simpelthen herfra – til 500 kr. Dét er et kup! Lyskæden, der så fikst er med batteri er fra Søstrene Grene.
– De Lego-spækkede opbevaringskasser er også fra Flexa Play og jeg kan godt lide at der er nogle ting der matcher – særligt de store møbler, så de ikke fylder (visuelt) så meget. Og ja, måske det kan ses at bl. a. Lego er det helt store lige nu 🙂 Plakaterne er lavet til Københavns Zoo og opbevaringsposen er fra Ferm Living.
– Skrivebordet er egentlig en lav hylde, til reolsystemet ALGOT fra Ikea. Billigt og smart! Hylderne er de dybeste og de er gode, for de kan sgu bære det meste og har plads til spil, bøger og alt andet! Opslagstavlen er også derfra, ligesom de hvide stole er – den kvadratiske er et loppefund. Is-lampen kan du finde lige her.
– Den lille dukkeseng er fra Smallstuff og deri er en masse BabyBorn grej 🙂 Staffeliet er en gave fra morfar og Dorte. Den ene side er en whiteboardtavle og den anden er en kridttavle – dældusseme en sej ting at have på sit værelse og det bliver altså ikke brugt for lidt, til både tegneri og bogstaver 🙂 Hvis I vil vide hvor det er fra skal jeg nok undersøge det, men i skrivende stund kan jeg desværre ikke huske det.
– De små tegninger i vinduet med Barbar har min storebror købt i Paris og stjernelampen er en juleting fra Ikea. Jeg glæder mig til at få billeder fra SimoneThorupEriksen op, der er tegnet særligt til Augusta og rammen fra RAMN’ (hehe) der indeholder MANGE kunstværker efterhånden (den kan nemlig indeholde op til 50 tegninger). Augusta har selv valgt hvilke planter hun vil have på sit værelse og jeg må sgu sige det pynter på et børneværelse med noget levende (som ikke skal fodres med andet, end vand).

…Måske du kan hjælpe, for jeg leder efter inspiration til et stort tæppe – det behøver ikke være farveløst, men det skal heller ikke være FOR pang og plastik. Bare rart at sidde på og lege – og kigge på. Har du en idé?

Ellers så tak for du ville kigge med. Det er faktisk rigtig rart sådan lige at vise hvordan vi bor 🙂 Spørg endelig, hvis du har noget på sinde eller det kribler i dig, for at kommentere 🙂

NOGET OM RARE BARNDOMSMINDER OG EN FED KONKURRENCE

image1(34)

SPONSORERET

Prøv lige at forestille jer at have en farmor, som I udover at se hver eneste onsdag og hver anden fredag, fordi de hentede tidligt i skolen, til jeres far havde fri fra arbejde, også havde tid og lyst til at lege! Hun havde lyst til at lære mig at strikke, smøre Nutella-madder (måske endda lidt for mange), købe nye dukkehuslegetøj til det  ombyggede detaljerige vitrineskab OG fabrikere dukketøj i massevis – både på maskine og på strikkepinde, af stof og af garn. At hun i øvrigt så også altid strikkede en matchende sweater til mig, da jeg var lille, er sgu også en kærlig detalje, som jeg aldrig vil glemme og hvem gider ikke matche sin dukke, når det kommer til små trøjer af fantastiske detaljer, som selvfølgelig kun en bedstemor kan nørkle sig til?

P9221373Som mor som barn? Om Augusta minder om mig, da jeg var barn er jeg nu engang ikke sikker på. Ud fra min egen mors ord mener jeg at huske, at jeg var et ret medgørligt barn – et der stod i ret stærk kontrast til min storebror, der ikke sov særlig meget og græd ret så voldsomt, da han var spæd. Jeg var vidst ‘det lette barn’ – i hvert fald til jeg blev ældre. Jeg håber ikke at nogen ud fra at læse min blog og om vores liv får det indtryk, at Augusta er besværlig, for sådan vil jeg aldrig omtale børn og særligt ikke mit eget, men hun er sgu viljestærk som bare fanden og har fra helt lille vidst hvad hun ville have og det har været muligt for hende at formulere det! Det kan man så også sige er en egenskab senere hen i livet. Men vi måtte for eksempel aldrig gå fra barnevognen. Eller på toilettet.. I dag synes hun stadig at mene hun har ret til at bestemme at to drikkeyoghurter på en dag ikke er nok og tro at det nytter at kaste sig som en epileptisk søløve på køkkengulvet, i håb om at dét ændrer min mening, men næh nej jo..

