Browsing Category

HUMOR

10 LIGHEDER MELLEM BØRN OG FULDE FOLK

skaermbillede-2017-10-01-kl-21-22-44

Ideen kom til mig i formiddags, da Augusta og jeg lå henslængt på sofaen og så Find Nemo. At se Find Nemo med en 4-årig ville sjovt nok være lidt som at se Find Nemo med Dory. Udover at der hele tiden bliver stillet (halvdumme spørgsmål), så er barnet bare slet slet ikke med. Og hun glemmer konstant hvad den lille klovnfisk hedder. Da vi når til slutningen af filmen, når faren og Nemo endelig genforenes (en scene, der rammer alles hjerter) udbryder hun; hvem er hende den lille fisk?
Nemo…det er Nemo.

Så efter godt og vel 1,5 time med hånd-i-hånd i overført betydning, besvarelse af alt fra hvorfor snakker fiskene? til er jeg også en slags fisk? og rastløs gymnastik og tv-kiggeri på hovedet, gik det op for mig, at der er flere ligheder mellem børn og fulde folk, udover den åbenlyse; at de siger sandheden.
– Selvom den altså ikke er helt skudsikker, for både børn og fulde folk lyver lige meget og lige dårligt. Det må være punkt 10!

Børn og fulde folk…

1) ..vælter rundt

Jeps, kein balance. Mens tumlinger kan falde over luften, falder beduggede unge for et godt ord.
Og vi falder også for de helt forkerte typer, efter fire gin og tonics. Men det er en anden slags falderi.

Har I ikke også set et barn sidde helt fredeligt og stille på en højstol, for så at de bare ryger ned mellem stol og bord? Synd, men samtidig tænker man også; hvordan fa’en gjorde du lige dét?!

2) ..æder som der ikke var nogen dag i morgen

Nu er vi jo så ude i den type fuld, hvor vi er henne sent på natten. Der er måske blevet danset lidt, vi er gået fra de graciøse, lækre, 90-kroners cocktails til at hamre Små Sure på albuen – og gerne på tid.

Giv en tumling en skive vandmelon. Det er som at se 19-årige mig kl. 4.30 på vej ud af Shawarma King (…i bare tæer)

3) ..bliver væk

Og til fælles har de; det er ikke med vilje. De eneste der er tilbage til at bevidne deres fravær er henholdsvis veninderne, der søger på både dansegulv, i rygerummet og ude i toiletbåsene, og forældrene, der leder i klatretårnet, ved gyngerne og i sandkassen.

Både børn og fulde folk har deres tendens til bare at skride, uden at tænke sig om. Børnene står sikkert og klapper en hund et sted eller finder et ualmindeligt tiltrækkende stykke grus at tygge på, mens fulde folk samtaler med en meget meget flot fyr i baren (…og skider på veninderne) eller møder en der gik en overgang over dem, på efterskolen.

4) ..bliver overkærlige
OG bliver aggressive, ud af den blå luft

Ja, det er lidt enten eller. Vi kan simpelthen gå fra de helt store kærlighedserklæringer og krammere, til raserianfald og stamperi. Se bare den scene junior lavede ude i køkkenet i går over en figenstang – kunne det ikke lidt ligne den din veninde Malou lavede for 4,5 år siden på Crazy Daisy, fordi du ikke orkede at gå med ud og ryge?

5) ..bryder ud i sang og det rager dem en rygende fis hvor godt det (ikke) lyder

Du skulle se mig efter tre glas rosé og en tequila sunrise! Så griber jeg da gerne karaokemaskinens mikrofon og laver ‘en Whitney’
Augusta gør det gerne midt i Føtex, fra indkøbsvognen.
Samme tone, samme volume.

6) ..friender alle

Jeg er helt sikker på at jeg havde lige så store følelser for den pige, hvis lipgloss jeg lånte på toilettet på Zenza i Aarhus, som Augusta havde for den 3-årige hun delte spand med, i sandkassen i går.

7) ..taler med fremmede

Ja, det er jo lidt ala. nr. 6, men her er det ikke disse dybe venskaber vi er inde på, men mere det at tale med fremmede. Jeg hilser da på alt og alle, stort og småt, når jeg dingler hjem fra byen, med stilletter i hånden (her tæller reglen; ‘snak ikke med fremmede’, IKKE).

Augusta, lige siden hun lærte sit første ord, som også er dette: HEJ! (mand) HEJ (dame på cykel) HEJ (kassedame) HEJ (hund) HEJ (bil) HEJ (barn) HEJ (statue) HEJ ældre person HEJ HEJ HEJ HEJ.. og: HVAD HEDDER DU?! HVEM ER DU? HVAD LAVER DU HER? ER DEN EN MAND? HVOR SKAL DU HEN? HALLOOOOO?

8) ..vil ALDRIG hjem

– Der er i hvert fald INGEN der skal fortælle os hvornår vi skal hjem.

Det kan godt være diskoteket mener at de bør lukke kl. 5, men jeg er som oftest DYBT uenig og tager lige en alvorssnak med dørmanden, mens jeg forsøger at lade som om jeg kan stå på mine ben. Når de så ikke helt er til at overtale tager jeg på BODEGA. Når det er slut så er der kun bordellerne tilbage, men de har som oftest også lukket, inden jeg når derhen.

Augusta er heller ALDRIG klar, også selvom vi har gennemtonset legepladsen i 2,5 time og der ikke ER mere tilbage. Legen må ALDRIG slutte.

9) ..gør altid noget de ikke må

“Ikke skrive til eksen…ikke skrive til eksen…ikke skrive til eksen.
Pis.
Okay.
Ikke svare ham..ikke svare ham..ikke svare ham.
Pis.
Ikke ringe…ikke ringe…
PIS!
IKKE GÅ HJEM TIL HAM!
PIS!”

