Browsing Category

Diverse

FEJL-40 I BØRNEOPDRAGELSE

Dette indlæg er sponsoreret af Apotekets Ambaapotek

Nej, den var sgu ikke god.

Jeg er den type, som ikke giver så meget efter overfor mit barn.
Creme skal hun have på, selvom hun hader det. Jeg siger det gerne højt: hun hader creme – og så er det lige meget hvilket mærke det er eller hvor god jeg mener den er til at holde hendes børneeksem for døren. Vi kommer ikke udenom brok, piv eller mindre forfølgelser gennem lejligheden. Det gælder også solcreme og hvor har jeg også talt meget med hende om hvor vigtigt det er: Solen kan gøre huden rød, det gør ondt og i forhold til at blive smurt ind, på den generelt sarte børnehud: Det er vigtigt at få creme på, for ellers begynder du jo at klø – og det er træls. Ja, på godt jysk.

Jeg forsøger at forklare hende, hvordan noget er nødvendigt, at der er nogle ting her i livet, der ikke er til forhandling. Generelt en sund, fornuftig tilgang til at være forælder (altså i min optik, ik?): jeg vil lære dig hvad der er vigtigt og nogle ting må du bestemme, andre ting bestemmer jeg for dig.

Og her var jeg så også, let på strå, ude med at indlæg helt tilbage i start april, hvor jeg gjorde jer opmærksomme på, at det altså er tid til solcreme. Det var også til min overraskelse, at UV-indexet var steget allerede der, til over 3, men jeg pudsede måske også off-screen lidt glorie over at der da var ét punkt jeg havde tjek på: nemlig at få smurt datterbarnet ind, så hun var klar og beskyttet i børnehaven.

Og hvad skete der så den anden dag?
Ja, nu er jeg jo selvfølgelig godt klar over, at vi alle begår fejl, men her vil jeg også gerne lige dele hvordan jeg også kan være hulens uperfekt, selvom jeg får beskeder på Instagram og mail om at jeg lader til at have styr på mit shiiiit.

Den anden dag lod jeg hende sgu “vinde”. Fordi jeg ikke orkede ‘kampen’.
Augustas intention var at undgå solcremen og klokken 08 i entréen, efter et let forsøg på tvangsindsmøring (jojo) hvorefter hun så fik tørret alt af i min jakke, og da jeg var i seriøs koffeinmangel og ditto tidsmangel, sagde jeg:

Så er du selv ude om, om du bliver rød

….

Og det er hun selvfølgelig ikke, det lille pus, for hun kan ikke forudse konsekvensen af manglende indsmøring.

Men hun mærkede den.. for hvad fik jeg hjem?
Et rødt barn.
På en dag, som faktisk skulle være overskyet og hvor indexet altså ikke var særlig højt.

Spørg om jeg fik ondt i hjertekuglen.
Ej, det behøver I ikke, for det gjorde jeg.

Hvorfor har det her indlæg noget med Apotekets at gøre?
Jo, fordi for næsten en måned siden jeg modtog en sending udvalgte godter fra Apotekets serie på min adresse, fordi jeg for længere tid tilbage havde sagt JO TAK DA til at prøve lidt cremeri af. Ikke af jeg af den grund skal rende rundt og være beautyblogger, fordi det sker nok den dag der er to søndage i ugen, men fordi jeg gerne vil bruge min platform på at sprede lidt stemning mod at billigere produkter også er skide gode, at det ikke behøver koste en jetjager, at få en ny ansigtsrens f. eks. og at selvom indpakningen ikke er TJUBANG og lover at skrue tiden 12 år tilbage, kan være lækre. De er forresten på Facebook lige hér, hvis du vil vide mere.

Jeg brugte så, i den forbindelse, en af cremerne, til at berolige huden lidt, som primært var rød under øjnene og i kinderne (hun havde ikke haft solhat på – selvom jeg da havde lagt den i rummet). Den og serien er forresten uden parfume, Svanemærket, Astma-Allergi deklareret og også uden parabener.
Og det hjalp heldigvis en del, så hun ikke gik og udstrålede: LORTE MOR, DER GLEMMER SOLCREME / (skråstreg) LADER SIT BARN BESTEMME TING HUN IKKE SELV BØR BESTEMME, da hun skulle ud i ‘offentligheden’ igen (aka. børnehaven). Og desto vigtigere: ikke var forstyrret af den blussede hud,

…men jeg smurte hende ind, mens hun sov. Det var lige det letteste 😉

Hvordan forholder du dig til medbestemmelse vs. selvbestemmelse? Altså at der er noget, som børn må være med til at bestemme og andet, som forældrene afgør. Det handler selvfølgelig om at vise dem hvad de gode valg er, men det er jo ikke altid de er enige <3

VED DU HVAD EN 8-ÅRIG BLIVER TESTET I?

image136

Okay, er du klar til at føle dig lidt uintelligent?
Sådan helt ærligt?
Ja, jeg ved da godt det ikke er sjovt at få stillet et spørgsmål, som man ikke helt kender svaret til og sådan prompte skal respondere (korrekt) på. Og ja, uden mulighed for at google, selvfølgelig.

Jeg tænker jeg – på trods – lige smider nogle spørgsmål ind, løbende, som du så kan svare på i dit hoved, okay?

Hvad betyder PALINDROM?

Jeg er af den klare holdning, at det er sundt at stoppe op engang imellem og lige undre sig. Det har jeg gjort hele mit liv, i en meget tidlig alder og i tide og utide, nogle gange på bedre tidspunkter, end andre. F. eks. er det ikke det bedste at stille spørgsmålstegn ved om ens kørelære virkelig har ret, når han råber: SÆT BREMSEN I, men omvendt er der fornuft i at tænke selv.
Det er også det jeg vil gøre her: undre mig om vi er på afveje.

Faktisk opdrages vi til at stille spørgsmålstegn ved ting og ikke blot følge blindt med. Rent historisk skete der faktisk et skift i hvordan vi opdrager børn, efter Anden Verdens Krig, hvor det for alvor gik op for os, at vi hellere måtte sætte ekstra ind og forsøge at sikre en mere selvstændig tankegang.
Det er nok også deraf det kommer, at vi i dag kan sige: stooooop en halv og vent lige engang, også til de mindre ting, uden at have en blind tro på at samfundet omkring os har tjek på det og ikke er på vildspor.

Jeg vil hermed stemme i og anfægte om den udvikling den danske folkeskole er i, er helt fornuftig?

Hvad betyder KUMQUAT?

Som du nok har gættet, så handler det om tests. Helt specifikt er det en 2. klasse test, som blev delt i en gruppe for pædagoger, af en skolepædagog for en 2. klasse, som vi kalder A. Vedkommende har nemlig, som så mange andre, haft nationaltest.

Hvad betyder ‘AT DELE SOL OG VINDE LIGE’?