Så én ting som minder mig om mig og min egen barndom er jo dukkelegen. Og også mit smil har hun arvet, men mest forkærligheden for “babyer”, for som sin mor er hun tæt knyttet til sin BabyBorn dukke og selvom det nu er Alba og ikke Lise mere, så buldrer der små glimt i mit hoved, når hun mader dukken med imaginær grød og slæber pigebarnet med allevegne. Minderne er som oftest om min farmor, for hun var kreatøren af hele min dukkes prangende garderobe – der i jo øvrigt matchede min egen.

BABYBORNP9221372Augustas dukke, som hun fik i sin 1-års fødselsdagsgave, har primært aflagt dukketøj – og jeg nyder altså at hjælpe de hjemmesyede kjoler på. Hun har selvfølgelig også BabyBorns egne klæder og en hel del grej dertil og jeg ville lyve, hvis jeg påstod at hun kun legede med oldes dukketøj, for det er som om der er en særlig tiltrækning til det der er pink og de børnevenlige applikationer, hos de søde børn. Og så har vi endda udviddet Albas sager med et badekar, så Augusta side om side med sin dukke, kan blive ren og lege i bobler.. det skal altså siges at det bestemt gør badetiden noget lettere! Vi kan ikke være de eneste, der stadig kæmper lidt med at overtale threenageren til en post-børnehave-skyller?

Dukkeleg indbyder til kreativ leg, leg med roller, hvor man bestemt skal bruge fantasien. Det er noget med omsorg, som alle køn kan være med til, hvor ungerne imiterer virkeligheden, som de ser og oplever den 🙂 Det er simpelthen så hyggeligt at høre hvordan Augusta tager sig af Alba, leger og mader hende. Meget af det hun siger til dukken kan jeg høre hun har fra min mund og man har altså et ret så stort barn, når hun siger til sin dukke:
“Alba, nu vil jeg gerne have du lægger dig til at sove og du bare ligge her. Stille. Jeg går ind i stuen” kort efterfulgt af en efterligning af en børnestemme “WAAAH!! Nej mor! Du må ikke gå!” – præcis som det er, når vi putter 🙂

Selvom dukkebadekar med både lys, lys, bruser og bobler vidst ikke eksisterede jeg var barn kom den allerførste BabyBorn til i 1991, altså for 25 år siden og da dét skal fejres vil BabyBorn altså gerne forkæle to af jer med en fødselsdagspakke – altså en sød dukke i det fineste fødselsdagssæt og sødt tilbehør til 🙂
Se lige billedet nederst. Og det er som sagt to af disse sæt, så der er gode vinderchancer!
Dét er helt sikkert noget der vil hitte hos de aller fleste piger og drenge (for ja, drenge kan og må også lege med dukker jo sgu da).

Skriv endelig en kommentar her i indlægget og du er med i lodtrækningen 🙂 Hvem skulle have en sådan gave…?

“JEG ELSKER DIG ALDRIG MERE”

image1(13)

Hun skreg og hun skreg og hun skreg og hun skreg. Hun kiggede på mig med ildrøde øjne og slog ud efter mig alt i mens hun DUMME MOAR! JEG ELSKER DIG ALDRIG MERE! Jeg er, som hende, også kørt godt træt og vi er nået dertil hvor jeg ikke kan finde hoved og hale i hvordan vi stopper denne konflikt. Råb hjælper ikke noget, for hvordan kan jeg forvente at hun stopper med at råbe, ved at jeg selv gør det? ..men jeg har selvfølgelig prøvet det, det er jeg altså ikke bleg for at indrømme, for selvom jeg gør mig mange tanker om hvordan jeg vil gøre det og bør håndtere sådanne (heldigvis relativt sjældne) udbrud (7-9-13), så kommer man sgu lidt ud hvor man ikke kan bunde, hvor selv den bedste får grund til at undskylde.
Og “den bedste” er sgu egentlig en mærkelig formulering, for jeg vil vove en flaske vin på at der ikke er en, der er bedre til det her, end andre.
Men det gør jeg altså, altså undskylder overfor hende, for når man gør noget man fortryder skal man også beklage bagefter – selv til den 3-årige, der lige har protest-pisset i gangen, fordi hun ikke måtte tisse udenfor, i græsset, i øs regnvejr.