Børn:
Vælter møbler, spilder juice i sofaen, putter modellervoks i sengen, sætter bussemænd på spejlet, roder i potteplanten, hælder sandet i skoen ud på gulvet, tager 1,5 meter toiletpapir, skriver på bordet………

Og så selvfølgelig lidt ekstra
(Jeg dur ikke til liste-restriktioner)

– …kan ikke brække sig det sted de bliver bedt om
– …falder i søvn, når de ikke skal
– …snakker om det samme igen og igen og igen og igen
– …er stedforvirrede
– …dumdristige; “JEG BEHØVER IKKE HAVE SKO PÅ!”
– …vil helst ikke gå; “BÆR MIG” // “KAN VI IKKE TAGE EN TAXA?!”
– …slikker på ting der sikkert er alt for mange bakterier på

– …kunne i teorien finde på at gå hjem med fremmede
– …savler
– …vrøvler
– …tager sko omvendt på
– …er siiiiindssygt langsomme
Har du nogensinde set en 4-årig gøre sig klar til at gå ud af døren? Eller set fem piger der skal pakke sammen, inden taxaen kommer?
– …rummer ikke en snært af blufærdighed
(Jeg har i hvert fald set alle mine veninders bryster. Også fremmede pigers (aka. mine nye venner) på diskoteksbadeværelser)
– …staver ikke særlig godt (særligt ikke de fulde)
– …kan lave en konkurrence ud af alt. Hvem kommer først?!
bliver til Skal vi se hvem der kan bunde den her Long Island først?!
– …spilder. Og tænker; fuck det, det ser ingen.
– …tager makeup i fjæset som var de en klovn på vej til karneval.

Kan du komme på flere?


Og hey, vil du egentlig gerne vide det, når der kommer et nyt indlæg på bloggen her? Jeg kan desværre ikke komme og fortælle dig det, men der er muligheder, som at:

Kigge med på Instagraaaaam, i et vivar af alt-mulig-andet eller trykke FØLG på bloggens facebookside (den rammer sgu snart 7000! Wow!) eller få en mail, ved at trykke lige her 🙂


Kærlig hilsen Johanne

DU GODESTE…

image1

Måske en håndfuld af jer vil rulle øjne af min kynisme, men ikke desto mindre synes jeg at mine skærme er bombarderet med totale ligegyldigheder for tiden.
Hver vores interesse, bevares, men kan vi tale om det der er så ligegyldigt at jeg ville ønske der var et filter mod det?

– Fashionweek 
…og hvilke stykker tøj (u)dødelige kan erhverve sig om 1 år… hvor er jordforbindelsen?

– Bloggeres gigantiske begejstring om underlige stykker tøj
Brune tunger.. jeg ville ELSKE, hvis bare een ville være til et modeshow eller en kollektionsfremvisning og turde sige; den trøje her er gudhjælpene det skøreste stykke kluns jeg nogensinde har set.

– Kendisser og bloggeres outfits på vej til fashionweek…
SJOVT NOK samme af samme mærke, som det brand de skal ind og se. Hvis de har lånt tøj eller fået det, så vil jeg faktisk gerne informeres.

– Prins Henrik og hvor han vælger at blive begravet. 
Never have I ever cared.

– Catwalks med børn på. 
Der er et eller andet der stritter i mig, når jeg ser et modeshow med børnetøj.

Hvorfor er jeg selv lidt i tvivl om, men I kan måske delagtiggøre mig i jeres tanker.

– Jamen på originale tendenser. F.eks: Få efter-sex-looket. 
Undskyld, hvad? Jo jo, jeg åbnede et af mine dyrt erhvervede magasiner på min ferie Costuellewoman, eller hvad de nu hedder og i et af disse identiske blade var der sgu en skønhedsrappotage, hvor man kan opnå det her frække efter-samleje-look.

Er jeg den eneste der ikke vil have dét look? Altså det fra den virkelige verden (…svedig, rødblusset og udmattet) og ikke magasinernes rosa læber, sovekammerøjne med let bølget og tilfældigt-og-så-alligevel-slet ikke hår.

– It-farven de kommende sæsoner. Til børn. 
Er jeg den eneste der bare køber det tilgængelige, det jeg synes sidder godt og ser nogenlunde pænt ud eller trækker dankortet efter det Augusta drømmer om?
Jeg går sgu ikke efter lavendel, bare fordi nogen har bestemt det skulle være moderne lige nu.

– Highlighter og rynkecreme til tissekonen. Det findes altså i virkelighedens virkelighed, folkens.
Nå ja, jeg har skrevet om det før (elsker kommentarfeltet), men jeg så det nu her, i går i Magasin og heldigvis så jeg også to kvinder med cremerne i hånden, der talte om hvor latterlige produkter det er. Flere var i chok over at det ikke var en vittighed fra min hånd, men at de faktisk er produkter der eksisterer og markedsføres som kusseforskønnende.

Det (geniale) foto er forresten taget på trappen op til Your Age, Aarhus
Elsker dobbeltbetydningen 😉

 

 

 

12 TANKER VI ALLE HAR PÅ CHARTERFERIE

image160

1.
Det er sjovt at ligge i solen! I ca. 10 minutter!

…derefter er det bare den største ambivalens, hvor man på den ene side gerne vil være en smule taaan – og på den anden røvkeder sig og sveder af helvedes til

2.
Folk der lægger deres håndklæder på solsenge og BZ’er lortet hele dagen, selvom de max. bruger dem i 10 min.

…røvhuller.
…assholes.
…numsenhollen.

3.
Jeg har brugt over 160 kr. på magasiner – som jeg troede ville være god underholdning

…men jeg må erkende at ELLE, Eurowoman og Costume er groft sagt den samme kombination af collager med 30.000 kr. dyre tasker, redaktører der viser deres 7.000 kr. drømme-nederdel køb frem (der by the way ligner noget H&M kunne spytte ud) og 12 sider fashion-shoots med en meget slank og umiddelbart utilfreds model med tøj på, som INGEN på gaden reelt ville gå i.