Og ja, som du nok også har gættet, så er disse spørgsmål taget direkte ud af en 2. klasses nationaltest.
Føler du dig så lidt dum nu eller har overraskelsen over de makabre spørgsmål taget overhånd?

Selvfølgelig, hvis vi lige skal have alt på det rene, betyder det ikke at du er hverken dum eller uintelligent på nogen måde, hvis du ikke kan svare på spørgsmålene. Det eneste jeg kunne svare på, var nedenstående.
Men jeg tror de fleste kan blive enige om, at det ikke er opløftende at føle man ikke lige har svaret på tungen. Eller føle en sikkerhed i at svaret nu ER helt korrekt? Det giver en usikkerhed i maven, gør det ikke?

Hvis jeg nu fortæller dig, at du skal testes. Hvor gammel er du? 39? Denne test er for dig, for alle 39-årige. Hvordan har du det med dig selv, hvis du indser at flere af spørgsmålene er lidt svære? At nogle spørgsmål slet ikke er til at svare på?
Hvis jeg nu fortæller dig at det bare er for at vurdere hvad du kan og ikke kan.
For selvom man er 8 år. Eller 39 år. Så vil man jo gerne gøre det, som der forventes. Implicit siger man jo det er relevant og vigtigt, når man sådan sættes foran en computer til tests.

Hvad betyder ‘EKSKURS’?

Vi kan også kaste os ud i en snak omkring hvorvidt det er fornuftigt, at en 2. klasse, børn der altså har gået i skole i få år, skal testes på den måde. Jeg ser fornuft i at lærerer og pædagoger i skolen skal vurdere børnenes kompetencer, kundskaber, færdigheder løbende, for herigennem at se hvilke elever der skulle have en hånd, men fra dét til at kræve at alle folkeskoleelever i gennem deres tid i skolen skal gennem 10 nationaltests af denne karakter (selvsagt med stigende sværhedsgrad), kan jeg, personligt, ikke se fornuften i.

Med mit faglige blik, med pædagog-farvede-øjne, ser jeg potentiel fare, når vi sætter vores 2. klasses børn til at svare på sådanne spørgsmål, som tydeligvis ikke kan besvares korrekt af alle.
Er det formålet? At alle skal svares på korrekt.
Nej, nok ikke, men hvad det så kan gøre ved elevernes selvværd eller selvtillid, bør man have i mente.

Hvad betyder ‘DORSK’?
(Hav i mente at børn i 2. klasse er født i 2008)

Ved du hvad der er vigtigt?
Ja, jeg vil være så fræk og påstå at det er vigtigere, end at vide hvad en kumquat er. Eller palindrom betyder.

Det er vigtigt at være en god ven.
At kunne sætte sig ind i andres følelser.
At kunne give udtryk for sine.
At føle man er betydningsfuld.
Unik.
En del af et fællesskab.
At man kan noget.
At det man kan, det er vigtigt og det har en værdi.
At det man ikke er så god til er noget man kan øve sig på.
At det man kan er vigtigere end det man ikke kan – endnu.
At vi alle er forskellige.
At vi alle lærer forskelligt.
At være glad.
At selvom skolen lader til at mene at det er vigtigt at finde ud af hvor mange af ens kammerater der forstår sætningen “AT GIVE DEN EN SPAND KUL”, så er der en masse andet der er vigtigt – hvis ikke vigtigere og en forudsætning, for at kunne lære.

Hvad der derimod ikke er en god forudsætning for at lære er at proppe børn ind i klasselokaler, som var de sild i en tønde.
At lave skoledagene så lange, så ingen hjerner kan følge med.
At køre børn trætte med undervisning og heldagsskole, så der ikke er tid til at gå til sport. Eller ses med vennerne. Skabe sociale relationer og få rørt sig.
(Altså motion. I ved, for sjov).

Er der tid til ovenstående? Tillægges det værdi?

Hvis du ikke vidste hvad en 2. klasse testes i, så ved du det nu.
Eller et udsnit, for der er selvsagt flere spørgsmål i testen, som handler om andet, end at finde ord og udtryks betydning.

Og hvis ret skal være ret, så får en 8-årig altså valgmuligheder med, på ægte amerikansk multipule choice vis. Det fik du ikke, fordi du er voksen, fordi testen jo er til en 2. klasse –  og fordi multiple choice jo altså også giver muligheden for at svare korrekt ved et tilfælde. Faktisk har de en 25% chance for at svare rigtigt i de spørgsmål der har multiple choice muligheden. Og hvor visende er deres score så EGENTLIG?

Vi kan jo tænke over om årsagen til at så mange børn har det dårligt psykisk og har lavt selvværd kunne være forårsaget af at rammerne er forkerte?

Hvor ville det være fantastisk, hvis de der bestemte hvilke tests eleverne skal udsættes for, hvordan skolen skulle udformes og budgetterne, var lærerer og pædagoger. Altså de, der sidder med det i hverdagen og reelt ER eksperterne.
– Hvad tænker du så ville ske?

Jeg har ikke brug for, at alle er enige med mig. Det er okay, hvis du er af en anden holdning. Dette er strøtanker i et blogindlæg, skrevet med bankende hjerte og bekymring selvsamme sted. Jeg er hverken lærer eller har barn i folkeskolen. Jeg har derimod en 4-årig der ligger i sengen ved siden af mig og en passion for og viden om de 0-6-årige. Dermed var det måske uundgåeligt at følelser blev til ord og ordene blev delt.

Det jeg gerne vil starte, er en debat. Eller snak, om man vil. Om det så ikke når længere end til din egen hjerne, eller til kæresten for enden af sofaen, så er det fint, men overvej lige… hvordan har du det med at 8-årige skal testes på den måde, med sådanne spørgsmål?

Tak til ‘Skolepædagog A’ for screenshot og opmærksomheden

SART OG GLAD!

Reklameaderma

Hej med jer! Dejligt I klikker jer ind – selvom det er lidt tid siden jeg har givet lyd fra mig her på bloggen. Det har ene og alene været af den årsag, at det blev lidt hårdt i opløbet, med at få skrevet vores større opgave færdig.. så computeren her fik lidt mere travlt, end normalt, når jeg bare hygge-skriver til domænet her 🙂 Opgaven er skudt afsted nu, men det er ikke så meget i den anledning, at jeg er gået til tasterne. Det følgende handler om, er lidt ord om at have følsom hud og min erfaring med A-Derma, som jeg har haft en længere kærlighedsaffære med.
Arh ja, okay, dét lyder måske lidt voldsomt, men come on – de havde sgu inviteret mig, no strings attached,  til Sydfrankrig sidste år. Rent faktisk er det præcis et år siden, om 1 måned, men allerede forinden brugte jeg jo A-Derma, så for mig er det godt integreret på badeværelseshylderne. I særdeleshed til Augusta, men jeg er efterhånden også sprunget på vognen. Til de, der læser tæt med, ved I godt at jeg selv har haft børneeksem og ikke altid har den mest samarbejdsvillige hud.
(Men hvem har også det?)
Jeg tænker enhver ville falde på halen for nogen, der inviterede til Frankrig, men at det kører stadig på skinner, må betyde det er en keeper 😉

Så det her er altså et lille indlæg om creme – og sart hud.