Det skal dog siges, at jeg ikke helt kan finde ud af om det er udleverende at skrive ovenstående, i forhold til at vores lille (læs: kæmpe) mor-datter-konflikt kan af mange anses som privat, men omvendt er det sgu noget vi forældre er ude for hver dag, i mindre eller større omfang og styrke, og hvis jeg ikke læste blogs eller var ved at uddanne mig som pædagog, så ville jeg dældusseme være bekymret for om min datter var blevet smittet af en eller andet exorcist-virus.

Men nej, hun er bare 3 år og threenager – og når man er indehaver af sådan en og været en del af et raserianfald af dimensioner, så er det immervæk rart at kunne vende sig mod nogle medmødre og sige:

DET KAN GODT NOK VÆRE FUCKING HÅRDT – IK’?”

Og så med understregning under ”ik’”, for man har brug for ikke at føle sig alene.
Man har brug for at vide der ikke var en magisk sætning, der kunne afkorte hendes flippen ud og gjort det lettere for hende.. for selvom det selvfølgelig er hende det handler om, hende der skal blive glad igen, få afløb for den frustration det nu var der triggede det hele og hende der skal lære at der er grænser for hvad man kan tillade sig, når man er vred (for at sparke sin mor i hovedet er f. eks. ikke en af dem), så er det skisme også hårdt for den voksne at stå i det, for hvad er rigtigt, hvad er forkert, hvordan stopper man det hele og hvordan komme vi ud på den anden side, på den bedst mulige måde, uden at der bliver smækket en dør, råbt hold kæft eller andre ting, som man vil undgå?

Ja, jeg har altså desværre ikke svaret her, men jeg forsøger at være roooolig. Sådan HELT rolig – men uden at være robot. Der er en balance, for man skal jo også være autentisk og ægte. Det ER bare pisse svært, men jeg forsøger at være den helt diametrale modsætning til hendes lille sind, der koger over. Hendes STORE stemme, der råber og skriger forsøger jeg at køle ned, ved at bruge en stille og rolig stemme. Så får man et par sekunders ekstra tænketid og den mulighed for i det mindste at sige sig fri for at man råbte – hvilket i denne situation var det jeg umiddelbart ville stoppe.
Ofte er det også startet og bliver eskaleret af træthed, hvilket gør det uhyggeligt meget sværere, for desto mere konflikt – desto mere træthed og desto mere træthed, desto mere konflikt. Det er som at stå midt i en tornado og man kan ikke lige komme ud.

Jeg arbejder selv med vuggestuebørn pt. og jeg har en forhåbning om at arbejde med samme aldersgruppe, når jeg er færdiguddannet, men det er bare noget HELT helt andet, når det er med andres børn, for der har man for det første ikke samme følelsesmæssige på spil. Jeg ville aldrig blive vred på et barn jeg arbejder med – eller forfærdet over hvad de kunne finde på. Her håndterer jeg professionelt.

Når det kommer til Augusta har jeg jo alle følelser i spil og mine tanker TONSER derudaf:

Fuck mand, bliver hun en møgunge, der fremover aldrig kan tage et nej? Er det MIG den er gal med? Er jeg for vag? Er jeg for streng? Søger hun grænser (SE TØS! HER ER EN!)? Kan det jeg siger lige nu have konsekvenser for hende? For vores relation? Hvordan løser jeg det? Vinder hun den her? Kan man overhovedet vinde, for så vil jeg i hvert fald IKKE tabe!

Så én ting er sikkert: selvom man også har sit hjerte med, når man arbejder med børn, så er man dælme bare på dybt vand, når det kommer til at håndtere sit egenproducerede yngel – og som forældre er man jo begge to fucking i tvivl. For slet ikke at tale om at man kan gøre det forskelligt – hvordan finder man lige ud af dét?