Og så et horoskop. Hvem fa’en tror på det lort?

4.
Ferie-optimisme vs. ferie-realisme.

Mig, lige ankommet på ferie: Okay, det går da meget godt med det her soleri. Jeg har været bleg de sidste tre år og kan da åbenbart godt klare mig her i 34 graders varme og fuld sol med faktor 15 på. Hvor vildt.
Mig, efter 4 timer, på badeværelset, i spejlet: FUUUUUUUUUCK!!!

5.
Dag 1-3; hvid/rød – hygge, soleri, baderi, plaskeri, leg

Dag 4-7; ….skygge… t-shirt på.

6.
All inclusive

…så skal jeg vel spise min egen kropsvægt i mad – til hvert måltid?

7.
De andre gæster

“EJ! HAN ER DANSKER! SKAT!!! Ham der er OGSÅ dansker!!! Er det ikke vildt? Skål kammerat! Skal vi være ferievenner?”
…slet ikke mærkeligt når rejsebureauet importerer cirka 100 danskere om ugen til selvsamme sted.

8.
De lokale ELSKER mig!

Årh hvor jeg charmer de tjenere – og sikke de laver løjer med mig! Jeg er deres ‘friend’ og får ‘speciel prize’ allesteder! Jeg er en ener!

9.
Den her MÅ jeg have! En gul, storblomstret nederdel er bare LIGE mig! Ikke kun her på ferien! OG en ankelkæde med mit navn på og fletninger i hele håret?

…selvfølgelig. LIIIIIGE mig.

10.
Ingen ser jeg tisser… hvis jeg nu bare plasker lidt imens?

11.
Vi tænker allesammen lidt på de gode, gamle dage,

…hvor vi ikke havde vores telefoner med ved poolen, glæden ve postkort og at åbne og læse gårsdagens avis i flyveren på vej hjem, for at læse om alle de nyheder vi er gået glip af hele ugen
(Hvis vi da ikke har været på internetcafé til 3 Euro i timen eller ringet i en telefonboks).

De yngre læsere tænker sikkert: WHAT?

12. Kan man se den er fake?

Det kan man da ikke, vel? F’et kunne da ligne et G og jeg har altid ønsket mig en Fucci-taske, som passer med den Galvin Glein t-shirt jeg købte sidste år.

 

 

MAD DER IKKE FEDER, HVIS DU (VIRKELIG) TÆNKER OVER DET [BIKINIKLAR]

skaermbillede-2017-07-22-kl-15-05-46

Man kan jo knap gå i Føtex for at købe vin og tamponer, uden at falde over mindst tre magasiner med ‘kernesunde’ ‘modeller’ på forsiden hvori man for blot 57,50 kan lære at tabe 4 kg. på 2 uger og på den måde blive bikinilækker og total summerfit.
– Selvfølgelig efterfulgt af klummer om hvordan du lærer at acceptere dig selv præcis som du er.
På trods

Hvis vi kan lægge det faktum til side, at den rette længerevarende livsstil næppe kræver to ugers engagement, en juiceudrensningskur (hvilket er hovedstaden i fjollede kure) og et meget ømfindigt forhold til squatchallenge (der for de fleste blot varer 3 dage), så går mange (særligt) kvinder op i at skrue op for motion og kostfokus #IngenGluten #Fitfam, for at stå skarpt på de obligatoriske poolfotos på ferien.
Og på stranden herhjemme. De to dage der er godt vejr i Danmark.

Mit tip; spis som du plejer, men vær’ klogere, end din føde. Det handler om at outsmarte din kost, så når du har lyst til chokolade, så tænk som chokolade…

Så her har du tips til en lækker mad, som ikke feder, hvis du tænker over det

– Chokolade ved godt at deres sunde fætter: mørk, er den mindst fedende, så derfor er det blot holde sig til den. Selvfølgelig, den jeg har her på billedet er lys(ish), men jeg ser ikke farver, jeg ser personligheder – og desto længere fra hvid, desto længere fra fed. Har jeg læst i FitBullshit. Engang.
PLUS! Plus chokolade kommer fra kakao. Kakao kommer fra kakaobønne. Kakaobønne= grøntsags/frugt/nødde-agtig ting. Noget nogle kloge ville definere som sundt! Plus den er brun! Brun mad er pr. definition sund!

Når det kommer til valg af brød, så vælg meget gerne en slags med hul i. Hvis der ikke var hul i havde du helt sikkert indtaget 100 kcal* mere, end hvis der ikke var, så derfor har du lige OPTJENT 100 kcal du må bruge som du vil, andetsteds.
Genialt, I know.

*Cirka.

Brød indeholder kun max. 0,5 kcal pr. kilogram m2 centilitermeter, hvis det kommer i ovnen. Varmluft får simpelthen potentielle-delle-gram til at fordampe.

Og til mit sidste – og bedste – tip, i min morgenmads/mellemmads/eftermiddags/aftensmads/natmads/daggrymadsFIF (hvem er ham Mads?); smør feder kun når man kan se det, det er almen viden, men hvad du måske ikke ved, er at når smør er smeltet (=forsvundet) forbliver smagen der stadig. WINWIN!

Tak for du kiggede med!
Jeg håber du kommer i bikini og er glad, spiser hvad fa’en du vil og bruger sundhedsmagasiner og udprintede artikler, der får dig til at tro du bør tabe dig,
som toiletpapir!

KYS!

PS. HUSK nu, sådan mere seriøst, hvis du spiser for meget, og forsøger at tælle kalorier, så skal du blot spise PRÆCIS samme mængde, som dit sidste måltid. Se, f.eks., hvis denne bagel indeholdt 200 kcal så skal du blot lave HELT samme ret, med samme mængder (!) smør, pålægschokolade mv., helt ned til sidste 0,1 gram, for på den måde udligner de hinanden.