For dét der er med os danskere, og skandinaver, er at vi faktisk generelt har ret sart hud – og jeg er ret skandi-typisk tror jeg 😉 Jeg er i hvert fald bleg, solskræmt (læs: altid mere rød, end bare snerten af brun) og med det samme vejret ændrer sig, så brokker min hud sig lidt. A-Derma har lavet denne test, på deres website, men selvom den ser super fin ud og kommer med hudpleje-anbefalinger, så synes jeg den godt kunne tage hensyn til os der både bliver udsat for kulde og vind, er i radiatoropvarmede rum, får for lidt søvn og har en skidt livsstil med dårlig kost – man kan nemlig kun krydse af i ét af punkterne.
Men ud fra de oplysninger du angiver, så giver de et bud på hvilke produkter der er bedst for din hud – både ansigt og krop. Den matchede meget godt på det jeg har fået købt gennem tiden, med vejledning på apoteket, så det er da fint ramt af en computer 😀

Det er jo primært fordi jeg er vild med A-Dermas produkter, at jeg overhovedet nævner dem her. Fordi de fungerer for min hud – men i særdeleshed fordi de har været en livsredder på Augustas børneeksem. Og da hun havde skoldkopper for filan! – det havde jeg næsten glemt, selvom det er få måneder siden! Jeg skriver også om mærket, og indgår et samarbejde med dem, fordi jeg har set bagom produktionen, der har fået mig til at forelske mig i det endnu mere. I skulle se det.. der i Sydfrankrig, med de kæmpestore marker med Rhealba Havren og den herlige lokale produktion, i det billedskønne område. De har tjek på det og det er også bekræftet af at man ligesom skal på apoteket for at købe det.
Den tredje årsag til at jeg siger ja, når A-Derma spørger om jeg vil nævne at de har den her test, som I kan prøve, og at de har en pop-up-shop i Waves d. 7-9. april, hvor man kan få sig en snak med en hudekspert og skisme også få en gave, er fordi jeg også gerne vil brede budskabet om det her brand jeg selv er glad for. Præcis som jeg ville sige det til min veninder, hvis de manglede en god og mild ansigtscreme, så ville jeg sige: Hydralba (bare husk på noget med ‘hydra’ og ‘alba’, så sidder den der!), så vil jeg også sige det til jer.
Så hvis man skulle se det sådan, som at jeg kom kærester med et mærke, en metafor Mette Marie Lei Lange bruger, så er A-Derma og jeg godt faste.. også inden bloggen her kom til 😉

Midt i opgaveskrivningen, fik jeg denne pakke ind af døren. Og med midt i, så mener jeg at hele studiegruppen sad i henholdsvis min sofa og på en gulvmadras, dækket i fagbøger og computere, fordybet og lettere stresset i at skrive afsnit om demokratisk dannelse og læse Børnekonventions artikler, da postmanden kom og forkælede mig. En uventet pakke er altid kærkommen – særligt når man er ved at kaste sin MacBook ud fra fjerde sal, i frustration over hvor lang tid det tager at skrive 40 gode siders opgave. Ja, selv de små ting (som vin, kaffe – og pakker), kan vende humøret en smule 😉 Jeg havde dog produkterne i forvejen, en scrub undtaget. Ikke at jeg returnerer det af den grund, for det er fandeme rart med ekstra, når man løber tør! Det er også derfor håndcremen herover tydeligvis er uåbnet 😉

Tag testen, hvis I lyster, og ellers så håber jeg at de der bor nær Hundinge tager i Hundinge Storcenter – Waves – 7.-9.april og besøger A-Derma standen. Jeg må indrømme at jeg selv skulle Google hvad Waves er OG at jeg ikke selv tager dertil (på trods af lovning om gave til alle besøgende), men nu er det da givet videre til de, der skulle finde det relevant 😉 Ellers er der testen til alle os andre!

Nu vil jeg se min serie – og NYDE at opgaven er sendt afsted. Tilbage er der kun bøgerne, som kom med på øverste billede, men de bliver heldigvis afleveret i morgen!

Kærlig hilsen & søndagskram til jer – Johanne!
Hvis du har erfaring med sart hud og/eller vil sige HEJ eller/og også er glad for A-Derma, så skriv da endelig herunder!

a-derma2

DEN ENES SJOV ER DEN ANDENS UNODE

image23

Jeg har netop sat mig i sofa-sengen, et nyt – og genialt koncept – vi indførte i formiddags, da vi fandt sofaen for svær at ligge i ske i, mens vi tyrede Ramasjang TV ind i hovederne. Det gik jo mest ud over Augusta, som selvfølgelig ligger yderst – som ‘lilleske’ – fordi ellers kan hun jo ikke se. Sofa-seng er egentlig bare Augustas madras fra “stor-pige-sengen”, der som bekendt kun er blevet brugt til reel søvn to gange, fordi hun sover i min seng, i soveværelset. Så sofa-sengen har fået plads på stuegulvet med dyner og en røvfuld puder – i hvert fald blot for denne weekend.
Yoghurt, som er vores lille hamster, stamper rundt i sit løbehjul lige nu og larmer urimeligt meget, men ellers er der stille, for Augusta sov klokken 19. Og lige nu er den 19.50. Den hedder forresten Yoghurt “fordi den er sød. Ligesom yoghurt”. 
Og ja, jeg modstå at falde i søvn i hendes små arme i dag. Til forskel fra i går, hvilket betød jeg sgu fik 13 timers søvn i nat. Dét kan anbefales. Til de der har muligheden, selvsagt. Hvis du har små børn eller af anden årsag søvnfrarøves: SYMPATI-tanker sendes gennem indernætttet!
Der var forresten en, der var godt utilfreds over, hvordan lyset ikke var, som det plejede at være, når hun skulle sove og hun mente BESTEMT det var dag og ikke aften, nu da det var herre lyst klokken 18, hvor vi begyndte putningen… men fucking forår da altså også! Vi skal vidst have en snak om årstiderne OG fået anskaffet de mørklægningsgardiner, for det er da godt nok ikke mørkt mere, når Augusta skal puttes. Hvordan tager jeres børn det? De puttes måske senere?

Men dét jeg faktisk gerne vil tage op her, som er grunden til jeg har åbnet computeren, er til en snak om husregler og at rumme at vi – mødre – er forskellige.

Emnet er faktisk meget let: hoppen og springen i møblerne.
Og NU fik jeg den tanke, at jeg sætter en lille meningsmåling ind nederst, for selvom DU gør det på en bestemt måde og er tilfreds med den, så er det måske interessant at vide hvordan ANDRE gør det 🙂 Smid gerne din mening ind til sidst du!