OG jeg HAR da helt sikkert sagt noget dumt til hende. Sagt noget lidt for højt, hvor jeg lige mistede besindelsen, men jeg har ikke gjort eller sagt noget jeg angrer meget, for heldigvis tæller jeg også til 10. Hvilket forresten altså pisser en 3 årig (ENDNU MERE) af, hvis man gør det højt. Jeg forsøger at famle lidt efter at løse den rigtigt, men
SlåMigLigeiMåsenOgKaldMigKarstenDetErSvært!

Kan nogen med et barn på 3 år sige: jeg har min samvittighed HELT ren! Jeg har ALDRIG sagt noget på en måde, som i retroperspektiv måske skulle have været formuleret anderledes. Eller med et andet toneleje ?

Én ting er dog sikkert: selvfølgelig skal det nok stoppe. Episoderne. Og vi blev gode venner igen – fordi jeg fik hende puttet (med MEGEN modstand), hun kastede Peter Pedal i hovedet på mig, jeg var dum, hun ville kun havde far (der ikke var hjemme) og hun var bestemt ikke træt jo. Vi elsker hinanden og bliver gode venner efter. Når hun vågner får hun en krammer og så tager vi en lille snak om det hele. For det er jo hårde sager at være sur/vred/træt/frustreret/pisse fucking gal, når man er et så lille væsen.

3-årige er de nye 2-årige. Glem the terrible twoes. Jeg troede dén alder ville teste mig, men det viste sig at det bare blive sværere…. og sværere… og…

Men hvad med jer, klarer I de svære tider med bravur?

Nogle tips til når barnet bliver besat af en dæmon og bare raserer derudaf?
Det tages imod med kyshånd af mig – og helt sikkert også af andre læsere.

CITATER FRA EN 3-ÅRIG

Der er ikke noget der er så kært, som det der kommer ud af børns munde. Altså ord, formuleringer, tanker og iagttagelser – ikke gylp. Det er nok faktisk det værste, efter opkast, der kan komme ud af et barns mund.

Det de små siger er lige fra leveren, råt for usødet og der tages oftest ikke højde for andres følelser. Og det ka’ jeg lide.
Jeg har for vane at skrive det ned – som i: virkelig skrive det ned, for selvom man tænker: “ÅRH! Dét skal jeg huske”, så glemmer man det altså. Lidt ligesom man glemmer sine drømme.

Og det er jo som fod i hose det her! I anledningen af at bloggen officielt er over to år gammel (hold op det lød helt kongeligt, hva’?) er det passende med en efterfølger til citater fra en 2-årig. Som så nu er 3-år! Og selvom der ikke er de der store sproglige “fejl”, der er nok så søde og kære mere, så kommer der nu alligevel guldkorn ud af den bette mund (…som aldrig står stille).

Nogle har været på Instagram – men så får I den en gang mere, for Kong Hans.
Hvad så end dét betyder.

image2(10)image3(4)image2(9)image4(3)image1(29)image3(5)image4(2)image1(30)

DEL ENDELIG nogle guldkorn fra dine børn. Eller dit barn. Det lyder bare bedre i flertal, eller er det bare mig? Når man skriver “dit barn” kan man potentielt udelukke nogen 🙂 Men del for filan – husk alder! Måske det samles i et indlæg senere 🙂

PLEJE OG SARTHED

PLEJESponsoreret

Jeg husker det alt for tydeligt. Hvordan jeg kløede mig og kløede mig. Som en sindssyg. Faktisk var det heldigt at jeg var neglebidder oveni, for ellers havde jeg nok fået revet mig til blods. Min egen børneeksem var nemlig slem og varede længe. Endda så længe at en af de minder der står tydeligst i min brors hukommelse, som han ikke er bleg for at drillende minde mig om, er sin lille søster, der river sig selv manisk på lårene – men det kløede altså også af helvedes til og så gjorde det ondt! Så ondt at havvand var niksen biksen, sådan generelt, for med min sarte hud var det lidt svært at være til. At jeg er endt ret usart i dag er egentlig en overraskelse, set i lyset af at jeg var meget hudsensitiv i mine barndomsår. Teenagehud var jeg præget af længe, men det er så en anden slags hud, som jeg godt kunne have været foruden og som jeg heller ikke håber Augusta nedarver.