35 TING JEG HELLERE VIL, END AT SE TOUR DE FRANCE…

2016-03-23 15.04.15-2

Jeg har simpelthen haft dette indlæg på mine fingerspidser hele denne uge og den foregående med og da jeg ikke har kunnet slippe tanken om at pointere præcis hvad jeg føler om turen, har jeg sgu valgt at få det ind i skærmen, Apple-tingen altså, ikke mit hoved, lige meget hvor end langt ude temaet er.

Så her; 35 ting jeg hellere vil, end at se Tour de France. Åbenbart det næst mindst uundgåelige samtaleemne pt.
Hvoraf det mindst uundgåelige er vejret. Det er altid nr. 1.

Jeg vil hellere….

1. …super-Like ALLE på Tinder, for derefter at skrive til dem alle at det var en swipe-upser, end at se Tour de France.
(Det ER altså en akavet fejl, har jeg hørt skal jeg hilse at sige).

2. …proppe koriander i AL min mad i et år, end at se Tour de France.

3. …glemme en tampon, altså I ved hvor, end at se Tour de France.

4. …følge alle de ens jeg-elsker-Royal-Copenhagen-og-strøm-lignede-hjem-profiler, like ALLE opslag og skrive “hvor ser det bare lækkert ud, søde”, end at se Tour de France.
(OG DER ER ALTSÅ MANGE #Identiske)

5. …slå min lilletå mod en dør, og få den der: jeg-kan-ikke-sige-en-lyd-får-øjnene-helt-våde-at-tårer-jeg-tror-jeg-skal-besvime, end at se Tour de France.

6. …undvære skyfri dage hele dette sommerhalvår, end at se Tour de France.

7. …være Donald Trumps psykolog resten af mit liv, end at se Tour de France.
(Ej okay, det kunne alligevel være ret interessant)

8. …sex-texte et familiemedlem, ved en fejl, end at se Tour de France.

9. …lave aftensmad fra bunden, hver dag, i 14 dage, end at se Tour de France.

10. …have at Augusta FORTSÆTTER med at vågne kl. 05.30, end at se Tour de France.

11. …udelukkende kunne høre Despacido de næste 5 år, end at se Tour de France.
(Den bliver vel lige så træls som Macarenna og Gangnam Style på et tidspunkt)

12. …komme til at flashe genboen, full on naked, end at se Tour de France.
(Det er faktisk lidt en konstant frygt jeg har, omend aner jeg jo ikke om det reelt allerede er sket)

13. …betale mere i licens i 3 fucking måneder, end at se Tour de France.
(Licens er jo fucking træls, så jeg synes den er ret tung!)

14. …have en til at åbne en toiletdør, hvor jeg sidder og tisser.. i buksedragt.. uden BH på.., end at se Tour de France
(Det er faktisk sket for mig. Cinemaxx 2013. Crap).

15. …leve uden Netflix, HBO, Viaplay og Dr.dk i et halvt år, end at se Tour de France.

16. …være okay med at Augusta kalder mig mere “dum”, end “mor”, end at se Tour de France.
(Nåååå ja, det gør hun jo allerede. Men så bare “fortsætter med…”)

17. …få en tatovering med teksten; Carpe Diem, end at se Tour de France.
…for; carpe diem jo!

18. …deltage engageret og ophedet i en debat på Ekstra Bladets facebookside, end at se Tour de France.

19. …undvære GIFs, end at se Tour de France.

20. …være vegetar i et år, end at se Tour de France.

21. ….se sæson 2 af ZOO, sæson 2 af Outlander (sorry, not a fan) OG filmen The Model (IGEN), end at se Tour de France.

22. …undvære første afsnit af GOT, end at se Tour de France.
(SKREV JEG LIGE DET?)

23. …opmåle, dosere, fotografere og insta-dokumentere min perfekt-i-vatter og nøjagtigt farveafstemte økologiske skyr/chiabowl hver morgen, end at se Tour de France.

24. …lade min dildo være uden batteri i 1/2 år, end at se Tour de France.

25. …sige “det sagde han også i går” til alt min familie siger, med dertilhørende high 5, end at se Tour de France.

26. …ikke kunne bruge min telefon, uden at have den i opladeren – bare en dag eller to, end at se Tour de France.

27. …altid sidde 5 cm. for langt fra min iPhoneoplader, så den skal sættes i igen og igen, end at se Tour de France.

28. …genføle den præcise følelse af, at ens brystvorte flækker. Bare i 2 sek., end at se Tour de France.

29. …kysse med Michael på Train igen, end at se Tour de France.
(FUCKING sløj oplevelse)

30. …se skiskydning i 12 timer, end at se Tour de France.

31. …få en (ond) neglerod hver mandag… dem der bløder, end at se Tour de France.

32. …have at der er udsolgt af Chili Cheese Tops, hver gang jeg er på McD, end at se Tour de France.
(Avvvv…Bare en gang eller to så!)

33. …få en rodbehandling, end at se Tour de France.
(Dog med bedøvelse. Jeg er jo ikke psyko)

34. …gennemleve 3.G igen, end at se Tour de France.

35. …skrive et indlæg, hvor jeg pointerer, hvor meget jeg hader Tour De France med yderligere 35 punkter, end at se Tour de France.

2Be Continued?

Er der noget DU hellere vil, end at se Tour de France?
Hvor mange punkter kan der laves 😀 ?

12 FANTASTISKE FORDELE VED AT VÆRE SINGLE

“Jeg vil have en kæreste”

…sagde ingen kvinde, efter at have læst dette indlæg, med oplistede GODE grunde til at være single. Eller i hvert fald til at være glad for- og sætte pris på sin status!