Dét jeg skrev på mit opslag i dag, til en video, med Augusta der boomeranget (det et lillebitte filmklip, der viser en bevægelse igen og igen), der springer fra armlæn, til sofa, var:

“Jeg har lige hørt der findes hjem, hvor man ikke må hoppe i sofaen”.
(Og jeg skal hilse at sige at det var 1 ud af 4 film – og 1 ud af måske 20 hop, hvor hun øver Ninja-moves)
Jeg skrev også “…gætter på vi ikke ville trives dér *smiley med tungen ude og fjolle smiley med et lukket øje og tungen ude*”
(Min total yndlingssmiley efter den der der savler i ekstase)

Provokerende?
Sorry, det var ikke meningen!
Men helt ærligt! Jeg kan slet ikke se hvorfor det skulle være provokerende.
Undskyld, men nu bruger jeg et ord, som er træls, men here we go: SELVFØLGELIG ved jeg da, at man i nogle (mange) hjem ikke må lege trampolin i sofaen. Og SELVFØLGELIG ville mit barn da også trives i sådan et hjem.

…men jeg vil, som sagt, faktisk bare gerne vide det. Det spurgte jeg jo slet ikke om på Instagram, men det betød dog ikke, at folk ikke ville dele hvordan reglerne er hjemme hos dem. Men det spørger jeg så om nu! Hvad gør I – og hvad tænker I om “de andre”?

[poll id=”6″]

Min holdning er klar: nej, du er ikke unfair og streng, fordi du siger nej til den slags hopperi. Der skal altså mere til, før jeg springer op af stolen. Jeg gider ikke engang rejse mig 🙂 Du er sikkert herre sjov og klar på spas på andre måder, bare ikke i sofaen, på den facon. Vi har forskellige opfattelser af tid og sted til nogle ting – og for mig er sofaen sgu bare nærmest ikke et sted man sidder, men man laver så meget andet i. Det eneste vi nok ikke gør, er at male i sofaen, men vi har både tegnet og leget med modellervoks. Og det sker vi spiser morgenmad der. Og frokost… aftensmaden er vidst også blevet indtaget andre steder, end ved bordet. Nogle har regler om at der ikke må springes i seng og sofa, men hvor der er en anden madras eller en trampolin i haven, som ungerne kan tonse rundt på.

Mange kommenterede i tråden på Instagram og det er tydeligt vi gør det forskelligt, men spørgsmålet er hvor mange der har den ene regel og hvor mange der har (manglen) på samme. Og om vi reelt har en holdning til hvordan vi synes andre BURDE gøre det.

Og som sidenote: min datter skal nok respektere ting, selvom hun må lege Speedy Gonzalez på den grå flyder. Børn der spiser i sofaen, krummer boller, taber rosiner mellem hynderne og savler pæresaft på puderne ender også som fine mennesker, der kan sige undskyld, når de prutter og holde sig for munden, når de hoster vil jeg også gerne lige sige. Der var et par kommentarer der blev slettet, måske fordi de kunne mærke jeg blev lidt stødt og ærgerlig over at blive dømt på den konto, men ellers er ordene i kommentarfeltet overordet da helt oki-doki!

Vi gør det forskelligt og hvor er det interessant, hvordan den enes sjov er den andens unode.
Men lad os nu se, så svar lige herover 🙂 Jeg glæder mig til at høre din ærlige mening.

KH! Johanne, der nu vil skrive sin opgave om børns medbestemmelsesret!

PS. Det lader til man ikke kan ‘view results’ altid, når man har stemt (og selvfølgelig er du vel nysgerrig), at meningsmålingen skrider ud af indlægget. Måske du skal genfriske indlægget – gå ind i det igen evt. og så trykke på ‘view results’, hvis den driller.

FREAKING LÆKZI: AVOKADO-KLUNS

image120Ved I godt hvor svært det er at tage et fucking graciøst foto, uden man viser dobbelthage og hudfarvede spandextrusser?

avokado(….Det er svært)

avokado1

Jeg vil starte med en ægte velkomst til en blog:

Haaaaaaaaai bloggis!

Eller

Heeeeej bloggen!

– og hvis man ser youtubers skråstreg vloggers, så ved man hvor højt og lyst det skal udtales.

Jeg er jo ikke outfit-typen. Faktisk interesserer det mig slet ikke, på nogen måde, at tage billeder af mit kluns og dele det med jer. Bum.
Engang havde jeg her på domænet lidt en de-route, fordi jeg troede det var sådan man skulle gøre, at jeg gav et udbud på en efterspørgsel til jer, men det er jo for søren ikke tilfældet, for outfit-inspiration og trends må I jo bare få andre steder.. hos de der har styr på det.
Dernæst skal det så siges at jeg jo ikke er moderne. Jeg følger ikke trends (det er forresten regel nummer et, at man skal bruge fremmedord, selvom der findes fine danske ord til selvsamme). Og dermed vil jeg ikke kunne bidrage til at I kan få erhvervet jer outfits on point.

Men jeg vil gerne vise jer mine sko (som jeg så også flashede på Snapchat i går), i kassen, da jeg stod hos Pita Corner (da jeg ventede på min pita), alt imens jeg kiggede i magasinet Panorama, som jeg fandeme er med i (!) og i udpakket, og afprøvet tilstand, i min lejlighed og  det mest fly outfit jeg nogensinde har eget, i samme ombæring.

Så ja, et indlæg dedikeret til dårlige poseringer, avokado og herre lækre sko.

Følgende indeholder affiliate link – og det kan jeg faktisk ikke (teknisk) undgå, når jeg linker til Asos fra min blog. Hvis du vil vide hvad dét betyder og hvorfor jeg også skriver “reklame” kan du læse lidt om det her.

p3161649

Jeg VED I kommer til at elske avokado-sættet. I know you that well. Er det ikke sjovt?
Toppen er ret kort – og det er FANDEME træls, når jeg nu ikke er født med – eller har udviklet – en stram mave. Bukserne er leggings-agtige, rare og vigtigst: inta-værdige. Den siger: jeg elsker avokado (dermed moderne) – og jeg har humor. Bum.
Det findes også med shorts og langærmet bluse, hvilket da er meget sødt og i en lidt anden version, med lyserød.