Men måske I døjer med eksem hos jer? Eller ‘bare’ sart hud?
Det her indlæg er kommet til fordi jeg gerne vil skrive lidt om hud, om sarthed og beskyttelse af den. A-Derma sværger jeg til og det har jeg gjort lige siden den dag jeg måtte rende på apoteket, fordi Augusta slog ud med røde plamager, efter en lur. Jeg har ellers været varsom, ved at bruge vaskemiddel uden alt for meget fikumdik, til hendes tøj, så jeg håbede ikke børneeksem ville blive et problem – men det blev det sgu alligevel. Det der så er fantastisk ved Exomega-serien, der er ret så kendt i mødrekredse, er at den lindrer. De kendte mødrejungletrommer 🙂 For os virkede den med det samme, på de der røde små plamager. Tro mig: det var virkelig en hurtig løsning, men vi har stadig holdt ved i mærket – netop pga. den herre gode effekt.
Til hverdag, lige inden sengetid, smører jeg hende – og hun sig selv / tildels også mig – ind i lotionen fra den serie, for den er altså bare det lidt lettere. Cremen har den her lidt federe konsistens og lotionen trænger sørens hurtigt ind, men den har altså stadig et højt fedtindhold (21%), er fri for parfume, parabener og er lavet af 98% naturlige ingredienser.
…men jeg må altså dog alligevel sige at vi ikke kan være den fede Exomega foruden heller. Det er måske også bare en klassisker? Og selvom de fleste af jer nok kender cremerne, så er det måske nok ikke jer alle der ved at f. eks. lotionen også laves, 100% steril? Det vil sige den ikke har brug for konserveringsmidler, overhovedet, og har en holdbarhed på 36 måneder, fordi der ikke kommer luft ind i tuben. Dét er altså en fransk genistreg.

Jeg var jo altså faktisk nede for at se stedet hvor de laver alle A-Dermas produkter, på en fantastisk lille fabrik i det sydlige Frankrig. Virkelig naturskønne omgivelser!  Det var noget af en oplevelse og selvom jeg var begejstret for mærket før, blandt andet fordi de netop har haft en så god virkning, så tror jeg altså lige det peakede, da jeg stod og kiggede ud over de marker, hvor den særlige havrekim, som de bruger i cremerne, sås, gror og høstes. Produktionen er nemlig så lokal, centreret omkring Sydfrankrig, i Soual, med stor respekt for naturen og miljøet – hvilket får en stjerne i min bog. Det er også markerne der er på billedet her nederst i indlægget 🙂

Augustas børneeksem er faktisk ikke noget vi mærker det store af, i hverdagen, mere, men jeg tror også det er fordi vi forebygger og fugter huden godt. Det skete dog efter en strandtur i år (læs: et af sommerferiens eneste stranddage), at hun har ondt i sine ben, øjensynligt fordi de svier. Avs!, og det er sgu noget der bringer minder frem for mig. Man skal bare huske på, at børns hud generelt bare er så sart, og når man så lige lægger sol + sand oveni, så er den ret så udsat og hvis man lige tillægger saltvand så kan det sgu godt være en ufornøjelig affære for de små. Det hjalp dog, da vi kom hjem, med et bad, en mild olie (vi brugte Cleansing Oil fra samme serie, fordi der er heller ikke sæbe i) og en god, fed creme.
Så selvom det her eksem ikke er noget problem lige nu, så er børns hud bare alligevel generelt ret udsat og om man så smører dem ind, når man kan se den trænger, eller hver dag, så er det ret så vigtigt at have nogle produkter i skabene, som man ved gør godt. Det er i hvert fald vigtigt for mig.
– Og så fungerer dem fede creme der altså også helt glimrende til psykopat tørre mor-fødder, efter barbering og hvide knæskaller, skulle jeg hilse at sige 🙂

P4190368

Hvis du nu ikke kender, eller har brugt A-Dermas produkter, så ved jeg man kan vinde hele serien på deres facebookside her kl. 12.  Så kan I da prøve dem af 🙂 Eller, selvfølgelig, hvis I er fans, så er det sgu altid fedt at vinde noget 😉

Er du ikke den heldige vinder af konkurrencen, men stadig har lyst til at prøve serien, så kan den købes på apoteket eller online lige her

Tak for I læste med og god dag alle mine kære medmødre og eventuelle fædre!