For der ER skam goder ved at bo alene og ikke have et mandsfolk til at komme rendende i tide og utide, som de f. eks. gør, når de også bor der.

Nu taler jeg jo ud fra egen erfaring, men der er mange flere ting jeg tænker over, når jeg er i et forhold. I hver fald i starten, ikke?

Herunder vil jeg opridse de fordele jeg værdsætter lige pt., men der er også lidt flere nederst, som ikke fik tilhørende billede 😉

image140

1. Du har ingen at imponere med dumme detaljer, som lingeri

Selvom de her trusser da ER imponerende lækre. Jeg selv har cirkus 5 par.
I nude.

image33

2. Du slipper for at fryse om vinteren

…for indrømmet, den ryger da i sommerhalvåret, når man er nødsaget til at gå i lidt lettere beklædninger og indimellem i bare ben.
Men når du er single er der jo ikke en fuck der ved hvor langhåret og bleg du er, under benklæderne.

image27

3. Ingen dømmer dig for dine (dårlige) vaner

Ja, jeg er fan af børneslik (måske fordi det føles lidt frækt at hapse barnets lækkerier, når hun sover #LivingOnTheEdge), men samtidig er der heller ingen der brokker sig over at stolEN er fyldt. Altså den der stol vi alle har, der er overdækket med tøj. Der er heller ikke en mandsperson der vover at kommentere om der trænger til at blive støvet af.
Ja, det kan du jo helt selv afgøre, evt. når du får påbegyndende støvallergi.

image142

Nå ja, det samme som punkt 3, men samtidig også:

4. Du behøver slet ikke dele

Med god samvittighed kan du indtage uanede mængder vin. Der er ikke nogen man skal gemme den sidste slat til, ligesom du ikke kan have dårlig samvittighed over at spise direkte af dit Ben&Jerrys bæger – du kan vel lige så godt tømme det i dag, som i morgen?

image28

5. Sæt din hat som du vil!

Ja, selvfølgelig bør alle være komfortable i egen residens, men for fa’en vil kan da godt blive enige om, at når man er i et forhold, i begyndelsen måske særligt, som jeg har skrevet tidligere, så gør man sig lidt ekstra ud af sig selv. Vælger den g-streng, der ikke får dit bildæk til at se alarmerende ud, forsøger at matche undertøjet (ha! Ej, joke, det er der jo ingen der gør), tager de bukser på som klæder din røv og ikke de jeans din mor købte til dig for 50 kr. i Bilka, som ligner et levn fra 90’erne. Selvom du er hjemme så tager du nuttet hyggetøj på, når du har en kæreste. Som råber: jeg kan sagtens slappe af og så sød ud samtidig.
…ikke din pyjamas fra efterskoletiden, som har mere fnuller, end der er under din sofa og er så forvasket at man knap kan se der står Jon Bon Jovi på.. for ikke at nævne hullet i skridtet.
På bukserne, altså.

Og nå ja, der er selvfølgelig flere fordele, for når du så har en kæreste er du (sikkert nødt) til at gøre følgende:

Skylle ud, MENS du tisser, så det ikke larmer.
Også mens du “tisser”.
– Selvom du kan risikere en våd bagdel.

Barbere. Noget.
– Det er tidskrævende. Og farligt. Hvis du er mand og har forvildet dig herind, så skal du vide at knæ- og ankelområdet er LIVSFARLIGE sager at have et skarpt barberblad i nærheden af.

Gå ind i andre rum, for at prutte.
– Det kræver du skal rejse dig op jævnligt. Også selvom du ser en film.

Stoppe med at tage dit Royal Copenhagen frem hver anden dag, for at fotografere din store samling og filosofere over om du mon tager de bedste stillebens på hele internettet, eller om det er en af de 4.000.000 andre identiske profiler.
– Fordi enhver fyr ville mene du var en freak.
Men det kan du så gøre, hvis du er single. Selvom det stadig er freaky.

Spise mindre portioner.
– Fordi vi af en eller anden grund tænker det er u-feminint at spise 3 portioner lasagne.
(Men det er det ikke)

Du kan ikke slipper afsted med at tage træningstøj på, tage et billede og lægge det på Instagram, for så at skifte igen, en dag du er doven, men gerne vil fremstå som et overskudsmenneske.
Du er reelt nødt til at ÆGTE træne.
– Hvilket er hårdt.

…og når du har en kæreste så kan du slet ikke bruge app’en Happn, hvilket er skide synd, for det er lidt ligesom Pokémon Go. Bare med mænd. Det giver sådan en følelse af noia og spænding, som er interessant.
Men det er også informativt, for du kan få fortalt at du krydser veje med selvsamme person ti gange på tre dage og max. er 200 meter væk fra vedkommende. Her kan du tage stilling til om det er en nabo der er værd at date, eller om du har en stalker på hånden.


Så det var de 5 + lidt mere fordele, ved at være single. Jeg håber det varmer jeres singlehjerter 😉

Smid gerne en kommentar herunder, hvis du sidder klar med flere fordele

LORT GRAVIDE SIGER #2

morsprinsesse

Jeg vil faktisk forsøge noget nyt, efter lort gravide siger #1 og den der passede til, lort mødre siger, så det ikke er en samtale med ‘mig’, men i stedet hvor vi sammenligner tankerne fra gravid, til når man er blevet forælder. Nogle er inspirereret af jeres tilføjelser i kommentarfeltet, for hvor var det da fedt at I havde en masse at byde ind med 😀 Smid endelig flere ind, hvis der er guldkorn i tankerne!

Hvem kan genkende nogle af følgende tanker?