Skoene der er nogle jeg har brugt LANG tid på at udvælge, for jeg har et seriøst sneakers-problem. Eller gummisko-problem. Jeg er fra Aarhus. Her ville enhver modeblogger sige at sneakers makes an outfit og er musthave, men jeg hader sneakers, fordi jeg ikke kan finde de rette. Jeg har ikke, indtil nu, fået udvalgt mig de rette og jeg kan ikke tælle på to hænder hvor mange gange jeg er nået til kurven/udtjek på en webshop og siddet med mit dankort i hånden, med intentionen om at NU skal jeg have behagelige og smarte gummisko, hvorefter jeg er trukket i land, fordi jeg føler sneakers kan være for sporty til mig. For klodsede og tunge. Til andre kan det være pisse smart, men jeg kan (hånden på hjertet) føle mig for maskulin (jo, det kan åbenbart ligge i skoene) eller/og for sporty (som jeg ikke er og jeg vil ikke ligne en, der er på vej ned for at træne).
De eneste sko jeg ejer, der ikke er støvler, støvletter og loafers – pæne, åbne sko, er mine Convers, der så også synger lidt på sidste vers.
Så jeg mangler sneakers, særligt fordi jeg skal bruge noget godt fodtøj, som man går godt i, men som også ikke er for formelt. Dernæst passer de vel meget godt til foråret og sommeren, som forhåbentlig snart banker på.
I Aarhus, hvor jeg bor, går jeg til alt. Få gange cykler jeg, men ellers går jeg jo flere kilometer dagligt, særligt når jeg har Augusta, for så er turen til børnehaven lidt lang, men en tur jeg prioriterer at vandre, fordi vi kan snakke sammen – kontra hvad vi kan, i en cykelvogn.

Jeg elsker de er lyse sko, her til den kommende sæson, hvor den står på opsmøg, men stadig tøj, der er sortere end min humor og jeg overvejede længe hvide og faktisk disse grå også fra Puma, fordi jeg elsker formen på dem.
Mine sneakers, der er billeder af herover og herunder, synes jeg sgu har en rimelig pris, ift. andre skomærker, der kan koste fra 700 til 1100 kr.

Hvad synes du om det?
Umiddelbart ville jeg elske, hvis alle i næste uge render rundt i avokado-tøj og Pumasneakers, men omvendt har jeg det fint med at jeg ikke på nogen måde kan være et forbillede til den moderne og smart-påklædte kvinde, så se ikke dette indlæg som et outfitinspiration, eller en shopping-haul, men som at jeg bare gerne vil vise jer hvad jeg har købt 🙂

Sådan her skal man forresten style et par sko – på Instagram / blog, hvis det ikke er sat på en overglad dame, med store solbriller i Københavs gader:

p3161646…men fucking træls at rydde op efter og det tog tid, for jeg skulle pille alle de æg og påskekyllinger af, som Augusta havde stylet grene med.

DÉT DER ER MED TIL AT SKABE OVERBLIK I VORES LILLE FAMILIE

future1Indeholder reklame/affiliate link

Den her kalender er lidt speciel, for det var ligesom det første statement til at det skulle være mig og Augusta. At vores liv skulle gå den vej, at det ‘kun’ var os, at vi skulle flytte og det var hende og jeg der skulle bo sammen. Pakken kom, som en gave fra Daniel, der står bag Future Planner, og som jeg også har arbejdet sammen med i 3 år efterhånden, via bloggen, dengang jeg stadig boede sammen med Mikkel og faktisk gik at ventede i spænding, både med glæde og frygt, til den 01. december, hvor jeg skulle få nøglerne til min nye lejlighed.
Kalenderen kom ind af døren, mens Augusta var hjemme og selvom hun kan da heldigvis ikke læse, så var det stadig mærkeligt sådan at pakke noget ud, som var til et andet hjem og som råbte: Johanne og Augustas. Vi havde selvfølgelig haft snakken og kalenderen røg også ned i en i forvejen pakket flyttekasse, der stod og fyldte i stuen, som stille og roligt blev fyldt op med småting, som jeg skulle have med mig.

Kalenderen var også den allerførste ting der kom op at hænge (takket være min fader) og den fik sin plads lige i gangen, hvor man kommer ind af hoveddøren, men som også er centrum for lejligheden. Det er det første man ser, når man kommer ind, det sidste man ser, når man går og så elsker jeg bare der står Johanne & Augusta. Som et slags dørskilt for hjemmet, der udstråler: os to. Med vores planer på og det vi gerne vil nå. Det vi skal, når vi er sammen, men også det jeg skal, når hun ikke er der.
Jeg er en moderne kvinde, som alle andre, men jeg har aldrig affundet mig helt med at bruge iPhones kalender og rent faktisk har jeg en lille “lommekalender” (som selvfølgelig er i tasken, for hvem fa’en har ting i lommerne?) og går aldrig uden kuglepen, for jeg foretrækker at skrive ned. Det eneste min telefon kan på det punkt er lige at minde mig om datoen, men jeg har ikke mine planer med på farten, til manges overraskelse 🙂 Eller skrive op er det jo også, når det kommer til den her evighedskalender. Jeg husker også bedre, når jeg skriver det gennem hånden, udenom det digitale og jeg huskers særligt bedre, når jeg har skrevet det to gange.
Det er måske bare mig der er lidt skør, men sådan er jeg nu engang. Er der andre der har det lige sådan? Ikke desto mindre tror jeg alle familier har godt af at have sådan en fælleskalender, hvor der er det her fællesoverblik over ugen med tjanser, to-do’s og madplan.

Måske I har set disse Future Planners andre steder, på de sociale medier, men det er også meget forståeligt, for den er jo smart – det er da genialt med sådan en evighedskalender, som man bare kan skrive på og så slette igen, når en ny uge kommer. Eller planerne ændrer sig, som det tit sker i børnefamilierne.

Daniel, der forresten skriver på den her fede boliginspirations blog var faktisk så sød og rar at give en rabatkode, som jeg må dele med jer, da jeg fortalte ham at min kalender altså endte i et blogindlæg – kun fordi jeg synes den er så fin og smart og gerne vil vise den frem.
RABATKODEN er på hele -15% og gælder på alt, i hele marts måned. Du kan lure på de mange fine kalendermuligheder lige hér og taste koden ‘ NUTIDENSMOR ‘, hvis du virkelig bliver fristet.
Madplanen, der findes både i uge- og månedsoversigt er jo virkelig populær og dét kan jeg godt forstå! Min kalender er 30×42 og husk at tusch og ramme altså medfølger 🙂

Jeg håber du kan bruge tippet til noget 🙂 Jeg tænker egentlig også at det er en meget fin gave, hvis du skulle stå og mangle sådan en.. den kan i hvert fald ikke ramme (HAHA) forkert.

KH! Johanne

futureplannerfuture2

NØD LÆRER NØGEN KVINDE OM EL… OG ANDRE KEDELIGE VOKSENTING!

Dette indlæg er sponsoreret af NRGI, der lige efter vores flytning ind i nye rammer og et helt nyt liv, spurgte om jeg ikke ville tjekke deres app ud på et tidspunkt. En om el og forbrug. Det her indlæg er ikke nogen hyldest til el eller dét at have styr på hvad jeg vil kalde kedeligheder, som min forbrugskonto er koblet op til, for alle der kender mig bare en smule vil vide at jeg
1: er vanvittig ringe til at holde styr på den slags ting
og
2: (af samme årsag) faktisk ikke går op i det.
Det skal helst køre automatisk, hvilket kan være svært, når man, som jeg, ikke er vildt godt til det. At være ‘god til den slags’, eller dårlig faktisk, viste sig for eksempel i at jeg helt glemte at tilmelde mig el. Vidste I godt man skulle det? Jeg troede bare det eksisterede i mine kontakter i Gussehjemmet her og så var det fra den dato jeg tilflyttede, noget jeg bare skulle betale.. men nej, det skal så åbenbart bestilles 😀 ups!