I samarbejde med A-Derma

UDEN SUT – en status

P8062204
JEG HAR GLÆDET MIG til at kunne levere en lille status – og endda en overraskende god en af slagsen, her efter vi sagde farvel til sutten og hang en klase af disse på suttetræet ved Brabrandstien, som jeg skrev om den anden dag.

Faktisk må jeg vel bare være sammenfattende tænker jeg og sige: det er gået fint! Super fint! Overraskende godt.. men jeg kan også forestille mig at vi vel alle ville være lidt pessimistiske, når det kommer til at barnet skal smide den sut. Det lille stykke plastik (eller naturgummi – what ever 😉 ), som har haft sin faste plads i munden, siden de var helt små. For Augustas vedkommende har den i et længere stykke tid været noget der har været forbundet med lur eller total-sofa-koma, så det med at den pludselig er væk og man ikke kan fremtrylle den på nogen måde igen, er lidt mærkeligt.

For hun HAR spurgt efter den. Hun har spurgt om vi kan hente den eller købe en ny, men der har ikke været raserianfald eller store tudeture, men mere en let ærgrelse over at tingene ikke er, som de plejer.

Den første putning gik, selvom den næsten ikke tæller, godt. Grunden til at den ikke rigtig tæller med er fordi hun simpelthen var træt, at hun næsten faktisk bare gik kold – træt nok til at sut fra eller til ikke havde betydning. Men natten var rolig og selvom vi måske kunne have ønsket at have haft sutten der kl. 06 om morgenen, hvor hun sikkert ville være faldet i søvn igen, hvis hun havde haft den, så er jeg sgu stolt af at vi har været konsekvente, grebet muligheden og sagt FARVELLER baby-sut! Eller [dutti] som Augusta sagde så længe.
Aftenen efter, da det kom til anden putning uden proppen, var der lidt uro omkring det med at falde i søvn. Det går ellers så fint, nu da hun ikke sover lur mere, men det var som om at den her beroligende sutten manglede – og det tog lidt ekstra tid at falde i søvn. Men det skete. Uden tårer.

Det er helt vildt hvor meget der sker med børn på så kort tid, men også hvad man pludselig må erkende at man stille af krav. Jeg mener selv det er helt fair at forvente at børn på omkring de 3 år kan smide sutten og med særlig tanke på deres tænder er det også en god idé at tænke stor nedtrapning eller kold tyrker og farvel til sutten, inden eller lidt efter de er startet i børnehave. Det er normalt meget godt at undlade at springe ud i det, hvis der sker store sager ved siden af, som flytning, børnehaveopstart eller lignende – og selvom det helt sikkert kan fungere for nogen, så bør man lige afvente til alt er som det plejer. Men om tidspunkTET eksisterer tror jeg så ikke – der er ikke et perfekt vindue og nogle gange skal man også bare træffe beslutningen og så for guds skyld holde fast i den: aldrig give sutten igen, når den først er taget.

Hvis nogle af jer skal til at kaste jer ud i projektet vil jeg ønske jer al held og lykke 🙂 Jeg håber det går godt! Omvendt, hvis du gerne vil dele tips fra en succesfuld farvel-oplevelse med sutten, så DEL gerne – jeg er sikker på der er nogen der læser med, der kunne få gavn af kloge ord fra sine medmødre 🙂

På billedet herover er forresten Komit – Augustas erstatning for sutten. Og lidt dadler og tørret mango…det er skisme populært må jeg sige, så hvis du nu manglede inspiration til lidt alternative snacks i ulvetimen eller øjeblikke hvor blodsukkeret lige tager et dyk – så er dét sagen.

P8062190

FARVEL til sutten. Selvom det perfekte øjeblik aldrig kom.

 

FARVEL2 FARVEL1 FARVEL

Det er en stor dag det her, men i skrivende stund kan jeg altså ikke lige fortælle om det kommer til at gå godt – men dagen indtil nu er gået fint. Jeg er så fortrøstningsfuld som man kan være og med et forsøg på at være optimistisk tænker jeg det nok skal gå, som det jo også er gået godt for så mange andre med det her sutte-farvel.