Dig som gravid: Min datter skal primært gå i kønsneutralt tøj. Jeg synes det er noget pjat man skal klæde sin unge som var det en pynte-prinsesse, bare fordi det er en pige. Vores stil skal være nedtonet og gråmeleret

Dig som mor: Okay, jeg tænker det billede jeg gerne vil have taget er, hvor hun ligger i sådan en lidt rå zink-balje i en nuttet position. Det behøver ikke være en naturlig stilling, som hun ellers ville ligge i, her 4 dage gammel, men bare læg hende, så hun ligner en lille buttet engel, fra Tiaras and Toddlers, med paliet-besat hårbånd på, liggende i noget halm, selvom det koncept-mæssigt ikke giver mening overhovedet. Men så er jeg så i tvivl om det skal være pink tylskørt eller guld englevinger der passer bedst til looket? Hvad tænker du, fotograf-dame med en timepris der er det firdobbelte af en revisors?


Dig som gravid: Jeg vil lave A L T fra bunden. Faktisk er jeg allerede i gang med at koge, blende og fryse til øko-mos. Mit barn skal have alt fra bunden, forarbejdet mad er bare slet ikke noget jeg vil have hun får i sin lille mave, for også at tale om hele opdragelsesaspektet, hvor hun ser hvor maden kommer fra og hvordan den tilberedes.

Dig som mor: HVEEEEEEM VIIIIIL MEEEED PÅÅÅÅ MCDOOOOONAAAAALDS?!


Dig som gravid: Jeg tror bare jeg skriver min bachelor med det samme, for nyfødte sover jo hele tiden? Og så kan jeg vel starte job et halvt års tid efter. Børn kan sgu da godt starte i vuggestue, når de er seks måneder, ik?

Dig som mor: Jeg tror altså ikke hun er klar til at starte i vuggestue. Slet ikke. Se hvor morsyg hun er! Og hun er kun elleve måneder! ELLEVE MÅNEDER! Tænk hvis de andre børn tramper på hende eller pædagogerne glemmer hende?! Kan jeg ikke være hjemmegående? PLEASE?


Dig som gravid: SELVFØLGELIG skal vi have en løbevogn. Jeg skal sgu af med de her baby-kilo med det samme Gert-Emilios kommer ud.

Dig som mor: (taster) Løbevogn sælges. Aldrig brugt. Kan afhentes i Aarhus C for 1000 kr. Kan evt. byttes med 40 plader chokolade og fire poser ostepops.


Dig som gravid: FUCK hvor babyen da bare trykker på min blære. Render på toilet hele tiden og det er sgu tæt på jeg tisser i bukserne, sådan dagligt.

Dig som mor: Render på toilet hele tiden og det er sgu tæt på jeg tisser i bukserne, sådan dagligt.
Nåååå…. jeg har bare fået et slapt underliv.
Great.


Dig som gravid: Jeg vil have en vandfødsel – og ingen smertestillende.

Dig som mor: Okay, næste gang så dropper jeg det der fucking bad – eller jeg skal i hvert fald sikre mig at klyxen har virket og tarmene var helt tømte, inden jeg springer i, som et ubekvemt badedyr.
#JegElskerEpiduralblokade <3


Dig som gravid: Mit barn skal bare lære at jeg ikke altid vil bære rundt på det. Det hedder opdragelse og baby kan lige så godt lære fra start, at jeg også har ting jeg vil nå.

Dig som mor: Og så siger du at jeg bare skal binde det her rundt om min krop og have hende foran mig, som en slags kænguru, så hun derved ikke græder hele-fucking-tiden, bare jeg kigger den anden vej?
700 kr.? Fedt. Den tager jeg.


Dig som gravid: Jeg sørger for at smøre min mave ind to gange dagligt, for jeg vil ikke have strækmærker.

Dig som mor: Hvor kan man købe en badedragt henne, monstro?


Dig som gravid: Skaaaat? Skal vi ikke blive enige om, at vi ligesom fra start vænner bebs til lyde og eventuelt bare har radioen kørende, så han kan sove, selvom der er lyde i baggrunden!

Dig som mor: SKRU SÅ NED DIT RØVHUL! JEG HAR LIGE FÅET HAM TIL AT SOVE OG SÅ SIDDER DU FANDEME DER OG SPILLER FIFA! MED LYD PÅ !!!


Dig som gravid: Nej skat, vi skal ikke glemme hinanden, når Emanuel-Karlton kommer. Jeg tænker vi kan booke det weekendophold nu, for din mor vil jo gerne passe har hun sagt?

Dig som mor: VÆK FRA EMANUEL-KARLTON??? Er du vimmersvej?! Han er kun 7 måneder, tre dage og 12 timer gammel???! Det er jeg han da slet ikke klart til.


Dig som gravid: Og så får jeg en masse tid til at gøre rent, bage kager, få afrimet fryseren og evt. tage mit akvarelmaleri op igen!

Dig som mor: zzzZzzZZzzz (jeg har hørt man skal sove, når baby ENDELIG sover) zzzZZZzzzZZZz


 

10 LØGNE VI FORÆLDRE STIKKER VORES BØRN

image119

En hvid løgn fejler da vel ingenting 🙂 Men er der en grænse?
Del gerne hvad du lyver om i hverdagen, her i kommentarfeltet 😉

1. “Årh øvbøvøvdada, skattemusen, den er da vidst gået i stykker!”

…jeg har hevet batterierne ud af den fucking gå-kat for længst, fordi jeg simpelthen ikke orker at høre på den miave mekanisk. Jeg ved du synes den er sød, blød og så naturtro, at du for en periode stoppede med  at tigge om en ægte kat (der er 40 gange så træls, som den her fake-fucker-mis), men jeg kan simpelthen ikke holde den ud mere. Det var væk med batterier eller skraldespanden.
Og nej, far kan IKKE fixe den.

2. “Ja, det var da mærkeligt. Nej, jeg ved sørme ikke hvor den har gemt sig”

…for det er bestemt ikke MIG der har smidt den tegning ud, som du fik af Karla i børnehaven for 1/2 år siden, som jeg egentlig ikke troede du anede eksisterede mere, før du kom i tanke om den lige nu her.