Men nød lærer så nøgne mig om de ting, for på den ene side så skal jeg jo have styr på den slags og sætte mig lidt ind i det. Jeg må indrømme at det ikke har været min tjans som voksen, men altid de kærester jeg har boet med eller roomates, at have tjek på om licens er overført, om el er bestilt og alt den slags med moms osv., som jeg føler er i samme kategori. På den anden side er det bare en nødvendighed fordi det økonomisk kan betale sig at vide lidt mere om det og kunne forudse udgifter. Og det gælder så også el..

Som enlig mor er det vanvittig vigtigt at jeg har et nogenlunde overblik over udgifter og min økonomi – selvom jeg (som nævnt) ikke er meget for det. Men det bliver jo ikke dyrere af at jeg ved hvad jeg har i vente og den her nemme oversigt fra NRGI giver mig på el-området et overblik, har jeg fundet ud af. Jeg kan se mine regninger, mit forbrug og på den måde også få en fornemmelse af hvad det er der gør min regning stiger, tænker jeg.
El-regningen er meget afgifter og skatter, men det handler selvfølgelig også om at ansvarligt forbrug, så det her med at minde sig selv om at slukke lyset, når man ikke er i rummet mere og generelt slukke kontakter helt, har jeg forsøgt at tænke mere over, efter denne app kom på min telefon og med sin grønhed minder mig om at være.. ja, mere grøn, for det handler da også om bæredygtighed!

En ting jeg ikke har prøvet, som NRGI også har lavet i app’en, er en mulighed for at lave en duel med bekendte, venner, familie, for at se hvem der kan have det laveste forbrug. Jeg har overvejet at battle Maya, min veninde med bloggen MayaDroem, som jeg ved også har sagt ja til at udforske den her app lidt og gøre sig tanker om forbrug på dén konto, for det kunne jo være spændende at se hvem der kan have det laveste og hvor meget forskel der er ift. at bo to voksne kontra en voksen og et barn. Hun har dog ikke svaret endnu, men mon ikke det her indlæg lidt vækker hende lidt 😀 ?! Det er jo en lidt anderledes og måske også sjov måde, at blive mere bevidst om noget, der kan trække kroner på kontoen! Nu må vi se – jeg vil prøve det ad i hvert fald 🙂
App’en er til NRGI-kunder og du kan se den her, hvis det frister.

Jeg har tænkt på at skrive lidt om det engang, det her økonomi-emne, der er ekstra meget i min bevidsthed, når jeg nu bor alene med Augusta. Jeg synes der er mange ting at holde styr på, så det er ikke så meget de ekstraudgifter i sig selv, som fylder, men mere ansvaret om dem, for det er mig der står med alt og det føler jeg kan være lidt uoverskueligt til tider.

Så lige meget om du er i et forhold og i bor med 3 børn, villa, vovhund og tjek på det hele eller bor alene, i en studiebolig, så kan det være meningsfuldt at have et overblik, f. eks. over el, og spekulere i hvordan man kan spare penge – og leve lidt mere miljøbevist, ved ikke at sløse. Hvad tænker du, kunne du være klar på det? Hvis du er kunde hos NRGI kan det jo i hvert fald minimum være informativt lige at kigge på app’en.

KH! Johanne

nrgi1

EN ALTERNATIV FORM FOR BABYGREJ-SHOPPING (SLIP FOR AT RENDE BYEN RUNDT!)

Indeholder reklamepa011523

pa011541pa011548pa011516
Så går der satme baby i den her på bloggen, siger jeg bare! Og nej, det er ikke en clickbait, for selvfølgelig er jeg ikke gravid (!) – men det har min bedsteveninde lige været. Jeg var der den dag hun fik denne levering fra Parcellet med æggestokvridende sager, der næsten fik mig til at tænke: SKU’ MAN TAGE EN NUMMER TO? og jeg kunne ikke lade være med at knipse disse billeder. Men de er jo ikke nye mere, for se lige her, på Bruuns Galleris Instagram, hvor stor bebsen er nu <3 (og ja, det er verdens sødeste foto!) Så I kan godt regne ud det er lidt tid siden, men jeg har simpelthen glemt at trykke ‘udgiv’ på det her indlæg med babylækkerier. Reel Fejl 40!

Denne unboxing af leveringen, som Augusta og jeg fik møvet sig ind i at deltage i, er de hersens Redekasser og jeg ved ikke om konceptet fandtes dengang jeg var med rogn, eller om jeg bare overså det, men ikke desto mindre synes jeg det er genialt! Det er en lidt anden måde at shoppe på og dér hvor jeg mener den vinder er på det punkt at det er en mellemting mellem ‘live-shopping’ og onlineshopping, fordi med det her Redekasse-koncept er det meningen du skal kunne mærke, føle, fornemme på de søde sager, inden du tager beslutningen om et køb. Lisa, min veninde, havde skrevet hun var til få farver, så det bærer leveringen også præg af 🙂
– Og så er det jo en måde at gøre det let på, babygrejshopping! Du slipper for at rende rundt i alverdens butikker i forsøget på at finde den helt rigtige body og få et overblik over hvad der skal til i den første tid f. eks., af udstyr. Det er jeg sikker på en del mænd ville sætte pris på også, at de ikke skal rende ind og ud af babyshops, for hvis der er noget jeg kan huske fra shopping, fra da jeg var gravid, så var det ubeslutsomheden 😀

Hvis du ikke kender konceptet og er nysgerrig, så går det ud på at du bestiller en redekasse på den herre lækre børnetøj og -grej webshop. Og når jeg skriver ‘du’ så kan det selvfølgelig også være din kæreste/mand, forældre eller veninder. Det er jo også en vanvittig fin ’tillykke med graviditeten og dit kommende barn’-gave. Så udvælger Mia, der har den økologi- og æstetiskorienterede webshop, der ved alt om hvad en nybagt baby har brug for, størrelser mv. og sender det til dig (- og hun ved åbenbart også hvad der vrider i venindernes æggestokke). Og du kan nu også komme med ønsker eller kommentarer til f. eks. farvesammensætning. Så udvælger du de ting, som du gerne vil beholde og sender evt. det retur, som du ikke lige var til. Dét du betaler for er simpelthen kun det du beholder og pengene trækkes først, når du har har returneret de ting, som ikke lige var sagen – hvis der da er nogle. Og returfragten er gratis. Det er simpelthen winwinwinwin, hva’?!