Vi havde en fast plan, for jeg ved Augusta trives med at vide hvad vi skal, og som den Dora-elsker hun er lavede vi et kort der kunne fortælle præcis hvad vi skulle, slag for slag, og så var den plan ligesom lagt!
Jeg har jo tidligere skrevet om den forestående afsked med sutterne og man kan sige jeg forudså besværet med at føle sig klar, men realiseringen om man netop måske aldrig kommer til at føle sig HELT klar, valgte jeg at det skisme skulle være nu. Vi sprang sgu over hvor gærdet er lavest i sommerferien og fandt aldrig det rigtige tidspunkt. Jeg følte den bare ikke og havde hele tiden en (valid) undskyldning for at udskyde… men der er jo så åbenbart ikke et rigtigt tidspunkt? Der er tidspunkter der er virkelig dårlige, men nok ikke det helt ideelle øjeblik.

[vidcore vid=”qAnKUK6o”]

Jeg smed lige vores lille impulstegnede kort op på indernættet i dag, inden der var afgang til første stop og tak for den gode respons, for lige så meget som I syntes ideen var god, lige så vild var Augusta altså også med den 🙂 og som lovet vil jeg give en opdatering om hvordan det nu gik – alt imens Augusta og faderen er på fodboldbanen, i vores nyrenoverede børnehave.

Og vi kom jo altså af med sutterne! Det er de lyserøde, der på øverste billede. Jeg håber det er dem alle, at Augusta ikke finder en lille glemt og gemt en, i et hjørne et sted.. men ellers så må vi jo lave en ‘Suttetræ, runde to’.

Egentlig sidder jeg med lidt en følelse af VAR-hun-nu-klar, for selvom hun var oppe og køre over selve hængen på suttetræ, så savnede hun lidt, da vi kørte hjem i bilen. Altså, da vi skulle køre helt hjem, efter både bamsekøb og isindtagelse. Men det var jo fordi trætheden meldte sig. Hun er i den der overgangsfase, hvor hun sover lur indimellem (oftest i weekenderne og ferierne), mens hun slet ikke sover i børnehaven. Så derved er vi også i en periode, hvor hun enten sover klokken 18.30 eller 21.30, alt efter om det var en dag med lur eller uden. I dag er en dag uden, for hun kunne ikke forholde sig til den manglende sut, selvom hun er klar over hvor den er. Om det giver bagslag i aften, når hun skal puttes, fordi hendes humør bliver præget af overvældende træthed kombineret med frustration over at tingene ikke er som de plejer – eller om det netop er godt, så hun bare går total kold… det finder vi ud af. Ikke desto mindre er de afleveret, der er ingen Plan B og det er absolut point of no return.

Vores lille udflugt lagde jeg glimt fra på SnapChat (johannemygind hedder jeg, hvis det skulle friste nogen), som gik fra suttetræet i starten af Brabrandstien, lige ved Carl Blochs gade, som er et af de få steder der er tilbage i Aarhus, til Børnenes Magasin, hvor Augusta hurtigt udvalgte sig en smørblød hund fra Jellycat, til Social Foodies, hvor vi hver indtog en is, alt imens vi kunne se på noget vaffelfabrikering bag disken. Alt i alt en virkelig fin dag og gennemskueligheden trivedes barnet klart i. Men sådan er det jo oftest med de små.

Og så. Apropos små. Det er hun jo ikke mere. Lille altså. Hun er faktisk ret så stor efterhånden. Hun er viljestærk som bare fanden. Hun ved hvad hun vil have og hun kæmper gerne for det. Og hvis hun ikke må få en kiks, så forsøger hun gerne at hente den selv. Hvis hun synes selen er træls, så forsøger hun at tage den af. Hvis hun ikke gider at gå mere, så lægger hun sig gerne på fortorvet. Det er ting der klart lægger op ting konflikter, men omvendt er der altså også en kvalitet i at være så viljestærk (kald det stædig, hvis du vil). Jeg er sikker på hun er en selvsikker lille bandit, der nok skal lære at mor og far bestemmer, men lige nu øver hun sig i at finde grænser og lærer at ikke alles kan rykkes, og det tror jeg de fleste skal igennem. Nogle værre, end andre, selvfølgelig.
Og nu er sutten sgu væk. Det var måske det sidste levn fra babytiden.
Store sager for en halvstor pige – og bestemt også store sager for hendes mor.

Nu har jeg dog en ro i maven over at det er overstået.

Kan I sætte jer ind i de ambivalente følelser?