3. “ALLE sover! HELE VERDENEN snork sover. Solen er slukket og nej, jeg kan ikke tænde lyset – det virker ikke”

…jeg kan VIRKELIG ikke overskue at du står op lige nu og hvis der fandtes sovemedicin til børn… ja, jeg siger ikke jeg ville bruge det på dig… men så alligevel.

4. “Hov, nu lukker de vidst! Du må hellere skynde dig, mens vi kan nå at komme ud”

…jeg gider ikke bære dig skrigende ud af børnehaven/butikken/legeland/svømmehallen, så det er nemmere at give rammerne skylden og pådrage dig paranoia for at blive låst inde.

5. “Årh det var ærgerligt! Den klokke betyder at der ikke er flere is!”

…måske Hjem-Is bør skifte taktik, for den her løgn er vidst godt udbredt.

6. “Dét kan jeg godt forstå du bliver sur over”

…ej, oftest kan jeg faktisk ikke, for du flipper virkelig ud over nogle små ting, din iltre lille unge.. men jeg vil egentlig bare gerne have at du føler jeg forstår dig, selvom jeg ikke gør og ønskede du kom til verdenen med en brugermanual.

7. “Ja, det er sgu surt. Gid man kunne købe fredagsslik hver dag, men boksene der er altså låst”

…kunne Føtex ikke gemme det fucking slik væk fra mandag-torsdag og lørdag-søndag? ELLER stille i det i en eller anden form for voksenafdeling, sammen med vin, sprut, mælkesnitter, nøgenmagasiner og off-season (for) dyre jordbær?

8. “Ej hvor er det bare rart og sikke et flot hår jeg har nu”

…du er SKIDE dårlig til at børste mit hår, for slet ikke at nævne hvor smertefuldt det er, når du sætter spænder i, men jeg kan godt se det – det er fair nok at når jeg SKAL frisere din høbunke (hvilket jeg skal, for ellers begynder folk sgu at undre sig over hvor godt det nu kører herhjemme), så må du vel også børste mit.
Men jeg sætter grænsen ved tandbørsten.

9. “Det er bare ret stærkt. Kan du huske chili?”

…dét er min mad – og dét er din mad. Det er to forskellige ting. Mommy dosent share food!

10. “Hvad var det?!!
….nå, det var vidst ikke noget alligevel, jeg syntes bare lige jeg kunne høre naboen komme…”

…ja, måske den er grov, men jeg spiller sgu indimellem bad-cop kortet, som er de her naboer Augusta ikke har set før, som potentielt jo godt kunne komme ud i opgangen og brokke sig surt over at der ligger en sur 3-årig og sparker i gulvet i protest. Til mit forsvar kunne det jo ske. Og til mit sekundære forsvar, så har hun altså mere respekt for de her naboer, end overfor mig.

…og nå ja:

Hér er da lige ni løgne mere – og det er endda dem jeg ytrer mest.

…men hvor er det sjovt at læse, for det var jo dengang Augusta var lillebitte, for der er da smide-sutten-ud-trusler med og vi er da slået tilbage til dengang hvor jeg troede vi kunne gå ud af rummet, inden hun faldt i søvn (MUHAHA).

 

 

LORT GRAVIDE SIGER

image117
Fik du læst: LORT MØDRE SIGER-indlægget fra i går? Jeg lovede jo en lille “fortsættelse” fra mine samtaler med forskellige kvinder.. og fra når mine veninder sladrer. Mange tak for forskelligheder – hurra for diversitet og forskellige måder at være forældre på, men OMG hvor siger vi mødre – og kommende mødre – altså bare meget LORT, hva’ 🙂 ?!


DIG: “Jeg forstår bare SLET ikke hvorfor andre kan have behov for at få sit barn babysittet. Jeg har valgt at være mor og mit barn skal ikke passes af andre, så når jeg bliver mor er det min vigtigste opgave”

MIG: “Ja ja, mamma-Karoline, vi ses om 4 måneder – er du til rosé, hvid eller rød?”


DIG (instagramopslag med et selfie-preggybillede… du står med et drømmende og idyllisk udtryk i øjnene, mens du poserer med siden til, foran et stort spejl): “Hun fylder så meget nu. Graviditet er noget af det smukkeste og jeg har bare mere overskud end nogensinde <3 12+2”

MIG: “Du ligner mig, efter en rullekebab moster. Glæd dig til at du om 5 måneder, hvor du ligner en overvægtig flodhest, der næsten ikke kan gå, sidde eller ligge og i ansigtet ligner en der har fået en allergisk reaktion, mens du render rundt i klipklappere, fordi dine fede fødder ikke kan være i andet og dit maveskind har været lige så opgivende, som din lyst til at foretage dig andet, end at råbe af alle, der ikke kommer med mad og McFlurry med Daim til dig.
Så tager du sgu ikke et graviditetsbillede. Særligt heller ikke fordi du ikke kan gå langt nok væk fra spejlet til at hele din runde og væskeproppede krop kan være med..


DIG: “Vi er glade for at være gravide”

MIG: “RING TIL VERDENSPRESSEN! EN MAND ER BLEVET GRAVID!”


DIG: “Så har vi født <3 ”

MIG: “HVOR BLIVER VERDENSPRESSEN DOG AF?! Indtil nu har det jo været fysisk umuligt!”


DIG: “Så er jeg 23+4”

MIG: “Jeg ANER ikke hvad du taler om. Har du en sygdom, der gør du ikke kan runde op eller ned?”


DIG: “Jeg kan bare mærke jeg bliver sådan en mor, der ikke tror på at hæve stemmen, nogensinde. Når mit barn gør noget, så vil jeg altid sætte mig ned på hug og sige: hvad så, lille ven, hvordan har følelserne det? Selvom jeg ikke er pædagog, så kan jeg bare mærke at jeg kun vil være pædagogisk korrekt”

MIG: “Dejligt for dig – vil du ikke hilse de andre robotter i den lala-tyggegummi-candyfloss-fantasi-verden fra mig?”