Så…hvis du nu er en mand. Og har vovet dig herind og vil forkæle dit kommende eller nyankomne barn, så vil jeg anbefale dig at kigge ind til Parcellet. Det kan ikke rigtig gå galt 🙂 Og hvis du er mom eller mom-to-be, så tjek da lige konceptet og det skruk-igangsættende udvalg ud hér. Augusta, der er på billedet lige herunder, er simpelthen min baggrundsskærm på computeren – dér sidder hun nemlig med lillebitte bebsi for allerførste gang, kort efter hun lige var kommet til verdenen.
(Personligt synes jeg selv førstegangsforældre, der lader venindens 3-årige holde spædbarnet er ret cool, men det viste sig Augusta havde flair og var ikke nærig med kyssene)

2016-11-20-11-15-47

pa011524

Er det ikke smart?
Hvad synes I?

Links til de fine sager, hvis de skulle friste:
Uldfleece babyhjelm fra Engel | Strømpebukser fra MP | Babysengetøj med papirflyvere fra Liewood  Den flotteste babynest (nogensinde) fra Filibabba (og jeg skal sige VI havde ikke en. En nest altså, og det ærger mig, men det var ikke så meget fremme for 3,5 år siden? Lisa, min veninde, er rigtig glad for sin) | Uldkøredragt fra Engel | Herre-mega-blød babybørste i træ fra Petit Stellou | Bodystocking fra ByHeritage (med smart krydsluk)
Tæppet er et jeg har strikket.

 

FRA SØVNTRÆNING TIL SAMSOVNING: HER SOVER VI SAMMEN

p2051073  Sponsoreret af Ellos

Det er længe siden vi har taget os en søvn-snak, hvilket egentlig er mærkeligt, for det er sgu noget af det der fylder RIGTIG meget i forældres liv. Én ting er bekymringen om søvn: får de nok, får de for lidt? Og den dertilhørende 100% velberetttigede brok fra mor og far om trætheden… årh jeg kender alt til den satans træthed!
Men den anden ting er: hvad er ‘den rette måde’? Det kan ikke være mig, der kender til den norm om at ‘den forkerte måde’ at putte til lur på, er at barnet skal trilles til uendelighed. De skal jo lære at falde i søvn – selv. Og gerne uden at kræve rokkeri, ikke? Den har de fleste hørt.
Og hvis nogen har opskriften på dén, så siger I til, for jeg fandt aldrig måden… og egentlig generer det mig ikke, for det var ikke så meget Augustas krav om køreri med vognen, da hun skulle falde i søvn som lille, der gik mig på nerverne, det var rent faktisk det med at jeg godt vidste hvordan jeg “burde” gøre det. At jeg “burde” træne hende.
(Ordet træne skal jeg nok vende retur til.
Og bare rolig, jeg ved godt hun ikke er en hund)
Vi droppede det dog ret hurtigt, den her “kamp” med barnet. Jeg tror hun var under et år, før hun sov indendørs igen og blev med lethed puttet i dobbeltsengen, hvor hun sov alle sine lure. Meget amerikansk, jeg ved det, men det var virkelig hvad der virkede for os og jeg har aldrig fortrudt. Jeg har nærmere fortrudt vi ikke gjorde det noget før.

– Generelt er vi faktisk bare gået fra kamp, til erkendelse om at andre ting fungerer for os, til at ELSKE det alternative.
Jeg ELSKER at følge Augusta i søvn <3

Her i indlægget er der en masse fotos (nederst) og det er altså af vores nye soveværelse. VORES, ja, for selvom Augusta har sit eget værelse nu og har sin egen seng, så sover hun hos mig – og pt. under min dyne også. Og ja, det kan man godt gøre, med stolthed!

Dét at soveværelset har fået en mindre bolig-pynte-sminkning (læs: jeg har også endelig fjernet 1/3 af de opstablede kasser), havde tildels noget at gøre med at det var det sidste projekt i hele denne flytte- og omstillingsproces, men også fordi lejligheden jo er en ny start. Og det samme gælder soveværelset, som skulle gøres til VORES, med vores ting – og med lidt hjælp fra Ellos’ boligsortiment. Det er her vi sover, sammen, mor og datter og det er sådan det er lige nu.

Måske engang.. ude i fremtiden.. skal hun sove i sin egen seng, men måske det bliver på eget initiativ, det ved jeg ikke, men det er første gang at jeg har taget et aktivt valg med Augusta om hvor hun skulle sove, fordi det er første gang hun har muligheden for at sove et andet sted, end hvor forældrene er, da vi kommer fra en to-værelses lejlighed. Hendes seng er bevidst købt med en tanke om at det er et lege-hygge-sted og den er købt stor fordi hun skal sove i den – men hvornår det er aner jeg ikke. For nu er det samsovning <3

Længe har jeg haft en tro på at det rigtige var at hun skulle sove i sin egen seng. MINDST skulle hun puttes dér og så kunne hun komme op, men jeg har sgu gransket en del over hvorfor jeg har sådanne principper. For det er ikke mine egne. Augusta vil være hos mig – og hos os, da vi var sammen og det er da ikke så mærkeligt, for hvis mor og far må sove samme sted, hvorfor skal hun så være et andet? Den logik kan jeg sagtens følge.
Det jeg dog derimod ikke kan følge (mere) er den her tanke om at man skal “vinde” over sit barn, som jeg (som bekendt) synes “GODNAT OG SOV DÅRLIGT”. Eller. Jeg mener: “..godt” handler om. At lade sit barn græde sig selv i søvn er no-fucking-go. Jeg kan dog godt se at hvis samsovning bare SLET ikke fungerer, at man vil vise sit barn at det ikke er farligt eller dårligt at sove selv, men jeg synes ikke man skal adaptere sig nogle forståelser af en rigtig eller en forkert måde at sove på, hvis hele hjertet ikke er med.
JEG forsøgte mig med let søvntræning i en kort periode, i den forstand at jeg lagde hende, gik ud, kom ind igen, når hun græd. Gik ud igen. Jeg havde læst man ikke skulle sige noget og ikke fortrække en mine. At det var sådan børn “blev trænet” til at falde i søvn – selv. Dét er jeg ikke stolt over i dag og ikke fordi jeg siger DU ikke må, men fordi det er slet ikke sådan jeg føler det skal gøres hjemme hos os.

Søvn skal forbindes med noget godt og rart og jeg bruger gerne de tre kvarter det tager at ligge i ske med Augusta til hun falder i søvn, når vi har læst en bog, end at lade hende tude sig selv i søvn i nogle uger, for at hun så “giver op” og lærer at falde i søvn alene.

Soveværelset skal være et rart sted at være og nu har jeg også forsøgt mig med lidt grej, som sagt. Lampen er mega pæn, men fucking skarp, så jeg skal lige have fundet mig en ny pærer, så Augusta ikke kvikker fuldstændig op, når vi skal terpe Lange Peter Madsen. Et sengegærde er noget jeg længe har kigget efter, fordi det er meget seng-agtigt at have den slags. Hvor der før “bare” var to boxmadrasser, så ser det mere indbydende ud nu, synes jeg og prisen er da ikke så vanvittig? Jeg har læst lidt på at lave det selv, men besværet, priser på stof, plade og skum var det ikke værd for mig.