DIG: “Baby vil bare have chokolade!”

MIG: “Ej, stop it, der er ikke roomservice i livmoderen. DU craver Marabou – og fair nok”


DIG: “Vi vil kun have ting og møbler til Kalle-Tinus-Waldorfs værelse, som passer ind med resten af hjemmet. Jeg kan SIMPELTHEN ikke se hvorfor jeg skal ødelægge mit hjem, ved at tage regnbuefarvet Lamaze lort ind og ødelægge vores Insta-stil”

MIG: “Okay, good luck med at bilde Kalle-Tinus-what-ever-his-name-is, ind at træfarver og naturgummi er THE SHIT. Ungen kommer jo til at tro han er født farveblind for fa’en”


DIG: “Det er babyen der craver *FNIS* ”

MIG: “Det er dig der har en undskyldning for at være klam, spise kopnudler og æde trøfler dagen lang”


DIG: “Koooooom uuuuuuud nu”

MIG: “Dit hashtag siger alt: 24+4. Bliv derinde, unge! Bliv derinde!”


DIG: “Tænker over hvad jeg skal ønske mig af kæresten min, i push-present”

MIG: “Årh, fortæl endelig hvad han giver dig for at få ungen ud. Hvad giver du ham, for at få ungen ind i første omgang?”


DIG: “#Ammehjerne”

MIG: “#SikkerPåDuHarSammeIQSomFør”


DIG: “Min datter skal bare ALDRIG se fjernsyn. Det er noget vi gør, os voksne, om aftenen, når hun sover. Hun skal ikke blive sådan et skærmbarn”
*1 år senere*
MIG: “Hey, din unge har lige unlocked min iPhone og selv startet retardo-Youtube


Måske du vil læse:

LORT GRAVIDE SIGER #2 eller måske LORT MØDRE SIGER?

LORT MØDRE SIGER

lort

DIG: “Hun er bare SÅ stilbevidst… lillebitte baby-fashionista”

MIG: “Ej.. Trine.. dit yngel der bliver sgu ikke fashionista af at du har trukket det tunge dankort igennem og klædt hende i leopard fra Marmar, Lala Berlin tørklæde med MINUS funktion, udover at råbe: “VI HAR PENGE”, proppet en kvalm-farvet rosa håndsyet hårbåndsdims, som jeg egentlig er ret så sikker på nok skal gøre hendes kranie herre skævt, og smækket et par ubrugelige mini-sneakers på, der kun er til pynt, fordi hun ikke kan gå fucking ét skridt, men i det mindste er de da identiske med dine.

Hun ved sgu ikke engang hvor hendes egne hænder er, hun er fandeme ikke stilbevi..HEY! – nu gylper hun! Det er sikkert hendes mening om at blive påklædt i kluns til en værdi af en halv SU”.


DIG: “Er det ikke crazy hvor meget personlighed han kan have, når han kun er 3 dage gammel”

MIG: “Ja. Altså på niveau med en hundehvalp”


DIG: “Ellers tak, jeg kan ikke lide kaffe”

MIG: “Nå… du har hjemmeboende au pair?”


DIG: “Min lille prinsesse <3 ”

MIG: “Er DÉT en prinsesse?! Ved kongehuset godt du har nupset en af deres unger?! Det er faktisk en forbrydelse, at du ved det!”


DIG (til mødregruppen): “Skal vi så ikke sige at vi IKKE gør for meget ud af det, når vi skal på besøg hos hinanden? Vi behøver jo ikke stille an med noget mad. Det er jo ikke alle der sårn’ lige har tid til at bage…”

Når det bliver din tur til at være vært:
*Bager koldhævede speltboller, stiller an med 4 slags pålæg, Nutella, hjemmekværnet smør, hjemmepresset juice a’ frugt fra haven, serverer dobbeltshot cafélattér på soyamælk med dertilhørende petitfour, hjemmebagte amerikanske, oversnaskede insta-værdige kanelsnegle og kreerer et frugtfad nok til at fodre en afrikansk landsby, anrettet til at få mennesker med OCD til at savle af tilfredsstillelse*

MIG: “Din.forræderiske.cunt”


DIG: “Nåååååå- og så sagde vi da de to var kærester! Se hvordan de kigger på hinanden! OG NU SAVLER KARDEMOMME! Se hvor meget hun elsker ham. Skal I giftes I to? Skaaaa’ Iiiiiii deeeet? Selvfølgelig skal I det! Så er jeg din svigermor, Henrí!”

MIG: “Du ved godt det er tvangsægteskab det der du har gang i?
Psykopat”


DIG: “Det er så vildt! Alfa-Saga synes bare bogstaver er SÅ spændende og kan allerede skrive, selvom hun kun er 4 år! Det er SLET IKKE noget vi øver herhjemme -faktisk taler vi aldrig om den slags, for vi mener det skal komme naturligt”

MIG: “I øver… og lyver, åbenbart”


DIG: “Én dag gammel og ligner allerede sin farmand”

MIG: “True. Han er fandeme heller ikke for heldig”


DIG: *KLIK! DUCK FACE! INSTAGRAM!*

“4 dage efter Khloés ankomst til verdenen og mor her har allerede tabt 4 kg.! #vægttab #fitfam”

MIG: “Du har skudt en 3 kg. unge ud. Det er ikke vægttab, det hedder fødsel.
Iiiiiiit’s the ciiiiircle ooof liiiife


GENKENDELIGT?

I’ve heard it all!
Tilføj gerne flere i kommentarfeltet 😉

Måske skal læse dette indlæg også:

[LORT GRAVIDE SIGER]

(De siger også meget lort)