Jeg synes selv det er liiiidt kedeligt stadig, men det bliver det let med hvidt skab, hvid kommode og hvide dyner (Augustas My Little Pony og de 1000 bamser der skal puttes med, undtaget), men det skal nok blive bedre, for der skal selvsagt lidt på væggene og nogle planter ind. Det er ret så instagrammerble pt., det kan jeg godt se (og det er ret ironisk), men vi er da på vej. Det er blevet mere vores i hvert fald 🙂

Del gerne dine holdninger til putning – og hvordan I gør det hos dig. Det er rart at høre der er mange måder at gøre det på.  Det er sikkert heller ikke “en kamp” for alle, at få ungerne til at sove på eget værelse og hver familie, hver sin måde at gøre det på.
Jeg har tidligere skrevet lidt om hvor svært det er at sove sammen med børn, med de puf, spark og slag man kan få i løbet af natten, men jeg må sgu indrømme at her, 3,5 år efter Augustas tilkommen til denne verden, så kan jeg indimellem vågne op og være i tvivl om hun nu er i sengen, fordi jeg sover så sørens tungt og hun: lidt mere roligt 😉 – måske det kan give lidt ro i maven til jer mødre, der er bekymret om at I skal leve med en rotterende ninja i sengen de næste 18 år 😉

ellos2p2051067p2051054

Ps. En af måderne hvorpå man virkelig kan se om der bliver samsovet, er ved at kigge på placeringen af sengen 😉 #OpAdEnVæg #SåIngenFalderOverbord 😉
ellos

AT HAVE BØRNEEKSEM – SÅDAN FØLES DET

Det her indlæg er sponsoreret af Apoteker Foreningen, der er gode grunde gerne vil brede budskabet om hvordan det kan påvirke at have børneeksem (også kaldet atopisk eksem), men også lige så vigtigt: hvad man kan gøre ved det. Jeg kan læse mig frem til at omkring 20% af alle børn får børneeksem på et tidspunkt – og derfor kan det her jo være pisse relevant for mange af jer!

Jeg ved ikke med jer, men jeg har sgu selv haft børneeksem, så hvis I nu ikke har og er i tvivl om hvordan det first hand føles, så bare spørg mig. Det er dødens pølse at have en hudlidelse ! Jeg har måske faktisk skrevet om det før engang, her på bloggen, men det er klart, det er noget der virkelig har sat sit præg i min måde at tænke på min hud på, i forhold til god pleje – og forebyggende pleje! – men som faktisk også har sat et mærke på min barndom, som en enormt negativ ting.

PC130628

Når man har virkelig svær eksem, som jeg havde, som barn, er det uomgåeligt noget der går ind og påvirker ens livskvalitet, når der er noget der KONSTANT generer i sådan en grad at man faktisk ikke kan tænke på andet, end at klø. Og klø og klø og klø! Jeg var ramt på indersiden af mine lår og det hører jeg er et ret normalt sted at have eksem, men der var umiddelbart ikke nogle almindelige cremer der afhjalp, selvom jeg ved mine forældre famlede efter ‘en kur’ til deres datter, der indimellem kunne tage en hårbørste at klø med, når neglene var blevet klippet for korte. Det var jeg nemlig nødt til – at få klippet negle altså – fordi jeg kløede så voldsomt om natten (og i søvne vel også), at jeg fik nogle voldsomme kradsemærker på min i forvejen meget sårbare og udsatte hud.
Ja, det lyder sgu ikke lækkert, men det var virkelig også hårdt på mange måder. Jeg er en i statistikken, af de ca. 10% der har børneeksem som voksen (change the name, please), men heldigt for mig er det så at det SLET ikke er så slemt mere. Sikkert fordi min eksem er blevet mildere, men muligvis også fordi jeg forbehandler og behandler på en måde, der har effekt. Så ‘det eneste’ vi er ude i nu er at jeg skal sørge for at smøre mig ind i en fed creme på benene, hver gang jeg har været i bad, lotion eller creme af en art hver aften og så ellers en mild olie i badet – og dén rutine har jeg ligesom bare inde på livet, så det er heldigvis ikke så svært og det er en sjældenhed at jeg går i klø-mode.

Det samme gælder Augusta, hun er også afhængig af hyppig pleje, men heldigvis er det slet ikke lige så voldsomt, som det jeg har oplevet, da jeg var barn. Hendes hud er som alle andres børns hud sensitiv og sart, men indimellem bryder det her lidt milde børneeksem så frem i hendes led, knæhaserne f. eks. Jeg må bare krydse fingre for det ikke hænger ved, når hun bliver teenager og voksen.

Her er et par tips, eller forholdsregler, snuppet direkte fra de der har forstand på det – nemlig Apotektet

  • Læg barnet relativt køligt (varme forværrer kløen).
  • Giv korte bade i lunkent vand tilsat olie.
  • Smør hyppigt med fugtighedscremer (specielt umiddelbart efter bad).
  • Undgå grove tekstiler og specielt uld mod huden, da dette ofte irriterer.
  • Vurder, om det er relevant at forsøge at undgå histaminfrigørende fødemidler.
  • Undgå rygning i barnets omgivelser, hold miljøet så vidt muligt støvfrit og fri for pelsdyr.
  • Vær opmærksom på, at indtagelse af citrusfrugter, tomater, slik, kiwi og jordbær i større mængder kan virke forværrende på eksemet.
  • Ved lettere eksem kan man anvende hydrokortisonsalve 1% i et tyndt lag på eksemområderne 1-2 gange dagligt. Hvis der ikke er effekt inden for en uge, bør man søge læge.

Læs flere gode råd her 🙂

Og forresten synes jeg lige jeg vil indskyde, at dette skriv handler ikke om særlige cremer, for som jeg kan forstå så har hver familie sin favorit, når det kommer til mærker og nogle gange må man prøve sig frem 🙂 Jeg har altid benyttet mig af apotekernes vejledning og heldigvis ramte apoteker-damen rigtigt i forhold til hvad der lige kunne afhjælpe Augustas eksem, der faktisk var poppet op, i løbet af dagen, og viste sig som plamager af rød og tør hud.

Jeg håber dette skriv har været til gavn 🙂 Husk nu der er håb, hvis du eller en du kender, er godt ramt. Mange vokser fra det, mens nogle finder den helt rigtige plejerutine, der afhjælper generne! For at komme med et andet eksempel, et mere grelt et, så har min mor i mange år haft håndeksem, hvilket virkelig er hårdt, fordi det hæmmer meget i hverdagen, i forhold til opvask, at bære og løfte ting mv., når huden er tynd som silkepapir, revner for et godt ord og man er nødt til at gå med handsker, men en dag gik det pludselig i bedring og hun har det meget bedre i dag <3

Få eventuelt råd og vejledning og svar på spørgsmål på apotek.dk 🙂

KH! Johanne